Overvej at melde dig ind i en tegneklub | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich überlege, einem Zeichenclub beizutreten.

   Jeg overvejer at melde mig ind i en tegneklub.

   Ich

   jeg

   überlege

   overvejer

   Zeichenclub

   tegneklub

   beizutreten

   at melde sig ind

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental i nominativ, altså den, der overvejer noget. Sammenlign med du (“du”) og wir (“vi”); pronomenet skifter efter person og tal. überlege kommer fra grundformen überlegen og er nutidsformen med ich: ich überlege. Her betyder verbet “overveje”. En nyttig konstruktion er überlegen, etwas zu tun — “overveje at gøre noget”. Eksempel: Ich überlege, morgen zu kommen. — “Jeg overvejer at komme i morgen.” Zeichenclub betyder her “tegneklub”, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Det er et sammensat navneord med Club (“klub”) som sidste del. Man bør ikke lære den første del Zeichen alene som det almindelige ord for “tegning”; i denne sammensætning giver hele ordet den relevante betydning “tegneklub”. beizutreten kommer fra det adskillelige verbum beitreten, “melde sig ind i” eller “slutte sig til”. I en hovedsætning kan det stå som ich trete ... bei; efter zu bliver formen beizutreten, hvor zu indskydes i verbet. beitreten tager dativ for den organisation eller gruppe, man slutter sig til. Derfor står der einem Zeichenclub: det maskuline ubestemte kendeord ein har formen einem i dativ ental. Eksempel: Ich trete einem Verein bei. — “Jeg melder mig ind i en forening.” Samlet består sætningen af Ich, überlege og infinitivkonstruktionen einem Zeichenclub beizutreten. Den betyder: “Jeg overvejer at melde mig ind i en tegneklub.”

2. Sind Anfänger willkommen?

   Byder de begyndere velkommen?

   Sind

   er

   Anfänger

   begyndere

   willkommen

   velkomne

   Uddybende forklaring

   Sind er her nutidsformen af sein („at være“) sammen med 3. person flertal, fordi subjektet Anfänger er flertal. Den samme form bruges også med 1. person flertal og med høfligt Sie, så sind er ikke kun en 3.-personsform uden for denne sætning. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Sind ...? svarer til „Er ...?“. Anfänger betyder her „begyndere“. Entals- og flertalsformen er ens: der Anfänger („begynderen“), die Anfänger („begynderne“). Her viser det bare flertal og den generelle betydning, at der spørges om begyndere som gruppe, ikke om én bestemt begynder. willkommen betyder „velkommen“ eller, her i flertalssammenhæng, „velkomne“ i betydningen taget godt imod. Det er et tillægsord, som står efter sein: Anfänger sind willkommen („Begyndere er velkomne“). Efter sein ændrer det sig ikke efter tal, så willkommen er ikke en særlig flertalsform. Sammen bliver Sind Anfänger willkommen? til „Er begyndere velkomne?“ Det er et ja/nej-spørgsmål om, hvorvidt begyndere bliver taget godt imod. I den givne sammenhæng svarer det til den danske betydning „Byder de begyndere velkommen?“; tysk udtrykker spørgsmålet som en tilstand („begyndere er velkomne“) uden at nævne den handlende part i selve sætningen.

3. Das tun sie. Das erste Treffen beginnt mit einfachen Skizzen.

   Det gør de. Den første gang begynder med enkle skitser.

