Planlæg en fototur | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Möchtest du morgen mit auf einen Fotospaziergang kommen?

   Har du lyst til at tage med på en fototur i morgen?

   Möchtest du

   har du lyst til

   morgen

   i morgen

   mit

   med

   auf

   på

   einen Fotospaziergang

   en fototur

   kommen

   komme

   Uddybende forklaring

   Möchtest du er et spørgsmål med du som subjekt. möchtest er 2. person ental af möchten, en høflig ønskeform, der historisk hænger sammen med mögen, men her ikke blot betyder “at kunne lide”. Mønsteret Möchtest du ...? kan genbruges: Möchtest du einen Kaffee? = “Har du lyst til en kaffe?” morgen betyder “i morgen” og angiver tidspunktet. Tidsangivelser kan ofte placeres anderledes på tysk uden at ændre grundbetydningen. mit betyder her “med” og indgår i betydningen “tage med”. Sammen med kommen kan det danne det genanvendelige, adskillelige verbum mitkommen: Kommst du mit? = “Kommer du med?” I den faste sætning står den adskilte del mit før auf einen Fotospaziergang, mens kommen står til sidst. auf hører her sammen med en tur eller aktivitet: auf einen Fotospaziergang. Ved bevægelse hen på eller deltagelse i en sådan tur står auf her med akkusativ. einen er den ubestemte artikel ein i maskulinum ental, akkusativ; det er altså artiklen, der har formen einen, mens Fotospaziergang ikke får denne form. einen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. einen Fotospaziergang betyder “en fototur” eller en gåtur med fotografering som formål. Fotospaziergang er et maskulint sammensat substantiv af Foto og Spaziergang. Et beslægtet eksempel er auf einen Spaziergang = “på en gåtur”. kommen er grundformen “at komme”. Alene beskriver det at komme, mens betydningen “tage med” i denne sætning opstår sammen med den adskilte del mit. Efter möchtest står det som infinitiv, så ønsket handler om at tage med på turen. Hele sætningen kan samles sådan: Möchtest du spørger venligt om ønsket, morgen angiver tidspunktet, mit ... kommen betyder “tage med”, og auf einen Fotospaziergang angiver turen, man tager med på. Den samlede betydning er: “Har du lyst til at tage med på en fototur i morgen?”

2. Ich könnte mehr Übung beim Fotografieren gebrauchen.

   Jeg kunne godt bruge mere øvelse i fotografering.

   Ich könnte

   jeg kunne

   mehr

   mere

   Übung

   øvelse

   beim Fotografieren

   ved fotografering

   gebrauchen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Ich könnte: könnte er Konjunktiv II af können. Sammen med det senere gebrauchen indgår formen i mønstret etwas gebrauchen können, som her giver den forsigtige betydning “kunne godt bruge noget”. Ich er første person ental, og könnte passer til dette subjekt. Eksempel: Ich könnte eine Pause gebrauchen. — “Jeg kunne godt bruge en pause.” mehr: betyder “mere” og angiver en større mængde øvelse uden at fastslå et bestemt antal. Det står foran substantivet Übung og kan også bruges med andre mængder, for eksempel mehr Zeit — “mere tid”. Übung: betyder her “øvelse”, altså træning eller praktisk erfaring. Opslagsformen er Übung; substantivet er feminint og angives derfor ofte som die Übung. Flertalsformen er Übungen. Det feminine køn ses blandt andet i artiklen die, selv om der ikke står en artikel foran ordet her. Eksempel: Ich brauche mehr Übungen. — “Jeg har brug for flere øvelser.” beim Fotografieren: beim er den sammentrukne form af bei dem. Fotografieren er et nominaliseret infinitiv af fotografieren; derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav og fungerer som et substantiv. Efter bei står denne nominale enhed i dativ. Udtrykket betyder her “ved fotografering” eller “med at fotografere”. Eksempel: Beim Fotografieren lerne ich viel. — “Når jeg fotograferer, lærer jeg meget.” gebrauchen: betyder “bruge” eller i denne formulering “have brug for”. Det står i infinitiv, fordi könnte er den bøjede modale del: Ich könnte ... gebrauchen. gebrauchen er grundformen; den samme form bruges også, når noget faktisk anvendes, for eksempel Ich gebrauche dieses Werkzeug selten. — “Jeg bruger dette værktøj sjældent.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ich könnte bidrager med den forsigtige betydning “jeg kunne godt”, mehr Übung betyder “mere øvelse”, beim Fotografieren præciserer området, og gebrauchen fuldender mønstret etwas gebrauchen können. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kunne godt bruge mere øvelse i fotografering.”

