Forberedelse til kraftig regn | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Wettervorhersage sagt, dass bald starker Regen beginnt.

   Vejrudsigten siger, at der snart begynder kraftig regn.

   Wettervorhersage

   vejrudsigt

   sagt

   siger

   dass

   at

   bald

   snart

   starker

   kraftig

   Regen

   regn

   beginnt

   begynder

   Uddybende forklaring

   Wettervorhersage er et sammensat navneord: Wetter betyder vejr, og Vorhersage betyder forudsigelse. Hele ordet betyder vejrudsigt. Det er feminint: die Wettervorhersage. Et nyttigt eksempel er: Die Wettervorhersage ist zuverlässig. — “Vejrudsigten er pålidelig.” sagt er 3. person ental i nutid af sagen (“at sige”). Formen bruges her om vejrudsigtens udsagn: “siger”. I nutid hedder rækken ich sage, du sagst, er/sie/es sagt. dass indleder en ledsætning og svarer her til “at”. I en tysk dass-ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Eksempel: Sie sagt, dass es regnet. — “Hun siger, at det regner.” bald betyder “snart” og angiver, at noget forventes at ske inden længe. Det ændrer ikke verbets person eller tal. starker er den bøjede form af adjektivet stark (“kraftig”). Her beskriver det Regen, som er hankøn og står som subjekt i ental: starker Regen. Endelsen -er er stærk adjektivbøjning og bruges her, fordi der ikke står nogen artikel eller anden bestemmende ledsager foran navneordet. Sammenlign: starker Regen — “kraftig regn”, men starker Wind — “kraftig vind”. Regen betyder “regn”. Det bruges ofte som masseord uden flertalsbetydning, når man taler om nedbør generelt. I denne sætning er starker Regen det, der begynder. beginnt er 3. person ental i nutid af beginnen (“at begynde”). Formen passer til subjektet starker Regen. Eksempel: Der Film beginnt bald. — “Filmen begynder snart.” Samlet består sætningen af hovedsætningen Die Wettervorhersage sagt — “Vejrudsigten siger” — og ledsætningen dass bald starker Regen beginnt — “at der snart begynder kraftig regn”. I ledsætningen står beginnt til sidst, og betydningen er derfor: “Vejrudsigten siger, at der snart begynder kraftig regn.”

2. Dann zieh heute wasserdichte Schuhe an.

   Så tag vandtætte sko på i dag.

   Dann

   så

   zieh … an

   tag på

   heute

   i dag

   wasserdichte

   vandtætte

   Schuhe

   sko

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og markerer, at denne handling følger den nævnte situation. zieh ... an er den adskilte form af verbet anziehen, “at tage på”. Her er zieh imperativ til én person i den uformelle du-form. I en hovedsætning står den adskilte del an sidst: Zieh die Jacke an. — “Tag jakken på.” anziehen kan også bruges om at tage tøj eller sko på. heute betyder “i dag” og angiver tidspunktet for opfordringen. Det ændrer ikke verbets form. wasserdichte er adjektivet wasserdicht, “vandtæt”. Det står foran flertalsordet Schuhe uden en artikel eller anden bestemmende form. Derfor har adjektivet stærk bøjning og endelsen -e: wasserdichte Schuhe. Et eksempel er wasserdichte Kleidung — “vandtæt tøj”. Her er wasserdichte stadig adjektivet, mens Kleidung er et andet navneord. Schuhe er flertalsformen af der Schuh, “sko”. I denne sætning er skoene genstanden for anziehen, altså det, der tages på. Formen Schuhe er den samme i nominativ og akkusativ i flertal. Ental er ein Schuh, mens flertal er Schuhe. Samlet er mønstret: Dann + imperativ af det adskilte verbum anziehen + tidsangivelsen heute + genstanden wasserdichte Schuhe. Hele ytringen betyder: “Så tag vandtætte sko på i dag.” Det er en direkte, uformel opfordring til én person.

3. In der Nähe des Bahnhofs gibt es immer Pfützen.

   Der er altid vandpytter i nærheden af stationen.

