Die
«Die» betyder her «den» og står foran den bestemte vejrudsigt i «Die Wettervorhersage». Det er den bestemte artikel, der hører sammen med «Wettervorhersage», når man taler om en bestemt vejrudsigt.
Wettervorhersage
«Wettervorhersage» betyder «vejrudsigt» og er det, der siger, hvad vejret bliver. I «Die Wettervorhersage sagt» bruges ordet som den information, man henviser til, for eksempel når man taler om vejret før en rejse.
sagt
«sagt» betyder her «siger» i «Die Wettervorhersage sagt». Formen bruges om, hvad en person eller en kilde meddeler; i denne sætning meddeler vejrudsigten noget om regnen.
dass
«dass» betyder «at» og indleder den del af sætningen, som gengiver, hvad vejrudsigten siger: «dass bald starker Regen beginnt». Efter «dass» står verbet «beginnt» til sidst, hvilket er nyttigt at genbruge i tilsvarende ledsætninger.
bald
«bald» betyder «snart» og angiver, at regnen begynder om kort tid. Det kan bruges sammen med en handling, som i «bald starker Regen beginnt», når man vil advare om noget nært forestående.
starker
«starker» beskriver regnen som kraftig i «starker Regen». Formen står direkte foran «Regen» og bruges her til at angive, hvilken slags regn der forventes.
Regen
«Regen» betyder «regn» og er det vejr, der ifølge vejrudsigten snart begynder. I «starker Regen» bruges det som det, der begynder.
beginnt
«beginnt» betyder «begynder» og beskriver her, at den kraftige regn starter snart. Det står til sidst i ledsætningen «dass bald starker Regen beginnt»; et nyt eksempel er «Der Unterricht beginnt um neun».
Dann
«Dann» betyder her «så» eller «derefter» og knytter rådet til vejrudsigten: «Dann zieh ... an». Det bruges, når en handling følger som konsekvens af noget, der netop er blevet sagt.
zieh
«zieh» er en direkte opfordring til én person om at tage noget på i konstruktionen «zieh heute wasserdichte Schuhe an». Sammen med partiklen «an» betyder «zieh ... an» «tag ... på» og bruges for eksempel, når man giver et praktisk råd om tøj.
heute
«heute» betyder «i dag» og angiver, hvornår skoene skal tages på. I «zieh heute wasserdichte Schuhe an» placeres det mellem verbet og resten af opfordringen.
wasserdichte
«wasserdichte» betyder «vandtætte» og beskriver skoene i «wasserdichte Schuhe». Ordet bruges foran et navneord for at angive, at genstanden beskytter mod vand.
Schuhe
«Schuhe» betyder «sko» og er det, der anbefales taget på i «zieh heute wasserdichte Schuhe an». Ordet bruges her om sko som et par eller flere sko.
an
«an» er partiklen i den adskilte verbalkonstruktion «Schuhe an», hvor den fulde betydning er «tage sko på». I en opfordring står partiklen til sidst, som i «zieh ... Schuhe an».
In
«In» betyder «i» i «In der Nähe des Bahnhofs» og angiver en placering. Den samme præposition står også som «in» i «in deine Tasche», hvor den i stedet angiver bevægelse ind i en taske; stort begyndelsesbogstav i «In» skyldes placeringen først i sætningen.
der
«der» betyder her «den» i udtrykket «In der Nähe» og hører sammen med «Nähe». Sammen bruges «in der Nähe» til at angive, at noget ligger tæt på et sted.
Nähe
«Nähe» betyder «nærhed» eller «nærheden» i «In der Nähe des Bahnhofs». Udtrykket bruges om en placering tæt på en bestemt person eller et bestemt sted.
des
«des» betyder her «af den» og forbinder «Nähe» med «Bahnhof» i «der Nähe des Bahnhofs». Det markerer relationen «stationens nærhed», altså området tæt på stationen.
