Tøj til skiftende vejr | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Das Wetter ändert sich diese Woche ständig.

   Vejret bliver ved med at skifte i denne uge.

   Wetter

   vejr

   ändert sich

   ændrer sig

   diese

   denne

   Woche

   uge

   ständig

   hele tiden

   Uddybende forklaring

   Wetter betyder her vejret som samlet vejrtilstand. Det er et intetkønsord: das Wetter; derfor står das foran substantivet i denne sætning. Eksempel: Das Wetter ist gut. = Vejret er godt. ändert sich betyder, at noget forandrer sig. Verbet er ändern, og ändert er 3. person ental i nutid: Das Wetter ändert sich. sich viser, at vejret selv gennemgår forandringen; det er ikke det samme som Das Wetter ändert den Plan = Vejret ændrer planen. Eksempel: Der Plan ändert sich. = Planen ændrer sig. diese står sammen med Woche i udtrykket diese Woche, altså denne uge. Formen hører til pegeordet dies-; den konkrete form afhænger blandt andet af køn, tal og kasus. Sammenlign: dieser Tag = denne dag, men diese Woche = denne uge. Her henviser udtrykket til den uge, som taleren omtaler som aktuel. Woche betyder uge og er et hunkønsord: die Woche. I diese Woche bruges det som en tidsangivelse for den periode, hvor forandringen finder sted. Eksempel: Diese Woche arbeite ich viel. = Denne uge arbejder jeg meget. ständig er et adverbium, der betyder hele tiden eller igen og igen. Det beskriver her, hvor ofte vejret ændrer sig, ikke selve vejrets type. Eksempel: Das Wetter wechselt ständig. = Vejret skifter hele tiden. Samlet består sætningen af subjektet Das Wetter, det refleksive verballed ändert sich, tidsangivelsen diese Woche og adverbiet ständig: Vejret ændrer sig hele tiden i denne uge. Ordstillingen gør Das Wetter til det, der forandrer sig, mens diese Woche angiver tidsperioden og ständig angiver den hyppige gentagelse.

2. Zieh mehrere Schichten an, damit du sie im Laufe des Tages anpassen kannst.

   Tag tøj på i flere lag, så du kan tilpasse dit tøj i løbet af dagen.

   Zieh … an

   tag på

   mehrere

   flere

   Schichten

   lag

   damit

   så

   du … kannst

   du kan

   sie

   dit tøj

   im Laufe des Tages

   i løbet af dagen

   anpassen

   tilpasse

   Uddybende forklaring

   Zieh ... an er imperativ af det separable verbum anziehen i betydningen “tage tøj på”. I imperativ står den adskilte del an til sidst: Zieh die Jacke an. = “Tag jakken på.” Grundformen er anziehen; i en hovedsætning kan man fx sige Du ziehst mehrere Schichten an. = “Du tager flere lag tøj på.” mehrere betyder her “flere” og står sammen med substantivet i flertal. Schichten er flertal af die Schicht, “laget”; i denne sammenhæng er det lag af tøj. Sammenlign eine Schicht = “ét lag” og mehrere Schichten = “flere lag”. damit indleder her en underordnet formålssætning: “så”. Det forklarer formålet med at tage flere lag på. I sådan en ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst, som i damit du sie anpassen kannst. du kannst består af subjektet du og modalverbet können i 2. person ental. kannst betyder her “kan” og udtrykker mulighed eller evne. Når können bruges med et andet verbum, står dette i infinitiv til sidst: Du kannst die Jacke anpassen. = “Du kan tilpasse jakken.” sie er her et pronomen i akkusativ flertal, som er genstand for anpassen. Den faste danske oversættelse identificerer den tilsigtede betydning som “dit tøj”. Formen sie kan også have andre grammatiske funktioner i andre sætninger, men den skal her forstås ud fra denne sammenhæng og oversættelse. im Laufe des Tages er et tidsudtryk, der betyder “i løbet af dagen”. im er en sammentrækning af in dem, og des Tages er genitiv af der Tag; Tages er altså bøjningsformen af Tag i dette udtryk. anpassen betyder “tilpasse” eller “justere”. Her er det infinitiven, som hører sammen med kannst; derfor står den til sidst i ledsætningen. Mønstret kan genbruges som Du kannst den Sitz anpassen. = “Du kan justere sædet.” Hele sætningen bygges således op: Zieh mehrere Schichten an (“Tag flere lag på”), efterfulgt af formålssætningen damit du sie im Laufe des Tages anpassen kannst (“så du kan tilpasse dit tøj i løbet af dagen”). Den samlede betydning er: “Tag tøj på i flere lag, så du kan tilpasse dit tøj i løbet af dagen.”

