Låst ude af lejligheden | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich bin aus meiner Wohnung ausgesperrt.

   Jeg er låst ude af min lejlighed.

   Ich bin

   jeg er

   aus

   fra; ud af

   meiner

   min

   Wohnung

   lejlighed

   ausgesperrt

   låst ude

   Uddybende forklaring

   Ich bin betyder her “jeg er”. bin er 1. person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Konstruktionen Ich bin + ... bruges til at beskrive talerens aktuelle tilstand, ikke kun en fast egenskab. aus betyder her “ud af” i forbindelsen med at være udelukket eller låst ude fra et sted. Som præposition styrer aus dativ. Det er ikke den almindelige betydning “fra” som oprindelsessted i denne sætning; sammen med ausgesperrt angiver det stedet, man er låst ude af. meiner betyder her “min” og står foran et hunkønsord i dativ ental. Grundformen i ejestedordet er mein; sammenlign meine Wohnung i nominativ eller akkusativ ental med mit meiner Wohnung i dativ. Det er meiner, ikke Wohnung, der viser denne form. Wohnung betyder “lejlighed”. Det er et hunkønsord: die Wohnung. Efter aus får det dativformen der Wohnung; fordi ejestedordet står foran, ses dativformen i meiner Wohnung. Et nyttigt eksempel er Ich komme aus meiner Wohnung. — “Jeg kommer ud fra min lejlighed.” ausgesperrt betyder her “låst ude”. Det er perfektum participium af det adskillelige verbum aussperren (“at låse nogen ude”), men står her som prædikativ efter sein og beskriver talerens tilstand. Sammenlign Die Tür ist geschlossen. — “Døren er lukket.” Den præcise betydning afhænger her af kombinationen med aus og stedet, ikke af en påstand om, hvem der låste døren. Hele sætningen bygges sådan: Ich bin (“jeg er”) + ausgesperrt (“låst ude”) + aus meiner Wohnung (“af/ud af min lejlighed”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg er låst ude af min lejlighed.”

2. Hast du irgendwo einen Ersatzschlüssel?

   Har du en ekstra nøgle et sted?

   Hast du

   har du

   irgendwo

   et sted

   Ersatzschlüssel

   ekstra nøgle

   Uddybende forklaring

   Hast du er et genbrugeligt spørgsmålsmønster med verbet haben (at have) og subjektet du (du). hast er nutidsformen af haben for 2. person ental; i et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Hast du Zeit? = "Har du tid?". Det er altså hast, der er bøjet, ikke du. irgendwo betyder "et sted" eller "et eller andet sted" uden at angive hvor. Det bruges om et ubestemt sted: Der Schlüssel ist irgendwo. = "Nøglen er et eller andet sted." Ersatzschlüssel er et sammensat navneord: Ersatz betyder "erstatning/ekstra", og Schlüssel betyder "nøgle". Hele ordet betyder her "ekstra nøgle" eller "reservenøgle". Som tysk navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Flertallet er Ersatzschlüssel; formen er den samme som ental, så sammenhængen viser antallet. Et eksempel er Ich brauche einen Ersatzschlüssel. = "Jeg har brug for en ekstra nøgle." Formen einen viser her, at navneordet er hankøn og står som direkte genstand for brauche. Sammen bygger delene spørgsmålet Hast du irgendwo einen Ersatzschlüssel?: "Har du en ekstra nøgle et sted?" einen markerer den ubestemte direkte genstand i den tyske formulering, mens spørgsmålet samlet spørger, om samtalepartneren har en ekstra nøgle til rådighed et eller andet sted.

3. Ich habe keinen, aber mein Vermieter hat vielleicht einen.

   Det har jeg ikke, men min udlejer har måske en.

