Sne og glatte fortove | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. In der Nacht hat es viel geschneit.

   Der faldt meget sne i løbet af natten.

   In der Nacht

   om natten

   Nacht

   nat

   hat es

   har det

   viel

   meget

   geschneit

   sneet

   Uddybende forklaring

   In der Nacht betyder her “om natten” eller “i løbet af natten”. Nacht er et feminint substantiv med grundformen die Nacht. I dette tidsudtryk står præpositionen in sammen med dativ: in der Nacht. der er derfor dativ ental af den bestemte artikel til Nacht. Eksempel: In der Nacht war es kalt. — “Om natten var det koldt.” Nacht indgår også i udtrykket gute Nacht — “godnat”. Her er det derimod del af tidsangivelsen in der Nacht. hat es består af hjælpeverbet hat og det formelle subjekt es. hat er 3. person ental nutid af haben. I perfektum står hjælpeverbet sammen med perfektum participiet: hat geschneit — “har sneet”. I vejrudsagn er es et formelt subjekt uden en bestemt person eller ting som referent. Eksempel: Es hat geregnet. — “Det har regnet.” viel betyder her “meget” og angiver, hvor meget der blev sneet. I denne brug er det et ubøjet adverbium, der beskriver handlingen geschneit. Det må ikke forveksles med formen viele, som bruges foran tællelige substantiver i flertal: viele Schneefälle — “mange snefald”. Derimod hedder det også viel Schnee — “meget sne”. geschneit er perfektum participium af schneien — “at sne”. Sammen med hat danner det her perfektum: hat geschneit — “har sneet”. schneien er et vejrverbum, som i denne upersonlige brug har det formelle subjekt es. Eksempel: Es schneit heute. — “Det sner i dag.” Samlet angiver In der Nacht tidspunktet, hat es geschneit selve vejrhandlingen i perfektum, og viel mængden. Hele sætningen betyder derfor: “Der faldt meget sne i løbet af natten.”

2. Die Gehwege können heute Morgen vereist sein.

   Fortovene kan være isglatte i morges.

   Gehwege

   fortove

   können

   kan

   heute Morgen

   i morges

   vereist

   isglatte

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Gehwege betyder her fortove. Det er flertal af Gehweg; entalsformen er der Gehweg, og flertalsformen har endelsen -e: der Gehweg → die Gehwege. Artiklen die viser her flertal, ikke et bestemt antal fortove. können er en bøjet form af können og betyder her “kan” i betydningen mulighed eller mulig tilstand. Formen bruges med et flertals-subjekt som Die Gehwege; modalverbet står på anden plads i hovedsætningen. Efter et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv: Die Wege können rutschig sein betyder “Stierne kan være glatte”. heute Morgen er tidsudtrykket “i morges” eller “her til morgen”. heute betyder “i dag”, mens Morgen her er substantivet “morgen” og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Udtrykket angiver tidspunktet for den mulige tilstand. vereist beskriver fortovene som isglatte eller dækket af is. Formen hænger sammen med verbet vereisen “at fryse til”, men her fungerer vereist som et beskrivende ord efter sein; det er ikke selve den finitte verbform. Et nyttigt mønster er Der Weg ist vereist — “Vejen er isglat.” sein er infinitiven “at være”. Sammen med können danner den mønstret können + ... + sein: modalverbet bøjes, mens sein står i infinitiv til sidst i hovedsætningen. sein har altså ikke selv en bøjet form i denne konstruktion. Samlet består ytringen af subjektet Die Gehwege, modalverbet können, tidsudtrykket heute Morgen og beskrivelsen vereist sein. Den betyder derfor: “Fortovene kan være isglatte i morges.” Den foregående oplysning om sne gør denne mulige tilstand naturligt forståelig, men selve sætningen udtrykker kun muligheden, ikke at alle fortove faktisk er isglatte.

3. Dann sollte ich Stiefel mit besserem Halt anziehen.

   Så bør jeg tage støvler på med bedre greb.

