Madlavningskursus for begyndere | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Im Gemeindezentrum gibt es einen Kochkurs.

   Der er et madlavningskursus på medborgerhuset.

   Im

   i/på det

   Gemeindezentrum

   medborgerhus

   gibt es

   der er

   Kochkurs

   madlavningskursus

   Uddybende forklaring

   Im er en sammentrækning af in dem. Her står den foran Gemeindezentrum, som er intetkøn: das Gemeindezentrum. Ved en placering bruges in med dativ, når der ikke udtrykkes bevægelse ind i noget. Eksempel: Ich bin im Gemeindezentrum. – »Jeg er i medborgerhuset.« Gemeindezentrum betyder her »medborgerhus« eller »lokalt forsamlingshus«. Det er et sammensat substantiv: Gemeinde + Zentrum; hovedleddet Zentrum er intetkøn, så man siger das Gemeindezentrum og i dativ efter in: im Gemeindezentrum. gibt es er den faste eksistenskonstruktion »der er«. Den bruges til at præsentere, at noget findes eller foregår et sted. Den kan bruges i andre tider: Es gab dort einen Kurs. – »Der var et kursus dér.« I denne konstruktion står det, der findes, normalt i akkusativ; derfor står den maskuline form einen foran Kochkurs. Kochkurs betyder »madlavningskursus«. Det er et maskulint substantiv: der Kochkurs. I den observerede form einen Kochkurs er einen den maskuline akkusativform af den ubestemte artikel. Her angiver artiklen ikke i sig selv et bestemt antal; den markerer især substantivets grammatiske form. Eksempel: Ich besuche einen Kochkurs. – »Jeg deltager i et madlavningskursus.« Samlet er Im Gemeindezentrum stedangivelsen »på/i medborgerhuset«, og gibt es einen Kochkurs siger, at der er et madlavningskursus dér. Hele sætningen betyder derfor: »Der er et madlavningskursus på medborgerhuset.«

2. Welche Gerichte lernst du dort zu kochen?

   Hvilken slags retter lærer de dig at lave?

   Welche

   hvilke

   Gerichte

   retter

   lernst

   lærer

   du

   du

   dort

   der

   zu kochen

   at lave mad

   Uddybende forklaring

   Welche står først i spørgsmålet og spørger, hvilke retter der er tale om. Formen passer til flertal og er knyttet til Gerichte. I ental hedder det for eksempel Welches Gericht ...?. Gerichte betyder her “retter” i betydningen tilberedte madretter. Det er flertal af das Gericht; i andre sammenhænge kan ordet også betyde “domstole”. lernst er anden person ental af lernen, “at lære”. Endelsen -st viser, at subjektet er du. Konstruktionen lernen, etwas zu tun betyder “lære at gøre noget”. du er pronomenet for den person, der tiltales direkte, og er subjektet for lernst. dort betyder “der” og angiver et sted. zu kochen betyder “at lave mad” eller “at tilberede”. kochen er grundformen, og zu markerer infinitiven. Welche Gerichte er objektet for kochen: Det er retterne, som du lærer at lave, ikke et objekt for selve lernen. Samlet betyder den tyske sætning: “Hvilke retter lærer du at lave der?” Den faste danske oversættelse siger derimod, at andre lærer dig det. Den passer derfor ikke helt med den tyske grammatik, hvor du er den lærende.

3. Einfache Pastagerichte und einfache Soßen.

   Enkle pastaretter og grundlæggende saucer.

   Einfache

   enkle

   Pastagerichte

   pastaretter

   einfache

   enkle

   Soßen

   saucer

   Uddybende forklaring

   Einfache betyder her “enkle”. Det er adjektivet einfach i en bøjet form: foran et substantiv i flertal får det her endelsen -e, som i einfache Gerichte (“enkle retter”). Det store begyndelsesbogstav skyldes, at ordet står først i sætningen, ikke en særlig adjektivform. Pastagerichte betyder “pastaretter”. Det er et sammensat substantiv: Pasta + Gerichte, hvor Gerichte er flertal af Gericht (“ret”). Tysk skriver substantiver med stort begyndelsesbogstav, også når de indgår i et sammensat ord. Eksempel: Ich koche heute zwei Gerichte. — “Jeg laver to retter i dag.” einfache er igen en form af einfach, her med betydningen “enkle” eller, i denne sammenhæng, “grundlæggende”. Det står nu efter und, men bøjes stadig efter substantivet Soßen: flertal giver formen einfache Soßen. Adjektivet beskriver altså Soßen, ikke Pastagerichte. Soßen betyder “saucer”. Det er flertal af Soße (“sauce”); ß er en del af den tyske stavemåde. Eksempel: Die Soße ist einfach. — “Saucen er enkel.” Her er Soße ental, mens Soßen i den faste sætning er flertal. Samlet er strukturen einfache Pastagerichte und einfache Soßen: “enkle pastaretter og enkle saucer”. De to parallelle grupper forbindes med und; einfache beskriver først Pastagerichte og derefter Soßen.