   Ich habe

   jeg har

   keinen

   ingen

   aber

   men

   mein

   min

   Vermieter

   udlejer

   hat

   har

   vielleicht

   måske

   einen

   en

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har”. habe er 1. person ental af haben (“at have”); i nutid er rækken ich habe, du hast, er/sie/es hat. Subjektet Ich viser, hvem der har eller ikke har noget. keinen betyder her “ingen/ikke en”. Det er den maskuline akkusativform af kein, som bruges til at benægte et maskulint substantiv i denne position. I den foregående sætning er det underforståede substantiv Ersatzschlüssel, så betydningen er “ingen ekstra nøgle”. Sammenlign: ein Ersatzschlüssel → keinen Ersatzschlüssel. Kein er ikke bare et selvstændigt dansk “nej”; det står foran eller erstatter et substantiv og bøjes efter substantivets grammatiske form. aber betyder “men” og forbinder her to modsatrettede oplysninger: taleren har ikke en ekstra nøgle, mens udlejeren muligvis har en. mein betyder “min”. Her står det foran Vermieter som ejestedord i maskulin nominativ: mein Vermieter = “min udlejer”. Formen mein viser ejerskab; den fortæller ikke i sig selv, hvem udlejeren er ud over den relation, der udtrykkes. Vermieter betyder “udlejer”. Det er et maskulint substantiv; den bestemte form er der Vermieter, og flertal er die Vermieter. I dette eksempel er mein Vermieter subjektet i den anden del af sætningen. hat betyder her “har”. Det er 3. person ental af haben, brugt med mein Vermieter: Der Vermieter hat .... Formen hat er altså knyttet til subjektet i denne del, ikke til Ich. vielleicht betyder “måske” og markerer usikkerhed om, hvorvidt udlejeren faktisk har det omtalte objekt. Det ændrer ikke, hvem der er subjekt, eller hvilket objekt der omtales. einen betyder her “en”, nemlig “en ekstra nøgle” i den givne kontekst. Det er den maskuline akkusativform af den ubestemte artikel ein, fordi substantivet Ersatzschlüssel er underforstået. Kontrasten er keinen Ersatzschlüssel = “ingen ekstra nøgle” over for einen Ersatzschlüssel = “en ekstra nøgle”. Artiklen alene fastslår ikke nødvendigvis et optalt antal; her fungerer den som henvisning til én mulig genstand af den omtalte type. Samlet bliver strukturen: Ich habe keinen = “jeg har ingen [ekstra nøgle]”, aber = “men”, og mein Vermieter hat vielleicht einen = “min udlejer har måske en [ekstra nøgle]”. Hele ytringen betyder derfor: “Det har jeg ikke, men min udlejer har måske en.”

4. Versuch, ihn jetzt anzurufen.

   Prøv at ringe til ham nu.

   Versuch

   prøv

   ihn

   ham

   jetzt

   nu

   anzurufen

   at ringe til

   Uddybende forklaring

   Versuch er her imperativ af versuchen til én person, altså en opfordring: “prøv”. Grundformen er versuchen; i en almindelig sætning kan den fx være Ich versuche es — “Jeg prøver det”. I konstruktionen Versuch, ... zu ... står imperativen sammen med en zu-infinitiv og betyder “Prøv at …”. ihn betyder “ham” her. Det er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er (“han”): er som grundled, ihn som direkte objekt. Eksempel: Ich sehe ihn — “Jeg ser ham”. jetzt betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Ruf ihn jetzt an — “Ring til ham nu”. anzurufen er anrufen (“ringe til”) i zu-infinitiv. anrufen er et deleligt verbum; i den almindelige hovedsætning deles det, som i Ich rufe ihn an — “Jeg ringer til ham”. Med zu står det som ét infinitivord: anzurufen. Det er verbet anrufen, ikke rufen alene, der betyder “ringe til” i denne brug. Samlet er Versuch, ihn jetzt anzurufen en direkte opfordring til én person om at prøve at ringe til ham nu: “Prøv at ringe til ham nu.”

5. Kann ich drinnen warten, während ich telefoniere?

   Må jeg vente indenfor, mens jeg ringer?