   Das

   det

   tun

   gøre

   sie

   de

   Das

   den

   erste

   første

   Treffen

   møde

   beginnt

   begynder

   mit

   med

   einfachen

   enkle

   Skizzen

   skitser

   Uddybende forklaring

   Das står her alene som et neutralt pegende stedord med betydningen »det«. Det er ikke en artikel foran et navneord. I mønstret Das tun sie peger det på noget, der allerede er forståeligt i situationen; selve sætningen angiver ikke nærmere, hvad »det« er. tun er nutidsformen i 3. person flertal af tun (»gøre«). Formen tun bruges med sie i betydningen »de«; den adskiller sig fra tut, som bruges med er, sie i ental eller es. Eksempel: Das tun wir. — »Det gør vi.« sie er her et personligt stedord i 3. person flertal og fungerer som subjekt: »de«. Det angiver ikke i sig selv, hvem personerne er. Sammen med Das tun giver det den genbrugelige struktur Das tun + subjekt: »Det gør + subjekt«. I den anden sætning er Das en bestemt artikel, ikke det selvstændige stedord fra den første sætning. Den står i neutrum ental nominativ foran Treffen. erste er en form af grundformen erst og betyder »første«. Her står den foran et neutralt navneord i ental efter den bestemte artikel das: das erste Treffen. Det er en ordenstalform, ikke en almindelig beskrivelse af størrelse eller kvalitet. Treffen er et navneord og betyder her »møde«. Det skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Det hænger formmæssigt sammen med verbet treffen (»møde/træffe«), men Treffen i denne sætning er navneordet. Eksempel: Das Treffen ist morgen. — »Mødet er i morgen.« beginnt er nutidsformen i 3. person ental af beginnen (»begynde«). Den ændrede vokal i beginnt hører til verbets bøjning; subjektet er Das erste Treffen, som er ental. Eksempel: Der Kurs beginnt um neun. — »Kurset begynder klokken ni.« mit er en præposition, der her indleder det, som begyndelsen sker med. mit styrer dativ på tysk. einfachen er den bøjede form af adjektivet einfach (»enkel«). Her står det i flertal dativ, fordi det beskriver Skizzen efter mit: mit einfachen Skizzen. Endelsen ligger på adjektivet, ikke på navneordet. I ental kan man for eksempel sige mit einer einfachen Skizze — »med en enkel skitse«. Skizzen er flertal af Skizze (»skitse«). Efter mit står flertalsformen i dativ; her er formen Skizzen den samme som i nominativ og akkusativ flertal. Eksempel: Wir arbeiten mit Skizzen. — »Vi arbejder med skitser.« Samlet betyder Das tun sie: »Det gør de.« Derefter er Das erste Treffen subjektet i den nye sætning, og beginnt mit einfachen Skizzen siger, at dette møde begynder med enkle skitser. Hele utterancen er derfor: »Det gør de. Det første møde begynder med enkle skitser.«

4. Wie oft trifft sich der Club?

   Hvor ofte mødes klubben?

   Wie oft

   hvor ofte

   trifft sich

   mødes

   Club

   klub

   Uddybende forklaring

   Wie oft spørger om hyppighed: hvor mange gange eller med hvilket interval noget sker. Det er en fast, genanvendelig spørgekonstruktion. Eksempel: Wie oft lernst du Deutsch? betyder »Hvor ofte lærer du tysk?«. trifft sich kommer fra verbet sich treffen, »at mødes«. I den faste sætning er trifft nutidsformen af treffen for 3. person ental; sich er det refleksive pronomen, som her viser, at deltagerne mødes med hinanden. Eksempel: Wir treffen uns am Montag. betyder »Vi mødes på mandag.« Formen af pronomenet skifter efter subjektet: ich treffe mich, du triffst dich, er/sie trifft sich. Club er et hankønsnavneord med grundformen der Club i ental. Her står det som subjekt, og derfor bruges nominativformen der Club. Eksempel: Der Club trifft sich jeden Freitag. betyder »Klubben mødes hver fredag.« Samlet spørger Wie oft om hyppigheden af trifft sich, mens der Club angiver den gruppe, der mødes. Hele sætningen betyder derfor: »Hvor ofte mødes klubben?«

5. Er trifft sich jede Woche nach der Arbeit.

   Den mødes hver uge efter arbejde.

