Høfligt reagere, når nogen springer over i køen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Entschuldigung, ich glaube, das Ende der Schlange ist hinter uns.

   Undskyld, jeg tror, at køens ende er bag os.

   Entschuldigung

   undskyld

   ich glaube

   jeg tror

   das Ende

   enden

   der Schlange

   køens

   hinter uns

   bag os

   Uddybende forklaring

   Entschuldigung er en høflig undskyldning eller henvendelse, svarende til “undskyld”. Ordet er et substantiv, men bruges her som en selvstændig høflig ytring. Eksempel: Entschuldigung, wo ist der Bahnhof? — “Undskyld, hvor er banegården?” ich glaube betyder her “jeg tror”. glauben er grundformen, og glaube er nutid, 1. person ental sammen med ich; subjektpronomenet ich viser, hvem der tror. Eksempel: Ich glaube, er kommt später. — “Jeg tror, han kommer senere.” Efter glauben kan der følge en ledsætning, som her begynder med das Ende .... das Ende betyder “enden”. Ende er et intetkønssubstantiv, så den bestemte artikel i nominativ ental er das. Her er das Ende der Schlange hele subjektet i den indlejrede sætning: Det er enden, der befinder sig et bestemt sted. Eksempel: Das Ende ist dort. — “Enden er der.” der Schlange betyder “køens”. Schlange kan blandt andet betyde “slange” eller “kø”; den faste danske oversættelse gør kø-betydningen relevant her. der markerer her genitiv ental af det feminine substantiv die Schlange: die Schlange → der Schlange. Genitivleddet angiver, hvilken ende det er: enden af køen. Eksempel: Der Anfang der Schlange ist vorne. — “Køens begyndelse er forrest.” hinter uns betyder “bag os”. hinter er en præposition, der ved en statisk placering normalt forbindes med dativ. uns er 1. person flertal af pronomenet wir i dativ; formen uns bruges også som akkusativ, så kasus kan ikke ses på formen alene. Eksempel: Das Auto steht hinter uns. — “Bilen står bag os.” Samlet bliver strukturen: ich glaube, [das Ende der Schlange] [ist hinter uns] — “jeg tror, at køens ende er bag os.” ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental og passer til subjektet das Ende. Hele ytringen er derfor en høflig henvendelse efterfulgt af en forsigtig vurdering af, hvor køens ende befinder sig.

2. Entschuldigung, ich habe nicht bemerkt, wo sie endete.

   Undskyld, jeg lagde ikke mærke til, hvor den sluttede.

   Entschuldigung

   undskyld

   ich habe

   jeg har

   bemerkt

   bemærket

   wo

   hvor

   sie

   den/det

   endete

   sluttede

   Uddybende forklaring

   Entschuldigung er en fast, høflig måde at sige “undskyld” på. Ordet kan bruges alene eller foran en undskyldning, som her. ich habe betyder her “jeg har”. habe er nutid af haben i 1. person ental: ich habe, du hast, er/sie/es hat. Sammen med perfektum participium danner det tysk perfektum: ich habe ... bemerkt = “jeg har lagt mærke til ...”. bemerkt kommer fra grundformen bemerken og er perfektum participium. Det betyder her “lagt mærke til” eller “bemærket”. I konstruktionen etwas bemerken er det, man registrerer, genstanden for verbet. Eksempel: Ich habe das Schild bemerkt. – “Jeg lagde mærke til skiltet.” wo betyder “hvor” og indleder her et indirekte spørgsmål. I en sådan ledsætning står det finitte verbum til sidst: wo sie endete. sie betyder i denne sætning “den”, sådan som den faste oversættelse viser. Formen er et personligt pronomen i 3. person ental, femininum. Her viser verbet endete, at sie er ental; sie kan i andre sammenhænge også være flertal eller betyde “hun”, så betydningen må afgøres af grammatikken og sammenhængen. endete kommer fra enden og betyder “sluttede”. Det er præteritum i 3. person ental: sie endete = “den sluttede”. Grundformen enden bruges om at nå en afslutning; perfektum er for eksempel sie hat geendet = “den er sluttet/den sluttede”. Samlet består sætningen af undskyldningen Entschuldigung, hovedsætningen ich habe nicht bemerkt og det indirekte spørgsmål wo sie endete. nicht nægter verballeddet, så hele meningen er: “Undskyld, jeg lagde ikke mærke til, hvor den sluttede.”

