Entschuldigung
I dialogen betyder "Entschuldigung" »undskyld« og bruges til høfligt at henvende sig til en fremmed. Det står først i "Entschuldigung, ist das die richtige Schlange?" og passer derfor til et spørgsmål ved en offentlig skranke eller kø.
ist
"ist" betyder »er« og bruges her til at spørge, om noget er den rigtige kø. Det står foran subjektet i spørgsmålet "ist das die richtige Schlange?"; samme mønster kan bruges til nye ja-nej-spørgsmål.
das
"das" betyder her »denne/dette« og peger på den kø, man står ved eller ser på. I "ist das die richtige Schlange?" er "das" det, der bliver vurderet, og mønsteret "Ist das ...?" kan bruges til at spørge om noget er korrekt.
die
"die" er bestemt artikel foran "Schlange" i "die richtige Schlange" og svarer her til »den«. Udtrykket bruges om en bestemt kø, for eksempel når man vil finde den rigtige kø.
richtige
"richtige" betyder »rigtige« i betydningen korrekt eller passende og beskriver "Schlange" i "die richtige Schlange". Udtrykket bruges, når man vil kontrollere, om man står det rigtige sted.
Schlange
"Schlange" betyder her »kø« eller »række« af mennesker, ikke et dyr. I dialogen bruges det i "die richtige Schlange" og senere i "Diese Schlange ist für den Informationsschalter"; ordet er nyttigt ved serviceområder og andre steder med køer.
Diese
"Diese" betyder »denne« og peger i "Diese Schlange" på en bestemt kø, som taleren viser til. Det står foran "Schlange" og kan bruges til at identificere en bestemt person eller ting i den aktuelle situation.
für
"für" betyder »til« eller »for« og viser her, hvilken funktion køen er beregnet til. I "Diese Schlange ist für den Informationsschalter" forbindes det med et bestemt formål eller en bestemt service.
den
"den" er den form af den bestemte artikel, der står foran "Informationsschalter" efter "für" i "für den Informationsschalter". Hele udtrykket fortæller, hvilken skranke køen er til, og mønsteret "für den ..." kan genbruges med et andet bestemt formål.
Informationsschalter
"Informationsschalter" betyder »informationsskranke« og er det sted, hvor man får information. I "für den Informationsschalter" angiver ordet, hvilken skranke køen hører til; det passer til spørgsmål om serviceområder.
Ich
"Ich" betyder »jeg« og markerer taleren som den, der har et behov eller foretager en handling. Det bruges som subjekt i "Ich muss meine Mitgliedskarte verlängern" og kan stå først, når man forklarer sin egen situation.
muss
"muss" betyder »skal« eller »er nødt til« og udtrykker her, at taleren har behov for at få fornyet sit medlemskort. Det står sammen med "verlängern" i "Ich muss meine Mitgliedskarte verlängern"; efter "muss" står den anden verbform til sidst.
meine
"meine" betyder »min« og viser, at medlemskortet tilhører taleren. I "meine Mitgliedskarte" står det foran det navneord, det bestemmer, og mønsteret kan bruges til at angive ejerskab til en bestemt ting.
Mitgliedskarte
"Mitgliedskarte" betyder »medlemskort« og er det kort, som taleren vil have fornyet. I "meine Mitgliedskarte verlängern" er det genstanden for handlingen; sammensætningen bruges om et kort, der dokumenterer et medlemskab.
verlängern
"verlängern" betyder her »forny« eller »forlænge« et medlemskorts gyldighed. I "meine Mitgliedskarte verlängern" står det efter "muss" som den handling, der skal udføres; mønsteret kan bruges med en anden gyldighed eller aftale, der skal forlænges.
Dann
"Dann" betyder »så« eller »derefter« og viser her, hvad der følger af oplysningerne om den ønskede service. I "Dann solltest du dich bei dem blauen Schild anstellen" indleder det rådet om, hvor personen skal stille sig.
solltest
"solltest" udtrykker et råd: »du bør«. I "Dann solltest du dich bei dem blauen Schild anstellen" bruges det til at anbefale en bestemt handling, uden at formuleringen er en direkte ordre.
du
"du" betyder »du« og er den person, som rådet henvender sig til. Det står efter "solltest" i "solltest du dich ... anstellen"; denne ordstilling bruges i en hovedsætning, hvor modalverbet står tidligt og den anden verbform til sidst.
dich
"dich" henviser tilbage til personen, der skal stille sig i kø, i udtrykket "dich ... anstellen". Det er en del af den refleksive konstruktion "sich anstellen", som her betyder at stille sig i kø; konstruktionen bruges, når man beskriver, at en person selv placerer sig i en kø.
bei
"bei" betyder her »ved« eller »henne ved« og angiver placeringen ved det blå skilt. I "bei dem blauen Schild" forbindes det med et sted eller et fast punkt, som man kan stille sig ved.
dem
"dem" står i "bei dem blauen Schild" efter præpositionen "bei" og svarer her til »det«. Det indgår i en stedsangivelse, hvor skiltet fungerer som referencepunkt for, hvor personen skal stille sig.
blauen
"blauen" betyder »blå« og beskriver "Schild" i "dem blauen Schild". Formen står i denne faste beskrivelse efter "dem"; udtrykket gør det muligt at identificere skiltet blandt flere skilte.
