Möchtest
„Möchtest“ betyder her „vil du gerne“ og bruges til at stille en venlig invitation. Det er en form af verbet möchten og står sammen med du og infinitiven kommen. Mønstret „Möchtest du … kommen?“ kan bruges, når du spørger nogen, om de gerne vil deltage i noget.
du
„du“ betyder „du“ og viser, hvem invitationen er rettet til i „Möchtest du morgen mit auf einen Fotospaziergang kommen?“. Det er den uformelle tiltale til én person. Brug det, når du taler uformelt med én person.
morgen
„morgen“ betyder „i morgen“ i denne sætning og angiver, hvornår fototuren skal finde sted. Som tidsord står det her foran resten af verballeddet. I „Das Licht am Morgen“ bruges den beslægtede form Morgen med stort begyndelsesbogstav om dagens morgen.
mit
„mit“ bidrager her til betydningen „med“ i „mit auf einen Fotospaziergang kommen“, altså at tage med på turen. I „Ich bringe meine kleine Kamera und einen zusätzlichen Akku mit“ er „mit“ en del af verbet mitbringen og betyder, at noget tages med. Brug det med kommen eller som den afsluttende del af mitbringen i disse mønstre.
auf
„auf“ indgår i „auf einen Fotospaziergang“ og angiver, at man tager med på en aktivitet. Senere står „auf“ i „auf den Straßen“ om placering på gaderne. Valget af artikel efter „auf“ afhænger af, om udtrykket beskriver bevægelse eller placering.
einen
„einen“ er den ubestemte artikel foran Fotospaziergang i „auf einen Fotospaziergang“. Formen er bestemt af det maskuline navneord og bevægelsen ind i udtrykket med auf; grundformen er ein. Brug mønstret „auf einen …“ ved en aktivitet eller destination, som man tager hen på.
Fotospaziergang
„Fotospaziergang“ betyder „fototur“ og er et sammensat navneord om en gåtur, hvor formålet er at fotografere. Det står efter „auf einen“ i invitationen „auf einen Fotospaziergang“. Ordet kan bruges, når man planlægger en gåtur med fotografering som aktivitet.
kommen
„kommen“ betyder „komme“ og beskriver selve det at deltage i turen i „mit auf einen Fotospaziergang kommen“. Det står som infinitiv efter „Möchtest du“. Brug mønstret „mit … kommen“, når du spørger eller siger, om nogen tager med.
Ich
„Ich“ betyder „jeg“ og viser, at taleren fortæller om noget, han eller hun selv kan bruge eller vil medbringe. Det står først i „Ich könnte mehr Übung … gebrauchen“ og „Ich bringe … mit“. Brug det som subjekt, når du taler om dig selv.
könnte
„könnte“ betyder her „kunne“ i betydningen „ville kunne bruge“. Det gør udsagnet „Ich könnte mehr Übung … gebrauchen“ mindre direkte og udtrykker et behov på en afdæmpet måde. Formen hører sammen med können og bruges her med infinitiven gebrauchen.
mehr
„mehr“ betyder „mere“ og angiver, at taleren ønsker eller har brug for en større mængde øvelse i „mehr Übung“. Det står foran navneordet Übung. Brug det foran noget, du vil have eller har brug for i større mængde.
Übung
„Übung“ betyder her „øvelse“ eller praktisk træning i fotografering. I „mehr Übung beim Fotografieren gebrauchen“ er det det, taleren gerne vil have mere af. Brug ordet med en aktivitet, når du taler om at få mere træning i den.
beim
„beim“ betyder her „ved eller under“ og indgår i „beim Fotografieren“, altså mens man fotograferer eller i forbindelse med fotografering. Det er sammentrækningen af bei dem og står foran det nominaliserede Fotografieren. Brug mønstret „beim …“ til at beskrive, hvad man gør under en aktivitet.
Fotografieren
„Fotografieren“ betyder her „fotografering“ og er et nominaliseret infinitiv, hvilket forklarer det store begyndelsesbogstav i „beim Fotografieren“. I „Was sollen wir zuerst fotografieren?“ står den lille form fotografieren som infinitiv og betyder „fotografere“. Brug Fotografieren som navn på aktiviteten og fotografieren efter et modalverb.
gebrauchen
„gebrauchen“ betyder her „have brug for“ i „mehr Übung … gebrauchen“, ikke blot at bruge en genstand. Det står som infinitiv efter könnte. Brug det med noget, som taleren har nytte af eller har brug for i en bestemt situation.
Das
„Das“ betyder „det“ som bestemt artikel foran Licht i „Das Licht am Morgen“. Det viser, at der tales om et bestemt lys, nemlig morgenlyset i den planlagte fototur. Brug den bestemte artikel foran et intetkønsord, når det er identificeret i sammenhængen.
