At passe en lille plante | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe eine kleine Pflanze für mein Zimmer gekauft.

   Jeg købte en lille plante til mit værelse.

   Ich habe

   jeg har

   kleine

   lille

   Pflanze

   plante

   für

   til

   mein

   mit

   Zimmer

   værelse

   gekauft

   købt

   Uddybende forklaring

   Ich habe indleder den tyske perfektumkonstruktion i 1. person ental: subjektet er ich, og hjælpeverbet er habe, som er nutidsformen af haben. Ved mange handlinger bruges mønstret ich habe + perfektum participium, fx Ich habe gelernt. – “Jeg har lært.” kleine betyder her “lille” og står foran substantivet Pflanze. Grundformen er adjektivet klein; i eine kleine Pflanze får det endelsen -e, fordi det beskriver et feminint substantiv i ental efter den ubestemte artikel eine. Formen klein bruges fx uden sådan en bøjningsendelse i Die Pflanze ist klein. – “Planten er lille.” Pflanze er et feminint substantiv med betydningen “plante”. Grundformen i ordbøger er die Pflanze, og flertallet er die Pflanzen. I den faste sætning er Pflanze ental og står som det direkte objekt for gekauft. für betyder “til” i betydningen, at noget er bestemt til en person eller et sted. Det står normalt sammen med akkusativ, så für mein Zimmer betyder “til mit værelse”. Det er ikke det samme som zu, som ofte bruges om bevægelse til et sted eller en person: Ich gehe zu meiner Freundin. – “Jeg går hen til min veninde.” mein betyder “mit” og er ejestedordet, der hører til ich. Her står det foran det neutrale substantiv Zimmer efter præpositionen für; derfor er hele gruppen für mein Zimmer i akkusativ. For et maskulint substantiv ses en tydeligere formforskel, fx für meinen Bruder – “til min bror”. Zimmer betyder “værelse”. Det er et neutralt substantiv: das Zimmer; flertallet er die Zimmer. I mein Zimmer ændres formen ikke synligt i akkusativ, men kasuskravet kommer fra für. Et genanvendeligt eksempel er Ich habe ein großes Zimmer. – “Jeg har et stort værelse.” Her viser großes også, at Zimmer er neutralt ental efter ein. gekauft er perfektum participium af verbet kaufen, “at købe”. I denne konstruktion står habe som hjælpeverb, mens gekauft placeres sidst: Ich habe ... gekauft. Det betyder her, at købet er afsluttet. Sammenlign nutid: Ich kaufe eine Pflanze. – “Jeg køber en plante.” Samlet består sætningen af subjektet Ich, perfektumkonstruktionen habe ... gekauft, objektet eine kleine Pflanze og bestemmelsesleddet für mein Zimmer. Den betyder derfor: “Jeg købte en lille plante til mit værelse.” I tysk hovedsætning står hjælpeverbet på anden plads, mens perfektum participium står sidst.

2. Braucht sie viel Sonnenlicht?

   Har den brug for meget sollys?

   Braucht

   har brug for

   sie

   den

   viel

   meget

   Sonnenlicht

   sollys

   Uddybende forklaring

   Braucht er formen af brauchen i 3. person ental i nutid. Her betyder verbet “have brug for”. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Braucht sie ...? svarer til mønstret “Har den ...?”. Eksempel: Braucht die Pflanze Wasser? — “Har planten brug for vand?” sie betyder her “den” og henviser i den givne sammenhæng til planten. Formen kan også have andre funktioner på tysk, men i denne sætning er den 3. person ental og står som subjekt. Den ændrer sig efter referenten; for eksempel bruges er om et maskulint substantiv og es om et intetkønssubstantiv. viel betyder “meget” og angiver en stor mængde af Sonnenlicht. Det bruges typisk med noget, der opfattes som en masse eller en ikke-tællelig mængde. Ved tællelige flertal bruges ofte viele, for eksempel viele Pflanzen — “mange planter”. Sonnenlicht betyder “sollys”. Det er et sammensat substantiv: Sonne (“sol”) + Licht (“lys”), og hele ordet skrives med stort begyndelsesbogstav, som tyske substantiver. Eksempel: Die Pflanze mag Sonnenlicht. — “Planten kan lide sollys.” Sammen danner ordene spørgsmålet Braucht sie viel Sonnenlicht?: “Har den brug for meget sollys?” Spørgsmålet handler om, hvorvidt planten har behov for en stor mængde sollys.

