At finde den rigtige kø | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Entschuldigung, ist das die richtige Schlange?

   Undskyld, er det den rigtige kø?

   Entschuldigung

   undskyld

   ist das

   er det

   richtige

   rigtige

   Schlange

   kø

   Uddybende forklaring

   Entschuldigung er en høflig måde at sige »undskyld« på, ofte når man vil henvende sig til nogen eller bede om opmærksomhed. Det er et substantiv, men bruges her som en fast høflig ytring. ist das danner et ja-nej-spørgsmål: ist er 3. person ental af sein (»at være«), og das er et demonstrativt pronomen, »det«. I et tysk spørgsmål står verbet her før subjektet/pronomenet: Ist das ...? = »Er det ...?« richtige er en bøjet form af adjektivet richtig (»rigtig«). Endelsen -e hænger her sammen med die Schlange: adjektivet står foran et hunkønsord i ental i nominativ efter den bestemte artikel die. Den samme grundform kan få andre endelser i andre grammatiske omgivelser, for eksempel der richtige Weg (»den rigtige vej«). Schlange betyder i denne sammenhæng »kø«, som den faste oversættelse og den følgende sætning understøtter. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde »slange«, så betydningen afgøres af konteksten. Her er die Schlange et hunkønsord i ental; die er den bestemte artikel, og richtige tilpasser sig denne nominalgruppe. Samlet bygges ytringen sådan op: først en høflig henvendelse, Entschuldigung, derefter spørgsmålsmønstret Ist das ...?, og til sidst nominalgruppen die richtige Schlange (»den rigtige kø«). Hele betydningen er derfor: »Undskyld, er det den rigtige kø?«

2. Diese Schlange ist für den Informationsschalter.

   Denne kø er til informationsskranken.

   Diese

   denne

   Schlange

   kø

   ist

   er

   für

   til / for

   Informationsschalter

   informationsskranke

   Uddybende forklaring

   Diese står foran Schlange og er den feminine entalsform i nominativ af det pegende ord dieser/diese/dieses. Formen passer altså til Schlange; den peger på den kø, der omtales her. Eksempel: Diese Tür ist offen. — "Denne dør er åben." Schlange betyder her "kø". Ordet kan også betyde "slange" i en anden sammenhæng, så betydningen afgøres af konteksten; her fastslår den danske oversættelse og situationen ved informationsskranken kø-betydningen. Flertal er Schlangen, som i Die Schlangen sind lang. — "Køerne er lange." ist er tredje person ental i nutid af sein ("at være"). Mønstret er ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her forbinder ist den udpegede kø med dens bestemmelse. für betyder "til/for" i betydningen, at noget er beregnet til en person eller et formål. Det styrer akkusativ. Eksempel: Das Geschenk ist für meine Schwester. — "Gaven er til min søster." den Informationsschalter er en præpositionsforbindelse, hvor den er maskulin ental akkusativ efter für, og Informationsschalter er et sammensat navneord: Information + Schalter. Det betyder en skranke, hvor man får information. I nominativ ville den bestemte artikel være der: Der Informationsschalter ist dort. — "Informationsskranken er derovre." Samlet bliver mønstret Diese [navneord] ist für den [formål/person]: Diese Schlange — "denne kø" — ist für den Informationsschalter — "er til informationsskranken". Hele ytringen betyder derfor: "Denne kø er til informationsskranken."

3. Ich muss meine Mitgliedskarte verlängern.

   Jeg skal have fornyet mit medlemskort.