3. Die Schilder sind von hier aus schwer zu sehen.

   Skiltene er svære at se herfra.

   Schilder

   skilte

   sind

   er

   von hier aus

   herfra

   schwer

   svære

   zu sehen

   at se

   Uddybende forklaring

   Schilder betyder her “skiltene”. Formen er flertal; entalsformen er das Schild, “skilt”. I tysk har Schild intetkøn i betydningen “skilt”, og flertallet er Schilder. Eksempel: Die Schilder sind neu. — “Skiltene er nye.” Sind er 3. person flertal i nutid af sein, “at være”. Det passer til det grammatiske flertal i Schilder: Die Schilder sind .... Til sammenligning bruges ist med ental, for eksempel Das Schild ist neu. — “Skiltet er nyt.” Von hier aus er en fast måde at angive udgangspunktet for en syns- eller bevægelsesretning på: “herfra” eller mere bogstaveligt “fra dette sted”. Von markerer udgangspunktet, mens aus fuldender denne retningsangivelse. Eksempel: Von hier aus sieht man den Fluss. — “Herfra kan man se floden.” Schwer betyder her “svær” i betydningen “vanskelig”. Det beskriver, hvor let eller vanskeligt noget er, ikke fysisk vægt. Modstykket er leicht, “let”. Eksempel: Der Text ist schwer zu verstehen. — “Teksten er svær at forstå.” Zu sehen består af zu plus infinitiven sehen, “at se”. Efter et adjektiv som schwer bruges dette mønster til at sige, at noget er vanskeligt at gøre: schwer zu sehen = “svær at se”. Sehen er grundformen; zu sehen er infinitiven med zu. Eksempel: Der Weg ist leicht zu finden. — “Vejen er let at finde.” Sammen danner Die Schilder sind schwer zu sehen mønstret “noget er svært at se”: Die Schilder er det, der ses, sind betyder “er”, og schwer zu sehen beskriver, at det kræver vanskelighed at få øje på dem. Von hier aus tilføjer synspunktet. Hele sætningen betyder derfor: “Skiltene er svære at se herfra.”

4. Soll ich mich hinter die Person im grauen Mantel stellen?

   Skal jeg stille mig bag personen i den grå frakke?

   Soll ich

   skal jeg …?

   mich

   mig

   hinter

   bag

   die Person

   personen

   im

   i den

   grauen

   grå

   Mantel

   frakke

   stellen

   stille

   Uddybende forklaring

   Soll ich er et spørgsmålsmønster med modalverbet sollen i 1. person ental: soll + subjektet ich. Her spørger taleren, om det er passende eller ønsket, at taleren gør noget. I et almindeligt spørgsmål står det bøjede modalverb først, mens handlingens infinitiv kommer til sidst. Eksempel: Soll ich warten? = »Skal jeg vente?« mich er det refleksive pronomen, der viser, at den, som stiller sig, er den samme som ich. Formen hører til 1. person ental; i nominativ er pronomenet ich, mens den refleksive akkusativform er mich. Eksempel: Ich setze mich. = »Jeg sætter mig.« hinter betyder »bag«. Ved en placering bruges præpositionen med dativ, men ved en bevægelse hen til en placering bruges den med akkusativ. Fordi stellen beskriver, at nogen bevæger sig ind i positionen bag noget, står den følgende nominalgruppe her i akkusativ. Dette er et eksempel på en tysk vekselpræposition. die Person betyder »personen«. Person er et feminint substantiv. I akkusativ ental har den bestemte artikel stadig formen die: nominativ die Person, akkusativ die Person, dativ der Person. I den faste sætning identificerer den gruppen, som taleren vil stille sig bag. im er sammentrækningen af in dem og betyder her »i den«. Den efterfølgende gruppe beskriver, hvilken person der menes: personen, som er i den grå frakke. im indeholder dativformen dem; den beskriver her placeringen inde i eller iført den nævnte frakke, ikke bevægelsesretningen i hovedhandlingen. grauen er den bøjede form af adjektivet grau, »grå«. Efter den bestemte artikel dem i dativ ental får adjektivet her endelsen -en: dem grauen Mantel. Adjektivets bøjning skyldes altså den bestemte artikel og kasus, ikke substantivets køn alene. Eksempel: mit dem grauen Mantel = »med den grå frakke«. Mantel betyder »frakke« eller »jakke« i denne sammenhæng. Det er et maskulint substantiv; efter dem står det i dativ ental, men substantivet får ingen synlig kasusendelse: der Mantel (nominativ), den Mantel (akkusativ), dem Mantel (dativ). Sammen med im danner det im grauen Mantel, »i den grå frakke«. stellen betyder her »stille« i betydningen at bringe en person i stående position eller placere personen et bestemt sted. Det er infinitiven, som står efter modalverbet soll. Det adskiller sig fra stehen, »stå«, som beskriver selve positionen uden at fremhæve placeringen som en handling. Eksempel: Ich stelle mich hinter die Tür. = »Jeg stiller mig bag døren.« Hele strukturen er Soll ich mich hinter [die Person im grauen Mantel] stellen?: »Skal jeg stille mig bag personen i den grå frakke?« Soll ich gør det til et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal udføre handlingen; mich ... stellen angiver, at taleren placerer sig selv; og hinter + akkusativ viser bevægelsen hen til positionen bag personen. im grauen Mantel afgrænser, hvilken person der menes. Spørgsmålet er neutralt og høfligt i en situation, hvor taleren vil afklare sin placering.