3. Auf dem Etikett steht, dass sie indirektes Licht mag.

   Der står på mærket, at den godt kan lide indirekte lys.

   Auf dem Etikett

   på mærket

   steht

   står skrevet

   dass

   at

   sie

   den

   indirektes

   indirekte

   Licht

   lys

   mag

   kan lide

   Uddybende forklaring

   Auf dem Etikett angiver stedet: noget står på etiketten. auf kan bruges om placering, og her står det med dativ: dem Etikett. Etikett er et intetkønsord; das Etikett bliver dem Etikett i dativ efter denne stedangivelse. steht er 3. person ental i nutid af stehen. Sammen med en angivelse af, hvor informationen findes, kan etwas steht auf dem Etikett betyde, at noget står skrevet på etiketten, ikke kun at en genstand fysisk står der. Eksempel: Auf der Packung steht „ohne Zucker”. — På pakken står der »uden sukker«. dass indleder en ledsætning og svarer her til »at«. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønstret er: ..., dass ... Verb. sie er her et pronomen i 3. person ental, femininum, og fungerer som subjekt i ledsætningen. Den danske oversættelse gengiver den tilsigtede reference som den, men selve sætningen angiver ikke med et navneord, hvad pronomenet refererer til. Formen sie kan også have andre funktioner i tysk, så person, tal og grammatisk køn må bestemmes af sammenhængen. indirektes er den bøjede form af adjektivet indirekt og betyder »indirekte« her. Det beskriver Licht, ikke et nærliggende navneord. I indirektes Licht er adjektivet intetkøn ental i akkusativ med stærk endelse -es; Licht er objektet for mag. Eksempel: Die Pflanze braucht indirektes Licht. — Planten har brug for indirekte lys. Licht betyder »lys«. Det er et intetkønsord: das Licht. I denne sætning står det uden artikel som det generelle stof eller fænomen, der kan lide at være til stede som belysning; det er ikke en angivelse af et bestemt antal. mag er 3. person ental i nutid af mögen. Her betyder mögen »at kunne lide«: ich mag, du magst, er/sie/es mag; infinitiven er mögen. Det må ikke forveksles med möchte, som normalt udtrykker et ønske eller en høflig anmodning. Eksempel: Sie mag warmes Licht. — Den kan lide varmt lys. Samlet består ytringen af stedangivelsen Auf dem Etikett, hovedverbet steht og en dass-ledsætning: dass sie indirektes Licht mag. Derfor betyder hele sætningen: »Der står på mærket, at den godt kan lide indirekte lys.«

4. Dann stell sie in die Nähe des Fensters, nicht nach draußen.

   Så stil den tæt på vinduet, ikke udenfor.

   Dann

   så

   stell

   stil

   sie

   den

   in die Nähe

   tæt på

   des Fensters

   vinduets

   nicht

   ikke

   nach draußen

   udenfor

   Uddybende forklaring

   Dann betyder “så” eller “derefter” og placerer handlingen efter noget, der allerede er nævnt. Her knytter det an til den tidligere oplysning. stell er imperativ i uformel ental af stellen (“at stille/sætte”). Infinitiven er stellen; imperativen til én person er stell. Verbet bruges her om at placere noget et bestemt sted. Eksempel: Stell die Pflanze hierhin. — “Stil planten herhen.” sie er det personlige pronomen i femininum ental, akkusativ. Her fungerer det som objekt for stell: det er den, der skal placeres. Den konkrete referent er ikke navngivet i denne ytring; den danske oversættelse gengiver pronomenet som “den”. in die Nähe betyder “tæt på” eller mere bogstaveligt “ind i nærheden af”. Nähe er et navneord i femininum. Efter in bruges her akkusativ, fordi placeringen forstås som en retning hen til et sted: in die Nähe. Sammenlign den faste placering in der Nähe — “i nærheden” — hvor dativ bruges. des Fensters betyder “vinduets” eller “af vinduet”. Grundformen er das Fenster. I denne konstruktion står Fensters i genitiv efter Nähe: die Nähe des Fensters betyder naturligt “tæt på vinduet”. Endelsen -s på Fensters markerer her genitiv ental for dette intetkønsord. nicht er nægtelsen “ikke”. Her markerer det kontrasten til den følgende placeringsmulighed, så beskeden er, at noget skal stå tæt på vinduet og ikke udenfor. nach draußen betyder “udenfor” med retning udad. draußen alene beskriver placering — “udenfor” — mens nach draußen bruges, når noget bevæges eller placeres udenfor. Eksempel: Geh nach draußen. — “Gå udenfor.” Samlet er strukturen: Dann + imperativ stell + objektet sie + placeringsangivelsen in die Nähe des Fensters + kontrasten nicht nach draußen. Hele ytringen betyder derfor: “Så stil den tæt på vinduet, ikke udenfor.”

