Tjek vejret før du går | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kannst du die Wetter-App prüfen, bevor wir losgehen?

   Kan du tjekke vejrapplikationen, før vi går?

   Kannst du

   kan du

   Wetter-App

   vejr-app

   prüfen

   tjekke

   bevor

   før

   losgehen

   gå af sted

   Uddybende forklaring

   Kannst du består af können i nutid, 2. person ental, og du. Her bruges det til at spørge, om du kan udføre handlingen. I et tysk ja-/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Kannst du ...? Sammenlign udsagnet Du kannst .... Wetter-App er et sammensat navneord: Wetter betyder vejr, og App betyder app. I tyske sammensætninger bestemmer det sidste led normalt grammatisk køn; App er hunkøn, så man siger die Wetter-App. Her er ordet objekt for prüfen. prüfen betyder her at undersøge eller tjekke noget. Det er infinitiven efter modalverbet können: Du kannst die App prüfen. I en tysk hovedsætning står infinitiven ved en sådan modalforbindelse til sidst. bevor indleder en tidsledsætning med betydningen “før”. I bevor wir losgehen står det bøjede verbum til sidst, som det normalt gør i en tysk ledsætning. Mønstret kan genbruges sådan: bevor + subjekt + verbum. losgehen betyder at gå eller tage af sted. Det er et deleligt verbum med los- og gehen. I hovedsætningen skilles delene ofte ad: Wir gehen los. I ledsætningen står infinitiven samlet til sidst: bevor wir losgehen. Det er gehen i wir gehen los, der er bøjet efter wir; losgehen er her infinitiv og viser ikke selv person eller tal. Sammenlign ich gehe los og wir gehen los. Hele sætningen bygges sådan: Kannst du markerer spørgsmålet, die Wetter-App prüfen er den foreslåede handling, og bevor wir losgehen angiver, at handlingen skal ske før afgangen. Den samlede betydning er: “Kan du tjekke vejrapplikationen, før vi går?”

2. Dort steht, dass es regnen könnte.

   Der står, at der er en lille chance for regn.

   Dort

   der

   steht

   står

   dass

   at

   es

   der

   regnen

   regne

   könnte

   kunne; måske

   Uddybende forklaring

   Dort betyder her “der” og henviser til et sted eller en placering. Den konkrete placering er ikke identificeret i den faste sætning. Det er et stedadverbium, ikke et pronomen, så det bøjes ikke. Eksempel: Dort ist die App. – “Der er appen.” steht er nutidsformen af stehen for et tredjepersons entalssubjekt. Grundbetydningen er “stå”, men i Dort steht, dass ... bruges verbet til at angive, at noget står skrevet eller er angivet et sted; derfor bliver betydningen her “der står”. Eksempel: Im Bericht steht eine Warnung. – “Der står en advarsel i rapporten.” dass indleder en ledsætning med betydningen “at”. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i en sådan ledsætning. Mønstret er ..., dass + ... + finit verbum. es er her et upersonligt formelt subjekt i et vejrudsagn. Det identificerer ikke en bestemt person eller ting. Tysk bruger ofte es i denne type sætning: Es regnet. – “Det regner.” regnen er infinitiven og grundformen af verbet regnen, “regne”. Den står efter modalverbet og beholder infinitivformen; könnte bærer den bøjede verbale form. I vejrudsagnet betegner regnen selve hændelsen, ikke en person, der udfører den. könnte er en form af können, “kunne”. Her udtrykker den en mulig, ikke sikker hændelse: “kan muligvis”. Formen er Konjunktiv II, som blandt andet kan bruges til at udtrykke mulighed. Sammenlign Es kann regnen. – “Det kan regne” med Es könnte regnen. – “Det kunne måske regne.” I den faste sætning passer den sidste form til oversættelsens “en lille chance”. Samlet består udsagnet af Dort steht (“Der står”) og ledsætningen dass es regnen könnte (“at det måske kan regne”). Hele betydningen er derfor: “Der står, at der er en lille chance for regn.” Konstruktionen kan genbruges som Dort steht, dass ..., når man henviser til oplysninger, der står et bestemt sted, og ... könnte ..., når man vil udtrykke en mulighed frem for en sikker forudsigelse.

3. Der Himmel sieht schon bewölkt aus.

   Himlen ser allerede overskyet ud.

