Spørge om den forventede ventetid | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Entschuldigung, wie lange ist die voraussichtliche Wartezeit?

   Undskyld, hvor lang er den forventede ventetid?

   Entschuldigung

   undskyld

   wie lange

   hvor længe; hvor lang

   voraussichtliche

   forventede

   Wartezeit

   ventetid

   Uddybende forklaring

   Entschuldigung betyder her “undskyld” og bruges som en høflig indledning, når man henvender sig til nogen. Ordet hænger sammen med entschuldigen “at undskylde”; som selvstændigt substantiv skrives det med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Entschuldigung, wo ist der Bahnhof? — “Undskyld, hvor er banegården?” wie lange spørger om varighed. Det svarer til “hvor længe?” når man spørger om en handling eller periode, og i denne sætning til “hvor lang?” fordi ventetiden beskrives som lang eller kort. Eksempel: Wie lange dauert es? — “Hvor lang tid tager det?” wie viel spørger derimod typisk om en mængde eller et antal. voraussichtliche betyder her “forventede” eller “anslåede”. Grundformen er adjektivet voraussichtlich “forventet/forudset”. Endelsen -e viser her, at adjektivet står foran det feminine entals-substantiv Wartezeit i nominativ efter den bestemte artikel die: die voraussichtliche Wartezeit. Adjektivet beskriver altså den ventetid, man forventer, ikke nødvendigvis en ventetid, der allerede er fastslået. Eksempel: Die voraussichtliche Dauer beträgt eine Stunde. — “Den forventede varighed er en time.” Wartezeit betyder “ventetid”. Det er et sammensat substantiv med Warte- og Zeit “tid”; i tysk bestemmes sammensatte substantivers køn af sidste led, så Zeit gør ordet hunkøn: die Wartezeit. Eksempel: Die Wartezeit ist kurz. — “Ventetiden er kort.” Hele spørgsmålet samles sådan: Entschuldigung indleder høfligt henvendelsen, wie lange spørger om længden, og die voraussichtliche Wartezeit er den ventetid, hvis længde man spørger til. Derfor betyder sætningen: “Undskyld, hvor lang er den forventede ventetid?” Konstruktionen kan genbruges med andre tidsangivelser, for eksempel Wie lange ist die voraussichtliche Lieferzeit? — “Hvor lang er den forventede leveringstid?”

2. Etwa zehn Minuten, vielleicht etwas länger.

   Omkring ti minutter, måske lidt længere.

   Etwa

   omkring; cirka

   zehn

   ti

   Minuten

   minutter

   vielleicht

   måske

   etwas

   lidt

   länger

   længere

   Uddybende forklaring

   Etwa betyder her “omkring” og gør tidsangivelsen omtrentligt: taleren angiver ikke præcis ti minutter. Det kan genbruges foran tal eller mål: etwa drei Stunden = “omkring tre timer”. zehn er talordet “ti”. Tyske grundtal ændrer normalt ikke form efter køn eller kasus: zehn Minuten, zehn Tage og zehn Personen bruger alle zehn. Minuten er flertal af die Minute (“minut”). Formen Minuten bruges her, fordi der tales om ti minutter. Ental er eine Minute; flertal: zwei Minuten. I den korte tidsangivelse står substantivgruppen uden et udtrykt verbum, fordi den fungerer som et svar på spørgsmålet om ventetid. vielleicht betyder “måske” og markerer usikkerhed om det, der følger. Her gælder usikkerheden især vurderingen af, at tiden kan blive længere. Et genbrugeligt eksempel er Vielleicht kommt er später. = “Måske kommer han senere.” etwas betyder her “lidt” og fungerer som gradsord foran et sammenlignende tillægsord. Det er altså ikke den ubestemte artikel og angiver ikke et bestemt antal. etwas wärmer betyder “lidt varmere”. länger er komparativformen af tillægsordet lang (“lang”): lang – länger – am längsten = “lang – længere – længst”. Formen sammenligner her den mulige varighed med den allerede nævnte omtrentlige varighed; sammenligningsleddet er ikke udtrykt separat. etwas länger betyder derfor “lidt længere”, ikke en selvstændig ny præcis tidsangivelse. Samlet bliver Etwa zehn Minuten til “omkring ti minutter”. Derefter tilføjer vielleicht etwas länger en mulighed for, at varigheden overstiger dette omtrentlige skøn en smule. Hele den elliptiske ytring betyder derfor: “Omkring ti minutter, måske lidt længere.”