3. Das Licht am Morgen sollte für Straßenfotos besser sein.

   Morgenlyset burde være bedre til gadefotos.

   Licht

   lys

   am Morgen

   om morgenen

   sollte

   burde

   für

   til

   Straßenfotos

   gadefotos

   besser

   bedre

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Licht betyder her lys. Grundformen er das Licht, et intetkønssubstantiv; i den faste sætning står det i ental som det, der beskrives. Eksempel: Das Licht ist weich. – Lyset er blødt. am Morgen betyder om morgenen. am er sammentrækningen af an dem; her bruges den foran Morgen, når man angiver tidspunktet. Morgen er hankøn: der Morgen, men efter an i denne tidsangivelse står det i dativ. Eksempel: Am Morgen fotografiere ich. – Om morgenen fotograferer jeg. sollte er datidsformen af modalverbet sollen i 3. person ental. Her udtrykker den en forventning eller en forsigtig vurdering, svarende til “burde”. Modalverbet står sammen med infinitiven sein til sidst: Das Licht sollte ... sein. Eksempel: Der Weg sollte kurz sein. – Vejen burde være kort. für betyder til eller for og angiver her, hvad lyset er egnet til. I tysk styrer für akkusativ. Eksempel: Das Objektiv ist für Porträts geeignet. – Objektivet er egnet til portrætter. Straßenfotos betyder gadefotos. Det er et sammensat substantiv af Straße og Fotos; hoveddelen Fotos bestemmer kønnet, og flertalsformen har her samme synlige form i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich mache Straßenfotos. – Jeg tager gadefotos. besser er komparativ af gut: gut – besser – am besten (god – bedre – bedst). Her sammenlignes den forventede egnethed med en anden, underforstået mulighed; formen siger, at lyset forventes at være mere fordelagtigt til dette formål. Eksempel: Dieses Licht ist besser für Porträts. – Dette lys er bedre til portrætter. sein betyder at være og er infinitiven, som følger efter modalverbet sollte. Den bærer ikke selv person- eller talbøjningen her; det er sollte, der viser 3. person ental. sein kobler subjektet sammen med beskrivelsen besser. Hele sætningen bygges således op: Das Licht er subjektet, am Morgen angiver tidspunktet, sollte ... sein udtrykker en forventning, og für Straßenfotos besser angiver, at lyset forventes at være bedre egnet til gadefotos. Den samlede betydning er: “Morgenlyset burde være bedre til gadefotos.”

4. Was sollen wir zuerst fotografieren?

   Hvad skal vi fotografere først?

   Was

   hvad

   sollen wir

   skal vi

   zuerst

   først

   fotografieren

   fotografere

   Uddybende forklaring

   Was spørger efter den ting eller det indhold, som handlingen gælder. Det er spørgeordet for “hvad”. Sammenlign Wer fotografiert? — “Hvem fotograferer?”; wer spørger efter en person, mens was spørger efter en ting eller et ikke-personligt indhold. sollen wir består af modalverbet sollen og subjektet wir. sollen er infinitiven, og den har samme form som nutidsformen for wir, sie og høfligt Sie: wir sollen, sie sollen, Sie sollen. Andre nutidsformer er ich soll, du sollst, er/sie/es soll og ihr sollt. Her står modalverbet i wir-formen. I et tysk spørgsmål står det bøjede modalverb før subjektet: Was sollen wir ...? Her spørger sollen om, hvad gruppen skal eller bør gøre. Eksempel: Was sollen wir jetzt machen? — “Hvad skal vi gøre nu?” zuerst angiver rækkefølge: handlingen skal ske først. Det er et adverbium og bøjes ikke efter person eller antal. Eksempel: Wir fotografieren zuerst das Gebäude. — “Vi fotograferer først bygningen.” fotografieren betyder “at fotografere”. Formen er infinitiv, og den står efter modalverbet; i denne type tysk spørgsmål står den fulde infinitiv normalt sidst. Som selvstændigt verbum kan det bøjes sådan: ich fotografiere, wir fotografieren. Eksempel: Wir fotografieren alte Gebäude. — “Vi fotograferer gamle bygninger.” Samlet betyder Was + sollen wir + zuerst + fotografieren?: “Hvad skal vi fotografere først?” Spørgsmålet søger det motiv, som gruppen skal vælge som det første, uden selv at angive hvilket motiv det er.

5. Wir können mit alten Gebäuden anfangen.

   Vi kan begynde med gamle bygninger.