   Himmel

   himmel

   sieht … aus

   ser ud

   schon

   allerede

   bewölkt

   overskyet

   Uddybende forklaring

   Himmel betyder “himmel” her. Formen står i udtrykket Der Himmel: Himmel er et hankønsnavnord i ental, og der er den bestemte artikel, der passer til denne form. Eksempel: Der Himmel ist klar. — “Himlen er klar.” sieht ... aus er den adskillelige verbforbindelse aussehen, “at se ud”. I denne sætning er sieht nutidsformen for 3. person ental, mens præfikset aus står sidst i hovedsætningen: Der Himmel sieht ... aus. Det er altså hele forbindelsen sieht ... aus, der betyder “ser ud”; sieht alene betyder “ser”. Eksempel: Das sieht gut aus. — “Det ser godt ud.” schon betyder her “allerede” og viser, at himlen allerede har det beskrevne udseende på dette tidspunkt. Det er et adverbium og ændrer ikke formen af Himmel eller bewölkt. bewölkt er et beskrivende adjektiv med betydningen “overskyet”. Her beskriver det, hvordan himlen ser ud. Det står efter aussehen som prædikativ og får derfor ikke en særlig endelse i denne placering. Eksempel: Der Himmel ist bewölkt. — “Himlen er overskyet.” Samlet betyder Der Himmel sieht schon bewölkt aus: Der Himmel er det, der beskrives, sieht ... aus betyder “ser ud”, schon betyder “allerede”, og bewölkt angiver udseendet. Derfor bliver betydningen: “Himlen ser allerede overskyet ud.”

4. Die Temperatur wird heute Abend auch sinken.

   Temperaturen falder også i aften.

   Temperatur

   temperatur

   heute Abend

   i aften

   auch

   også

   sinken

   falde

   Uddybende forklaring

   Temperatur betyder her temperatur. Det er et feminint substantiv: die Temperatur er ental bestemt, mens die Temperaturen er flertal. I denne sætning er det temperaturen, der falder; den danske oversættelse bruger også bestemt ental: Temperaturen. wird ... sinken er en fremtidskonstruktion. wird er 3. person ental af werden, og sinken står som infinitiv sidst i sætningen. Mønstret er Subjekt + wird + ... + infinitiv: Die Temperatur wird steigen. = Temperaturen vil stige. Her skal wird ikke forstås som passiv; sinken beskriver selv en ændring i temperaturen. heute Abend er et tidsudtryk for i aften. heute betyder i dag, og Abend betyder aften; sammen angiver de tidspunktet for faldet. Eksempel: Heute Abend regnet es. = Det regner i aften. auch betyder også og føjer denne oplysning til noget, der allerede er relevant i sammenhængen. Det ændrer ikke, hvem der udfører eller gennemgår handlingen. Eksempel: Die Temperatur wird auch steigen. = Temperaturen vil også stige. sinken betyder at falde eller synke, især om et niveau, en mængde eller en temperatur. Det er infinitiven her. En nyttig formkæde er sinken – sinkt – sank – ist gesunken: infinitiv, nutid i 3. person ental, datid og perfektum. Det modsatte verbum er ofte steigen = stige. Eksempel: Die Preise sinken. = Priserne falder. Samlet består sætningen af subjektet Die Temperatur, fremtidsmarkøren wird, tidsudtrykket heute Abend, tilføjelsen auch og infinitiven sinken: Temperaturen vil også falde i aften.

5. Soll ich eine leichte Jacke mitnehmen?

   Skal jeg tage en let jakke med?

   Soll ich

   skal jeg …?