   Ich muss

   jeg skal

   meine

   mit/min

   Mitgliedskarte

   medlemskort

   verlängern

   forny

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her, at taleren er nødt til at gøre noget. muss er nutidsformen af müssen for ich; den bruges sammen med et andet verbum i infinitiv. Mønstret er Ich muss + infinitiv, for eksempel: Ich muss warten. — Jeg skal vente. På dansk gengives denne nødvendighed her som “jeg skal”. meine viser, at kortet tilhører taleren. Formen hører sammen med Mitgliedskarte: dette er et hunkønnet navneord i ental, og her står det som genstand for handlingen, altså i akkusativ. Possessivformen kan sammenlignes sådan: mein foran et intetkønnet eller maskulint navneord i nominativ, men meine foran et hunkønnet navneord i ental som i meine Karte. Formen ændres også efter kasus og tal i andre sammenhænge. Mitgliedskarte betyder medlemskort. Det er et sammensat tysk navneord: Mitglied betyder medlem, og Karte betyder kort; hele sammensætningen betegner kortet, ikke et medlem og et kort som to separate genstande. Navneordet skrives med stort begyndelsesbogstav, som tyske navneord normalt gør. Et eksempel er Ich habe eine Karte. — Jeg har et kort. verlängern betyder at forlænge eller forny noget, og her er det medlemskortet, der skal fornyes. Det er infinitiven af verlängern. Efter muss står infinitiven uden zu, så mønstret er muss + verlängern, ikke en bøjet nutidsform efter modalverbet. verlängern kan også bruges om at forlænge en frist eller gyldighedsperiode; i denne sætning er den relevante betydning at få medlemskortets gyldighed fornyet. Samlet bygges sætningen sådan: Ich er den, der skal handle, muss udtrykker nødvendigheden, meine Mitgliedskarte er det, handlingen gælder, og verlängern er handlingen. Derfor betyder hele Ich muss meine Mitgliedskarte verlängern.: “Jeg skal have fornyet mit medlemskort.”

4. Dann solltest du dich bei dem blauen Schild anstellen.

   Så skal du stille dig i køen ved det blå skilt.

   Dann

   så

   solltest du

   bør du

   dich … anstellen

   stille dig i kø

   bei dem

   ved det

   blauen

   blå

   Schild

   skilt

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og knytter udsagnet til det næste skridt. Det kan også bruges om et senere tidspunkt, men den betydning er ikke nødvendig her. solltest du består af solltest, som er 2. person ental i Konjunktiv II af sollen, og subjektet du. Her bruges formen til at udtrykke et råd: “du bør”. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens det andet verbum står sidst. Sammenlign: Du solltest warten. — “Du bør vente.” dich ... anstellen er den refleksive konstruktion sich anstellen i betydningen “stille sig i kø”. dich er den akkusative refleksive form, der passer til du; den svarer til “dig”. anstellen er et deleligt verbum: I en almindelig hovedsætning får man for eksempel Du stellst dich an. Efter et modalverbum står infinitiven samlet sidst, som i denne ytring. Det er ikke det samme som det almindelige verbum stellen. bei dem betyder her “ved det” og angiver stedet i nærheden af skiltet. bei styrer dativ, og dem er den bestemte artikel i dativ ental for et intetkønsord eller hankønsord. Den korte form beim kan ofte bruges i stedet for bei dem, men her står den fulde form. blauen betyder “blå” i formen foran Schild. Adjektivets grundform er blau. Endelsen -en hænger her sammen med den bestemte artikel dem og dativ ental; det er blauen, ikke Schild, der bærer adjektivbøjningen. Eksempel: bei dem roten Haus — “ved det røde hus”. Schild betyder her “skilt”. Grundformen har intetkøn: das Schild; efter bei står det i dativ: bei dem Schild. Ordet kan også betyde “skjold” i en anden sammenhæng, men her er betydningen “skilt” fastlagt af oversættelsen. Sammenlagt angiver Dann det næste skridt, solltest du et råd, og dich ... anstellen handlingen at stille sig i kø. bei dem blauen Schild angiver stedet ved det blå skilt. Hele ytringen betyder derfor: “Så skal du stille dig i køen ved det blå skilt.”

5. Ich hätte fast am falschen Ort gewartet.

   Jeg var næsten kommet til at vente det forkerte sted.