Licht
„Licht“ betyder „lys“ og er det lys, som forventes at være bedre til gadefotos. I „Das Licht am Morgen sollte … besser sein“ er det subjektet for vurderingen. Brug ordet, når du beskriver lysforhold ved fotografering eller andre aktiviteter.
am
„am“ betyder her „om eller i“ i tidsudtrykket „am Morgen“. Det er sammentrækningen af an dem og angiver tidspunktet på dagen. Brug „am“ foran et tidspunkt eller en del af dagen, når du angiver, hvornår noget sker.
sollte
„sollte“ betyder „burde“ og udtrykker en forventning om, at lyset vil være bedre i „Das Licht am Morgen sollte für Straßenfotos besser sein“. Det er en form af sollen og står sammen med infinitiven sein. Brug det, når du giver en forsigtig vurdering af, hvad der forventes.
für
„für“ betyder „til“ eller „for“ og viser i „für Straßenfotos“, hvad lyset vurderes at være egnet til. Det står foran navneordet Straßenfotos. Brug mønstret „für …“ til at angive formål eller egnethed.
Straßenfotos
„Straßenfotos“ betyder „gadefotos“ og er det, som morgenlyset skal være bedre til. Ordet er flertal af et sammensat navneord om fotos fra gaden eller gadefotografering. Brug det, når du taler om fotos, der tages i gademiljøer.
besser
„besser“ betyder „bedre“ og sammenligner morgenlyset med lysforhold på et andet tidspunkt. I „sollte … besser sein“ beskriver det, at lyset forventes at være mere passende til Straßenfotos. Brug det til at sammenligne kvalitet eller egnethed.
sein
„sein“ betyder „være“ og fungerer som infinitiv efter „sollte“ i „sollte … besser sein“. Det forbinder subjektet Das Licht med beskrivelsen besser. Brug infinitiven efter et modalverb, når du beskriver en tilstand eller egenskab.
Was
„Was“ betyder „hvad“ og spørger i „Was sollen wir zuerst fotografieren?“ efter det, som de skal fotografere først. Det står først i spørgsmålet og fungerer som spørgeord. Brug det, når du spørger efter en ting eller aktivitet.
sollen
„sollen“ betyder her „skal“ eller „bør“ i spørgsmålet „Was sollen wir zuerst fotografieren?“. Det spørger, hvilken handling de to personer skal vælge som den første. Brug „sollen“ sammen med et infinitiv, når du spørger om en plan eller aftale.
wir
„wir“ betyder „vi“ og viser, at handlingen skal udføres af begge personer i „Was sollen wir zuerst fotografieren?“ og „Wir können … anfangen“. Det står som subjekt for de fælles handlinger. Brug det, når du taler om dig selv sammen med andre.
zuerst
„zuerst“ betyder „først“ og angiver rækkefølgen i spørgsmålet om, hvad de skal fotografere først. Det præciserer, at der skal vælges et første motiv eller en første aktivitet. Brug det, når du taler om det første trin i en plan.
können
„können“ betyder „kan“ og udtrykker en mulighed i „Wir können mit alten Gebäuden anfangen“. Det står sammen med infinitiven anfangen, som kommer til sidst i sætningen. Brug mønstret „Wir können …“ til at foreslå en mulig handling.
alten
„alten“ betyder „gamle“ og beskriver Gebäuden i „mit alten Gebäuden“. Formen er bøjet foran flertalsformen Gebäuden efter mit; grundformen er alt. Brug et bøjet adjektiv foran et navneord, når du beskriver dets alder eller egenskab.
Gebäuden
„Gebäuden“ betyder „bygninger“ og er de første motiver, som personerne foreslår at fotografere. Formen er flertal af Gebäude og står efter mit. Brug ordet om fysiske bygninger, især når du beskriver steder eller motiver.
anfangen
„anfangen“ betyder „begynde“ og bruges i „mit alten Gebäuden anfangen“ om at starte fototuren med gamle bygninger. Det står som infinitiv efter können og bevarer her sin samlede form. Brug mønstret „mit … anfangen“, når du angiver, hvad en aktivitet skal begynde med.
bringe
„bringe“ betyder „bringer“ i „Ich bringe meine kleine Kamera … mit“ og fortæller, hvad taleren vil tage med. Det er en form af bringen og står med subjektet Ich. Sammen med „mit“ bruges det i sætningen om at medbringe konkrete ting.
meine
„meine“ betyder „min“ eller „mit“ og viser, at Kamera tilhører taleren i „meine kleine Kamera“. Formen står foran et hunkønsord i denne navneordsgruppe; grundformen er mein. Brug possessivformen til at angive, hvem en ting tilhører.
kleine
„kleine“ betyder „lille“ og beskriver Kamera i „meine kleine Kamera“. Formen er bøjet foran navneordet; grundformen er klein. Brug den sammen med et navneord, når du beskriver størrelsen på en ting.
