Mein
„Mein“ betyder „min“ i „Mein Regenschirm“ og viser, at paraplyen tilhører den talende. Formen står direkte foran navneordet „Regenschirm“ og kan genbruges i mønsteret „Mein + navneord“.
Regenschirm
„Regenschirm“ betyder „paraply“ i dialogen. Det er det sammensatte navneord for en genstand, der beskytter mod regn; brug det efter en ejerangivelse som i „Mein Regenschirm“.
ist
„Ist“ betyder „er“ og fungerer her som hjælpeverbum i „ist ... kaputtgegangen“, der fortæller, at paraplyen er gået i stykker. Formen bruges sammen med „kaputtgegangen“ i denne fortidskonstruktion.
im
„Im“ betyder „i det“ i „im starken Wind“ og angiver, at noget skete i den stærke vind. „Im“ står foran et navneord eller en navneordsgruppe, som i „im Wind“.
starken
„Starken“ beskriver „Wind“ som stærk i „im starken Wind“. Formen står efter „im“ og foran navneordet „Wind“; adjektivet tilpasses den navneordsgruppe, det beskriver.
Wind
„Wind“ betyder „vind“ og er den kraft, som får paraplyen til at gå i stykker i „im starken Wind“. Det kan bruges med et beskrivende adjektiv, som i „starker Wind“ eller den viste form „starken Wind“.
kaputtgegangen
„Kaputtgegangen“ betyder „gået i stykker“ eller „holdt op med at virke“ i „ist ... kaputtgegangen“. Det er formen af „kaputtgehen“ i denne fortidskonstruktion og bruges sammen med „ist“.
Komm
„Komm“ er en direkte opfordring til én person om at komme, her i „Komm unter das Dach“. Det er imperativformen, som kan bruges i korte venlige eller direkte instruktioner.
unter
„Unter“ betyder „under“ i „unter das Dach“ og angiver, hvor personen skal gå hen. Her står det sammen med „das Dach“ i en bevægelse ind under noget.
das
„Das“ betyder „det“ eller „det bestemte“ i „unter das Dach“ og står foran „Dach“. Den samme artikel bruges i mønsteret „das + navneord“ for dette neutrale navneord.
Dach
„Dach“ betyder bogstaveligt „tag“, men i „unter das Dach“ betegner det det sted, hvor man kan søge læ. Udtrykket kan bruges, når man inviterer nogen ind under et tag eller en overdækning.
bevor
„Bevor“ betyder „før“ og indleder her den handling, der skal ske, før personen bliver våd: „bevor du ganz nass wirst“. Efter „bevor“ kommer en ledsætning med verbet til sidst.
du
„Du“ betyder „du“ i „bevor du ganz nass wirst“ og henviser til den person, der bliver talt til. Formen bruges som grundled foran verbet i en sætning med „du“.
ganz
„Ganz“ forstærker „nass“ i „ganz nass“ og betyder her „helt“ eller „fuldstændigt“. Det kan genbruges foran et adjektiv for at gøre betydningen stærkere, som i „ganz nass“.
nass
„Nass“ betyder „våd“ i „ganz nass“ og beskriver den tilstand, personen risikerer at komme i. Det bruges efter verber som „werden“ i mønsteret „nass werden“.
wirst
„Wirst“ betyder her „bliver“ eller „bliver til“ i „du ... nass wirst“. Formen bruges sammen med adjektivet „nass“ for at beskrive en ændring til en våd tilstand.
Der
„Der“ betyder „den“ eller „det bestemte“ i „Der Regen“. Det står foran „Regen“ som grundled og kan genbruges som bestemt artikel foran dette navneord.
Regen
„Regen“ betyder „regn“ i „Der Regen ist stärker“. Det er det, der beskrives som kraftigere, og det kan bruges som grundled i vejrsætninger.
stärker
„Stärker“ betyder „stærkere“ og beskriver i „Der Regen ist stärker“ regnen som kraftigere end forventet. Formen bruges også efter „sein“ i sammenligninger, når noget beskrives som stærkere.
als
„Als“ betyder „end“ i sammenligningen „stärker, als er aussah“. Det forbinder en sammenligning med den anden beskrivelse, som i mønsteret „stärker als ...“.
er
„Er“ henviser her til „der Regen“ og betyder „den“ eller „den er“ på dansk, selv om den tyske form er det personlige pronomen „er“. Det står som grundled i „er aussah“.
aussah
„Aussah“ betyder „så ud“ i „als er aussah“ og beskriver, hvordan regnen virkede tidligere. Det er fortidsformen af „aussehen“, og i ledsætningen står den samlede form „aussah“ til sidst.
kannst
„Kannst“ betyder „kan“ i „Du kannst meinen Ersatzschirm leihen“. Formen bruges med grundleddet „du“ og efterfølges her af infinitiven „leihen“.
meinen
„Meinen“ betyder „min“ i „meinen Ersatzschirm“ og viser, hvem paraplyen tilhører. Formen står foran det maskuline navneord „Ersatzschirm“ som genstand for „leihen“.
