At tale om jogging som hobby | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe nach der Arbeit angefangen zu joggen.

   Jeg begyndte at jogge efter arbejde.

   Ich habe

   jeg har

   nach

   efter

   Arbeit

   arbejde

   angefangen

   begyndte

   joggen

   jogge

   Uddybende forklaring

   Ich habe er her første person ental af hjælpeverbet haben i perfektum: habe er nutidsformen, der passer til ich. Sammen med perfektum participiet angefangen danner det den verbale tid, som her gengives med “begyndte”. Eksempel: Ich habe gearbeitet. = “Jeg har arbejdet.” nach betyder her “efter” og bruges om tid i nach der Arbeit = “efter arbejde”. nach styrer dativ; derfor står den efterfølgende nominalgruppe som der Arbeit, hvor Arbeit er et feminint substantiv i ental. Eksempel: Nach dem Essen lese ich. = “Efter maden læser jeg.” Arbeit er substantivet “arbejde” og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. I nach der Arbeit er Arbeit i dativ ental efter nach. Det nyttige mønster er derfor hele tidsudtrykket nach der Arbeit, ikke kun en isoleret oversættelse af substantivet. angefangen er perfektum participium af det adskillelige verbum anfangen (“begynde”). Her danner det sammen med habe perfektum. I nutid har verbet en vokalændring og deles: ich fange an; participiet er angefangen. Eksempel: Sie hat mit dem Kurs angefangen. = “Hun begyndte på kurset.” joggen er infinitiven “at jogge”. Efter anfangen bruges mønstret anfangen, zu + infinitiv: anfangen zu joggen = “begynde at jogge”. joggen bøjes ikke i dette mønster. Eksempel: Wir fangen an zu lernen. = “Vi begynder at lære.” Samlet består udsagnet af Ich habe og angefangen, som her betyder “jeg begyndte”, efterfulgt af zu joggen, “at jogge”. Tidsleddet nach der Arbeit står efter Ich habe og før angefangen og angiver, hvornår begyndelsen fandt sted. Hele betydningen er derfor: “Jeg begyndte at jogge efter arbejde.”

2. Wie läuft es bisher?

   Hvordan går det indtil videre?

   Wie läuft es

   Hvordan går det?

   bisher

   indtil videre

   Uddybende forklaring

   Wie läuft es er en fast, genanvendelig måde at spørge, hvordan en situation udvikler sig: “Hvordan går det?” Her er läuft tredje person ental af laufen i nutid. laufen betyder grundlæggende “at gå/løbe”, men i denne konstruktion betyder det, hvordan noget forløber. es er et upersonligt pronomen; sætningen angiver ikke, hvad es henviser til. Eksempel: Wie läuft dein Kurs? — “Hvordan går dit kursus?” Her er dein Kurs den situation, der vurderes, mens verbet stadig står i tredje person ental. bisher betyder “indtil videre” eller “hidtil”. Det afgrænser spørgsmålet til udviklingen frem til nu, ikke nødvendigvis til et endeligt resultat. Det kan også bruges i andre udsagn, for eksempel: Bisher ist alles gut gelaufen. — “Indtil videre er alt gået godt.” Sammen danner Wie läuft es bisher? et spørgsmål om, hvordan noget forløber indtil dette tidspunkt: “Hvordan går det indtil videre?”

3. Mein Tempo ist langsam, aber ich werde besser.

   Mit tempo er langsomt, men jeg bliver bedre.