   In der Nähe

   i nærheden

   des Bahnhofs

   stationens

   gibt es

   der er

   immer

   altid

   Pfützen

   vandpytter

   Uddybende forklaring

   In der Nähe betyder her “i nærheden”. Mønstret in der Nähe von + dativ er en almindelig måde at sige “i nærheden af”: in der Nähe von der Schule betyder “i nærheden af skolen”. I den faste sætning står den bestemte genitivforbindelse lige bagefter. des Bahnhofs betyder “stationens” eller mere naturligt i hele forbindelsen “af stationen”. Bahnhof er et hankønsord, og genitiv ental har artiklen des og ofte endelsen -s på substantivet: der Bahnhof → des Bahnhofs. Det er selve Bahnhofs, der har denne genitivform; des er den tilhørende bestemte artikel. Formen Bahnhof bruges blandt andet i nominativ, mens Bahnhofs her markerer ejerskab eller tilknytning. gibt es er konstruktionen “der er” eller “der findes”. Den bruges til at præsentere, at noget findes et sted: Es gibt einen Park. — “Der er en park.” I denne sætning kommer stedleddet først, og verbet gibt står derfor før det formelle es; betydningen af konstruktionen er stadig “der er”. immer betyder “altid” og angiver, at forholdet gælder hver gang eller vedvarende i den relevante situation. Det ændrer ikke formen på de andre ord. Pfützen betyder “vandpytter”. Entalsformen er die Pfütze, og flertalsformen er die Pfützen. Her står ordet i flertal; den faste sætning siger altså, at der er vandpytter, uden at angive et bestemt antal. Samlet er strukturen [sted] + gibt es + [hyppighed] + [det, der findes]: In der Nähe des Bahnhofs gibt es immer Pfützen. betyder “Der er altid vandpytter i nærheden af stationen.”

4. Du brauchst vielleicht auch extra Zeit wegen Verspätungen.

   Du får måske også brug for ekstra tid på grund af forsinkelser.

   Du

   du

   brauchst

   har brug for

   vielleicht

   måske

   auch

   også

   extra

   ekstra

   Zeit

   tid

   wegen

   på grund af

   Verspätungen

   forsinkelser

   Uddybende forklaring

   Du er den direkte tiltaleform i ental: „du“. Her er det subjektet, altså den person, der har brug for tiden. Sammenlign med Sie, som er den formelle tiltaleform. brauchst kommer fra brauchen („at have brug for“). Formen er 2. person ental i nutid: du brauchst; ich brauche, men du brauchst. Verbet står her med Zeit som det, der er brug for, og betydningen er derfor „du har brug for tid“. vielleicht betyder „måske“ og gør udsagnet mindre sikkert. Det ændrer ikke selve verbets person eller tid. Eksempel: Vielleicht kommt er später. – „Måske kommer han senere.“ auch betyder „også“. Her føjer det et yderligere forhold eller behov til det, der allerede er relevant; det betyder ikke „endnu“ i betydningen tidspunkt. extra betyder her „ekstra“ eller „yderligere“. Det står foran Zeit og beskriver, at der er brug for mere tid end den almindelige eller allerede forventede tid. extra har samme form foran forskellige substantiver: extra Zeit og extra Tage („ekstra dage“). Zeit betyder „tid“. Det er et feminint substantiv: die Zeit. I denne sætning er det genstand for brauchst, så det står i akkusativ; uden artikel ser formen stadig ud som Zeit. Eksempel: Ich brauche mehr Zeit. – „Jeg har brug for mere tid.“ wegen betyder „på grund af“ og angiver årsagen. I standardsprog forbindes det traditionelt med genitiv, som i wegen des Regens („på grund af regnen“). I wegen Verspätungen står substantivet i genitiv flertal; flertalsformen ser her ud som nominativ og akkusativ flertal. Verspätungen er flertal af die Verspätung („forsinkelse“). Det betegner her flere forsinkelser som årsag til behovet for ekstra tid. Ental er eine Verspätung, flertal Verspätungen. Samlet bygges sætningen sådan op: Du brauchst = „du har brug for“, vielleicht auch = „måske også“, extra Zeit = „ekstra tid“, og wegen Verspätungen = „på grund af forsinkelser“. Hele udsagnet betyder derfor: „Du får måske også brug for ekstra tid på grund af forsinkelser.“

5. Soll ich meinen Laptop in eine wasserdichte Hülle legen?

   Skal jeg lægge min laptop i et vandtæt etui?

