At lære at spille guitar i fritiden | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe vor Kurzem angefangen, Gitarre spielen zu lernen.

   Jeg er for nylig begyndt at lære at spille guitar.

   Ich habe

   jeg har

   vor Kurzem

   for nylig

   angefangen

   begyndt

   Gitarre

   guitar

   spielen

   spille

   zu lernen

   at lære

   Uddybende forklaring

   Ich habe danner her perfektum: habe er nutidsformen af haben, og angefangen er perfektum participium af anfangen. Sammen udtrykker de, at begyndelsen allerede har fundet sted: “jeg er begyndt”. Her er habe hjælpeverbet, mens anfangen bærer hovedbetydningen. vor Kurzem betyder “for nylig” og er et tidsudtryk. I den viste stavemåde er Kurzem skrevet med stort begyndelsesbogstav, fordi formen behandles som et substantiveret adjektiv; stavemåden vor kurzem forekommer også i tysk. angefangen er perfektum participium af anfangen; infinitiven er anfangen, ikke angefangen. Et nyttigt mønster er anfangen, etwas zu tun — “begynde at gøre noget”. Gitarre betyder “guitar”. Sammen med spielen står instrumentnavnet her uden artikel: Gitarre spielen betyder “spille guitar” som aktivitet. Det siger ikke, at der er tale om en bestemt guitar. spielen betyder her “spille” og står i infinitiv. I Gitarre spielen betegner det selve aktiviteten. Eksempel: Sie spielt Klavier. — “Hun spiller klaver.” zu lernen består af lernen (“lære”) med infinitivmarkøren zu. Efter anfangen kan man bruge mønstret anfangen, etwas zu lernen — “begynde at lære noget”. Her er spielen det, man lærer at gøre, så Gitarre spielen zu lernen betyder “at lære at spille guitar”. Hele sætningen bygges således: Ich habe angefangen betyder “jeg er begyndt”, vor Kurzem tilføjer “for nylig”, og Gitarre spielen zu lernen angiver, hvad personen er begyndt på. Den samlede betydning er: “Jeg er for nylig begyndt at lære at spille guitar.”

2. Nimmst du Unterricht?

   Får du undervisning?

   Nimmst

   får / tager

   Unterricht

   undervisning

   Uddybende forklaring

   Nimmst er formen af nehmen i 2. person ental i nutid: du nimmst. Her betyder verbet ikke fysisk at tage noget, men bruges i forbindelsen Unterricht nehmen om at få eller modtage undervisning. Sammenlign: Ich nehme Unterricht = »Jeg får undervisning«, mens du nimmst bruges, når man spørger én person direkte. I spørgsmålet står verbet først, fordi tysk ofte danner et ja/nej-spørgsmål med verbet foran subjektet: Nimmst du ...?. Unterricht er et maskulint substantiv og betyder undervisning eller lektioner som aktivitet. Det bruges normalt uden ubestemt artikel i denne betydning: Unterricht nehmen = »få undervisning«. I den faste formulering kan fag eller type sættes foran eller tilføjes, for eksempel Ich nehme Onlineunterricht = »Jeg får onlineundervisning«. Samlet består Nimmst du Unterricht? af nutidsformen nimmst, subjektet du og forbindelsen Unterricht nehmen. Verbet står først som spørgsmål, og hele ytringen betyder: »Får du undervisning?«

3. Ich nehme nach der Arbeit Onlineunterricht.

   Jeg tager onlinelektioner efter arbejde.