5. Bitte, alle warten schon eine Weile.

   Det må du gerne; alle har ventet et stykke tid.

   Bitte

   det må du gerne

   alle

   alle

   warten

   vente

   schon

   allerede

   eine Weile

   et stykke tid

   Uddybende forklaring

   Bitte fungerer her som en høflig tilladelse, svarende til “det må du gerne”. Som selvstændigt høflighedsord kan Bitte også betyde “vær venlig”, men den faste oversættelse viser tilladelseslæsningen i denne sætning. alle betyder “alle” og er subjektet for warten. Formen er den samme, uanset om den henviser til en gruppe af personer eller ting; her identificerer teksten ikke yderligere, hvem gruppen består af. warten betyder “vente”. Den observerede form er både infinitiv og nutidsform for 1. person flertal og 3. person flertal; med alle er det 3. person flertal: alle warten. Et genbrugeligt eksempel er Wir warten hier. — “Vi venter her.” schon betyder her “allerede” og viser, at ventetiden var begyndt tidligere og fortsætter frem til det relevante tidspunkt. Sammen med en tidsangivelse som eine Weile kan tysk nutid derfor naturligt oversættes med dansk førnutid: “har ventet”. Det er ikke schon, der udtrykker selve ventetiden; det gør warten. eine Weile betyder “et stykke tid”. Weile er et feminint substantiv, og eine er den ubestemte artikel i den form, der står her. Udtrykket angiver en varighed; artiklen betyder ikke i sig selv, at der tælles én bestemt tidsenhed. Et eksempel er Sie bleibt eine Weile. — “Hun bliver et stykke tid.” Samlet står Bitte først som en høflig tilladelse. Derefter er alle subjektet, warten beskriver handlingen, schon markerer at den begyndte tidligere, og eine Weile angiver varigheden. Hele ytringen betyder derfor: “Det må du gerne; alle har ventet et stykke tid.”

6. Ich wollte mich nicht vordrängeln.

   Jeg mente ikke at springe over i køen.

   Ich

   jeg

   wollte

   ville; ønskede

   mich

   mig

   nicht

   ikke

   vordrängeln

   trænge sig foran

   Uddybende forklaring

   Ich er subjektet og betyder “jeg”. Formen er 1. person ental af pronomenet; sammenlign du (“du”) og wir (“vi”). wollte er datidsformen, præteritum, af wollen (“ville/ønske”) for ich. Sammen med infinitiv angiver den her en intention: “jeg ville/mente at …”. Eksempel: Ich wollte helfen. — “Jeg ville gerne hjælpe.” mich er akkusativformen af det refleksive pronomen, der passer til subjektet Ich. Verbet sich vordrängeln bruges refleksivt: personen trænger sig selv foran. Derfor bliver det mich med Ich, men for eksempel Er drängelt sich vor — “Han trænger sig foran.” nicht benægter den efterfølgende handling eller intention. Her betyder det, at taleren ikke havde til hensigt at trænge sig foran; det er ikke en benægtelse af, hvem subjektet er. vordrängeln er infinitiven af det refleksive verbum sich vordrängeln, “at trænge sig foran”. Det kan bruges om at komme foran andre i en kø eller rækkefølge. I en hovedsætning kan den bøjede form være Ich drängle mich vor. — “Jeg trænger mig foran.” Med wollte står infinitiven vordrängeln til sidst. Samlet består sætningen af subjektet Ich, intentionsverbet wollte, det tilsvarende refleksive pronomen mich, benægtelsen nicht og infinitiven vordrängeln: “Jeg mente ikke at springe over i køen.”