   leichte

   let

   Jacke

   jakke

   mitnehmen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Soll ich er et spørgsmålsmønster med første person: soll er nutidsformen af sollen for ich. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først, så mønstret er Soll ich …? = “Skal jeg …?”. Det udtrykker her et forslag om, hvorvidt taleren bør gøre noget, ikke en konstatering af, at handlingen vil ske. Eksempel: Soll ich anfangen? — “Skal jeg begynde?” leichte beskriver Jacke og betyder her “let” i betydningen ikke tung eller tyk. Grundformen er leicht; den sammenlignende form er leichter, og superlativformen er am leichtesten eller attributivt die leichteste. I eine leichte Jacke får adjektivet endelsen -e, fordi det står foran et hunkønssubstantiv i ental efter den ubestemte artikel eine. Eksempel: Das ist eine leichte Tasche. — “Det er en let taske.” Jacke er et hunkønssubstantiv og betyder “jakke”. Formen er ental; i denne sætning står den som genstand for handlingen og er derfor i akkusativ, men Jacke ser ens ud i nominativ og akkusativ ental. Den ubestemte kombination eine Jacke betyder “en jakke” som en ikke nærmere identificeret jakke; artiklen angiver ikke i sig selv et præcist antal ud over denne grammatiske entalsform. Eksempel: Ich kaufe eine Jacke. — “Jeg køber en jakke.” mitnehmen betyder “tage med”. Det er et separabelt verbum, hvis infinitiv skrives samlet som mitnehmen. Når det står sammen med modalverbet soll, står infinitiven til sidst og forbliver samlet: Soll ich eine Jacke mitnehmen? I en hovedsætning uden modal kan præfikset derimod skilles fra: Ich nehme eine Jacke mit. — “Jeg tager en jakke med.” Samlet spørger taleren, om vedkommende skal tage en let jakke med: Soll ich markerer spørgsmålet om talerens egen handling, eine leichte Jacke er den jakke, der skal tages med, og mitnehmen angiver handlingen. Hele betydningen er derfor: “Skal jeg tage en let jakke med?”

6. Eine leichte Jacke und ein kleiner Regenschirm würden helfen.

   En let jakke og en lille paraply ville hjælpe.

   leichte

   let

   Jacke

   jakke

   kleiner

   lille

   Regenschirm

   paraply

   würden helfen

   ville hjælpe

   Uddybende forklaring

   leichte betyder her “let” og er en bøjet form af adjektivet leicht. Endelsen -e passer her til Jacke, fordi Jacke er et feminint navneord i ental og står som subjekt i nominativ efter den ubestemte artikel eine. Det er altså ikke ental alene, der bestemmer endelsen. Eksempel: eine leichte Tasche — “en let taske”. Jacke er navneordet “jakke”. Dets grundform er die Jacke, og flertal er die Jacken. Eksempel: Die Jacke ist warm. — “Jakken er varm.” kleiner betyder her “lille” og er den bøjede form af klein. Endelsen -er viser her, at Regenschirm er maskulint, ental og står som subjekt i nominativ efter ein: ein kleiner Regenschirm. Sammenlign ein kleiner Hund — “en lille hund”. Regenschirm betyder “paraply”. Det er et maskulint navneord: der Regenschirm; flertal er die Regenschirme. Eksempel: Der Regenschirm ist dort. — “Paraplyen er der.” würden helfen betyder “ville hjælpe”. würden er flertalsformen af würde, en form af werden, der sammen med infinitiven helfen udtrykker en hypotetisk eller betinget mulighed. Formen würden passer, fordi subjektet består af to navneordsled, som tilsammen er flertal. Ved ét subjekt hedder det for eksempel Eine Jacke würde helfen. — “En jakke ville hjælpe.” helfen er den ubøjede infinitiv; den står efter würden. Hele sætningen har strukturen Eine leichte Jacke und ein kleiner Regenschirm + würden helfen. De to ting udgør det samlede subjekt, og derfor bruges flertalsformen würden; betydningen er: “En let jakke og en lille paraply ville hjælpe.”

7. Dann kann ich beides in meine Tasche legen.

   Så kan jeg lægge begge dele i min taske.