3. Soll ich auch eine warme Jacke mitbringen?

   Skal jeg også tage en varm jakke med?

   Soll ich

   skal jeg …?

   auch

   også

   warme

   varm

   Jacke

   jakke

   mitbringen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en genanvendelig måde at spørge, om det er passende eller ønsket, at taleren gør noget: Soll ich warten? = “Skal jeg vente?” sollen er grundformen; soll er nutidsformen for ich og står først, fordi det er et ja/nej-spørgsmål. Det betyder her ikke nødvendigvis en stærk ordre, men et spørgsmål om, hvad taleren bør gøre. auch betyder “også”. Det føjer denne handling til noget andet, som taleren allerede overvejer eller skal gøre. Placeringen lige efter Soll ich gør, at spørgsmålet handler om også at tage denne ting med. warme betyder her “varm” og beskriver Jacke. Grundformen er warm; sammenligningen er wärmer = “varmere”, og superlativformen er am wärmsten = “varmest”. I eine warme Jacke får adjektivet endelsen -e, fordi det står efter den ubestemte artikel eine foran et feminint navneord i denne konstruktion. eine angiver her en ikke nærmere bestemt jakke; det er ikke i sig selv en påstand om et bestemt antal. Jacke betyder “jakke”. Det er et feminint navneord: die Jacke. I denne sætning står det som genstand for mitbringen, og derfor hedder den ubestemte artikel eine: eine Jacke. Et nyttigt mønster er eine warme Jacke, hvor adjektivet står mellem artikel og navneord. mitbringen betyder “tage med” eller “medbringe”. Grundformen er mitbringen, sammensat af mit og bringen; det er et separabelt verbum. Efter modalverbet soll står infinitiven samlet sidst: Soll ich die Jacke mitbringen? = “Skal jeg tage jakken med?” I en almindelig hovedsætning uden modalverbum skilles det ofte: Ich bringe die Jacke mit. = “Jeg tager jakken med.” Samlet består spørgsmålet af Soll ich (“skal jeg”), auch (“også”), eine warme Jacke (“en varm jakke”) og mitbringen (“tage med”). Hele betydningen er derfor: “Skal jeg også tage en varm jakke med?”

4. Nimm eine für den Morgen mit.

   Tag en med til morgenen.

   Nimm … mit

   tag med

   eine

   en

   für

   til / for

   Morgen

   morgen

   Uddybende forklaring

   Nimm … mit er den adskillbare verbalkonstruktion mitnehmen i bydeform til du. Nimm er imperativ af nehmen (at tage), og mit står adskilt sidst i sætningen. Sammen betyder konstruktionen her “tag med”. Eksempel: Nimm den Schirm mit. = “Tag paraplyen med.” eine står alene i stedet for et allerede kendt feminint navneord, her den varme jakke fra den foregående sætning. Formen er feminin ental i akkusativ: eine Jacke bliver til eine, når navneordet udelades. Den udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal; den peger på én passende genstand af den grammatiske type. Eksempel: Ich nehme eine mit. = “Jeg tager en med.” für bruges her med betydningen “til/for” og tager akkusativ. I für den Morgen viser den derfor den maskuline akkusativform af der Morgen. Morgen er navneordet “morgen”; som tysk navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Das ist für den Abend. = “Det er til aftenen.” Sætningen samles således: Imperativen Nimm … mit giver beskeden om at tage noget med; eine angiver den kendte genstand, nemlig jakken; og für den Morgen angiver, at den skal bruges til morgenen. Den samlede betydning er: “Tag en med til morgenen.”

5. Dann kannst du sie später tragen, wenn es wärmer wird.

   Så kan du bære den senere, hvis det bliver varmere.