Ersatzschirm
„Ersatzschirm“ betyder „ekstra paraply“ eller „reserveparaply“. I „meinen Ersatzschirm“ er det den paraply, som tilbydes til lån; ordet kan bruges om en reservegenstand, der erstatter eller supplerer den normale.
leihen
„Leihen“ betyder her „låne“ i „Du kannst meinen Ersatzschirm leihen“. Det står som infinitiv efter „kannst“, og mønsteret er „jemandem etwas leihen“ eller i denne dialog „meinen Ersatzschirm leihen“.
Bist
„Bist“ betyder „er“ i spørgsmålet „Bist du sicher“. Det er formen af „sein“ med „du“ og står først, fordi sætningen er et ja-nej-spørgsmål.
sicher
„Sicher“ betyder „sikker“ i „Bist du sicher“. Udtrykket bruges til at spørge, om nogen virkelig er overbevist eller ikke har brug for at ændre beslutning.
dass
„Dass“ betyder „at“ i „dass du ihn nicht brauchst“ og indleder det indhold, man spørger, om personen er sikker på. Efter „dass“ står verbet „brauchst“ til sidst.
ihn
„Ihn“ betyder „den“ i „dass du ihn nicht brauchst“ og henviser til den maskuline „Ersatzschirm“. Det bruges som genstand for „brauchst“.
nicht
„Nicht“ betyder „ikke“ og nægter i „ihn nicht brauchst“, at personen har brug for paraplyen. Det står her foran verbet „brauchst“ i ledsætningen.
brauchst
„Brauchst“ betyder „har brug for“ i „du ihn nicht brauchst“. Det er formen af „brauchen“ med „du“ og bruges her sammen med genstanden „ihn“.
Ich
„Ich“ betyder „jeg“ i „Ich habe eine Regenjacke“. Det er den talendes grundled og står foran verbet i denne hovedsætning.
habe
„Habe“ betyder „har“ i „Ich habe eine Regenjacke“. Det er formen af „haben“ med „ich“ og bruges her foran det, man har, nemlig „eine Regenjacke“.
eine
„Eine“ svarer her til „en“ i „eine Regenjacke“ og står foran navneordet „Regenjacke“. Det er en ubestemt artikel, som bruges, når man nævner en regnjakke uden at identificere den nærmere.
Regenjacke
„Regenjacke“ betyder „regnjakke“ i „Ich habe eine Regenjacke“. Det er en jakke til regnvejr, og ordet kan bruges efter „haben“ for at fortælle, hvilket regntøj man har.
also
„Also“ betyder „så“ eller „derfor“ i „also komme ich klar“ og viser, at regnjakken fører til konklusionen, at personen kan klare sig. Det kan bruges til at forbinde en grund med en følge.
komme
„Komme“ bidrager sammen med „klar“ i „komme ich klar“ til betydningen „klare mig“. Her betyder det ikke nødvendigvis fysisk at komme; mønsteret „klarkommen“ bruges om at kunne håndtere en situation.
klar
„Klar“ fuldender sammen med „komme“ udtrykket „komme ich klar“, som betyder „kan jeg klare mig“. Det kan bruges efter „kommen“ i samme mønster, når man taler om at håndtere en situation.
kann
„Kann“ betyder „kan“ i „Ich kann ihn morgen zurückbringen“. Det er modalverbet med „ich“ og står sammen med infinitiven „zurückbringen“.
morgen
„Morgen“ betyder „i morgen“ i „ihn morgen zurückbringen“ og angiver, hvornår paraplyen kan leveres tilbage. Det kan stå direkte foran verbet eller en anden tidsangivelse i en sætning.
zurückbringen
„Zurückbringen“ betyder „bringe tilbage“ i „Ich kann ihn morgen zurückbringen“. Det er infinitiven efter „kann“ og bruges med en genstand, som man leverer tilbage til dens ejer.
Bleib
„Bleib“ er en opfordring til at forblive eller holde sig i en bestemt tilstand, her i „Bleib ... trocken“. Det er imperativformen af „bleiben“ til én person.
auf
„Auf“ betyder „på“ i „auf dem Weg nach Hause“. Sammen med „dem Weg“ beskriver det den rute eller strækning, man befinder sig på.
dem
„Dem“ svarer her til „den“ i „auf dem Weg“ og står foran „Weg“. Formen bruges i denne faste stedangivelse efter „auf“.
Weg
„Weg“ betyder „vej“ eller „rute“ i „auf dem Weg nach Hause“. Udtrykket kan bruges til at beskrive, hvad der sker, mens man er på vej et sted hen.
nach
„Nach“ betyder „til“ i den faste forbindelse „nach Hause“. Her angiver det retningen mod hjemmet og står direkte foran „Hause“.
Hause
„Hause“ betyder „hjem“ i den faste forbindelse „nach Hause“. Hele forbindelsen bruges, når man taler om at være på vej hjem eller bevæge sig hjem.
einfach
„Einfach“ betyder her „bare“ eller „simpelthen“ i „Bleib ... einfach trocken“. Det gør opfordringen enkel og ligetil og kan bruges til at mildne eller uddybe en kort instruktion.
trocken
„Trocken“ betyder „tør“ i „Bleib ... trocken“ og beskriver den tilstand, personen ønskes at bevare på vej hjem. Det bruges efter „bleiben“ i mønsteret „trocken bleiben“.