3. Ich habe danach noch einen anderen Termin.

   Jeg har en anden aftale bagefter.

   habe

   har

   danach

   bagefter; derefter

   noch

   endnu; derudover

   anderen

   anden

   Termin

   aftale

   Uddybende forklaring

   habe er nutidsformen af haben i 1. person ental: ich habe = »jeg har«. haben bruges her om at have en aftale. Eksempel: Ich habe Zeit. = »Jeg har tid.« danach betyder »bagefter« eller »derefter« og placerer det omtalte efter et tidligere tidspunkt eller en tidligere begivenhed. Her svarer det til »bagefter« i oversættelsen. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form. Eksempel: Danach gehe ich nach Hause. = »Bagefter går jeg hjem.« noch betyder her, sammen med einen anderen Termin, »endnu en« eller »derudover en« og føjer en ekstra aftale til. I andre sammenhænge kan noch for eksempel betyde »stadig« eller »endnu« i betydningen »indtil nu«. Eksempel: Ich brauche noch einen Tag. = »Jeg har brug for endnu en dag.« anderen er en bøjet form af adjektivet andere med stammen ander-, ikke af adverbiet anders. I einen anderen Termin står adjektivet i akkusativ hankøn efter einen, så det får endelsen -en. Formen beskriver Termin, ikke einen. Sammenlign: ein anderer Termin = »en anden aftale« som grundled, men Ich habe einen anderen Termin. = »Jeg har en anden aftale.« Termin er et hankønsord, der her betyder »aftale«, typisk en planlagt tid eller et møde. Grundformen er der Termin; efter haben står det her som akkusativ i forbindelsen einen Termin. Eksempel: Wir haben morgen einen Termin. = »Vi har en aftale i morgen.« Hele sætningen bygges sådan: Ich habe angiver, at taleren har noget; danach placerer det pågældende bagefter; og noch einen anderen Termin tilføjer en anden aftale. Derfor betyder Ich habe danach noch einen anderen Termin. »Jeg har en anden aftale bagefter.«

4. Wenn das zu spät ist, kannst du nach dem Mittagessen wiederkommen.

   Hvis det er for sent, kan du komme tilbage efter frokost.

   Wenn

   hvis

   das

   det

   zu spät

   for sent

   ist

   er

   kannst du

   kan du

   nach

   efter

   Mittagessen

   frokost

   wiederkommen

   komme tilbage

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder her en betingelsessætning og betyder “hvis”. I en tysk wenn-ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst: Wenn das zu spät ist. das betyder her “det”. Det er et pronomen i neutrum; den konkrete reference er ikke fastlagt af den givne sætning. Det skal derfor ikke automatisk forstås som et bestemt navneord i omgivelserne. zu spät betyder “for sent”. spät er grundformen, og später betyder “senere” eller “mere sent”. Her beskriver udtrykket, at tidspunktet ligger for sent. ist er formen af sein (“at være”) for tredje person ental i nutid: ich bin, du bist, er/sie/es ist. Formen passer her til das. Eksempel: Das ist gut. — “Det er godt.” kannst du består af modalverbet können (“at kunne”) i formen kannst for du og pronomenet du (“du”). I et almindeligt hovedsæt står det finitte modalverbum på anden plads, mens det andet verbum står til sidst. Eksempel: Du kannst warten. — “Du kan vente.” nach betyder her “efter” i et tidsudtryk. Ved tidsangivelser bruges nach blandt andet om noget, der sker efter et måltid eller en begivenhed. Det styrer dativ i denne anvendelse. Mittagessen er navneordet “frokost” og har neutrum: das Mittagessen. Efter nach står det her med dativartiklen dem: nach dem Mittagessen — “efter frokosten”. Eksempel: Nach dem Essen gehe ich nach Hause. — “Efter maden går jeg hjem.” wiederkommen betyder “komme tilbage”. Det er et sammensat, separabelt verbum: wieder + kommen. I infinitiv står det samlet efter modalverbet; i en selvstændig finit sætning kan det skilles: Du kommst wieder. — “Du kommer tilbage.” Hele strukturen er: Wenn ... ist, kannst du ... wiederkommen. Betingelsen er “Hvis det er for sent”, og hovedsætningen siger “kan du komme tilbage efter frokosten”. Den faste danske oversættelse gengiver dermed, at personen har mulighed for at komme tilbage på dette tidspunkt.