   Ich hätte

   jeg ville have

   fast

   næsten

   am

   ved/på det

   falschen

   forkerte

   Ort

   sted

   gewartet

   ventet

   Uddybende forklaring

   Ich hätte betyder her “jeg ville have / jeg var kommet til at”. hätte er 1. person ental af hjælpeverbet haben i Konjunktiv II. Sammen med perfektum participium kan konstruktionen hätte ... gewartet beskrive en tænkt eller næsten indtruffet handling. Eksempel: Ich hätte angerufen. — “Jeg ville have ringet.” fast betyder “næsten” og viser, at handlingen ikke faktisk blev gennemført i den beskrevne situation. Det står her sammen med den tænkte handling: “næsten kommet til at vente”. Eksempel: Ich wäre fast zu spät gekommen. — “Jeg var næsten kommet for sent.” am er sammentrækningen af an dem. Her indleder det en stedsangivelse, og an står med dativ, fordi der er tale om en placering, ikke en bevægelse hen til stedet. am falschen Ort svarer derfor til “det forkerte sted”. falschen betyder “forkerte” i denne stedsangivelse. Adjektivet bøjes, fordi det beskriver Ort: efter den bestemte artikel i dativ ental hankøn får det her endelsen -en. Den ubøjede grundform er falsch — “forkert”. Eksempel: Sie wartet am richtigen Ort. — “Hun venter det rigtige sted.” Ort betyder “sted”. Det er et hankønsord: der Ort; i dativ efter an bliver det dem Ort, eller am Ort i sammentrukket form. I dette udsagn er stedet bestemt som der falsche Ort, “det forkerte sted”. gewartet betyder “ventet”. Det er perfektum participium af warten — “at vente”. Med hjælpeverbet haben står participiet sidst i sætningen: Ich habe gewartet — “Jeg har ventet.” Her kombineres det med hätte, så Ich hätte ... gewartet udtrykker den næsten indtrufne, hypotetiske handling. Samlet bygges sætningen sådan op: Ich hätte angiver en tænkt handling udført af “jeg”, fast betyder, at den næsten skete, am falschen Ort angiver hvor, og gewartet afslutter verbalkonstruktionen. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg var næsten kommet til at vente det forkerte sted.”

6. Es ist verwirrend, weil beide Schlangen nah beieinander sind.

   Det er forvirrende, fordi begge køer er tæt på hinanden.

   Es ist

   det er

   verwirrend

   forvirrende

   weil

   fordi

   beide

   begge

   Schlangen

   køer

   nah beieinander

   tæt på hinanden

   sind

   er

   Uddybende forklaring

   Es ist: Her er es et formelt subjekt i en upersonlig vurdering: “det er …”. ist er 3. person ental af sein (grundform sein), fordi konstruktionen bruger es. Mønsteret Es ist + adjektiv kan genbruges, fx Es ist wichtig. – “Det er vigtigt.” verwirrend: Dette er adjektivet “forvirrende” og beskriver den situation, som gør det svært at vide, hvad man skal vælge. Det kommer af verbet verwirren “at forvirre”; verwirrend beskriver det, der skaber forvirringen, mens verwirrt typisk beskriver den person, der føler sig forvirret. Eksempel: Die Erklärung ist verwirrend. – “Forklaringen er forvirrende.” weil: weil indleder en begrundende ledsætning med betydningen “fordi”. I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i en weil-sætning. Her kommer derfor sind efter resten af ledsætningen. beide: beide betyder “begge” og angiver de to medlemmer af en kendt eller allerede identificeret gruppe. Formen bruges her foran flertalsordet Schlangen. Den må ikke forveksles med beiden, som blandt andet bruges i bestemte kasus- og præpositionskonstruktioner, fx mit beiden – “med begge”. Schlangen: I denne faste oversættelse betyder Schlangen “køer” og er flertal af Schlange. Det samme tyske ord kan i andre sammenhænge betyde “slanger”, men den fastlagte betydning her er køer. Eksempel: Die Schlangen sind lang. – “Køerne er lange.” nah beieinander: nah betyder “tæt på”, og beieinander betyder, at flere ting er tæt på hinanden eller samlet i forhold til hinanden. Sammen beskriver udtrykket her, at de to køer ligger tæt på hinanden. nah kan også sammenlignes med näher “tættere” og am nächsten “tættest”. Eksempel: Die Häuser stehen nah beieinander. – “Husene ligger tæt på hinanden.” sind: sind er flertalsformen i nutid af sein, her med betydningen “er”. Den passer til beide Schlangen, som er flertal; ental ville fx være ist: Die Schlange ist nah. – “Køen er tæt på.” I ledsætningen står sind til sidst på grund af weil. Samlet bygges sætningen sådan op: Es ist verwirrend (“Det er forvirrende”) efterfølges af begrundelsen weil beide Schlangen nah beieinander sind (“fordi begge køer er tæt på hinanden”). Hele betydningen er derfor: “Det er forvirrende, fordi begge køer er tæt på hinanden.”