   Dann

   så

   kannst du

   kan du

   sie

   den

   später

   senere

   tragen

   bære

   wenn

   hvis

   wärmer

   varmere

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til det foregående. Det kan ofte stå først i sætningen: Dann komme ich. = “Så kommer jeg.” kannst du består af modalverbet können i 2. person ental, kannst, og pronomenet du. können betyder her, at du har mulighed for eller evne til noget. I en hovedsætning står modalverbet på anden plads, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst: Du kannst warten. = “Du kan vente.” sie er et personligt pronomen i 3. person ental, femininum, her i akkusativ som genstand for tragen. Den faste oversættelse angiver betydningen “den” og identificerer den som det, der tidligere blev valgt eller taget med. Formen sie kan også have andre funktioner i tysk, men her er den en genstand, ikke sætningens subjekt. später betyder “senere”. Det er den komparative form, der bruges som selvstændigt tidsadverbium; den beskriver et senere tidspunkt uden at nævne et sammenligningspunkt. spät betyder “sent”, og später betyder “senere”. Eksempel: Wir sprechen später. = “Vi taler sammen senere.” tragen er infinitiven af tragen og betyder her “bære” eller “have på”. Efter modalverbet kannst står infinitiven uden zu: Du kannst den Mantel tragen. = “Du kan have frakken på.” wenn indleder en underordnet betingelsessætning og betyder her “hvis”. I en sådan ledsætning står det finitte verbum typisk til sidst. Eksempel: Wenn es regnet, bleibe ich hier. = “Hvis det regner, bliver jeg her.” wärmer er komparativ af adjektivet warm (“varm”) og betyder “varmere”. Det er temperaturen eller vejret, der beskrives som varmere; formen hører ikke til et efterfølgende navneord. En grundform og sammenligning er: warm – wärmer – am wärmsten (“varm” – “varmere” – “varmest”). wird er 3. person ental nutidsform af werden og betyder her “bliver”. Subjektet er es, som står lige før wärmer i ledsætningen. werden kan bruges til en forandring ind i en tilstand: Es wird kalt. = “Det bliver koldt.” Her står wird til sidst, fordi wenn har indledt ledsætningen. Hele sætningen bygges sådan op: Dann (“så”) + kannst du (“kan du”) + sie später tragen (“have den på senere”) + wenn es wärmer wird (“hvis det bliver varmere”). Den samlede betydning er: “Så kan du bære den senere, hvis det bliver varmere.”

6. Ich brauche auch Schuhe, in denen ich gut laufen kann.

   Jeg har også brug for sko, som er nemme at gå i.

   Ich brauche

   jeg har brug for

   auch

   også

   Schuhe

   sko

   in denen

   hvori

   gut

   godt

   laufen

   gå

   kann

   kan

   Uddybende forklaring

   Ich brauche betyder her “jeg har brug for”. Verbet brauche er 1. person ental i nutid af brauchen; subjektet Ich viser, hvem behovet gælder. Mønstret Ich brauche + substantiv kan genbruges, f.eks. Ich brauche Wasser. — “Jeg har brug for vand.” auch betyder “også” og føjer dette behov til noget, der allerede er nævnt. Placeringen lige efter verballeddet giver betydningen “jeg har også brug for ...”. Schuhe betyder “sko”. Det er flertal af der Schuh — “skoen”. Her er Schuhe det, taleren har brug for. Entalsformen Schuh betegner én sko; et par betegnes normalt med flertal, Schuhe, eller med et ord som ein Paar Schuhe. in denen betyder her “hvori” og henviser til Schuhe. denen er den relative form i dativ flertal: præpositionen in kræver her dativ, fordi udtrykket beskriver, at man befinder sig eller bevæger sig i skoene, ikke en bevægelse ind i dem. Formen denen viser flertal, mens den ikke i sig selv fastslår et bestemt køn hos det, den henviser til. Mønstret Sachen, in denen ... kan bruges om flere ting, f.eks. Das sind Schuhe, in denen ich lange stehen kann. — “Det er sko, som jeg kan stå længe i.” gut betyder “godt” og beskriver her, hvor godt handlingen udføres. Det er adverbial brug af formen gut, ikke en bøjning af Schuhe. Som adjektiv foran et substantiv kan formen ændre sig, f.eks. gute Schuhe — “gode sko”, men efter verbet ændres den ikke på denne måde. laufen betyder her “gå” i den betydning, der passer til sko: at gå eller bevæge sig til fods. Det er infinitiven af laufen; efter modalverbet kann står infinitiven uden zu og kommer til sidst i ledsætningen. laufen kan i andre sammenhænge også betyde “løbe”, så den konkrete oversættelse afhænger af situationen. kann betyder her “kan”. Det er 1. person ental i nutid af modalverbet können, fordi subjektet i ledsætningen er ich. Ved modalverber står det andet verbum normalt i infinitiv: Ich kann gut laufen. — “Jeg kan gå godt.” Formen kann er altså ikke en form af laufen; den bærer modaliteten, mens laufen navngiver handlingen. Samlet består sætningen af Ich brauche auch Schuhe — “Jeg har også brug for sko” — efterfulgt af den relative ledsætning in denen ich gut laufen kann — “som jeg kan gå godt i”. Hele udsagnet siger derfor: “Jeg har også brug for sko, som er nemme at gå i.”