Bahnhofs
«Bahnhofs» betyder «stationens» i «des Bahnhofs» og angiver, hvilken station der menes. Citationformen er «Bahnhof»; formen «Bahnhofs» bruges her til at vise relationen til «Nähe».
gibt
«gibt» bidrager i udtrykket «gibt es immer Pfützen» til betydningen «der findes» eller «der er». Det er hele udtrykket «gibt es», der bruges til at sige, at noget findes et bestemt sted, ikke «gibt» alene.
es
«es» er det upersonlige pronomen i «gibt es immer Pfützen» og svarer her til «der» i betydningen «der er». Sammen med «gibt» bruges det til at præsentere noget, der findes på stedet.
immer
«immer» betyder «altid» og siger, at der regelmæssigt er vandpytter nær stationen. Det placeres her mellem «gibt es» og det, der findes: «gibt es immer Pfützen».
Pfützen
«Pfützen» betyder «vandpytter» og er de våde områder, der findes nær stationen. Citationformen er «Pfütze»; «Pfützen» bruges her om flere vandpytter.
Du
«Du» betyder «du» og er den person, som rådet henvender sig til i «Du brauchst vielleicht auch extra Zeit». Formen bruges, når man taler direkte til én person i en uformel situation.
brauchst
«brauchst» betyder her «har brug for» i «Du brauchst vielleicht auch extra Zeit». Det bruges med det, man har brug for, som «extra Zeit», når man forklarer et praktisk behov.
vielleicht
«vielleicht» betyder «måske» og gør udsagnet mindre sikkert: «Du brauchst vielleicht auch extra Zeit». Det er nyttigt, når man nævner en mulig nødvendighed uden at fremstille den som sikker.
auch
«auch» betyder «også» og føjer ekstra tid til det, personen muligvis får brug for. I «vielleicht auch extra Zeit» viser det, at dette er endnu et behov ud over det allerede nævnte.
extra
«extra» betyder «ekstra» og beskriver, at der er behov for mere tid end normalt. I «extra Zeit» står det direkte foran det, der skal være mere af.
Zeit
«Zeit» betyder «tid» og er det, man muligvis får brug for på grund af forsinkelser. Udtrykket «extra Zeit» kan bruges, når en rejse eller en anden aktivitet kræver en tidsbuffer.
wegen
«wegen» betyder «på grund af» og angiver årsagen i «wegen Verspätungen». Det bruges foran det problem eller den omstændighed, som forklarer behovet for ekstra tid.
Verspätungen
«Verspätungen» betyder «forsinkelser» og er årsagen til, at der kan være brug for ekstra tid. Citationformen er «Verspätung»; flertalsformen bruges her, fordi der kan forekomme flere forsinkelser.
Soll
«Soll» betyder her «skal jeg» eller mere naturligt «bør jeg» i spørgsmålet «Soll ich meinen Laptop ... legen?». Formen bruges til at spørge, om en bestemt handling er tilrådelig eller forventet.
ich
«ich» betyder «jeg» og viser, at taleren selv spørger om at lægge sin laptop i en hylster. I «Soll ich ...?» står det efter modalverbet og angiver den person, der skal udføre handlingen.
meinen
«meinen» betyder «min» i «meinen Laptop» og viser, at laptoppen tilhører taleren. Formen «meinen» står foran «Laptop» i denne genstandsforbindelse; citationformen for ejestedordet er «mein».
Laptop
«Laptop» betyder «bærbar computer» og er den genstand, taleren overvejer at lægge i en vandtæt hylster. I «meinen Laptop» er det den konkrete genstand, som handlingen retter sig mod.
eine
«eine» betyder «en» i «eine wasserdichte Hülle» og introducerer et bestemt, men ikke nærmere identificeret hylster. Det står foran «Hülle» og «wasserdichte».