7. Ich wechsle die Schlange, bevor mehr Leute kommen.

   Jeg flytter mig, før der kommer flere mennesker.

   Ich

   jeg

   wechsle

   skifter

   Schlange

   kø

   bevor

   før

   mehr

   flere

   Leute

   mennesker

   kommen

   kommer

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er første person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Til sammenligning er du “du” og wir “vi”; verbets form skal passe til subjektet. wechsle kommer af wechseln og er her nutidsformen for ich: ich wechsle. Verbet betyder i denne sammenhæng at skifte fra én kø til en anden. I die Schlange er die Schlange det direkte objekt, så konstruktionen kan genbruges som Ich wechsle ... — “Jeg skifter ...”. Eksempel: Ich wechsle den Platz. — “Jeg skifter plads.” Schlange betyder her “kø”, ikke “slange” som dyr. Det er et feminint navneord: die Schlange. I denne sætning står det som direkte objekt; for feminine navneord ser bestemt artikel ens ud i nominativ og akkusativ: die Schlange. Flertal er die Schlangen. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning med bevor står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønstret er bevor + subjekt + øvrige led + verbum. Eksempel: Ich gehe, bevor es dunkel wird. — “Jeg går, før det bliver mørkt.” mehr betyder her “flere” og angiver en større mængde mennesker end før eller end forventet. Det er ikke selve substantivet, der bøjes for denne sammenligning; mehr står foran et substantiv uden en særskilt flertalsbøjning. Ved én person bruges for eksempel eine Person, mens en større mængde kan beskrives med mehr Personen. Leute betyder “mennesker” eller “folk” og bruges kun som flertalsord i moderne tysk. Det har ikke en normal entalsform med betydningen “et menneske”; til ental bruges typisk Person eller Mensch. Her er Leute subjekt i ledsætningen, men fordi det er flertal, har verbet formen kommen. kommen betyder “komme”. Her er det nutidsformen for sie i betydningen “de” eller for flertal generelt, og formen er den samme som infinitiven: sie kommen / mehr Leute kommen. Eksempel: Mehr Gäste kommen später. — “Flere gæster kommer senere.” Hele sætningen bygges sådan op: Ich wechsle die Schlange = “Jeg skifter kø”, og bevor mehr Leute kommen = “før der kommer flere mennesker”. Samlet betyder den: “Jeg flytter mig, før der kommer flere mennesker.” Bevor viser, at køskiftet sker først, og at flere menneskers ankomst sker bagefter.

8. Diese Schlange ist jetzt kürzer.

   Den kø er kortere nu.

   Diese

   denne

   Schlange

   kø

   jetzt

   nu

   kürzer

   kortere

   Uddybende forklaring

   Diese betyder her “denne” og er et påpegende stedord/bestemmer. Formen er femininum ental i nominativ, fordi den hører sammen med Schlange; den peger i denne sammenhæng på køen, som den faste oversættelse og den foregående sætning identificerer. Andre former er for eksempel dieser i maskulinum ental nominativ og dieses i neutrum ental nominativ. Schlange er et navneord, der her betyder “kø”. Det kan i andre sammenhænge også betyde “slange”, men den foregående sætning og den faste oversættelse fastlægger kø-betydningen her. Navneordet skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Eksempel: Die Schlange ist lang. — “Køen er lang.” jetzt betyder “nu” og angiver tidspunktet for udsagnet. Det ændrer ikke formen på de andre ord. Eksempel: Jetzt bin ich bereit. — “Nu er jeg klar.” kürzer er komparativformen af adjektivet kurz (“kort”) og betyder “kortere”. Formen sammenligner køens længde med en tidligere eller anden relevant tilstand; den siger ikke alene, hvor stor forskellen er. Rækken er kurz — kürzer — am kürzesten (“kort” — “kortere” — “kortest”). Her står adjektivet som prædikativ efter ist, så det får ikke en særskilt endelse efter køn eller tal. Samlet består udsagnet af Diese Schlange (“denne kø”), ist (“er”), jetzt (“nu”) og kürzer (“kortere”): “Denne kø er kortere nu.”