   Dann

   så

   sollte ich

   bør jeg

   Stiefel

   støvler

   besserem

   bedre

   Halt

   greb

   anziehen

   tage på

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til den foregående situation. Det kan også bruges om rækkefølge, men her markerer det en følge: Hvis fortovene er isglatte, så … sollte ich består af sollen i formen sollte og pronomenet ich. I denne sætning udtrykker sollte en anbefaling eller passende handling i første person: “jeg bør”. Det er ikke nutidsformen soll; den høfligere eller mere forsigtige anbefalingsform sollte er Konjunktiv II af sollen. Med et andet subjekt ændres pronomenet og verbformen, for eksempel Du solltest vorsichtiger gehen — “Du bør gå mere forsigtigt.” Stiefel betyder “støvler”. Formen er flertal; den samme form bruges her som flertalsformen af der Stiefel. Et entalseksempel er ein Stiefel — “en støvle”. besserem beskriver Halt og betyder her “bedre”. Det er komparativformen af gut: gut — besser — am besten (“god” — “bedre” — “bedst”). Endelsen -em viser her, at adjektivet står i dativ maskulinum singularis og retter sig efter Halt. Det er altså besserem, ikke Stiefel, der bærer denne adjektivbøjning. Halt betyder her “greb” eller “vejgreb”, altså hvor godt støvlerne kan fastholde kontakten med underlaget. Det er et hankønsord: der Halt. Efter præpositionen mit står det i dativ, så udtrykket bliver mit besserem Halt — “med bedre greb”. Halt kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, for eksempel et stop, men betydningen “greb” passer med den faste oversættelse og situationen. anziehen betyder “tage på” om tøj eller sko. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan man sige Ich ziehe Stiefel an — “Jeg tager støvler på.” Efter det modale verbum sollte står anziehen derimod som infinitiv samlet til sidst: Ich sollte Stiefel anziehen. Hele sætningen bygges således: Dann (“så”) + sollte ich (“bør jeg”) + Stiefel anziehen (“tage støvler på”), mens mit besserem Halt beskriver, hvilke støvler der menes. Den samlede betydning er: “Så bør jeg tage støvler på med bedre greb.”

4. Du solltest auch vorsichtiger als sonst gehen.

   Du bør også gå mere forsigtigt end normalt.

   Du solltest

   du bør

   auch

   også

   vorsichtiger

   mere forsigtigt

   als sonst

   end normalt

   gehen

   gå

   Uddybende forklaring

   Du solltest: Her er solltest 2. person ental af sollen i Konjunktiv II. Sammen med Du udtrykker det et råd: "du bør". Ved et modalt verbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst: Du solltest warten = "Du bør vente". Formen solltest er ikke nutidens sollst; sollst kan udtrykke en mere direkte opfordring eller forventning, mens solltest typisk lyder som et råd. auch: Dette betyder "også" og føjer dette råd til noget andet, der allerede er relevant. Her siger sætningen derfor, at du også bør gå mere forsigtigt. vorsichtiger: Dette er komparativ af adjektivet vorsichtig ("forsigtig"): vorsichtig – vorsichtiger – am vorsichtigsten. Formen står her adverbialt og beskriver måden at gå på, altså "mere forsigtigt". Komparativen sammenlignes med als: Sie fährt vorsichtiger als ich = "Hun kører mere forsigtigt end mig". als sonst: als indleder her det, der sammenlignes med, og sonst betyder i denne sammenhæng "ellers" eller "normalt". Sammen betyder udtrykket "end normalt". Det fastlægger sammenligningsgrundlaget, men siger ikke præcist, hvad den normale måde at gå på er. gehen: Dette er infinitiven af gehen, "gå". Den står til sidst, fordi solltest er et modalt verbum: Du solltest langsamer gehen = "Du bør gå langsommere". I denne sætning beskriver vorsichtiger måden, som handlingen udføres på. Samlet bliver mønsteret Du solltest auch + komparativ + als sonst + infinitiv: "Du bør også gå mere forsigtigt end normalt." Det er et råd til den tiltalte om at udføre det at gå med større forsigtighed end sædvanligt.

5. Glaubst du, dass die Busse Verspätung haben?

   Tror du, at busserne bliver forsinkede?