5. Wie oft soll ich die Erde gießen?

   Hvor ofte skal jeg vande jorden?

   Wie oft

   hvor ofte

   soll ich

   skal jeg

   Erde

   jord

   gießen

   vande

   Uddybende forklaring

   Wie oft spørger om hyppighed: hvor mange gange eller med hvilket interval noget sker. Det kan genbruges i spørgsmål som Wie oft trainierst du? — “Hvor ofte træner du?” soll ich består af modalverbet sollen i formen soll sammen med subjektet ich. Her spørger taleren, hvad der anbefales eller forventes, så betydningen bliver “skal jeg”. I et spørgsmål med et spørgeord står spørgeordet først, modalverbet kommer derefter, subjektet følger modalverbet, og infinitiven står til sidst: Wie oft soll ich warten? — “Hvor ofte skal jeg vente?” I et ja/nej-spørgsmål uden spørgeord står modalverbet først: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” Erde er et feminint navneord. I denne sætning betyder die Erde “jorden”, nærmere bestemt jord i den omtalte plantekontekst. die viser ikke alene kasus her, fordi den bestemte artikel har samme form i nominativ og akkusativ for feminine navneord; die Erde fungerer som det, der vandes. Ordet kan også betyde “Jorden” som planet, men det er ikke den relevante betydning her. gießen er infinitiven “at vande” eller “at hælde”. Efter et modalverbum står hovedverbet i infinitiv og kommer til sidst: Ich soll die Pflanze gießen. — “Jeg skal vande planten.” Verbet har blandt andet formerne gießen, gießt, goss, hat gegossen; gießt er nutidsformen for er/sie/es og ihr. Samlet bygges spørgsmålet sådan: Wie oft angiver den ønskede hyppighed, soll ich spørger til den anbefalede handling, die Erde er det, der vandes, og gießen er handlingen. Hele betydningen er derfor: “Hvor ofte skal jeg vande jorden?”

6. Prüfe die Erde zweimal pro Woche, bevor du sie gießt.

   Tjek jorden to gange om ugen, før du vander den.

   Prüfe

   tjek

   die Erde

   jorden

   zweimal pro Woche

   to gange om ugen

   bevor du

   før du

   sie

   den

   gießt

   vander

   Uddybende forklaring

   Prüfe er imperativ af prüfen og betyder her “tjek”. Formen er rettet til én person, fordi modtageren tiltales med du. Sammenlign: Du prüfst die Erde. = “Du tjekker jorden.” die Erde betyder “jorden” i betydningen den jord, planten står i. Erde er et feminint substantiv, så bestemt artikel i ental er die. I andre sammenhænge kan Erde også betyde planeten Jorden, men her viser forbindelsen til vanding, at det er jord eller pottemuld. zweimal pro Woche betyder “to gange om ugen”. zweimal angiver antallet af gentagelser, mens pro Woche angiver tidsintervallet. Et genbrugeligt mønster er einmal pro Tag = “én gang om dagen” og dreimal pro Woche = “tre gange om ugen”. bevor du indleder en underordnet tidsledsætning med betydningen “før du”. bevor betyder “før” i tidslig forstand, og du er subjektet i den efterfølgende ledsætning. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst; her kommer gießt derfor efter sie: bevor du sie gießt. sie henviser i denne sætning til die Erde, altså “den” på dansk. Det er et personligt pronomen i akkusativ, ental og femininum; den samme form sie kan også have andre grammatiske funktioner i tysk, men her er dens rolle objekt for gießt. gießt er nutidsformen af gießen for du: du gießt = “du vander”. Formen har ie og ß som en del af denne verbform; ie er ikke en omlydsændring. Eksempel: Du gießt die Pflanze. = “Du vander planten.” Samlet består sætningen af imperativet Prüfe die Erde, tidsangivelsen zweimal pro Woche og tidsledsætningen bevor du sie gießt. Den betyder derfor: “Tjek jorden to gange om ugen, før du vander den.”

7. Ich hoffe, dass sie hier gut wächst.

   Jeg håber, at den vokser godt her.