7. Wähle ein leichtes Paar mit gutem Halt, falls die Wege nass sind.

   Vælg et let par med et godt greb, hvis stierne er våde.

   Wähle

   vælg

   leichtes

   let

   Paar

   par

   gutem

   godt

   Halt

   greb

   falls

   hvis

   Wege

   stier

   nass

   våde

   sind

   er

   Uddybende forklaring

   Wähle er bydeformen af wählen for én person: “vælg”. Den bruges til en direkte opfordring. Eksempel: Wähle einen Weg. – “Vælg en vej.” leichtes betyder her “let” og beskriver Paar. Grundformen er leicht; endelsen -es viser, at adjektivet står foran et intetkønsord i denne navneordsgruppe: ein leichtes Paar. Sammenlign: ein leichter Schuh – “en let sko”. Paar betyder “par”. Det er et intetkønsord: das Paar, flertal die Paare. Her passer betydningen med et par i den tidligere sammenhæng om sko. Eksempel: Das Paar ist bequem. – “Parret er behageligt.” gutem betyder “godt” og beskriver Halt. Adjektivets grundform er gut; endelsen -em står her, fordi mit kræver dativ, og Halt er maskulinum: mit gutem Halt. Eksempel: Die Schuhe geben guten Halt. – “Skoene giver godt greb.” Halt betyder her “greb” eller støtte, som skoene giver. Det er et maskulint navneord: der Halt. Det må ikke forveksles med bydeformen halt af halten, som i en anden sammenhæng kan betyde “hold!”. falls betyder “hvis” eller “i tilfælde af at” og indleder en betingelsesledsætning. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Eksempel: Komm mit, falls du Zeit hast. – “Kom med, hvis du har tid.” Wege er flertal af der Weg, “vej” eller “sti”. Her er die Wege grundled i ledsætningen, så flertallet forklarer formen sind. Eksempel: Die Wege sind lang. – “Stierne er lange.” nass betyder “våd”. Grundformen bruges her uden endelse, fordi den står efter sind som et prædikativt adjektiv: Die Wege sind nass. Det er anderledes end det attributive nasse Wege, hvor adjektivet står direkte foran navneordet. sind er nutidsformen af sein for flertal: “er”. Her passer den til grundleddet die Wege. Eksempel: Die Wege sind sicher. – “Stierne er sikre.” Samlet er Wähle ein leichtes Paar mit gutem Halt en opfordring til at vælge et let par, der giver godt greb. falls die Wege nass sind tilføjer betingelsen “hvis stierne er våde”. Hele ytringen betyder derfor: “Vælg et let par med et godt greb, hvis stierne er våde.”

8. Das sollte funktionieren, wenn es am Nachmittag wärmer wird.

   Det burde virke, hvis det bliver varmere om eftermiddagen.