   Glaubst du

   tror du

   dass

   at

   Busse

   busser

   Verspätung

   forsinkelse

   haben

   har

   Uddybende forklaring

   Glaubst du betyder her “tror du”. Det er 2. person ental af glauben (“at tro”): ich glaube, du glaubst. Mønstret Glaubst du, dass …? bruges til at spørge, om samtalepartneren mener, at en påstand er rigtig. Eksempel: Glaubst du, dass er kommt? — “Tror du, at han kommer?” dass indleder en ledsætning, der svarer til “at …”. I en tysk dass-ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Derfor kommer haben efter Verspätung, ikke tidligere i ledsætningen. Busse betyder “busser” her. Det er flertal af der Bus; entalsformen er Bus, og flertalsformen er Busse. Artiklen die i den faste sætning markerer her flertal, men angiver ikke et bestemt antal busser. Verspätung betyder “forsinkelse”. I den faste vending Verspätung haben udtrykkes det, at noget er forsinket eller har en forsinkelse. Substantivet er hunkøn: die Verspätung. Eksempel: Der Zug hat Verspätung. — “Toget er forsinket.” haben betyder her “har” og er grundformen af verbet. Formen står til sidst, fordi den indgår i dass-ledsætningen; subjektet die Busse er flertal, men haben har samme form som ved flere andre subjektformer. Sammenlign: Der Bus hat Verspätung. — “Bussen er forsinket.” Hele strukturen er Glaubst du, dass + die Busse + Verspätung haben?: “Tror du, at busserne er forsinkede?” Den danske oversættelse “bliver forsinkede” formidler den tilsigtede betydning, men den tyske ordlyd siger mere direkte, at busserne har en forsinkelse.

6. Wahrscheinlich, weil sich der Verkehr bei Schnee langsam bewegt.

   Sandsynligvis, fordi trafikken bevæger sig langsomt i snevejr.

   Wahrscheinlich

   sandsynligvis

   weil

   fordi

   Verkehr

   trafik

   bei

   ved; i

   Schnee

   sne

   langsam

   langsomt

   sich … bewegt

   bevæger sig

   Uddybende forklaring

   Wahrscheinlich betyder her, at forklaringen er sandsynlig, men ikke fremsat som sikker viden. Det er et adverbium og kan også stå andre steder i sætningen, for eksempel: Wahrscheinlich kommt der Zug später. — "Toget kommer sandsynligvis senere." weil indleder en begrundelse og svarer her til "fordi". Det indleder en ledsætning, hvor det bøjede verbum står sidst. Mønsteret er weil + ... + verbum: Ich bleibe zu Hause, weil es regnet. — "Jeg bliver hjemme, fordi det regner." Verkehr betyder "trafik" i denne betydning. I der Verkehr er der den bestemte artikel for maskulinum ental i nominativ; substantivets køn er en egenskab ved Verkehr, mens artikelformen også afhænger af kasus og tal. Verkehr bruges ofte som et masseord uden artikel, når man taler om trafik generelt, og i denne betydning bruges det normalt ikke i flertal. Her er der Verkehr subjektet for bewegt. bei er en præposition, som her beskriver de forhold, hvor noget sker: bei Schnee betyder "i snevejr" eller mere bogstaveligt "ved sne". bei styrer dativ, men Schnee står her uden artikel, så kasusbøjningen ses ikke på selve ordet. Det er ikke en påstand om en bestemt mængde sne. Schnee er substantivet "sne". Som vejr- eller stofbetegnelse bruges det ofte uden artikel, som i bei Schnee. Et eksempel med et andet forhold er: Bei Regen fahre ich langsamer. — "I regnvejr kører jeg langsommere." langsam betyder "langsom" og står her som adverbium: langsam bewegt beskriver, at bevægelsen foregår langsomt. Adjektivformen og adverbieformen er ens her; formen ændres ikke, fordi den beskriver verbet. Som adjektiv kan ordet bøjes foran et substantiv, for eksempel ein langsamer Bus — "en langsom bus". bewegt er her 3. person ental i nutid af det refleksive verbum sich bewegen — "at bevæge sig". Subjektet er der Verkehr, så verbet står i ental: Der Verkehr bewegt sich. — "Trafikken bevæger sig." I ledsætningen står det bøjede verbum bewegt til sidst, mens sich står tidligere i verballeddet. sich hører til verbet sich bewegen i denne brug og er ikke en separat person eller ting. Samlet består udsagnet af vurderingen Wahrscheinlich og begrundelsen weil sich der Verkehr bei Schnee langsam bewegt: Det er sandsynligvis sådan, fordi trafikken bevæger sig langsomt i snevejr. bei Schnee angiver forholdene, langsam beskriver måden, trafikken bevæger sig på, og hele weil-leddet forklarer den sandsynlige årsag.