   Ich

   jeg

   hoffe

   håber

   dass

   at

   sie

   den

   hier

   her

   gut

   godt

   wächst

   vokser

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” her og er første person ental. Det er den person, der har håbet. Et genbrugeligt mønster er Ich + verbum: Ich lerne Deutsch. = “Jeg lærer tysk.” hoffe er nutidsformen af hoffen (“at håbe”) i første person ental: ich hoffe. I mønsteret Ich hoffe, dass ... kommer det, som personen håber på, efter dass. dass indleder en ledsætning og svarer her til “at”. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønsteret er derfor Ich hoffe, dass + subjekt + ... + verbum. sie er her et pronomen i ental, og den faste oversættelse angiver betydningen “den”. Formen står ikke som høflighedspronomenet Sie, der skrives med stort begyndelsesbogstav. I denne ledsætning passer sie sammen med det entalsverbum wächst. hier betyder “her” og angiver stedet. Det kan bruges med mange forskellige verber: Die Pflanze wächst hier. = “Planten vokser her.” gut betyder her “godt” og beskriver, hvordan væksten foregår. Formen gut kan også være adjektiv foran et navneord, fx eine gute Pflanze = “en god plante”; i den faste sætning fungerer den adverbielt. wächst er tredje person ental i nutid af wachsen (“at vokse”). Verbet har vokalskifte i denne form: wachsen → er/sie/es wächst; flertal har sie wachsen. Eksempel: Der Baum wächst schnell. = “Træet vokser hurtigt.” Hele strukturen er Ich hoffe, dass sie hier gut wächst. Først siger taleren “Jeg håber”; dass knytter håbet til ledsætningen, og sie hier gut wächst betyder “den vokser godt her”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg håber, at den vokser godt her.”

8. Das sollte sie tun, solange du sie nicht zu viel gießt.

   Det burde den gøre, så længe du ikke vander den for meget.

   Das

   det

   sollte

   burde

   sie

   den

   tun

   gøre

   solange

   så længe

   du

   du

   nicht

   ikke

   zu viel

   for meget

   gießt

   vander

   Uddybende forklaring

   Das er her et selvstændigt demonstrativt pronomen med betydningen »det« og peger på den handling eller det forhold, der omtales. Det er ikke det samme som sie, som i denne sammenhæng henviser til planten. sollte er formen af sollen, brugt med betydningen »burde«. Formen kan også være præteritum af sollen, men her udtrykker den en anbefaling eller forventning. En nyttig række er: sollen – »skulle«; sollte – »burde« i denne brug. Eksempel: Du solltest warten. – »Du burde vente.« sie er her et personligt pronomen i 3. person ental femininum og betyder »den« med henvisning til planten. Formen sie viser ikke i sig selv, hvad pronomenet henviser til; her støttes henvisningen af den foregående sætning dass sie hier gut wächst og af oversættelsen. tun er infinitiven af tun, »at gøre«. Efter modalverbet sollte står den anden handling i infinitiv: sollte ... tun. Eksempel: Sie sollte das tun. – »Den burde gøre det.« sollte sie tun danner mønsteret »burde gøre det«. I tysk står infinitiven efter modalverbet, mens subjektet sie står mellem modalverbet og infinitiven i denne hovedsætning. solange er en underordnende konjunktion med betydningen »så længe«. Den indleder betingelsen eller tidsrammen for udsagnet. I en solange-ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst: solange du wartest – »så længe du venter«. du er pronomenet for 2. person ental, »du«. Det er subjektet for den underordnede sætning og den, der udfører vandingen. nicht er nægtelsen »ikke«. Her nægter den handlingen eller den relevante mængde i den underordnede sætning; sammen med zu viel bliver betydningen »ikke for meget«. zu viel betyder »for meget«. zu markerer her en overskreden eller uønsket grad, ikke infinitivmærket i zu tun. Eksempel: Das ist zu viel. – »Det er for meget.« gießt er 2. person ental i nutid af gießen, »at vande«: du gießt – »du vander«. Verbet har ß i denne form; det er det bøjede verbum, der står sidst i solange-sætningen. Eksempel: Du gießt die Pflanze. – »Du vander planten.« Samlet bliver strukturen Das sollte sie tun + solange du sie nicht zu viel gießt: »Det burde den gøre, så længe du ikke vander den for meget.« Første del angiver, hvad planten bør gøre, og solange-leddet angiver betingelsen eller tidsrammen. I ledsætningen er du den handlende, mens det første sie er planten som subjekt i hovedsætningen, og det andet sie er planten som genstand for gießt.