   Mein

   mit

   Tempo

   tempo

   langsam

   langsom

   aber

   men

   ich werde

   jeg bliver

   besser

   bedre

   Uddybende forklaring

   Mein betyder her “mit” og er et possessivt bestemmelsesord: taleren angiver, at tempoet hører til taleren. Formen mein passer til Tempo, som er intetkøn ental i denne konstruktion; foran et feminint eller flertalligt substantiv ville formen være henholdsvis meine, som i meine Strecke (“min rute”) og meine Ziele (“mine mål”). Tempo betyder “tempo” eller “fart” og er et substantiv: das Tempo. I sætningen er det det, der beskrives som langsomt. Et nyttigt mønster er mein Tempo ist ... (“mit tempo er ...”). langsam betyder “langsom”. Det er et beskrivende adjektiv, der står efter ist, og derfor har det her ingen særlig endelse: Das Tempo ist langsam (“Tempoet er langsomt”). Som modsætning kan man sige schnell (“hurtig”): Das Tempo ist schnell (“Tempoet er hurtigt”). aber betyder “men” og forbinder to udsagn med en kontrast. Det ændrer ikke i sig selv ordstillingen i den følgende hovedsætning: Ich bin müde, aber ich trainiere weiter (“Jeg er træt, men jeg træner videre”). ich werde betyder her “jeg bliver” eller “jeg bliver gradvist”. werde er nutidsformen af werden i første person ental: ich werde, du wirst, er/sie wird. Her fungerer werden ikke som futurumhjælp til et senere udsagn, men som et verbum for forandring, fordi det beskriver, at talerens niveau forbedres. Sammenlign Ich bin besser (“Jeg er bedre”), som beskriver en tilstand, med Ich werde besser (“Jeg bliver bedre”), som beskriver udvikling. besser betyder “bedre” og er sammenligningsformen af gut (“god”): gut – besser – am besten (“god – bedre – bedst”). I denne sætning står besser uden et direkte sammenligningsled; meningen er, at taleren forbedrer sig eller bliver bedre. Et genbrugeligt eksempel er Sie wird besser (“Hun bliver bedre”). Samlet består udsagnet af Mein Tempo ist langsam (“Mit tempo er langsomt”) og kontrasten aber ich werde besser (“men jeg bliver bedre”). Hele betydningen er derfor: “Mit tempo er langsomt, men jeg bliver bedre.”

4. Hast du eine feste Strecke?

   Har du en fast rute?

   Hast du

   har du

   feste

   fast

   Strecke

   rute

   Uddybende forklaring

   Hast du er et spørgsmålsmønster med haben i 2. person ental: du hast = »du har«. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Hast du ...? Et genanvendeligt eksempel er Hast du Zeit? — »Har du tid?« feste betyder her »fast« i betydningen en rute, man har valgt eller følger som en fast rute. Grundformen er adjektivet fest; feste er den bøjede form foran Strecke. Formen har endelsen -e, fordi adjektivet står foran et hunkønsord i akkusativ efter den ubestemte artikel eine. Det er altså feste, ikke Strecke, der bærer denne adjektivbøjning. Eksempel: eine feste Regel — »en fast regel«. Strecke betyder her »rute« eller »strækning«. Det er et hunkønsord: die Strecke; efter eine står det i akkusativ, men selve substantivet ændrer ikke form her. Flertallet er Strecken. I denne sætning passer betydningen »rute« med spørgsmålet om en rute at løbe. Sammen danner Hast du eine feste Strecke? et ja/nej-spørgsmål: Hast du = »har du«, og eine feste Strecke = »en fast rute«. Hele sætningen betyder derfor: »Har du en fast rute?«

5. Ich laufe normalerweise um den Park herum.

   Jeg løber normalt rundt i parken.

   Ich

   jeg

   laufe

   løber

   normalerweise

   normalt

   um … herum

   rundt om

   Park

   park

   Uddybende forklaring

   Ich er subjektet, altså den der udfører handlingen, og betyder her “jeg”. Formen er 1. person ental i nominativ. Sammenlign ich med du (“du”) og wir (“vi”); verbet skal passe til subjektet. laufe er nutidsformen af laufen for ich: ich laufe. Her betyder den “løber”, i overensstemmelse med den faste oversættelse. laufen kan i andre sammenhænge også betegne at gå eller bevæge sig til fods, men den betydning er ikke nødvendig her. Eksempel: Ich laufe jeden Morgen. — “Jeg løber hver morgen.” normalerweise betyder “normalt” eller “sædvanligvis”. Det er et biord, som angiver, at handlingen er typisk eller regelmæssig, ikke at den nødvendigvis sker lige nu hver eneste gang. um ... herum er en samlet tysk konstruktion med betydningen “rundt om”. Den er delt i sætningen: um står før stedleddet, mens herum står efter det. Efter præpositionen um står stedleddet her i akkusativ: der Park bliver til den Park. Det er altså artiklen der, ikke selve substantivet Park, der viser denne kasusændring. Eksempel: Wir gehen um den See herum. — “Vi går rundt om søen.” Park er substantivet “park”. Dets grundform med bestemt artikel er der Park; i den viste konstruktion hedder det den Park, fordi um kræver akkusativ i denne rumlige betydning. Eksempel: Der Park ist groß. — “Parken er stor.” Samlet bygges sætningen op sådan: Ich angiver den handlende, laufe angiver handlingen i nutid, normalerweise angiver at handlingen normalt forekommer, og um den Park herum angiver bevægelsen rundt om parken. Hele betydningen er derfor: “Jeg løber normalt rundt i parken.”

6. Welches Ziel möchtest du erreichen?

   Hvilket mål arbejder du hen imod?