   Wir können

   vi kan

   mit

   med

   alten

   gamle

   Gebäuden

   bygninger

   anfangen

   begynde

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan” og er en nyttig måde at udtrykke mulighed eller et forslag på. können er grundformen; i nutid hedder det ich kann, du kannst, er/sie/es kann, wir können, ihr könnt, sie/Sie können. Efter et bøjet modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Wir können anfangen = “Vi kan begynde”. mit betyder “med” og kræver dativ på tysk. Her introducerer det det, man begynder med. Mønstret mit etwas anfangen betyder “begynde med noget”. alten betyder her “gamle” og beskriver Gebäuden. Grundformen er adjektivet alt. I mit alten Gebäuden står adjektivet i dativ flertal, fordi mit kræver dativ, og Gebäuden er flertal. Sammenlign: alte Gebäude = “gamle bygninger” i nominativ eller akkusativ flertal; mit alten Gebäuden = “med gamle bygninger”. Gebäuden betyder “bygninger”. Grundformen er das Gebäude, og flertallet er die Gebäude; i dativ flertal får substantivet normalt den ekstra endelse -n: mit Gebäuden. Det er altså substantivet Gebäuden, ikke adjektivet, der viser denne flertalsdativ med -n. anfangen betyder “begynde”. Det er et separabelt verbum; i nutid hedder det blandt andet ich fange an og wir fangen an. Perfektum kan for eksempel være er hat angefangen. Som infinitiv efter können står det samlet til sidst: Wir können anfangen. Hele ytringen bygges sådan op: Wir können + mit alten Gebäuden + anfangen = “Vi kan begynde med gamle bygninger.” Den udtrykker muligheden eller forslaget om at begynde med gamle bygninger. Konstruktionen kan genbruges med andre dativfraser. Eksempel: Wir können mit dem ersten Kapitel anfangen — “Vi kan begynde med det første kapitel”.

6. Ich bringe meine kleine Kamera und einen zusätzlichen Akku mit.

   Jeg tager mit lille kamera og et ekstra batteri med.

   Ich

   jeg

   bringe … mit

   tager med

   meine

   min/mit

   kleine

   lille

   Kamera

   kamera

   zusätzlichen

   ekstra

   Akku

   batteri

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Formen er 1. person ental; sammenlign du (“du”) og wir (“vi”). bringe ... mit er det adskillelige verbum mitbringen (“tage med”). I hovedsætningen står den bøjede del bringe på anden plads, mens præfikset mit står til sidst. bringe er 1. person ental i nutid: ich bringe; med du hedder det du bringst, og med wir wir bringen. Eksempel: Ich bringe Wasser mit. — “Jeg tager vand med.” meine betyder “min/mit” og viser ejerskab. Her står formen foran det feminine navneord Kamera; i denne sætning har den også akkusativfunktion, fordi kameraet er det, der tages med. Den samme form ses ofte i nominativ med et feminint navneord: Meine Kamera ist klein. — “Mit kamera er lille.” Formen afhænger dog af det ejede navneords køn, tal og kasus; mein Akku er for eksempel maskulinum i nominativ. kleine betyder “lille” og beskriver Kamera. Adjektivet har her endelsen -e efter meine foran et feminint entalsnavneord. Grundformen er klein; sammenligningen er kleiner (“mindre”) og am kleinsten (“mindst”). Eksempel: eine kleine Tasche — “en lille taske.” Kamera betyder “kamera”. Det er et feminint navneord: die Kamera. I den faste sætning står det i akkusativ som direkte objekt for bringe ... mit; med bestemt artikel bliver det die Kamera, så formen er her ikke synligt anderledes end i nominativ. Flertal er Kameras: zwei Kameras — “to kameraer.” zusätzlichen betyder “ekstra” eller “yderligere” og beskriver Akku. Grundformen er zusätzlich. Endelsen -en skyldes kombinationen af det maskuline entalsnavneord Akku, akkusativfunktionen og den ubestemte artikel einen: einen zusätzlichen Akku. Det er ikke selve ordet Akku, der får denne adjektivendelse. Eksempel: Ich brauche einen zusätzlichen Stuhl. — “Jeg har brug for en ekstra stol.” Akku betyder “batteri”, nærmere et genopladeligt batteri. Det er maskulint: der Akku; her står det som akkusativobjekt efter bringe ... mit, med einen og ikke ein: einen Akku. Flertallet er Akkus: zwei Akkus — “to batterier.” Samlet følger sætningen mønsteret Ich + bringe + ejerord og første objekt + und + andet objekt + mit. meine kleine Kamera er “mit lille kamera”, og einen zusätzlichen Akku er “et ekstra batteri”. Det adskillelige mitbringen placerer derfor mit til sidst: “Jeg tager mit lille kamera og et ekstra batteri med.”