   Kann ich

   må jeg

   drinnen

   indenfor

   warten

   vente

   während

   mens

   telefoniere

   ringer

   Uddybende forklaring

   Kann ich står først som et spørgsmålsmønster: Kann ich + infinitiv ...? betyder her “Må jeg ...?”. kann er 1. person ental af können i nutid; i denne brug udtrykker det tilladelse, ikke kun evne. Det efterfølgende udsagnsords infinitiv står til sidst i hovedsætningen. drinnen er et stedsadverbium og betyder “indenfor” eller “indendørs”. Det bøjes ikke efter køn eller tal. Det kan bruges uden et navneord: Ich warte drinnen. — “Jeg venter indenfor.” warten er infinitivformen af warten, “at vente”. Med kann bruges infinitiven uden zu: Ich kann warten. — “Jeg kan vente.” Med et andet udsagnsord uden modalverbum kan zu derimod være relevant, for eksempel Ich versuche zu warten. — “Jeg prøver at vente.” während indleder her en ledsætning og betyder “mens”. Det forbinder to handlinger, der foregår samtidig. I en tysk ledsætning med während står det finitte udsagnsord normalt til sidst. telefoniere er 1. person ental i nutid af telefonieren: ich telefoniere — “jeg taler i telefon”. Formen viser både personen ich og nutid; infinitiven er telefonieren. Den beskriver her den handling, der foregår samtidig med at vente. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Kann ich + drinnen warten spørger, om taleren må vente indenfor. während ich telefoniere tilføjer, at ventningen skal foregå samtidig med, at taleren taler i telefon. Hele betydningen er derfor: “Må jeg vente indenfor, mens jeg ringer?”

6. Komm eine Weile rein.

   Kom ind et stykke tid.

   Komm

   kom!

   eine Weile

   et stykke tid

   rein

   ind

   Uddybende forklaring

   Komm er imperativ ental af kommen – “at komme”. Formen bruges til en direkte opfordring til én person: Komm! = “Kom!”. Til flere personer eller i høflig tiltale bruges andre former, fx Kommt! til flere og Kommen Sie! i høflig tiltale. eine Weile betyder her “et stykke tid” eller “lidt”. Weile er et navneord, og eine står i den form, der passer til dette feminine navneord. Udtrykket bruges ofte om en ubestemt, forholdsvis kort varighed: Warte eine Weile. = “Vent et stykke tid.” Det angiver ikke et præcist antal minutter. rein er et retningsadverbium med betydningen “ind” eller “indefter”. Sammen med kommen beskriver det bevægelse ind i det rum eller område, som taleren henviser til. rein er en kort, dagligdags form, der ofte svarer til herein i denne type opfordring. Det er rein, ikke Komm, der tilføjer retningen “ind”. Hele utterancen bygges således op: Komm giver opfordringen, rein angiver bevægelsen ind, og eine Weile angiver varigheden. Samlet betyder Komm eine Weile rein. “Kom ind et stykke tid.” Udtrykket er dagligdags og henvender sig til én person.

7. Draußen ist es kalt.

   Det er koldt derude.

   Draußen

   derude; udenfor

   ist es

   det er

   kalt

   koldt

   Uddybende forklaring

   Draußen betyder her “derude” eller “udenfor” og er et stedadverbium. Det angiver placeringen, men bøjes ikke. Eksempel: Draußen regnet es. — “Det regner udenfor.” ist es består af ist, 3. person ental af sein (“at være”), og es, der her er det formelle subjekt i en vejr- eller temperaturbeskrivelse. sein har rækken sein – ist – war – ist gewesen; ist bruges om nutid. Fordi Draußen står først, kommer det finitte verbum før es: Draußen ist es .... Det er den tyske verb-anden-position, ikke et tegn på et spørgsmål. Eksempel: Heute ist es warm. — “I dag er det varmt.” kalt er et adjektiv og betyder “kold(t)”. Her står det som prædikativ efter ist, så det beskriver temperaturen og får ingen særlig endelse. Dets modsætning er warm — “varm(t)”. Eksempel: Das Wasser ist kalt. — “Vandet er koldt.” Samlet bliver mønstret Draußen ist es + adjektiv: Stedsangivelsen Draußen står først, ist es danner den tyske nutidskonstruktion “det er”, og kalt angiver tilstanden. Hele sætningen betyder derfor: “Det er koldt derude.”

8. Ich werde erklären, was passiert ist, und nach dem Schlüssel fragen.

   Jeg vil forklare, hvad der skete, og spørge om nøglen.