   Das sollte

   det burde

   funktionieren

   virke

   wenn

   hvis

   es

   det

   am

   om/i

   Nachmittag

   eftermiddag

   wärmer

   varmere

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Das sollte betyder her “det burde”. sollte er formen af sollen; den ser ens ud i præteritum og konjunktiv II. Her udtrykker den en forsigtig forventning eller vurdering, ikke en sikker garanti. Mønstret Das sollte ... kan genbruges om noget, der forventes at fungere eller ske: Das sollte reichen. = “Det burde være nok.” Das er her et demonstrativt pronomen, som peger på en kontekstuelt fremtrædende løsning eller situation; den præcise reference identificeres ikke af selve sætningen. funktionieren er infinitiven af funktionieren, “at fungere” eller “at virke”. Efter modalverbet sollte står det andet verbum i infinitiv: Das sollte funktionieren. = “Det burde virke.” wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis”, når en betingelse angives. I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Mønstret er wenn ... wird: “hvis ... bliver”. es er her et formelt, upersonligt subjekt med betydningen “det” i den danske oversættelse. I es wird wärmer henviser det ikke til en bestemt ting eller person; konstruktionen beskriver, at temperaturen bliver højere. am er sammentrækningen af an dem. I am Nachmittag bruges den til at angive tidspunkt: “om eftermiddagen”. Nachmittag er et maskulint substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav. am Abend betyder tilsvarende “om aftenen”. wärmer betyder “varmere” og er komparativformen af warm (“varm”): warm – wärmer – am wärmsten. Her beskriver komparativen en temperaturstigning; den sammenligner ikke nødvendigvis to udtrykkeligt nævnte steder eller ting. Eksempel: Heute ist es wärmer. = “I dag er det varmere.” wird er tredje person ental af werden i præsens. Her betyder werden “blive” og beskriver en ændring af tilstand, ikke fremtid alene: Es wird kalt. = “Det bliver koldt.” I kombinationen wärmer wird står det bøjede verbum sidst, fordi hele delen efter wenn er en ledsætning. Hele sætningen samles sådan: Das sollte funktionieren angiver en forsigtig forventning om, at den kontekstuelt omtalte løsning vil virke. wenn es am Nachmittag wärmer wird angiver betingelsen: det gælder, hvis temperaturen bliver højere om eftermiddagen. Den samlede betydning er derfor: “Det burde virke, hvis det bliver varmere om eftermiddagen.”

9. Dann kannst du die Jacke tragen, ohne dass sie sich schwer anfühlt.

   Så kan du bære jakken, uden at den føles tung.

   Dann

   så

   kannst du

   kan du

   Jacke

   jakke

   tragen

   bære

   ohne dass

   uden at

   sie

   den

   schwer

   tung

   sich … anfühlt

   føles

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og knytter udsagnet til den foregående betingelse eller situation. Det kan også betyde “derefter” i en tidsmæssig rækkefølge; her er den logiske betydning den relevante. kannst du består af können i 2. person ental, kannst, og pronomenet du. können udtrykker her mulighed eller evne: “du kan”. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens det andet verbum står i infinitiv: Du kannst die Jacke tragen. — “Du kan bære jakken.” Jacke er et feminint substantiv med grundformen die Jacke, “jakke”. Her står det som direkte objekt for tragen, så artiklen er die i akkusativ; for dette feminine substantiv ser nominativ og akkusativ ens ud. Substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. tragen er infinitiven “bære” eller “have på”. Her handler det om at bære jakken eller have den på, ikke om at transportere en genstand i hænderne. Efter modalverbet kannst står det som infinitiv. ohne dass indleder en ledsætning med betydningen “uden at”. I denne konstruktion har ledsætningen sit eget subjekt og sit eget bøjede verbum: ..., ohne dass sie .... sie betyder her “den” og henviser ifølge den faste oversættelse til jakken. Formen er 3. person ental femininum, fordi die Jacke er femininum. I denne ledsætning er sie subjekt; det er altså jakken, der ikke føles tung. schwer betyder “tung”. Det er et adjektiv, der beskriver, hvordan jakken føles. Grundformen er schwer; den kan også bruges attributivt med bøjning, for eksempel eine schwere Jacke — “en tung jakke”. sich anfühlt er den finitte form af det separable verbum sich anfühlen, “føles” eller “føles som”. I en hovedsætning deles verbet: Die Jacke fühlt sich schwer an. I ledsætningen står hele verbet samlet til sidst: ..., ohne dass sie sich schwer anfühlt. sich er en del af den refleksive konstruktion, ikke et ekstra selvstændigt objekt her. Formen anfühlt er 3. person ental i nutid og passer til sie. Samlet betyder Dann kannst du die Jacke tragen “Så kan du bære jakken”. Til dette føjes ohne dass sie sich schwer anfühlt, “uden at den føles tung”. Hele udsagnet er derfor: “Så kan du bære jakken, uden at den føles tung.”