   nehme

   tager

   nach der Arbeit

   efter arbejde

   Onlineunterricht

   onlineundervisning

   Uddybende forklaring

   nehme er 1. person ental i nutid af nehmen og betyder her “tager” i betydningen modtager/får undervisning. Formen følger subjektet Ich: ich nehme, mens 2. person ental er du nimmst, som i spørgsmålet Nimmst du Unterricht?. Det er altså ikke hjælpeverbet, men det selvstændige verbum nehmen, der bøjes. nach der Arbeit betyder “efter arbejde”. Præpositionen nach bruges her om tidspunktet efter noget og styrer dativ. der er dativ ental af den feminine artikel til Arbeit; grundformen er die Arbeit. Mønstret kan genbruges i for eksempel nach der Schule — “efter skole”. Onlineunterricht er et sammensat substantiv: Online + Unterricht, altså undervisning, der foregår online. Unterricht er hankøn, og hele sammensætningen er også hankøn, men her står den uden artikel. I denne sætning beskriver det undervisningsaktiviteten generelt, ikke et bestemt antal lektioner. Sammen betyder Ich nehme nach der Arbeit Onlineunterricht: “Jeg tager onlinelektioner efter arbejde.” Ich angiver taleren som den, der modtager undervisningen; nehme angiver handlingen, nach der Arbeit angiver tidspunktet, og Onlineunterricht angiver typen af undervisning.

4. Ist es für einen Anfänger schwierig?

   Er det svært for en begynder?

   Ist es

   er det

   für

   for

   Anfänger

   begynder

   schwierig

   svær

   Uddybende forklaring

   Ist es står først, fordi sætningen er et ja/nej-spørgsmål. I en fremsættende sætning hedder rækkefølgen Es ist ...; ved spørgsmålet kommer det bøjede verbum ist foran es. Her betyder es “det” og henviser til det, der vurderes som svært; den konkrete aktivitet er ikke navngivet i selve sætningen. Eksempel: Ist es leicht? — “Er det let?” für betyder her “for” i betydningen “set fra en bestemt persons niveau eller situation”. Præpositionen für styrer akkusativ. Derfor står den ubestemte artikel som einen foran det hankønnede entalssubstantiv Anfänger: für einen Anfänger. Eksempel: Das ist für einen Anfänger gut. — “Det er godt for en begynder.” Anfänger betyder “begynder” og er et substantiv, så det skrives med stort på tysk. Grundformen i ental er der Anfänger; flertallet er die Anfänger. I den faste sætning er formen ental og står i akkusativ efter für, hvilket ses på artiklen einen; selve substantivet Anfänger ændrer ikke form her. schwierig betyder “svær” eller “vanskelig”. Det er et prædikativt adjektiv efter sein (ist), og derfor får det ingen særlig endelse: Es ist schwierig. Det er ikke den komparative form; komparativ er schwieriger — “sværere”. Eksempel: Die Aufgabe ist schwierig. — “Opgaven er svær.” Samlet består sætningen af spørgsmålsmønstret Ist es ...?, vurderingen schwierig og præpositionsleddet für einen Anfänger: “Er det svært for en begynder?” Mønstret kan genbruges med andre vurderinger, for eksempel Ist es für einen Anfänger leicht? — “Er det let for en begynder?”

5. Der Rhythmus ist schwierig, aber ich habe Spaß daran.

   Rytmen er svær, men jeg nyder det.

   Der Rhythmus

   rytmen

   schwierig

   svær

   ich habe Spaß daran

   jeg nyder det

   Uddybende forklaring

   Der Rhythmus betyder her “rytmen”. Rhythmus er et hankønsord; i ental bestemt form står det med der: der Rhythmus. Flertalsformen er die Rhythmen. Eksempel: Der Rhythmus ist regelmäßig. — “Rytmen er regelmæssig.” schwierig betyder “svær” eller “vanskelig”. Her står adjektivet efter ist og beskriver subjektet, så det har ingen endelse: Der Rhythmus ist schwierig. Som selvstændigt prædikativ ændres schwierig altså ikke efter det navneord, det beskriver. Eksempel: Die Aufgabe ist schwierig. — “Opgaven er svær.” ich habe Spaß daran er en genanvendelig måde at sige, at man nyder noget eller har det sjovt med noget. habe er første person ental af haben; grundformen er haben. I dette udtryk hører Spaß haben sammen, mens daran henviser tilbage til noget, man allerede taler om, uden at gentage det. daran er et tysk da-forbindelsesord med an og bruges her for det, som man nyder. Eksempel: Ich habe Spaß daran, Deutsch zu lernen. — “Jeg nyder at lære tysk.” Sætningen består af Der Rhythmus ist schwierig — “Rytmen er svær” — og aber ich habe Spaß daran — “men jeg nyder det”. aber forbinder de to dele med en kontrast: Rytmen er svær, men taleren har stadig glæde af det, der omtales. Hele betydningen er derfor: “Rytmen er svær, men jeg nyder det.”