   Ich werde

   jeg vil

   erklären

   forklare

   was

   hvad

   passiert

   sker

   nach

   om

   Schlüssel

   nøgle

   fragen

   spørge

   Uddybende forklaring

   Ich werde består af pronomenet ich og hjælpeverbet werde, som er 1. person ental af werden. Sammen med en infinitiv danner det her futurum: Ich werde erklären = »jeg vil forklare«. werde bærer fremtidsmarkeringen, mens erklären er den betydningsbærende infinitiv. Et genbrugeligt mønster er Ich werde + infinitiv, for eksempel: Ich werde anrufen. — »Jeg vil ringe.« erklären betyder her »forklare«. Grundformen er erklären; efter werde står verbet i infinitiv. was indleder her et indirekte spørgsmål og betyder »hvad«. I was passiert ist betyder hele det underordnede led »hvad der skete«. I et direkte spørgsmål står ordstillingen anderledes: Was ist passiert? — »Hvad skete der?« passiert er perfektum participium af passieren (»ske«). I passiert ist står participiet sammen med den finitte form ist i en perfektumskonstruktion. Her gengives konstruktionen naturligt på dansk som »skete«. Eksempel: Was ist passiert? — »Hvad skete der?« nach er en præposition. Med fragen bruges mønstret nach etwas fragen, som her betyder »spørge om noget«. nach styrer dativ; derfor hedder det nach dem Schlüssel, fordi der Schlüssel får dativformen dem Schlüssel. Schlüssel er substantivet »nøgle«. Grundformen i ordbøger er normalt der Schlüssel. I dativ ental efter nach hedder det dem Schlüssel; selve substantivets form ændres ikke her, mens artiklen viser kasus. Eksempel: Ich brauche den Schlüssel. — »Jeg har brug for nøglen.« fragen betyder »spørge«. Grundformen er infinitiven fragen. I mønstret jemanden nach etwas fragen er personen den, man spørger, og nach etwas angiver det, man spørger om. I denne sætning er personen ikke udtrykt som et særskilt objekt; subjektet ich er den, der spørger. Hele strukturen er Ich werde erklären, was passiert ist, und nach dem Schlüssel fragen. Først angives den fremtidige handling »jeg vil forklare«. was passiert ist angiver indholdet af forklaringen: »hvad der skete«. und forbinder dette med den anden infinitiviske handling nach dem Schlüssel fragen: »spørge om nøglen«. Den samlede betydning er: »Jeg vil forklare, hvad der skete, og spørge om nøglen.«

9. Sag mir, wenn du beim Warten etwas brauchst.

   Sig til, hvis du har brug for noget, mens du venter.

   Sag mir

   sig til mig

   wenn

   hvis

   beim Warten

   mens du venter

   etwas

   noget

   brauchst

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Sag mir er en uformel imperativkonstruktion: sagen betyder “at sige”, og Sag er imperativ til én person. mir er dativformen af førstepersonspronomenet og betyder “til mig”. Den kan genbruges i mønsteret Sag mir, ... — “Sig til mig, ...”. Eksempel: Sag mir die Wahrheit. — “Sig sandheden til mig.” wenn indleder her en betingelses- eller tidssætning og svarer i denne sammenhæng til “hvis”. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst: wenn du ... brauchst. beim Warten betyder “mens du venter” i den faste oversættelses betydning. beim er sammentrukket af bei dem. Warten er det nominaliserede infinitiv af warten (“at vente”), og derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav. Konstruktionen beim + nominaliseret infinitiv angiver noget, der sker under en aktivitet; for eksempel beim Lesen — “mens man læser”. etwas er et ubestemt pronomen og betyder “noget”. Det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Ich brauche etwas. — “Jeg har brug for noget.” brauchst kommer fra brauchen, “at have brug for”. Det er nutidsformen til du: du brauchst. I denne sætning beskriver etwas brauchst behovet for noget. Eksempel: Du brauchst Hilfe. — “Du har brug for hjælp.” Samlet er strukturen Sag mir, wenn ...: en opfordring til at give taleren besked, når eller hvis betingelsen i ledsætningen gælder. wenn du beim Warten etwas brauchst betyder her “hvis du har brug for noget, mens du venter”, så hele ytringen betyder: “Sig til, hvis du har brug for noget, mens du venter.”