   Soll ich

   skal jeg

   meinen

   min

   Laptop

   bærbar computer

   wasserdichte

   vandtæt

   Hülle

   etui

   legen

   lægge

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en genanvendelig måde at spørge, om taleren skal gøre noget: sollen betyder her “skulle/skal”, og ich er “jeg”. Formen soll er nutidsformen til ich; i et spørgsmål står det finitte verbum først, mens handlingen kommer til sidst. Eksempel: Soll ich warten? – “Skal jeg vente?” meinen betyder “min” her. Det er ejestedordet mein i en form, der passer til det maskuline akkusativiske Laptop: meinen Laptop. Sammenlign mein Laptop som grundled: “min laptop”, men Ich sehe meinen Laptop: “Jeg ser min laptop.” Det er mein, ikke Laptop, der får denne endelse. Laptop er et maskulint tysk låneord for en bærbar computer. I denne sætning er det genstand for handlingen og står derfor i akkusativ; den synlige form Laptop ændrer sig ikke her. Med præpositionen mit kan man for eksempel sige mit meinem Laptop – “med min laptop”. wasserdichte betyder “vandtæt” og beskriver Hülle. Grundformen er wasserdicht; endelsen i wasserdichte skyldes, at adjektivet står foran det feminine navneord Hülle i en akkusativisk nominalgruppe med den ubestemte artikel eine: eine wasserdichte Hülle. Det er adjektivet wasserdichte, der bøjes, ikke navneordet. Eksempel: eine wasserdichte Tasche – “en vandtæt taske”. Hülle betyder et etui eller et hylster, altså noget der omslutter og beskytter en genstand. Det er et feminint navneord: die Hülle. I in eine wasserdichte Hülle står det i akkusativ, fordi legen beskriver en bevægelse ind i et mål. Sammenlign Die Hülle ist wasserdicht – “Etuiet er vandtæt.” legen betyder “lægge” og beskriver her at placere noget liggende et bestemt sted. Efter modalverbet soll står det som infinitiv sidst i spørgsmålet. En nyttig kontrast er liegen (“ligge”), som beskriver en tilstand: Der Laptop liegt in der Hülle – “Laptopen ligger i etuiet.” Hele strukturen er Soll ich + genstanden meinen Laptop + stedet in eine wasserdichte Hülle + infinitiven legen. Den spørgende taler spørger derfor, om vedkommende skal lægge sin laptop i et vandtæt etui: “Skal jeg lægge min laptop i et vandtæt etui?”

6. Leg ihn in deine Tasche, damit er trocken bleibt.

   Læg den inde i din taske, så den holder sig tør.

   Leg

   læg!

   ihn

   den

   deine Tasche

   din taske

   damit

   så at

   er

   den

   trocken

   tør

   bleibt

   forbliver

   Uddybende forklaring

   Leg er imperativ af legen ved tiltale til én person: “læg”. Imperativformen bruges til en direkte opfordring. Her er det den anden person, der skal placere genstanden; legen betyder her at lægge noget et bestemt sted. ihn er akkusativformen af det personlige pronomen er for et maskulint entalssubstantiv. Den fungerer som genstanden for Leg. I den givne sammenhæng og oversættelse henviser den til den genstand, der skal lægges, forstået som laptoppen fra den foregående sætning. Et pronomen skal ikke nødvendigvis stå tæt på sit refererende substantiv. deine Tasche betyder “din taske”. deine er et possessivt bestemmelsesord, der hører sammen med du, foran det feminine entalsord Tasche. Sammen med in og bevægelsesverbet legen står stedleddet i akkusativ: in deine Tasche = “ind i din taske”. Ved en placering uden bevægelse bruges derimod normalt dativ, for eksempel Das Buch liegt in deiner Tasche = “Bogen ligger i din taske”. damit indleder en ledsætning, der udtrykker formålet med handlingen: “så at” eller naturligt “så”. I en damit-ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst. Mønstret kan genbruges sådan: ..., damit X ... = “..., så X ...”. er er nominativformen af det personlige pronomen for maskulint ental og er subjekt i ledsætningen. Her henviser det til den samme genstand som ihn; forskellen skyldes funktionen: ihn er objekt for legen, mens er er subjekt for bleibt. trocken er et prædikativt adjektiv og betyder “tør”. Efter et verbum som bleiben står adjektivet uden endelse: trocken bleiben = “forblive tør”. Det er ikke trocken, der bøjes efter subjektet i dette mønster. bleibt er nutidsformen af bleiben for tredje person ental: “forbliver” eller “holder sig”. Inflektionsrækken er bleiben – er bleibt; verbet står sidst i damit-ledsætningen. Eksempel: Das Brot bleibt frisch. = “Brødet holder sig friskt.” Hele sætningen samles således: Leg ihn angiver opfordringen og genstanden, in deine Tasche angiver målet for bevægelsen, og damit er trocken bleibt angiver formålet: “Læg den inde i din taske, så den holder sig tør.”