5. Würde ich meinen Platz behalten, wenn ich später wiederkomme?

   Ville jeg beholde min plads, hvis jeg kom tilbage senere?

   Würde ich

   ville jeg

   meinen

   min

   Platz

   plads

   behalten

   beholde

   wenn

   hvis

   später

   senere

   wiederkomme

   kommer tilbage

   Uddybende forklaring

   Würde ich kombinerer konjunktiv II-formen würde med subjektet ich. Sammen med infinitiven behalten danner det et spørgsmål om en mulig eller betinget situation: “ville jeg beholde …?” Mønstret kan genbruges som Würde ich + infinitiv ...?. meinen betyder her “min” og står foran Platz. Det er possessivformen af mein i akkusativ maskulinum singularis, fordi Platz er direkte objekt for behalten. Formen følger altså både ejeren (ich) og det grammatiske køn, tal og kasus for det følgende substantiv. Sammenlign nominativ maskulinum mein Platz med akkusativ maskulinum meinen Platz. Platz betyder “plads” i denne sammenhæng. Det er et maskulint substantiv: der Platz; efter mein i denne objektfunktion bliver det meinen Platz. behalten er infinitiven “beholde”. Den står efter würde; derfor er det würde, der er bøjet, mens hovedverbet bliver stående i infinitiv. Et nyttigt bøjningsmønster er behalten – ich behalte – ich behielt – behalten (participium). Her betyder formen at beholde noget, altså fortsat have det i stedet for at miste eller give afkald på det. wenn indleder den betingende bisætning “hvis …”. I en tysk wenn-bisætning står det bøjede verbum til sidst. Mønstret er wenn + subjekt + øvrige led + finit verbum. später betyder “senere”. Det er sammenligningsformen af spät (“sen”), men bruges her som et tidsadverbium med betydningen på et senere tidspunkt. Den almindelige formkæde er spät – später – am spätesten; i denne sætning er kun den tidslige betydning relevant. wiederkomme betyder “komme tilbage”. Det er første person singularis af wiederkommen i den underordnede sætning: ich komme wieder i en hovedsætning, men wenn ich später wiederkomme med verbet til sidst i bisætningen. wieder udtrykker, at handlingen sker igen eller tilbage, men i den observerede form er det samlet i verbet wiederkommen. Samlet spørger Würde ich meinen Platz behalten om, hvorvidt taleren ville kunne beholde sin plads. wenn ich später wiederkomme angiver betingelsen: hvis taleren kommer tilbage senere. Hele meningen er derfor: “Ville jeg beholde min plads, hvis jeg kom tilbage senere?”

6. Dann müsstest du nach dem Mittagessen ein neues Ticket nehmen.

   Så skulle du tage en ny billet efter frokost.