7. Das passiert, wenn es hier so voll wird.

   Det sker, når området bliver så fyldt.

   Das

   det

   passiert

   sker

   wenn

   når

   es

   det

   hier

   her

   so

   så

   voll

   fyldt

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Das betyder her "det" og peger på den situation, der omtales; det behøver ikke henvise til et bestemt navneord. Som demonstrativt pronomen kan das også betyde "det dér" eller "det", men den konkrete reference afhænger af sammenhængen. passiert kommer af passieren og er 3. person ental i nutid: "sker". Eksempel: Was passiert? — "Hvad sker der?" wenn indleder en underordnet betingelses- eller tidssætning og betyder her "når". I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst: wenn es voll wird. es er her et upersonligt formelt subjekt i konstruktionen es wird voll; det betyder ikke nødvendigvis en bestemt ting eller person. Det udfylder subjektpladsen, mens situationen beskrives som en tilstand, der opstår. hier betyder "her" og angiver stedet i den aktuelle situation. Eksempel: Hier ist es ruhig. — "Her er der roligt." so betyder her "så" og angiver graden af den følgende egenskab: so voll = "så fyldt". Det er ikke det samme som sehr, der normalt blot betyder "meget". voll er et adjektiv og betyder "fyldt". Her står det prædikativt efter wird, så det beskriver den tilstand, som stedet går over i. Eksempel: Der Raum wird voll. — "Rummet bliver fyldt." wird kommer af werden og er 3. person ental i nutid. werden bruges her som forandringsverbum: noget går over i en ny tilstand. voll wird betyder derfor "bliver fyldt", ikke blot "er fyldt". Sammenlign ist voll — "er fyldt". Sætningen bygges sådan op: Das passiert = "Det sker", og wenn es hier so voll wird = "når det her bliver så fyldt". Hele udsagnet betyder: "Det sker, når området bliver så fyldt." Wenn gør den sidste del til en ledsætning, og derfor står wird til sidst.

8. Ich gehe jetzt ans Ende der Schlange.

   Jeg går nu hen til køens ende.

   Ich

   jeg

   gehe

   går

   jetzt

   nu

   ans

   hen til det

   Ende

   ende

   Schlange

   kø

   Uddybende forklaring

   Ich er 1. person ental af pronomenet ich og betyder den talende. Det står som subjekt for gehe. Sammenlign med du for én tiltalt person og wir for flere, inklusive den talende. gehe er 1. person ental i nutid af verbet gehen (at gå). Formen følger subjektet: ich gehe, mens for eksempel wir gehen. Her beskriver nutiden en bevægelse, der foregår nu. Eksempel: Ich gehe nach Hause. — Jeg går hjem. jetzt betyder nu og placerer handlingen i det aktuelle tidspunkt. Det er et adverbium og ændrer ikke form. ans er den sammentrukne form af an das. Med et bevægelsesverbum som gehen markerer an her retningen hen til et mål, og das hører til det neutrale substantiv Ende. Formen kan derfor genbruges i mønsteret an das → ans. Eksempel: Wir gehen ans Fenster. — Vi går hen til vinduet. Ende er et intetkønssubstantiv og betyder ende. I den faste vending ans Ende er det målet for bevægelsen. Dets grundform er das Ende; efter an ved bevægelse står den bestemte artikel i akkusativ, men for intetkøn er den stadig das, hvilket giver sammentrækningen ans. Eksempel: Am Ende der Straße ist ein Park. — For enden af gaden er der en park. Schlange er et hunkønssubstantiv: die Schlange i ental. I das Ende der Schlange står der Schlange i genitiv og angiver, hvilken ende der menes: køens ende. Ordet Schlange kan i andre sammenhænge også betyde en slange, men den faste oversættelse viser, at betydningen her er en kø. Eksempel: Das Ende der Straße ist nah. — Enden af gaden er nær. Samlet består sætningen af subjektet Ich, bevægelsesverbet gehe, tidsangivelsen jetzt og målet ans Ende der Schlange. Den betyder derfor: Jeg går nu hen til køens ende.