   trifft sich

   mødes

   jede Woche

   hver uge

   nach der Arbeit

   efter arbejde

   Uddybende forklaring

   trifft sich er nutidsformen af sich treffen i 3. person ental: er trifft sich. Her betyder det “mødes”; udtrykket kan beskrive, at nogen mødes med andre. Eksempel: Wir treffen uns morgen. – “Vi mødes i morgen.” Personbøjningen ses i kæden ich treffe mich, du triffst dich, er trifft sich; både verbet og det tilhørende pronomen skifter form. jede Woche angiver hyppighed: “hver uge”. Woche er et feminint navneord, og i denne tidsangivelse står det i akkusativ; derfor hedder den bestemmer jede, ikke jeden. Eksempel: Sie lernt jede Woche Deutsch. – “Hun lærer tysk hver uge.” nach der Arbeit betyder “efter arbejde”. Her styrer præpositionen nach dativ. Arbeit har grundformen die Arbeit, og dativformen er der Arbeit; der er altså her en bøjningsform af den bestemte artikel, ikke et selvstændigt dansk “den”. Eksempel: Ich gehe nach der Arbeit nach Hause. – “Jeg tager hjem efter arbejde.” I begyndelsen står Er, et 3. persons entalspronomen i maskulinum. Den faste danske oversættelse bruger Den; i den givne kontekst passer det med klubben, der omtales i det foregående spørgsmål. Den tyske form i selve ytringen er dog stadig Er. Samlet er strukturen Er + trifft sich + jede Woche + nach der Arbeit: subjektet mødes hver uge, og tidspunktet er efter arbejde. Hele ytringen betyder: “Den mødes hver uge efter arbejde.”

6. Dieser Zeitplan könnte zu deinem Alltag passen.

   Den tidsplan passer måske til din hverdag.

   Dieser

   denne

   Zeitplan

   tidsplan

   könnte

   kan måske

   zu

   til

   deinem

   din

   Alltag

   hverdag

   passen

   passe

   Uddybende forklaring

   Dieser står foran Zeitplan og betyder “denne”. Formen er maskulin nominativ singularis, fordi den peger på subjektet Zeitplan; den viser ikke i sig selv, hvem eller hvad tidsplanen refererer til. Zeitplan betyder “tidsplan”. Det er et maskulint substantiv: der Zeitplan, flertal die Zeitpläne. Som sammensat ord kombinerer det Zeit (“tid”) og Plan (“plan”), men i sætningen er det hele ordet Zeitplan, der er subjekt. könnte er Konjunktiv II-formen af können (“kunne”). Her udtrykker den en mulighed, svarende til “måske kan” eller “kunne”. Sammenlign kann (“kan”) med könnte (“kunne/måske kan”): Dieser Zeitplan kann passen lyder mere direkte, mens Dieser Zeitplan könnte passen præsenterer det som en mulig vurdering. Modalverbet står tidligt i hovedsætningen, mens infinitiven kommer til sidst. zu betyder her “til” og bruges sammen med passen i mønstret zu etwas passen — “passe til noget”. Det er ikke den samme brug som zu i betydningen “at” foran en infinitiv. deinem betyder “din” i den form, der passer til et maskulint eller neutralt substantiv i dativ singularis. Her står det sammen med Alltag: zu deinem Alltag. Possessivformen viser tilhørsforhold, men fastslår ikke, hvor mange personer der ejer eller deler hverdagen. Alltag betyder “hverdag” eller “dagligdag”. Det er maskulint: der Alltag; efter zu står det i dativ, og derfor hedder det deinem Alltag i stedet for nominativformen dein Alltag. passen er infinitiven “passe”. I denne betydning bruges den med zu: etwas passt zu etwas — “noget passer til noget”. Eksempel: Der Termin passt zu meinem Alltag. — “Aftalen passer til min hverdag.” Sætningen samles sådan: Dieser Zeitplan er det, der vurderes; könnte gør vurderingen mulig eller forsigtig; zu deinem Alltag passen betyder “passe til din hverdag”. Hele betydningen er derfor: “Denne tidsplan passer måske til din hverdag.”

7. Ich bin nervös, aber ich möchte es versuchen.

   Jeg føler mig nervøs, men jeg vil gerne prøve.