   Dann

   så

   müsstest du

   skulle du

   nach

   efter

   Mittagessen

   frokost

   neues

   nyt

   Ticket

   billet

   nehmen

   tage

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og viser resultatet eller det næste trin. Et nyttigt mønster er Wenn ..., dann ... = “Hvis ..., så ...”. I denne sætning står Dann først og peger på den følgende konsekvens. müsstest du består af müssen (“skulle/være nødt til”) i konjunktiv II, müsstest, plus pronomenet du (“du”). Formen müsstest er 2. person ental: du musst er den almindelige nutidsform, mens du müsstest udtrykker en betinget eller tænkt nødvendighed. Her betyder det, at du så skulle tage en ny billet; det er ikke en direkte befaling. Sammenlign: Du musst warten. = “Du skal vente.” og Du müsstest warten. = “Du skulle være nødt til at vente.” nach betyder “efter”, når det angiver tidspunktet for noget, der sker senere. Ved tidsangivelse står nach her sammen med dem Mittagessen: nach dem Mittagessen = “efter frokosten”. nach bruges også i andre mønstre, blandt andet om retning, men betydningen her er tidsmæssig. Mittagessen er et intetkønsord og betyder “frokost”. Det kan både betegne måltidet og, i andre sammenhænge, selve det at spise frokost. Efter præpositionen nach står det her som dem Mittagessen; dem er den form, der markerer dativ for dette intetkønsord. neues betyder her “nyt”. Adjektivets grundform er neu; neues er en bøjet form, der passer til Ticket i denne navneordsgruppe. ein neues Ticket betyder “en ny billet”. Formen neues siger ikke i sig selv noget om flertal; den står her sammen med entalsordet Ticket og det ubestemte kendeord ein. Ticket betyder “billet” og er et intetkønsord på tysk: das Ticket. I denne sætning står det i ental efter ein neues. Et almindeligt alternativt ord i nogle sammenhænge er Fahrkarte, men det er et andet ord, ikke en bøjningsform af Ticket. nehmen betyder “tage”. Det er grundformen efter müsstest, fordi et modalverbum normalt forbindes med et andet verbum i infinitiv: du müsstest ... nehmen. Et nyttigt eksempel er Du musst den Bus nehmen. — “Du skal tage bussen.” Samlet bliver strukturen Dann + müsstest du + nach dem Mittagessen + ein neues Ticket nehmen: “Så skulle du tage en ny billet efter frokost.” Den betingede nødvendighed kommer fra müsstest, tidspunktet fra nach dem Mittagessen, og handlingen fra infinitiven nehmen.

7. Dann warte ich erst einmal, weil ich schon hier bin.

   Så venter jeg indtil videre, fordi jeg allerede er her.

   Dann

   så

   warte

   venter

   erst einmal

   indtil videre

   weil

   fordi

   schon

   allerede

   hier

   her

   bin

   er

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og knytter udsagnet til det, der går forud: “Så venter jeg …”. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge, men her er det en overgang til talerens beslutning. warte er nutidsformen af warten med subjektet ich: “jeg venter”. I en tysk hovedsætning står det bøjede verbum på anden plads: Dann warte ich .... Eksempel: Ich warte hier. — “Jeg venter her.” erst einmal er en fast, mildt afgrænsende vending, der her betyder “indtil videre” eller “i første omgang”. Den fremstiller ventningen som den foreløbige handling uden at fastslå, hvor længe den varer. weil betyder “fordi” og indleder en ledsætning, der angiver grunden. I en weil-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Derfor kommer bin efter hier i weil ich schon hier bin. schon betyder her “allerede”. Det viser, at situationen — at være her — er indtruffet på det relevante tidspunkt. Det er ikke det samme som noch (“stadig/endnu”), selv om begge ord kan bruges om tid. hier betyder “her”, altså på det sted, som taleren henviser til. Ordet angiver stedet, men fastlægger ikke alene, hvad stedet konkret er. bin er første person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin — “jeg er”. Formen bin bruges sammen med ich; andre subjekter har andre former, for eksempel du bist — “du er”. I denne sætning beskriver bin en aktuel tilstedeværelse. Samlet består udsagnet af hovedsætningen Dann warte ich erst einmal — “Så venter jeg indtil videre” — og årsagsledsætningen weil ich schon hier bin — “fordi jeg allerede er her”. Tysk placerer altså bin til sidst i ledsætningen, mens den danske oversættelse følger dansk ordstilling: “Så venter jeg indtil videre, fordi jeg allerede er her.”

8. Bitte achte auf den Bildschirm.

   Hold øje med skærmen, tak.

   Bitte

   venligst

   achte auf

   hold øje med

   Bildschirm

   skærm

   Uddybende forklaring

   Bitte gør opfordringen høflig og betyder her “venligst”. Det kan stå først i en anmodning: Bitte warte. = “Vent venligst.” achte auf kommer af verbet achten auf og betyder her “holde øje med” eller “være opmærksom på”. Formen achte er imperativ til én person i du-formen. Konstruktionen er auf etwas achten; præpositionen auf styrer her akkusativ. Eksempel: Achte auf den Verkehr. = “Hold øje med trafikken.” Bildschirm betyder “skærm”. Det er et hankønsord: der Bildschirm i grundform. I den faste vending står det som den Bildschirm, fordi den bestemte hankønsartikel får akkusativformen den efter auf i denne betydning. Eksempel: Der Bildschirm ist hell. = “Skærmen er lys.” Samlet består ytringen af den høflige markør Bitte, imperativen achte med konstruktionen auf + akkusativ og genstanden den Bildschirm: “Hold øje med skærmen, tak.”