   Welches

   hvilket

   Ziel

   mål

   möchtest du

   vil du gerne

   erreichen

   nå

   Uddybende forklaring

   Welches står foran Ziel og betyder her “hvilket”. Det er spørgeformen, der passer til det neutrale substantiv das Ziel, og fordi Ziel er genstand for erreichen, står det i akkusativ: welches Ziel. Sammenlign: Welche Richtung? — “Hvilken retning?” Ziel betyder her “mål”, altså det, man vil nå eller arbejde hen imod. Grundformen er das Ziel; flertallet er die Ziele. Et nyttigt mønster er ein Ziel erreichen — “at nå et mål”. möchtest du består af du og verbformen möchtest af mögen. I denne form udtrykker möchten et ønske eller en venlig formulering af “vil gerne”. möchtest passer til du; andre former er for eksempel ich möchte og sie möchte. I et ja/nej- eller spørgeordsspørgsmål står verbet før subjektet: Möchtest du kommen? — “Vil du gerne komme?” erreichen betyder “nå” eller “opnå” og står her i infinitiv efter möchtest. Det er den handling, som ønsket gælder: ein Ziel erreichen betyder “nå et mål”. Eksempel: Ich möchte den Bahnhof erreichen. — “Jeg vil gerne nå stationen.” Hele spørgsmålet er bygget sådan: spørgeord + mål + ønsket handling + subjektets omvendte placering: Welches Ziel + möchtest du + erreichen? Det betyder: “Hvilket mål vil du gerne nå?” Den faste danske oversættelse “Hvilket mål arbejder du hen imod?” formidler samme tilsigtede betydning.

7. Ich möchte joggen, ohne anzuhalten.

   Jeg vil gerne jogge uden at stoppe.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   joggen

   jogge

   ohne anzuhalten

   uden at stoppe

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her, at taleren gerne vil noget. möchte er den høflige ønskemåde af mögen og bruges sammen med en infinitiv: Ich möchte joggen = »Jeg vil gerne jogge«. Det er ikke datidsformen af mögen; i denne brug udtrykker det et ønske eller en hensigt på en mild måde. For eksempel: Ich möchte lernen. = »Jeg vil gerne lære.« joggen er verbets infinitiv og betyder »at jogge«. Efter möchte står infinitiven uden zu: Ich möchte joggen. Formen joggen er den samme som opslagsformen; det er möchte, der bærer den personlige form i denne konstruktion. For eksempel: Wir möchten morgen joggen. = »Vi vil gerne jogge i morgen.« ohne anzuhalten angiver, at noget sker uden en bestemt handling. ohne står her sammen med zu-infinitiven, og anzuhalten kommer fra verbet anhalten, »at standse«. Fordi anhalten er et deleligt verbum, placeres zu inde i formen: anhalten → anzuhalten. Konstruktionen ohne zu + infinitiv kan genbruges sådan: Sie geht, ohne sich zu verabschieden. = »Hun går uden at sige farvel.« Hele sætningen samler ønsket Ich möchte joggen med betingelsen eller måden ohne anzuhalten: »Jeg vil gerne jogge uden at stoppe.« Den siger dermed, hvad taleren gerne vil gøre, og at stop ikke skal indgå i denne handling.

8. Das ist realistisch, wenn du dich langsam steigerst.

   Det er realistisk, hvis du trapper langsomt op.

   Das ist

   det er

   realistisch

   realistisk

   wenn

   hvis

   dich … steigerst

   trap­per op

   Uddybende forklaring

   Das ist består af das og ist. Her betyder das “det” som subjekt, mens ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): sein – ist. Eksempel: Das ist gut. = “Det er godt.” realistisch er et beskrivende adjektiv med betydningen “realistisk”. Det står efter sein og beskriver subjektet. Adjektivet ændrer ikke form i denne position: Das ist realistisch. = “Det er realistisk.” wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. I en tysk wenn-sætning står det bøjede verbum normalt sidst. Mønstret er: wenn + subjekt + øvrige led + verbum. dich er det refleksive pronomen i 2. person ental i akkusativ; det hører sammen med du. steigerst er 2. person ental i nutid af steigern: steigern – du steigerst. Sammen med dich bruges det refleksivt: du steigerst dich betyder her, at du gradvist øger din indsats eller belastning. Eksempel: Du steigerst dich langsam. = “Du trapper langsomt op.” langsam betyder “langsomt” her og beskriver måden, hvorpå optrapningen sker. I ledsætningen samles delene som wenn du dich langsam steigerst: “hvis du trapper langsomt op”. Fordi det er en wenn-sætning, står steigerst til sidst. Hele ytringen betyder derfor: “Det er realistisk, hvis du trapper langsomt op.” Den første del vurderer noget som realistisk, og wenn-leddet angiver betingelsen for denne vurdering.