Hülle
«Hülle» betyder «hylster» eller «etui» og er den beskyttende beholder, som laptoppen eventuelt skal lægges i. I «eine wasserdichte Hülle» beskrives den som vandtæt.
legen
«legen» betyder «lægge» og beskriver handlingen at placere laptoppen i hylsteret i «meinen Laptop in eine wasserdichte Hülle legen». Efter «Soll ich» står verbet i denne form, som er almindeligt efter et modalverb.
Leg
«Leg» er en direkte opfordring til én person om at placere noget et sted i «Leg ihn in deine Tasche». Sammen med «in deine Tasche» betyder det «læg den i din taske».
ihn
«ihn» betyder her «den» og henviser tilbage til «Laptop» i «Leg ihn in deine Tasche». Det bruges som genstand for handlingen, altså det, der skal lægges i tasken.
deine
«deine» betyder «din» og beskriver tasken i «deine Tasche». Det viser, at tasken tilhører den person, der tales til.
Tasche
«Tasche» betyder «taske» og er det sted, hvor laptoppen skal placeres i «in deine Tasche». Udtrykket bruges om at lægge en genstand ind i en taske.
damit
«damit» betyder «så at» eller «for at» og indleder formålet i «damit er trocken bleibt». Her forklarer ledsætningen, hvorfor laptoppen skal lægges i tasken: den skal forblive tør.
er
«er» betyder her «den» og henviser til laptoppen i «damit er trocken bleibt». Selvom formen også kan betyde «han», henviser den i denne dialog til den maskuline genstand «Laptop».
trocken
«trocken» betyder «tør» og beskriver den tilstand, laptoppen skal forblive i. I «trocken bleibt» bruges det sammen med «bleibt» om at forblive tør.
bleibt
«bleibt» betyder «forbliver» eller «bliver» i «trocken bleibt». Sammen med «trocken» beskriver det, at laptoppen fortsat er tør; udtrykket «trocken bleiben» kan genbruges om genstande, der ikke må blive våde.
sollte
«sollte» betyder her «burde» og udtrykker en forsigtig anbefaling i «Das sollte die Fahrt weniger stressig machen». Det bruges, når man forventer eller vurderer, at en handling sandsynligvis får en bestemt virkning.
früher
«früher» betyder «tidligere» eller «tidligere end normalt» i «früher als sonst». Det sammenlignes med den normale afgangstid gennem udtrykket «früher als sonst».
als
«als» betyder «end» i sammenligningen «früher als sonst». Det forbinder det, der sker tidligere, med det normale tidspunkt, som «sonst» henviser til.
sonst
«sonst» betyder her «ellers» eller «som normalt» i «früher als sonst». Sammen med «früher als» bruges det til at sammenligne med den sædvanlige tid eller måde.
losgehen
«losgehen» betyder «tage af sted» i «früher als sonst losgehen». Det står i infinitiv efter «sollte» og bruges, når man taler om at begynde en tur eller forlade et sted.
Das
«Das» betyder «det» og henviser til den tidligere nævnte handling, nemlig at tage tidligere af sted. I «Das sollte ... machen» fungerer det som det, der forventes at få en virkning.
Fahrt
«Fahrt» betyder her «tur» eller «rejse» og henviser til turen, som bliver mindre stressende. I «die Fahrt» er det den konkrete rejse, man taler om.
weniger
«weniger» betyder «mindre» og viser, at turen får en lavere grad af stress. I «weniger stressig» står det foran egenskaben, der skal reduceres.
stressig
«stressig» betyder «stressende» og beskriver turens karakter i «die Fahrt weniger stressig machen». Det kan bruges om en rejse, situation eller opgave, der medfører meget stress.
machen
«machen» betyder «gøre» eller «få til at blive» i konstruktionen «die Fahrt weniger stressig machen». Her er det den handling, der forventes at gøre turen mindre stressende; et genbrugeligt mønster er «etwas ... machen», hvor man beskriver den virkning, man skaber.