4. Ist der Kurs für Anfänger offen?

   Er kurset åbent for begyndere?

   Ist

   er

   Kurs

   kursus

   für

   for

   Anfänger

   begyndere

   offen

   åben

   Uddybende forklaring

   Ist er 3. person ental af sein (at være). Her står det først og danner et ja/nej-spørgsmål: Ist ...? svarer til “Er ...?”. I en almindelig hovedsætning står verbet ikke nødvendigvis først, men i dette spørgsmål står det på første plads. Kurs betyder her “kursus”. Det er et hankønsord: der Kurs i ental og die Kurse i flertal. Eksempel: Der Kurs beginnt. — “Kurset begynder.” für betyder “for” og styrer normalt akkusativ på det følgende nominale udtryk. Det udtrykker her, hvem kurset er beregnet til eller egnet til; det angiver ikke i sig selv et antal. Anfänger betyder “begyndere”. Formen er både ental og flertal; ental kan være der Anfänger, mens flertal er die Anfänger. I denne sætning er betydningen flertal, hvilket også fremgår af den faste danske oversættelse “begyndere”. Eksempel: Der Kurs ist für Anfänger. — “Kurset er for begyndere.” offen betyder her “åben” i betydningen tilgængelig eller åben for en bestemt gruppe. Det er et adjektiv, der står prædikativt efter sein, så det får ingen særlig endelse: Der Kurs ist offen. — “Kurset er åbent.” Sammen danner Ist der Kurs für Anfänger offen? et ja/nej-spørgsmål: Ist placerer “at være” som det spørgende verb, der Kurs er det, der vurderes, für Anfänger angiver målgruppen, og offen angiver, at kurset er åbent for denne gruppe. Hele sætningen betyder derfor: “Er kurset åbent for begyndere?”

5. Der Kurs beginnt mit grundlegenden Schritten.

   Kurset begynder med grundlæggende trin.

   Kurs

   kursus

   beginnt

   begynder

   mit

   med

   grundlegenden

   grundlæggende

   Schritten

   trin

   Uddybende forklaring

   Kurs betyder her “kursus” og er et maskulint substantiv: der Kurs. Flertal er die Kurse. I sætningen er Kurs subjektet, altså det, der begynder. beginnt er 3. person ental i nutid af beginnen (“at begynde”): ich beginne, du beginnst, er/sie/es beginnt. Endelsen viser her, at subjektet er ental. Eksempel: Der Unterricht beginnt um neun. — “Undervisningen begynder klokken ni.” mit betyder “med” og styrer dativ på det følgende substantiv eller den følgende nominalgruppe. Det kan også bruges i betydningen “sammen med” en person, men her angiver det, hvad kurset begynder med. grundlegenden betyder “grundlæggende” her. Grundformen er grundlegend. Efter mit står nominalgruppen i dativ, og i mit grundlegenden Schritten får adjektivet endelsen -en. Det er adjektivet grundlegenden, ikke substantivet Schritten, der betyder “grundlæggende”. Eksempel: Wir arbeiten mit grundlegenden Regeln. — “Vi arbejder med grundlæggende regler.” Schritten betyder “trin” i denne sammenhæng. Grundformen er der Schritt, og flertalsformen er die Schritte. Efter mit bruges dativ flertal, Schritten; dativ flertal får her også -n på substantivet. Eksempel: Der Plan beginnt mit kleinen Schritten. — “Planen begynder med små trin.” Samlet består sætningen af subjektet Der Kurs, verbet beginnt og præpositionsgruppen mit grundlegenden Schritten. Den betyder derfor: “Kurset begynder med grundlæggende trin.”

6. Du solltest dich anmelden.

   Du bør tilmelde dig.

