Hjælp i kraftig regn | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mein Regenschirm ist im starken Wind kaputtgegangen.

   Min paraply gik i stykker i den stærke vind.

   Mein

   min

   Regenschirm

   paraply

   ist

   er/det er

   im

   i

   starken

   stærke

   Wind

   vind

   kaputtgegangen

   gik i stykker

   Uddybende forklaring

   Mein betyder her “min” og står foran et hankønsord i ental: der Regenschirm. Formen mein bruges som ejestedord i nominativ hankøn og intetkøn i ental; andre former omfatter for eksempel meine foran et hunkønsord eller et flertalsord. Regenschirm betyder “paraply”. Det er et hankønsord: der Regenschirm, og i sætningen er det grundleddet. Sammensatte tyske ord skrives samlet; Regenschirm er derfor ét ord i den viste form. ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental. Her fungerer ist som hjælpeverbum sammen med perfektumsformen kaputtgegangen; det betyder derfor ikke alene, at noget “er” på et bestemt sted. im er sammentrækningen af in dem. Her står in med dativ, fordi udtrykket angiver et sted eller en situation, ikke en bevægelse ind i noget. Eksempel: Das Buch liegt im Schrank. — “Bogen ligger i skabet.” starken betyder “stærke” i betydningen “kraftige”. Adjektivets grundform er stark; i im starken Wind får det endelsen -en, fordi in dem indeholder den bestemte artikel dem, og hele navneordsgruppen står i dativ hankøn. Sammenlign: starker Wind — “stærk vind” som grundled; mit starkem Wind — “med stærk vind”. Wind betyder “vind”. Det er hankønsordet der Wind; efter in dem står det i dativ, men selve substantivet ændrer ikke form her. Den bestemte gruppe dem starken Wind betyder “den stærke vind”. kaputtgegangen er perfektumsformen af det leksikalske verbum kaputtgehen, “gå i stykker”. Dette verbum bruger sein som hjælpeverbum i perfektum: ist kaputtgegangen. Den delte form kaputtgehen får participiet kaputtgegangen, ikke en form dannet ud fra et andet verbum. Eksempel: Mein Fahrrad ist kaputtgegangen. — “Min cykel gik i stykker.” Sammen danner Mein Regenschirm grundleddet, ist ... kaputtgegangen perfektumkonstruktionen for, at paraplyen gik i stykker, og im starken Wind angiver situationen, hvor det skete. Hele sætningen betyder: “Min paraply gik i stykker i den stærke vind.”

2. Komm unter das Dach, bevor du ganz nass wirst.

   Kom ind i læ, før du bliver gennemblødt.

   Komm

   kom

   unter

   under

   Dach

   tag

   bevor

   før

   nass

   våd

   wirst

   bliver

   Uddybende forklaring

   Komm er imperativ af kommen for én tiltalt person: “kom!”. Imperativet bruges til en direkte opfordring. Eksempel: Komm herein! — “Kom indenfor!” unter betyder her “under” og står sammen med das Dach i unter das Dach. Fordi bevægelsen går hen til et sted, bruges akkusativ; ved en fast placering ville samme præposition normalt stå med dativ, for eksempel unter dem Dach — “under taget”. Dach betyder “tag”. Det er et intetkønsord: das Dach; i denne bevægelseskonstruktion er das også akkusativ, fordi intetkøn har samme form i nominativ og akkusativ. Eksempel: Wir gehen unter das Dach. — “Vi går ind under taget.” bevor indleder en ledsætning med betydningen “før”. I den tyske ledsætning står det bøjede verbum til sidst, som i du ganz nass wirst. nass betyder “våd”. I ganz nass forstærker ganz betydningen til “helt våd”; i denne sammenhæng gengives det i den faste oversættelse som “gennemblødt”. nass er et adjektiv og bøjes ikke her, fordi det står efter werden som prædikativ. Eksempel: Der Hund ist nass. — “Hunden er våd.” wirst er 2. person ental i nutid af werden: du wirst. Her betyder werden “blive” og viser en overgang til en tilstand; det er ikke hjælpeverbet i en fremtidig konstruktion. du wirst nass betyder derfor “du bliver våd”. Eksempel: Du wirst müde. — “Du bliver træt.” Hele sætningen bygges sådan: Komm unter das Dach er opfordringen til at bevæge sig ind under taget, og bevor du ganz nass wirst angiver, at det skal ske, før den tiltalte bliver helt våd. Den samlede betydning er: “Kom ind i læ, før du bliver gennemblødt.”