7. Lass mich vor dem Losgehen in der Verkehrs-App nachsehen.

   Lad mig tjekke transportappen, før jeg tager af sted.

   Lass mich

   lad mig

   vor dem Losgehen

   før afrejsen

   Verkehrs-App

   trafikapp

   nachsehen

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Lass mich betyder her “lad mig”. Lass er imperativ i 2. person ental af lassen (“lade”) og står sammen med objektet mich (“mig”). Mønstret Lass mich + infinitiv bruges til at bede om lov eller foreslå, at taleren selv gør noget: Lass mich helfen. = “Lad mig hjælpe.” vor dem Losgehen betyder “før jeg tager af sted” eller mere bogstaveligt “før afgangen”. vor står her foran den nominaliserede infinitiv Losgehen, som derfor skrives med stort begyndelsesbogstav. Efter vor får denne nominaliserede aktivitet dativ, derfor dem: vor dem Essen = “før måltidet/spisningen”. Losgehen kommer fra verbet losgehen (“gå/tage af sted”); i den faste vending er det ikke en bøjet verbform, men et substantiveret infinitiv. Verkehrs-App er et sammensat navneord: Verkehr betyder trafik eller transport, og App betyder app. I sammensætningen angiver Verkehrs-, hvilken slags app det er. Det indskudte -s- er et forbindelseselement i sammensætningen, ikke et selvstændigt ord. Eksempel: eine Wetter-App = “en vejr-app”. nachsehen betyder her “tjekke” eller “slå op”. Det er et deleligt verbum: nachsehen i infinitiv, men for eksempel Ich sehe nach. = “Jeg tjekker.” I konstruktionen med lassen står infinitiven uden zu: Lass mich nachsehen. = “Lad mig tjekke.” nachsehen kan også bruges om at undersøge oplysninger, ikke kun om at kigge fysisk efter noget. Samlet bygges sætningen sådan op: Lass mich (“lad mig”) + vor dem Losgehen (“før jeg tager af sted”) + in der Verkehrs-App (“i trafikappen”) + nachsehen (“tjekke”). Den fulde betydning er derfor: “Lad mig tjekke transportappen, før jeg tager af sted.”

8. Das kann dir vielleicht Zeit sparen.

   Det kan måske spare dig tid.

   Das kann

   det kan

   dir

   dig

   vielleicht

   måske

   Zeit

   tid

   sparen

   spare

   Uddybende forklaring

   Das kann: Das er et pronomen, som her betyder “det” og kan pege på en allerede nævnt situation eller handling; den præcise reference er ikke fastslået af sætningen alene. kann er 3. person ental i nutid af können. Sammen med infinitiven udtrykker det her en mulighed: “kan/måske kan”, ikke en sikker virkning. Sammenlign: Ich kann kommen = “Jeg kan komme”. dir: du står her i dativformen dir. Formen markerer den person, der får en fordel af virkningen: “dig”. Et nyttigt mønster er jemandem etwas sparen — at spare nogen for noget eller spare nogen noget. vielleicht: Dette adverbium betyder “måske” og gør udsagnet mindre sikkert. Det er vielleicht, der tilfører usikkerheden; kann angiver selve muligheden. Zeit: Zeit er et substantiv og betyder “tid”. I denne faste betydning bruges det uden artikel om tid som en generel ressource eller mængde. Det skrives med stort begyndelsesbogstav, som tyske substantiver gør. sparen: sparen er verbets infinitiv og betyder “spare”. Efter et modalverb som kann står det andet verbum i infinitiv: kann ... sparen. Mønstret jemandem Zeit sparen betyder “spare nogen tid”; for eksempel Die Abkürzung spart mir Zeit. = “Genvejen sparer mig tid.” Samlet bliver Das kann dir vielleicht Zeit sparen: Das (“det”) er det, der muligvis har virkningen, kann ... sparen udtrykker den mulige virkning, dir angiver modtageren, og Zeit angiver det, der spares. Hele sætningen betyder derfor: “Det kan måske spare dig tid.”