   Du solltest

   du bør

   dich anmelden

   tilmelde dig

   Uddybende forklaring

   Du solltest: Du er 2. person ental, altså “du”. solltest er 2. person ental af sollen i Konjunktiv II. Her udtrykker formen et råd eller en anbefaling og svarer til “bør”. Sammenlign Du sollst dich anmelden (“Du skal tilmelde dig”), som er mere direkte og forpligtende. Eksempel: Du solltest mehr schlafen. — “Du bør sove mere.” dich anmelden: anmelden betyder her “tilmelde sig”. dich er det refleksive pronomen i akkusativ for du; det viser, at den, der tilmelder sig, er den samme som den, der omtales som du. Verbet anmelden er et separabelt verbum i finitte former, men efter modalverbet står infinitiven samlet: Du solltest dich anmelden. I en anden konstruktion kan det derfor hedde Du meldest dich an — “Du tilmelder dig”. Eksempel: Ich möchte mich anmelden. — “Jeg vil gerne tilmelde mig.” Her ændres det refleksive pronomen til mich, fordi subjektet er ich. Samlet betyder Du solltest + dich anmelden: “Du bør tilmelde dig.” Sætningen giver et råd til den person, der tiltales, uden at sige, at tilmeldingen allerede er sket.

7. Ich möchte ein nützliches Rezept lernen.

   Jeg vil gerne lære én nyttig opskrift.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   nützliches

   nyttigt

   Rezept

   opskrift

   lernen

   lære

   Uddybende forklaring

   Ich möchte: Her kombineres Ich (“jeg”) med möchte, som er en høflig eller afdæmpet måde at udtrykke “vil gerne” på. Formen möchte bruges her med første person ental; den står sammen med et efterfølgende verbum i infinitiv. Sammenlign Ich möchte lernen — “Jeg vil gerne lære.” nützliches: Dette er adjektivet nützlich (“nyttig”) i en bøjet form. I ein nützliches Rezept står adjektivet i neutrum, ental og akkusativ, fordi Rezept er det direkte objekt for lernen. Endelsen -es hænger sammen med disse forhold og med den ubestemte artikel ein. Adjektivet beskriver opskriften som nyttig; det er ikke Rezept, der er adjektivets grundform. Rezept: Substantivet betyder “opskrift”. Grundformen er das Rezept, og flertalsformen er die Rezepte. I denne sætning er Rezept ental og står som det, man gerne vil lære; det er også det direkte objekt og står derfor i akkusativ. Eksempel: Das Rezept ist nützlich. — “Opskriften er nyttig.” lernen: Verbet betyder “at lære”. Her står det i infinitiv efter möchte; det er altså möchte, der bærer person- og talformen, mens lernen forbliver infinitiv. En nyttig kontrast er Ich lerne — “Jeg lærer” — hvor lerne er den bøjede nutidsform af lernen. Samlet bliver mønstret Ich möchte + infinitiv: “Jeg vil gerne [gøre noget]”. Her er handlingen lernen, og det, der skal læres, er ein nützliches Rezept, “en nyttig opskrift”. I den faste danske oversættelse gengives ein som “én”, men den tyske ubestemte artikel markerer ikke i sig selv nødvendigvis tallet én. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg vil gerne lære én nyttig opskrift.”

8. Danach kannst du es für uns kochen.

   Du kan lave mad til os bagefter.

   Danach

   bagefter

   kannst du

   du kan

   es

   det

   für uns

   til os

   kochen

   lave mad

   Uddybende forklaring

   Danach betyder her “bagefter” og angiver et tidspunkt efter noget, der allerede er nævnt. Når det står først i en tysk hovedsætning, står det bøjede udsagnsord før subjektet: Danach kannst du .... Eksempel: Danach gehe ich nach Hause. – “Bagefter går jeg hjem.” kannst du består af modalverbet können og pronomenet du. kannst er nutidsformen af können med du og betyder her “kan”. können bruges blandt andet om mulighed eller evne. I denne sætning er kannst du ikke et spørgsmål; den indledende tidsangivelse ændrer ordstillingen, men ikke sætningstypen. es er et personligt pronomen i intetkøn ental og fungerer her som genstandsled for kochen. Den konkrete reference er ikke entydigt navngivet i den faste sætning. Sammen med kochen gengives es dog naturligt i den faste oversættelse som en del af “lave mad” snarere end som et særskilt dansk “det”. für uns betyder “til os”. uns er en form af pronomenet wir (“vi/os”), og efter præpositionen für står det i akkusativ. Udtrykket angiver, hvem maden er beregnet til. Eksempel: Sie kocht für uns. – “Hun laver mad til os.” kochen er verbets grundform og betyder her “lave mad” eller “tilberede”. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv, og i denne konstruktion står infinitiven til sidst. Sammenlign: ich koche – “jeg laver mad”; ich kann kochen – “jeg kan lave mad”. Hele strukturen er Danach + kannst du + es + für uns + kochen. Den betyder samlet: “Du kan lave mad til os bagefter.”