6. Wie oft übst du?

   Hvor ofte øver du dig?

   Wie oft

   hvor ofte

   übst

   øver

   du

   du

   Uddybende forklaring

   Wie oft spørger til hyppighed: "hvor ofte". wie betyder her "hvor", og oft betyder "ofte". Det er en fast, genanvendelig spørgeform: Wie oft + verballed + subjekt? Den adskiller sig fra wie viel, som spørger til mængde. Eksempel: Wie oft liest du? — "Hvor ofte læser du?" übst er nutidsformen af üben for du (2. person ental): du übst — "du øver". I denne sætning betyder üben at træne eller øve en færdighed; den tyske form er ikke refleksiv her, selv om den danske oversættelse bruger øver dig. Eksempel: Du übst jeden Tag. — "Du øver hver dag." Andre nutidsformer er for eksempel ich übe — "jeg øver" og sie übt — "hun øver". du er det uformelle pronomen for én person, "du". Det passer sammen med verbets endelse i übst; pronomenet står efter verbet, fordi hele ytringen er et spørgsmål med spørgeleddet Wie oft først. Sammen danner Wie oft übst du? spørgsmålet "Hvor ofte øver du dig?" Strukturen er altså hyppighedsspørgsmålet Wie oft, derefter verbet übst, og til sidst subjektet du. Brug den samme struktur med et andet verbum, for eksempel Wie oft kochst du? — "Hvor ofte laver du mad?"

7. Ich übe abends, wenn mein Zimmer ruhig ist.

   Jeg øver mig om aftenen, når mit værelse er stille.

   Ich

   jeg

   übe

   øver mig

   abends

   om aftenen

   wenn

   når

   mein

   min

   Zimmer

   værelse

   ruhig

   stille

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er første person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Sammenlign med du i spørgsmålet Wie oft übst du?: ich bruges om taleren, mens du bruges om den tiltalte. übe er formen af grundverbet üben (“øve”). Ich übe er nutid i første person ental; med du hedder det du übst. Verbet kan bruges om at øve sig på en færdighed, for eksempel: Ich übe Deutsch. — “Jeg øver tysk.” abends er et tidsadverbium og betyder “om aftenen” eller “aften efter aften”. Endelsen -s gør her Abend til et adverbium: abends. Det angiver tidspunktet for øvningen, ikke et objekt for verbet. wenn indleder her en tidsledsætning med betydningen “når”. I en tysk ledsætning, der indledes med wenn, står det bøjede verbum normalt sidst. Mønstret er: wenn + subjekt + øvrige led + bøjet verbum. Det er anderledes end i hovedsætningen, hvor det bøjede verbum står på anden plads. mein er et possessivt ord, der betyder “min” her. Formen passer til Zimmer, som er intetkøn, ental og står som subjekt i ledsætningen: mein Zimmer. Possessive ord bøjes efter det navneord, de bestemmer; i denne kombination har mein ingen endelse. Det betyder ikke i sig selv, hvem ejeren er ud over den første persons ejerskab. Zimmer betyder “værelse” og er et intetkønsord: das Zimmer. Her står det i ental som subjekt for ist: værelset er stille. Et nyttigt eksempel er Das Zimmer ist groß. — “Værelset er stort.” ruhig betyder her “stille” eller “roligt” og beskriver Zimmer. Efter et forbindelsesverbum som sein står adjektivet prædikativt og får normalt ingen endelse: Das Zimmer ist ruhig. Det er ikke det samme som et attributivt adjektiv foran navneordet, hvor formen kan ændre sig, som i ein ruhiges Zimmer — “et stille værelse”. ist er nutidsformen af grundverbet sein (“være”) i tredje person ental. Formen bruges blandt andet med er, sie, es og med et entalsnavneord som mein Zimmer: Das Zimmer ist ruhig. I denne sætning forbinder ist subjektet mein Zimmer med beskrivelsen ruhig. Samlet består udsagnet af hovedsætningen Ich übe abends — “Jeg øver mig om aftenen” — og tidsledsætningen wenn mein Zimmer ruhig ist — “når mit værelse er stille”. wenn gør den anden del til en betingende eller tidsangivende ledsætning, og derfor står ist til sidst. Hele betydningen er: “Jeg øver mig om aftenen, når mit værelse er stille.”