3. Der Regen ist stärker, als er aussah.

   Regnen er kraftigere, end den så ud til.

   Der Regen

   regnen

   stärker

   kraftigere

   als er aussah

   end den så ud til

   Uddybende forklaring

   Der Regen: Regen betyder “regn” og er et hankønsord; derfor står bestemt artikel her som der. I sætningen er Der Regen subjektet, altså det, der beskrives. Eksempel: Der Regen kommt. – “Regnen kommer.” stärker: Dette er komparativ af stark (“stærk”) og betyder her “kraftigere” om regnen. Sammenligningen er stark – stärker – am stärksten: stærk – kraftigere – kraftigst. Formen stärker beskriver altså Regen, ikke et andet ord. Eksempel: Heute ist der Wind stärker. – “I dag er vinden kraftigere.” als er aussah: als indleder den del, som sammenligningen måles imod: “end”. er er et hankønspronomen i nominativ og henviser her til der Regen, som også gengives med “den” i oversættelsen. aussah er præteritum af det separable verbum aussehen (“se ud”); i en ledsætning står den bøjede del samlet til sidst som aussah. Eksempel: Der Hund ist größer, als er aussah. – “Hunden er større, end den så ud til.” Hele sætningen bygges sådan op: Der Regen ist stärker siger, at regnen har større styrke eller intensitet, og als er aussah sammenligner den faktiske styrke med det indtryk, regnen gav tidligere. Derfor betyder sætningen: “Regnen er kraftigere, end den så ud til.”

4. Du kannst meinen Ersatzschirm leihen.

   Du kan låne min ekstra paraply.

   Du kannst

   du kan

   meinen

   min

   Ersatzschirm

   ekstra paraply

   leihen

   låne

   Uddybende forklaring

   Du kannst betyder her “du kan” og består af pronomenet du samt modalverbet können. kannst er nutidsformen for 2. person ental; grundformen er können. Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv sidst: Du kannst kommen. — “Du kan komme.” meinen betyder her “min” og henviser til den paraply, taleren tilbyder. Formen er den maskuline akkusativform af ejestedordet mein: mein (maskulin nominativ), meinen (maskulin akkusativ). Den bruges, fordi Ersatzschirm er direkte genstand for leihen. Ersatzschirm betyder “ekstra paraply” eller “reserveparaply”. Det er et sammensat substantiv af Ersatz (“erstatning/reserve”) og Schirm (“paraply” i denne sammenhæng). Ordet er maskulint: der Ersatzschirm; som direkte genstand bliver artiklen eller et tilhørende ord derfor maskulint akkusativ, som i meinen Ersatzschirm. leihen betyder her “låne” i betydningen at få noget til låns. Det er infinitiven efter kannst. Tysk kan også bruge leihen om at give noget til låns; den konkrete retning afgøres af sammenhængen. Her viser ejestedordet og den faste oversættelse, at modtageren kan låne talerens paraply. Et eksempel er: Ich leihe dir mein Buch. — “Jeg låner dig min bog.” Samlet bygges sætningen sådan: Du kannst (“du kan”) + meinen Ersatzschirm (“min ekstra paraply”) + leihen (“låne”). Den betyder: “Du kan låne min ekstra paraply.” Modalverbet udtrykker mulighed eller tilladelse, mens infinitiven til sidst angiver selve handlingen.