Kamera
„Kamera“ betyder „kamera“ og er en af de ting, taleren vil tage med på fototuren. Det står i navneordsgruppen „meine kleine Kamera“ efter det possessive ord og adjektivet. Brug ordet, når du taler om udstyr til at tage fotos.
und
„und“ betyder „og“ og forbinder Kamera med Akku i „meine kleine Kamera und einen zusätzlichen Akku“. Det viser, at begge ting skal medbringes. Brug det til at forbinde to eller flere ting eller handlinger.
zusätzlichen
„zusätzlichen“ betyder „ekstra“ eller „yderligere“ og beskriver Akku i „einen zusätzlichen Akku“. Formen er bøjet foran det maskuline navneord Akku; grundformen er zusätzlich. Brug det, når du føjer noget ekstra til det, der allerede er planlagt eller til rådighed.
Akku
„Akku“ betyder „batteri“, nærmere bestemt et genopladeligt batteri, og er den ekstra energikilde, taleren vil tage med. Det står i „einen zusätzlichen Akku“. Brug ordet om et batteri til elektronisk udstyr som et kamera.
Treffen
„Treffen“ indleder forslaget „Treffen wir uns“ og betyder her „lad os mødes“. Det er samme form som infinitiven treffen, men i denne sætning bruges det til at foreslå et fælles møde. Brug mønstret „Treffen wir uns …“, når du foreslår, at flere personer mødes.
uns
„uns“ betyder „os“ og viser i „Treffen wir uns“, at personerne skal mødes med hinanden. Det hører sammen med wir og gør handlingen gensidig. Brug det, når du taler om, at en gruppe mødes eller gør noget sammen.
bevor
„bevor“ betyder „før“ og indleder tidsleddet „bevor es auf den Straßen voll wird“. Det forklarer, at mødet skal finde sted, før gaderne bliver fyldte. Brug det til at forbinde en handling med noget, der skal ske senere.
es
„es“ fungerer her som et formelt subjekt i „bevor es auf den Straßen voll wird“, hvor betydningen er, at der bliver fyldt på gaderne. Det henviser ikke til en bestemt ting i dialogen. Brug denne type „es“, når en situation eller tilstand beskrives uden et konkret subjekt.
den
„den“ er den bestemte artikel foran Straßen i „auf den Straßen“. Her står den foran et flertalsnavneord efter auf, der beskriver placering. Grundformen er der, og formen den bruges i denne navneordsgruppe.
Straßen
„Straßen“ betyder „gaderne“ i „auf den Straßen“. Det beskriver det sted, hvor der senere bliver fyldt. Formen er flertal af Straße og bruges her som stedangivelse efter auf.
voll
„voll“ betyder her „fyldt“ eller „trængt“ og beskriver, hvordan gaderne bliver, når der kommer mange mennesker eller biler. I „es auf den Straßen voll wird“ står det efter wird som beskrivelse af den nye tilstand. Brug det til at beskrive steder, der har meget lidt ledig plads.
wird
„wird“ betyder her „bliver“ eller „bliver til“, som i „voll wird“. Det er en form af werden og viser overgangen til en ny tilstand. Brug det sammen med en beskrivelse, når du siger, at noget ændrer tilstand.
Dann
„Dann“ betyder „så“ eller „derefter“ og forbinder det tidlige møde med den senere sammenligning af fotos. Det står først i „Dann können wir später unsere Fotos vergleichen“. Brug det til at angive, hvad der sker som næste trin i en plan.
später
„später“ betyder „senere“ og angiver, hvornår personerne vil sammenligne deres fotos. I „später unsere Fotos vergleichen“ placerer det handlingen efter fototuren eller efter fotograferingen. Brug det, når tidspunktet ikke er nu, men kommer efter en tidligere handling.
unsere
„unsere“ betyder „vores“ og viser, at Fotos tilhører eller er taget af begge personer i „unsere Fotos“. Formen står foran flertalsordet Fotos; grundformen er unser. Brug possessivformen til at angive noget, der hører til en gruppe, som taleren selv er en del af.
Fotos
„Fotos“ betyder „fotos“ og er de billeder, som personerne vil sammenligne senere. Det står som genstand for vergleichen i „unsere Fotos vergleichen“. Brug ordet, når du taler om fotografier eller billeder taget med et kamera.
vergleichen
„vergleichen“ betyder „sammenligne“ og beskriver den planlagte handling i „unsere Fotos vergleichen“. Det står som infinitiv efter können. Brug mønstret „etwas vergleichen“, når du ser på to eller flere ting for at finde ligheder eller forskelle.