   Dann

   så

   kann ich

   kan jeg

   beides

   begge dele

   in

   i

   meine

   min

   Tasche

   taske

   legen

   lægge

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her "så" eller "derefter" og knytter denne handling til det, der allerede er nævnt. Eksempel: Dann gehe ich nach Hause. – "Så går jeg hjem." I hovedsætningen står det finitte verbum på anden plads: Dann kann ich ..., hvor Dann optager første plads, og kann kommer før subjektet ich. kann ich er en genbrugelig kombination med modalverbet können i 1. person ental: ich kann – "jeg kan". I en hovedsætning med et andet verbum i infinitiv står kann på anden plads, mens infinitiven står til sidst: Ich kann helfen. – "Jeg kan hjælpe." Her udtrykker kombinationen mulighed eller evne; den betyder ikke alene, at handlingen faktisk allerede er udført. beides betyder "begge dele" og bruges om to ting, der behandles samlet. Det er et selvstændigt stedord, ikke en form af et af de nævnte substantiver. Eksempel: Ich nehme beides. – "Jeg tager begge dele." Formen beide bruges også foran et substantiv, som i beide Taschen – "begge tasker"; beides står derimod alene i denne sætning. in betyder her "i" og angiver målet for bevægelsen. Ved tysk in bruges akkusativ, når noget lægges eller bevæges ind i et rum; ved en fast placering bruges normalt dativ: Das Buch liegt in der Tasche. – "Bogen ligger i tasken." Derfor passer in sammen med legen, som beskriver placering af noget, ikke blot det sted hvor noget allerede befinder sig. meine er den bøjede form af ejestedordet mein – "min". Det bøjes efter det følgende substantivs køn, tal og kasus. Tasche er femininum ental, og efter retningsangivende in står den her i akkusativ; derfor bliver mein til meine. Det er ikke Tasche, der får denne endelse. Sammenlign: meine Tasche (femininum ental) og meinen Rucksack (maskulinum ental i akkusativ). Tasche er et substantiv, der betyder "taske". Grundformen er die Tasche; substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Eksempel: Die Tasche ist schwer. – "Tasken er tung." I den faste sætning er det den taske, som taleren omtaler som sin, uden at sætningen i sig selv beskriver andre egenskaber ved den. legen betyder her "lægge" og står i infinitiv efter modalverbet kann. Det er den transitive form, hvor nogen placerer noget et sted. Den nyttige kontrast er legen – "lægge noget" over for liegen – "ligge": Ich lege das Buch in die Tasche. – "Jeg lægger bogen i tasken." / Das Buch liegt in der Tasche. – "Bogen ligger i tasken." Formen legen er ikke en bøjet form af liegen. Samlet betyder Dann kann ich beides in meine Tasche legen: "Så kan jeg lægge begge dele i min taske." Dann markerer næste trin, kann ich angiver mulighed, beides er det samlede objekt, og in meine Tasche legen beskriver bevægelsen af begge dele ind i tasken. Konstruktionen kan genbruges som Dann kann ich [noget] in [et sted] legen.

8. Das sollte für den Regen und den kühleren Abend reichen.

   Det burde være nok til regnen og den køligere aften.

   Das

   det

   sollte

   burde

   für

   til / for

   Regen

   regn

   kühleren

   køligere

   Abend

   aften

   reichen

   være nok

   Uddybende forklaring

   Das er et demonstrativpronomen, her med betydningen "det". Den konkrete reference er ikke navngivet i selve sætningen; i sammenhængen peger det på det, taleren netop har omtalt. Demonstrativer kan også stå foran et substantiv, men her står Das alene som pronomen. sollte er en bøjet form af sollen. Her udtrykker den en forventning eller en forsigtig vurdering: "burde". Konstruktionen sollte ... reichen siger derfor ikke, at noget med sikkerhed er tilstrækkeligt. sollen kan også bruges i andre betydninger, blandt andet om en opgave eller en forventning, men denne betydning passer med den faste oversættelse her. für indleder her det, som noget skal være tilstrækkeligt til, og styrer akkusativ. Mønstret für + akkusativ + reichen kan genbruges om noget, der er nok til et formål eller en situation. Eksempel: Das reicht für zwei Personen. — "Det er nok til to personer." Regen er et maskulint substantiv: der Regen. I den Regen viser artiklen akkusativ efter für; selve substantivet har samme form som i nominativ. Regen betyder her regnen som det, udstyret eller det omtalte skal være tilstrækkeligt til. kühleren er komparativformen af adjektivet kühl: kühl — kühler — am kühlsten. I den kühleren Abend beskriver komparativen aftenen som køligere end et relevant sammenligningsgrundlag, der ikke er angivet i sætningen. Endelsen -en skyldes den bestemte artikel og den maskuline akkusativform: der kühlere Abend bliver til den kühleren Abend. Abend er et maskulint substantiv: der Abend. I den kühleren Abend står det i akkusativ, fordi hele navneordsgruppen står efter für. Eksempel: Am Abend bin ich zu Hause. — "Om aftenen er jeg hjemme." reichen er infinitiven af reichen og betyder her "være nok" eller "strække til". Den står i infinitiv, fordi modalverbet sollte allerede er bøjet; i en hovedsætning med denne struktur står infinitiven til sidst. Für den Abend reicht das Wasser. — "Vandet er nok til aftenen." Samlet følger sætningen mønstret Das sollte für X und Y reichen: Das er det omtalte, sollte markerer en forventning, für den Regen und den kühleren Abend angiver de to ting, det skal være tilstrækkeligt til, og reichen udtrykker selve tilstrækkeligheden. Derfor betyder hele ytringen: "Det burde være nok til regnen og den køligere aften."