5. Bist du sicher, dass du ihn nicht brauchst?

   Er du sikker på, at du ikke har brug for den?

   Bist du

   er du

   sicher

   sikker

   dass

   at

   du

   du

   ihn

   den

   nicht

   ikke

   brauchst

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Bist du er et spørgsmålsmønster med verbet sein i 2. person ental: bist = den uregelmæssige form af sein til du. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Bist du müde? = »Er du træt?« sicher betyder her »sikker« eller »vis på, at noget er rigtigt«. Det er et beskrivende tillægsord. Det kan også bruges i andre sammenhænge, fx Ich bin sicher. = »Jeg er sikker.« dass indleder en ledsætning, der svarer til »at«. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønstret er derfor dass + subjekt + øvrige led + verbum. Det andet du er subjektet i ledsætningen og betyder »du«. Det er samme pronomen som i Bist du, men her står det efter dass som en del af ledsætningens ordrækkefølge. ihn betyder her »den« og henviser i den givne sammenhæng til den ekstra paraply, meinen Ersatzschirm, fra den foregående sætning. Formen ihn er akkusativ ental hankøn af pronomenet er; den bruges, når denne maskuline person eller genstand er direkte objekt. Sammenlign Er ist hier = »Den/han er her« med Ich sehe ihn = »Jeg ser den/ham«. nicht er nægtelsen »ikke«. Her nægter den handlingen i ledsætningen: at du har brug for paraplyen. Placeringen lige før brauchst gør nægtelsen knyttet til denne verbale handling. brauchst er 2. person ental nutid af brauchen, »at have brug for«. Verbet bøjes således: ich brauche, du brauchst, er/sie/es braucht. I dass-sætningen står den bøjede form til sidst: dass du ihn brauchst = »at du har brug for den«. Hele sætningen bygges op som Bist du sicher, dass ...? — »Er du sikker på, at ...?« — efterfulgt af den nægtede ledsætning du ihn nicht brauchst. Den samlede betydning er: »Er du sikker på, at du ikke har brug for den?«

6. Ich habe eine Regenjacke, also komme ich klar.

   Jeg har en regnjakke, så jeg kan klare mig.

   habe

   har

   Regenjacke

   regnjakke

   also

   så

   komme … klar

   kan klare mig

   Uddybende forklaring

   habe betyder her “har” og er 1. person ental af haben: ich habe = “jeg har”. I nutid bruges denne form til at sige, at taleren har eller ejer noget. Eksempel: Ich habe Zeit. — “Jeg har tid.” Regenjacke betyder “regnjakke”. Det er et sammensat navneord: Regen (“regn”) + Jacke (“jakke”). Tysk skriver sammensatte navneord med stort begyndelsesbogstav. I eine Regenjacke står navneordet efter den ubestemte artikel eine; artiklen viser her den form, som konstruktionen kræver, men udsagnet angiver ikke et bestemt antal ud over, at der er tale om en regnjakke. also forbinder en grund med dens følge og betyder her “så” eller “derfor”. Det peger fra det, der allerede er sagt — at taleren har en regnjakke — til konklusionen bagefter. Eksempel: Es regnet, also nehme ich einen Schirm. — “Det regner, så jeg tager en paraply.” komme og klar danner her den adskillelige konstruktion klarkommen, som betyder “at kunne klare sig” eller “at håndtere situationen”. I nutid med ich står den finitte del som komme, mens præfikset klar står sidst: Ich komme klar. — “Jeg kan klare mig.” I den faste sætning står also først i den anden hovedsætning; derefter kommer det finitte verbum komme, så subjektet ich, og til sidst klar: also komme ich klar. Denne rækkefølge er den tyske verb-anden-plads-struktur og ændrer ikke betydningen af ich; subjektet er stadig taleren. Samlet betyder Ich habe eine Regenjacke, also komme ich klar.: “Jeg har en regnjakke, så jeg kan klare mig.” Første del angiver grundlaget, og also knytter dette til konklusionen komme ich klar.