7. Treffen wir uns, bevor es auf den Straßen voll wird.

   Lad os mødes, før der bliver travlt i gaderne.

   Treffen wir uns

   Lad os mødes

   bevor

   før

   es

   der

   Straßen

   gader

   voll

   travlt

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Treffen wir uns er en genbrugelig tysk opfordring i formen “skal vi …?” eller “lad os …?”. treffen betyder her “mødes”, fordi uns er det refleksive pronomen for “os”: handlingens deltagere møder hinanden. Verbet står først i denne opfordrende spørgeform. Sammenlign: Treffen wir uns morgen? — “Skal vi mødes i morgen?” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der skal ske tidligere end noget andet. I en tysk ledsætning efter bevor står det bøjede verbum normalt til sidst. es er her et upersonligt formelt subjekt i udtrykket om, at der bliver travlt. Det peger ikke på en bestemt person eller ting og oversættes derfor naturligt med “der” på dansk. Straßen er flertal af die Straße, “gade”. I auf den Straßen står flertalsformen i dativ, fordi auf her beskriver et sted, ikke en bevægelse hen imod et sted. den er den bestemte artikel i dativ flertal. Eksempel: Die Kinder spielen auf den Straßen. — “Børnene leger i gaderne.” voll betyder her “fyldt” eller naturligt på dansk “travl”, altså med mange mennesker eller køretøjer. Det er et adjektiv, der beskriver tilstanden på gaderne. Grundformen er voll; en mulig sammenligning er voller — “mere fyldt”. wird er nutidsformen af werden for tredje person ental: es wird. Her betyder werden ikke “blive til” i betydningen skabe noget, men markerer en overgang til en ny tilstand: gaderne bliver travle. Eksempel: Es wird dunkel. — “Det bliver mørkt.” Hele sætningen samler mønsteret Treffen wir uns, bevor ... wird: “Lad os mødes, før … bliver …”. auf den Straßen angiver stedet, voll den tilstand, og wird overgangen til denne tilstand. Derfor betyder den samlet: “Lad os mødes, før der bliver travlt i gaderne.”

8. Dann können wir später unsere Fotos vergleichen.

   Så kan vi sammenligne vores billeder senere.

   Dann

   så

   können wir

   kan vi

   später

   senere

   unsere

   vores

   Fotos

   billeder

   vergleichen

   sammenligne

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og peger på det næste trin efter det, der blev foreslået: først at mødes, derefter at sammenligne billeder. Det er et tidsligt eller sammenbindende adverbium. Eksempel: Dann gehen wir nach Hause. — “Så går vi hjem.” können wir består af modalverbet können og subjektet wir (“vi”). können betyder her “kan” i betydningen “har mulighed for” eller “er i stand til”; det er ikke selve handlingen “sammenligne”. Modalverbet bøjes efter personen: ich kann, wir können. Efter et bøjet modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i hovedsætningen. Eksempel: Wir können morgen kommen. — “Vi kan komme i morgen.” später betyder “senere” og angiver, at sammenligningen skal ske på et senere tidspunkt end det relevante nuværende eller tidligere tidspunkt. Det bøjes ikke efter person eller antal. Eksempel: Wir sprechen später. — “Vi taler sammen senere.” unsere er possessivdeterminativet “vores” foran Fotos. Det viser, at billederne tilhører eller er knyttet til wir (“vi”). Formen er bøjet: grundformen er unser, og unsere står her foran et substantiv i flertal; i denne sætning er hele nominalleddet objekt for vergleichen, altså i akkusativ. I flertal har formen unsere samme udseende i nominativ og akkusativ. Eksempel: Unsere Bücher sind hier. — “Vores bøger er her.” Fotos betyder “billeder” i betydningen fotografier. Ental er das Foto, og flertal er die Fotos; den observerede form er altså flertal. Her er Fotos det, som bliver sammenlignet. Eksempel: Ich sehe die Fotos. — “Jeg ser billederne.” vergleichen betyder “sammenligne”. Det er infinitiven efter modalverbet können; den ændres ikke til en bøjet form på denne plads. Som bøjet verbum kan det for eksempel være ich vergleiche — “jeg sammenligner” — og wir vergleichen — “vi sammenligner”. Eksempel: Wir vergleichen zwei Bilder. — “Vi sammenligner to billeder.” Samlet er strukturen Dann + können wir + später + unsere Fotos + vergleichen: “Så kan vi senere sammenligne vores billeder.” Dann knytter udsagnet til det foregående forslag, können wir udtrykker muligheden, später angiver tidspunktet, unsere Fotos angiver det, der sammenlignes, og vergleichen står som infinitiv sidst efter modalverbet.