8. Ein fester Zeitpunkt sollte dir helfen, besser zu werden.

   Et fast tidspunkt burde hjælpe dig med at blive bedre.

   fester

   fast

   Zeitpunkt

   tidspunkt

   sollte

   burde

   dir

   dig

   helfen

   hjælpe

   besser

   bedre

   zu werden

   at blive

   Uddybende forklaring

   fester: Her betyder det “fast” i betydningen et bestemt, fastlagt tidspunkt. Formen er en bøjet form af fest: ein fester Zeitpunkt. Zeitpunkt er hankøn, ental og grundled i sætningen; derfor får adjektivet denne endelse efter ein. Eksempel: ein ruhiger Abend — “en rolig aften”. Zeitpunkt: Det er et bestemt tidspunkt, ikke blot en ubestemt periode. Sammensætningen ein fester Zeitpunkt kan genbruges, når man vil tale om et fast tidspunkt for en handling. Zeitpunkt er hankøn: der Zeitpunkt, flertal die Zeitpunkte. sollte: Her er sollte Konjunktiv II af sollen, brugt med betydningen “burde”. Formen er ganske vist identisk med 3. persons ental i præteritum, men her viser den danske oversættelse “burde”, at den relevante betydning er en forventning eller anbefaling, ikke en almindelig fortidsbeskrivelse. Sammenlign soll — “skal/bør” — med sollte — “burde”. Som modalverbum står det bøjede verbum på anden plads, mens det afhængige infinitiv helfen kommer til sidst i sin del af sætningen: Das sollte helfen. — “Det burde hjælpe.” dir: Dette er anden person ental i dativ og betyder “dig”. Verbet helfen styrer dativ, så man siger dir helfen, ikke et akkusativpronomen efter dansk mønster. Dativformen hører sammen med du: du → dir. helfen: Grundformen er helfen, “at hjælpe”. I sollte ... helfen står det som infinitiv, fordi modalverbet bærer bøjningen. Konstruktionen jemandem helfen betyder “hjælpe nogen”, hvor den hjælpmodtagende person står i dativ. Eksempel: Die Übung hilft mir. — “Øvelsen hjælper mig.” besser: Dette er komparativformen af gut: gut — “god”, besser — “bedre”, am besten — “bedst”. Her angiver besser et forbedret niveau eller en forbedret tilstand i forbindelse med zu werden. Eksempel: Du sprichst besser. — “Du taler bedre.” zu werden: werden betyder her “at blive”, altså at gå over i en anden, her bedre, tilstand eller opnå et bedre niveau. zu werden er infinitiv med zu. Det afhænger direkte af helfen: helfen, besser zu werden betyder “hjælpe med at blive bedre”. Modalverbet sollte styrer derimod den bare infinitiv helfen; zu hører til den efterfølgende infinitivgruppe, ikke til modalverbet. Eksempel: Sie versucht, ruhiger zu werden. — “Hun prøver at blive roligere.” Samlet består udsagnet af grundleddet Ein fester Zeitpunkt, modalverbet sollte, dativleddet dir, verbet helfen og målet besser zu werden. Betydningen er derfor: Et fast tidspunkt burde hjælpe dig med at blive bedre. I en ny sætning kan mønsteret genbruges som Ein ... sollte dir helfen, ... zu werden — “En ... burde hjælpe dig med at blive ...”.