7. Ich kann ihn morgen zurückbringen.

   Jeg kan bringe den tilbage i morgen.

   Ich kann

   jeg kan

   ihn

   den

   morgen

   i morgen

   zurückbringen

   bringe tilbage

   Uddybende forklaring

   Ich kann: kann er nutidsformen af modalverbet können i 1. person ental sammen med ich. Det betyder her, at taleren har mulighed for eller evne til noget. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ich kann das Buch zurückbringen. — »Jeg kan bringe bogen tilbage.« ihn: Dette er akkusativformen af det personlige pronomen er i maskulinum ental. Formen bruges som direkte objekt. I denne sætning gengives den med »den« i den faste oversættelse; den konkrete antecedent er ikke angivet, men oversættelsen viser, at der tales om en genstand, der skal bringes tilbage. Den tyske form ihn kan også bruges om en mandlig person i andre sammenhænge, men det er ikke betydningen her. morgen: Dette er et tidsadverbium og betyder »i morgen«. Det ændrer ikke form efter person eller tal. Eksempel: Morgen komme ich früh. — »I morgen kommer jeg tidligt.« zurückbringen: Dette er infinitiven af det sammensatte, delbare verbum zurückbringen, dannet af zurück (tilbage) og bringen (bringe). Grundbetydningen er at bringe noget tilbage. Efter kann står infinitiven samlet til sidst; uden modalverbum kan den delbare konstruktion skilles: Ich bringe das Buch zurück. — »Jeg bringer bogen tilbage.« Samlet betyder Ich kann ihn morgen zurückbringen: Taleren siger, at vedkommende kan bringe den omtalte genstand tilbage i morgen. kann udtrykker mulighed eller evne, ihn er det direkte objekt, morgen angiver tidspunktet, og infinitiven zurückbringen står til sidst. Sætningen er neutralt og hverdagsagtigt formuleret.

8. Bleib auf dem Weg nach Hause einfach trocken.

   Bare hold dig tør på vej hjem.

   Bleib

   bliv; hold dig

   Weg

   vej

   nach Hause

   hjemad; hjem

   einfach

   bare; ganske enkelt

   trocken

   tør

   Uddybende forklaring

   Bleib er imperativ af bleiben (at blive/forblive) til én tiltalt person. Her betyder det, at personen skal forblive tør. Den tilsvarende opfordring til flere personer er Bleibt!, mens høflig tiltale bruger Bleiben Sie!. Weg betyder en vej eller rute. Formen dem viser her dativ ental efter auf i betydningen at være eller forblive et sted; Weg er et hankønsord, så bestemt dativ bliver dem Weg. Eksempel: Wir sind auf dem Weg. – »Vi er på vej.« nach Hause er en fast retningsangivelse, der betyder »hjem« eller »hjemad«. Hause bruges i denne faste vending; den beskriver retningen mod hjemmet, ikke nødvendigvis bevægelsen i et bestemt køretøj eller til fods. Sammen med Weg bliver betydningen »på vejen hjem«. einfach betyder her »bare« og gør opfordringen mere enkel eller ligefrem i tonen. Det kan også betyde »enkelt« eller »ukompliceret« i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke som hovedbetydning her. trocken betyder »tør«. Adjektivet står her uden bøjning efter bleiben: bleiben kan forbinde subjektet med en egenskab, som i Bleib ruhig! – »Forbliv rolig!« Det er trocken, der beskriver den tiltalte person, ikke Weg. Hele strukturen er Bleib + auf dem Weg nach Hause + einfach trocken: en imperativ opfordrer én person til at forblive tør undervejs hjem. Derfor bliver den samlede betydning: »Bare hold dig tør på vej hjem.«