   Ich bin

   jeg er

   nervös

   nervøs

   aber

   men

   ich möchte

   jeg vil gerne

   es

   det

   versuchen

   prøve

   Uddybende forklaring

   Ich bin betyder her “jeg er”. bin er 1. person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Konstruktionen bruges til at beskrive talerens aktuelle tilstand. nervös er et beskrivende adjektiv, som her står efter sein og beskriver taleren. I denne prædikative position får adjektivet ingen særlig endelse i tysk: Ich bin nervös. Eksempel: Sie ist nervös. — “Hun er nervøs.” aber betyder “men” og forbinder to udsagn med en kontrast. Her sættes talerens nervøsitet op imod ønsket om at prøve. ich möchte betyder “jeg vil gerne”. möchte er den form, der bruges med ich i dette udtryk; den hænger sammen med mögen, men betyder her et ønske snarere end almindelig “at kunne lide”. Med et andet udsagnsords infinitiv står infinitiven typisk sidst i den tyske sætning: Ich möchte lernen. — “Jeg vil gerne lære.” es betyder “det” og er et stedord i akkusativ, som fungerer som genstandsled. Den konkrete genstand eller aktivitet, som “det” henviser til, er ikke nærmere identificeret i den faste sætning; den danske oversættelse støtter blot betydningen “det”. versuchen betyder “at prøve” eller “at forsøge”. Det er infinitiven, som står efter möchte; dens grundform er også versuchen. Sammen med es danner det es versuchen, “at prøve det”. Eksempel: Ich will es versuchen. — “Jeg vil prøve det.” Hele sætningen bygges således op: Ich bin nervös (“jeg er nervøs”), aber (“men”), ich möchte es versuchen (“jeg vil gerne prøve det”). Den samlede betydning er: “Jeg føler mig nervøs, men jeg vil gerne prøve.”

8. Nimm an einem Treffen teil, bevor du dich entscheidest.

   Prøv at deltage i et møde, før du beslutter dig.

   Nimm … teil

   deltag

   Treffen

   møde

   bevor

   før

   dich

   dig

   entscheidest

   beslutter

   Uddybende forklaring

   Nimm ... teil er imperativ i du-form af det tyske, delelige verbum teilnehmen, “at deltage”. I imperativen ændres nehmen til nimm, mens den adskillelige forstavelse teil står sidst: Nimm an ... teil. Eksempel: Nimm an der Diskussion teil. — “Deltag i diskussionen.” Treffen betyder her “møde”, altså en sammenkomst eller aftale, man deltager i. Det er et intetkønsord: das Treffen. I an einem Treffen står einem i dativ, fordi teilnehmen normalt konstrueres med an plus dativ. Den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der sker før en anden handling. I en sådan ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst. Mønstret er ..., bevor + subjekt + ... + verb. Eksempel: Wasche deine Hände, bevor du isst. — “Vask dine hænder, før du spiser.” dich er den refleksive akkusativform, der hører til du. Sammen med entscheidest indgår den i sich entscheiden, “at beslutte sig”. Formen tilpasses personen: ich entscheide mich, du entscheidest dich, er/sie entscheidet sich. Her betyder dich “dig” i denne refleksive konstruktion. entscheidest er andenpersons entalsform i nutid af entscheiden. I den refleksive konstruktion er mønstret du entscheidest dich, “du beslutter dig”. Formen står sidst, fordi den er det bøjede verbum i bevor-ledsætningen. entscheiden kan også bruges uden refleksivt pronomen, når man beslutter noget: Du entscheidest die Frage. — “Du afgør spørgsmålet.” Samlet består ytringen af imperativet Nimm ... teil med præpositionsforbindelsen an einem Treffen, efterfulgt af tidsledsætningen bevor du dich entscheidest. Den betyder “Deltag i et møde, før du beslutter dig.” Den faste oversættelse gengiver opfordringen som “Prøv at deltage i et møde, før du beslutter dig.”