Schild
"Schild" betyder »skilt« og er her det blå skilt, som viser, hvilken kø personen skal vælge. I "bei dem blauen Schild" bruges det som et synligt stedmærke, og ordet er nyttigt, når man giver eller følger en vejvisning.
anstellen
"anstellen" betyder i "dich ... anstellen" »stille sig i kø«. Her står det efter "solltest" og danner sammen med "dich" konstruktionen "dich bei dem blauen Schild anstellen"; den kan bruges, når man fortæller nogen, hvor de skal stille sig.
hätte
"hätte" indgår i "Ich hätte fast am falschen Ort gewartet" og viser en tænkt eller næsten indtruffen situation: taleren var tæt på at vente det forkerte sted. Sammen med "fast" bruges det til at beskrive noget, der næsten skete, men ikke gjorde det.
fast
"fast" betyder »næsten« og viser, at handlingen i "Ich hätte fast am falschen Ort gewartet" var tæt på at ske. Det står foran den del, der beskriver den næsten indtrufne handling, og kan bruges til at fortælle om en undgået fejl.
am
"am" betyder her »på det« eller »ved det« og er den sammentrukne form i udtrykket "am falschen Ort". Hele udtrykket angiver stedet, hvor personen næsten ventede; det bruges til en konkret placering.
falschen
"falschen" betyder »forkerte« og beskriver "Ort" i "am falschen Ort". Udtrykket bruges om en placering, der ikke passer til det ønskede formål, som når man næsten vælger den forkerte kø.
Ort
"Ort" betyder »sted« eller »placering« og henviser her til det sted, hvor taleren næsten kom til at vente. I "am falschen Ort" bruges det sammen med en præcis vurdering af placeringen.
gewartet
"gewartet" betyder »ventet« og er den handling, som næsten ville være sket i "Ich hätte fast am falschen Ort gewartet". Sammen med "hätte" beskriver det en næsten indtruffen tidligere handling; formen bruges efter "hätte" i denne konstruktion.
Es
"Es" betyder »det« eller »det er« og fungerer her som subjekt i "Es ist verwirrend". Det peger ikke på én bestemt genstand, men indleder en generel vurdering af situationen; mønsteret bruges til at sige, hvordan noget opleves.
verwirrend
"verwirrend" betyder »forvirrende« og beskriver her situationen med de to køer. I "Es ist verwirrend, weil beide Schlangen nah beieinander sind" forklarer taleren, hvorfor det er svært at vælge den rigtige kø.
weil
"weil" betyder »fordi« og indleder forklaringen på, hvorfor situationen er forvirrende. I "weil beide Schlangen nah beieinander sind" står verbet "sind" til sidst, som i denne underordnede forklaring.
beide
"beide" betyder »begge« og henviser her til de to køer i "beide Schlangen". Det bruges foran et navneord i flertal, når man mener to personer eller ting samlet.
Schlangen
"Schlangen" betyder her »køer« og er flertalsformen af "Schlange" i sætningen "beide Schlangen nah beieinander sind". Ordet bruges, fordi der sammenlignes eller tales om to køer på samme tid.
nah
"nah" betyder »tæt på« eller »nær« og beskriver afstanden mellem de to køer. I "nah beieinander" bruges det sammen med "beieinander" for at sige, at de ligger tæt på hinanden.
beieinander
"beieinander" betyder »ved siden af hinanden« eller »tæt på hinanden« og beskriver, at begge køer befinder sig tæt sammen. Udtrykket "nah beieinander" er en genbrugelig måde at beskrive ting eller personer, der er placeret tæt på hinanden.
sind
"sind" betyder »er« og bruges her om de to køer i "beide Schlangen nah beieinander sind". Det står til sidst efter "weil", fordi hele delen er en forklaring på, hvorfor situationen er forvirrende.
wechsle
"wechsle" betyder her »skifter« eller »flytter til en anden« og henviser til at skifte kø i "Ich wechsle die Schlange". Det bruges med den konkrete genstand "die Schlange"; mønsteret "Ich wechsle die ..." kan genbruges, når man ændrer valg mellem to muligheder.
bevor
"bevor" betyder »før« og angiver, at køskiftet skal ske tidligere end det tidspunkt, hvor flere mennesker kommer. I "bevor mehr Leute kommen" indleder det en tidsledsætning, hvor verbet står til sidst.
mehr
"mehr" betyder »flere« i "mehr Leute" og angiver et større antal mennesker end nu. Det står foran navneordet og bruges til at beskrive, at yderligere personer kommer til.
Leute
"Leute" betyder »mennesker« eller »folk« og henviser her til personer, der kan komme til køområdet. I "mehr Leute kommen" bruges det sammen med "mehr" for at tale om flere personer.
kommen
"kommen" betyder »kommer« og beskriver, at flere mennesker ankommer til stedet i "mehr Leute kommen". Efter "bevor" står det til sidst i tidsledsætningen; konstruktionen bruges til at angive, hvad der sker før en anden handling.
jetzt
"jetzt" betyder »nu« og angiver det aktuelle tidspunkt i "Diese Schlange ist jetzt kürzer". Det gør sammenligningen tidsbestemt, så man siger, at køen er kortere på dette tidspunkt.
kürzer
"kürzer" betyder »kortere« og sammenligner her længden på denne kø med dens tidligere eller den anden køs længde. I "Diese Schlange ist jetzt kürzer" bruges det efter "ist" til at beskrive køens aktuelle længde.