7. Dann sollte ich früher als sonst losgehen.

   Så bør jeg tage af sted tidligere end normalt.

   Dann

   så

   sollte ich

   bør jeg

   früher

   tidligere

   als sonst

   end normalt

   losgehen

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter beslutningen til det, der allerede er nævnt. Det kan også betyde “dengang” i andre sammenhænge, men det er ikke betydningen her. Sollte ich består af sollte, en form af modalverbet sollen, og pronomenet ich (“jeg”). I denne sætning udtrykker sollte en anbefaling eller noget, taleren mener er tilrådeligt: “jeg bør”. Sollen bruges blandt andet til råd og forventning. I en anden konstruktion kan sollte ich ...? også indlede et spørgsmål (“burde jeg ...?”), men punktummet og den givne oversættelse viser her en konstatering. Modalverbet står på andenpladsen, mens infinitiven kommer til sidst. Früher er komparativformen af früh (“tidligt”): früh → früher (“tidligere”). Komparativen sammenligner tidspunktet med et andet tidspunkt; her bliver sammenligningen specificeret af als sonst. Als sonst betyder “end normalt” i denne sammenligning. Efter en komparativ bruger tysk typisk als (“end”), ikke wie (“som”). Sonst betyder her “ellers” eller “under normale omstændigheder” og gør sammenligningen til: tidligere end det sædvanlige tidspunkt. Losgehen betyder “tage af sted” eller “gå i gang”, afhængigt af sammenhængen. Det er et separabelt verbum: i en finit sætning bliver det for eksempel Ich gehe los (“Jeg tager af sted”), mens infinitiven losgehen står samlet efter modalverbet. Her er det netop infinitiven, fordi sollte bærer den bøjede verbform. Samlet betyder Dann sollte ich früher als sonst losgehen: “Så bør jeg tage af sted tidligere end normalt.” Dann angiver forbindelsen til det foregående, sollte ich udtrykker anbefalingen, früher als sonst angiver det sammenlignede tidspunkt, og losgehen angiver handlingen.

8. Das sollte die Fahrt weniger stressig machen.

   Det burde gøre turen mindre stressende.

   Das

   det

   sollte

   burde

   die Fahrt

   turen

   weniger

   mindre

   stressig

   stressende

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som sætningens subjekt. Formen er et tysk pronomen, hvis grammatiske form her er neutrum ental; den konkrete henvisning er ikke fastslået af de givne sætninger. Det er altså ikke nødvendigvis det nærmeste navneord, der bestemmer betydningen. sollte er præteritum konjunktiv II af sollen. I denne sætning udtrykker det en forventning eller forsigtig vurdering: “burde”. Den fulde formkæde er sollen – sollte; sollte står her sammen med infinitiven machen, som kommer senere. Sammenlign med indikativ soll i en mere direkte nutidsform: Das soll die Fahrt weniger stressig machen. = “Det skal gøre turen mindre stressende.” die Fahrt betyder “turen” eller “rejsen”. Fahrt er et feminint substantiv med grundformen die Fahrt; her står det som objekt for machen, og den feminine akkusativform har stadig artiklen die. Eksempel: Die Fahrt war lang. = “Turen var lang.” weniger betyder “mindre” og angiver en lavere grad. Her lægger det sig til stressig, så mønstret er weniger + adjektiv: weniger teuer = “mindre dyr”. Det er ikke selve navneordet Fahrt, der bøjes eller sammenlignes her. stressig betyder “stressende” og beskriver den tilstand, som turen får. Med weniger dannes udtrykket weniger stressig, “mindre stressende”. Adjektivet står her uden en endelse, fordi det bruges efter machen som et prædikativt adjektiv. Eksempel: Der Tag ist stressig. = “Dagen er stressende.” machen betyder “gøre” eller “få til at være”. I mønstret etwas + adjektiv + machen beskriver adjektivet resultatet: Das macht den Weg kürzer. = “Det gør vejen kortere.” Som infinitiv står machen til sidst, fordi sollte er det bøjede modalverb. Samlet består sætningen af subjektet Das, modalverbet sollte, objektet die Fahrt, gradsangivelsen weniger, adjektivet stressig og infinitiven machen: “Det burde gøre turen mindre stressende.”