At få nogen til at holde ens plads i køen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kannst du mir kurz einen Gefallen tun?

   Kan du gøre mig en hurtig tjeneste?

   Kannst du

   kan du

   mir

   mig

   kurz

   kort; hurtigt

   einen Gefallen

   en tjeneste

   tun

   gøre

   Uddybende forklaring

   Kannst du består af können i 2. person ental, du, og omvendt ordstilling i et ja/nej-spørgsmål. können betyder her “kunne” og fungerer som modalverbum; derfor står det bøjede verbum først, mens hovedverbet kommer til sidst i infinitiv. Sammenlign: Du kannst helfen. = “Du kan hjælpe.” mir er dativformen af 1. persons entalspronomenet ich (“jeg”). I konstruktionen jemandem einen Gefallen tun markerer dativ den person, som tjenesten gøres for: mir = “mig”. kurz betyder her “kortvarigt” eller mere naturligt “hurtigt”. Det beskriver måden eller den korte varighed af handlingen, ikke størrelsen på en tjeneste. Som adjektiv kan kurz også stå foran et substantiv, fx ein kurzer Brief = “et kort brev”; i denne sætning bruges det adverbielt. einen Gefallen er den faste del af udtrykket jemandem einen Gefallen tun, “at gøre nogen en tjeneste”. Gefallen er et hankønsord: grundformen er der Gefallen, og efter dette verbum står det her i akkusativ, derfor einen Gefallen. einen angiver her grammatisk køn og kasus i en ubestemt nominalgruppe; det betyder ikke i sig selv tallet én. tun betyder “gøre”. Grundformen er tun, og den står som infinitiv, fordi den ledsages af modalverbet können. I udtrykket jemandem einen Gefallen tun får tun den idiomatiske betydning “gøre nogen en tjeneste”, snarere end blot en uspecificeret handling. Samlet følger sætningen mønstret Kannst du + dativperson + adverbium + einen Gefallen tun?. Den betyder: “Kan du gøre mig en hurtig tjeneste?” Spørgsmålet beder høfligt om, at den anden person gør en tjeneste for taleren.

2. Was brauchst du?

   Hvad har du brug for?

   Was

   hvad

   brauchst

   har brug for

   du

   du

   Uddybende forklaring

   Was betyder her “hvad” og spørger efter det, som personen har brug for. Det står først, fordi spørgeordet er flyttet frem i spørgsmålet; det fungerer som objekt til brauchst. Eksempel: Was liest du? — “Hvad læser du?” brauchst kommer fra verbet brauchen, “at have brug for”. Formen er nutid, 2. person ental sammen med du: ich brauche, du brauchst, er/sie/es braucht. I denne sætning mangler der ikke et separat objekt efter verbet, fordi Was allerede er det spørgende objekt. Eksempel: Ich brauche Hilfe. — “Jeg har brug for hjælp.” du betyder “du” og er den uformelle entalsform for den person, der tiltales. Her står du efter verbet, fordi tyske ja/nej-spørgsmål og spørgsmål med et spørgeord typisk har det bøjede verbum før subjektet: Was brauchst du?. Formen du ændres ikke efter verbet i dette eksempel. Samlet består spørgsmålet af spørgeordet Was, verbet brauchst og subjektet du: “Hvad har du brug for?” Det er et direkte, almindeligt spørgsmål om den ting eller hjælp, den anden person behøver.

3. Kannst du meinen Platz freihalten, während ich auf die Toilette gehe?

   Kan du holde min plads, mens jeg går på toilettet?

   Kannst du

   kan du

   meinen

   min

   Platz

   plads

   freihalten

   holde fri

   während

   mens

   ich

   jeg

   auf die Toilette

   på toilettet

   gehe

   går

   Uddybende forklaring

   Kannst du: können betyder her “at kunne” i betydningen “at være i stand til”. Formen kannst er nutid, 2. person ental, sammen med du. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Kannst du warten? — “Kan du vente?” meinen: Dette er possessivformen af mein — “min” — foran Platz. Formen er maskulin akkusativ ental, fordi Platz er direkte objekt for freihalten: meinen Platz. Possessiver bøjes efter det navneord, de står til: mein Platz (nominativ), men meinen Platz (akkusativ). Det er mein, ikke Platz, der bærer denne form. Platz: Platz betyder her en plads eller et sted, som taleren vil beholde. Flertalsformen er Plätze. Eksempel: Hier ist noch ein Platz frei. — “Der er stadig en ledig plads her.” freihalten: Det sammensatte verbum betyder “holde fri” eller “reservere”. Det består af frei + halten; grundformen er freihalten. Efter modalverbet kannst står det i infinitiv: Kannst du meinen Platz freihalten? I en hovedsætning uden modal kan det skiltes: Ich halte den Platz frei. — “Jeg holder pladsen fri.” während: während indleder her en ledsætning med betydningen “mens”. I denne brug står det bøjede verbum til sidst i ledsætningen. Det kan genbruges sådan: Während ich warte, liest er. — “Mens jeg venter, læser han.” ich: ich er 1. person ental, “jeg”. Det er subjektet i ledsætningen og viser, hvem der udfører handlingen gehe. auf die Toilette: Udtrykket betyder “på toilettet” og bruges med bevægelse hen til toilettet. Her er die Toilette akkusativ efter auf, fordi der er retning, ikke blot placering. Sammenlign Ich bin auf der Toilette. — “Jeg er på toilettet,” hvor der Toilette markerer placering. gehe: Dette er nutidsformen af gehen, “at gå”, for ich: ich gehe. I ledsætningen står den til sidst på grund af während: während ich auf die Toilette gehe. Eksempel: Ich gehe nach Hause. — “Jeg går hjem.” Samlet bliver strukturen: Kannst du + objektet meinen Platz + infinitiven freihalten — “Kan du holde min plads fri?” Derefter tilføjes tidsledsætningen während ich auf die Toilette gehe — “mens jeg går på toilettet”. Hele ytringen er derfor en høflig anmodning om, at modtageren holder talerens plads, mens taleren går på toilettet.

4. Das kann ich, aber komm bitte schnell zurück, wenn es in der Schlange weitergeht.

   Det kan jeg godt, men kom hurtigt tilbage, hvis køen begynder at bevæge sig.

   Das

   det

   kann ich

   kan jeg

   komm

   kom

   bitte

   venligst

   schnell

   hurtigt

   zurück

   tilbage

   wenn

   hvis

   Schlange

   kø

   weitergeht

   bevæger sig videre

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og peger på noget, der allerede er forstået i situationen. Som tysk pronomen har det neutrum-form; formen fortæller ikke i sig selv præcist, hvad referencen er. kann ich består af kann, nutidsformen af modalverbet können, og subjektet ich. kann betyder her, at taleren er i stand til eller indvilliger i at gøre det, som samtalen allerede har gjort forståeligt. På tysk kan den egentlige handling udelades efter et modalverbum, når den kan udledes af konteksten. I sammenhængen svarer helheden derfor til “det kan jeg godt”. komm er bydeformen til én person i du-form af kommen (“komme”). Den bruges her som en direkte, men med bitte venligt formuleret opfordring. zurück betyder “tilbage”. Sammen danner de den genanvendelige opfordring komm zurück — “kom tilbage”. bitte betyder “venligst” eller “please” og gør opfordringen høfligere. Det ændrer ikke selve handlingen, som udtrykkes af komm ... zurück. schnell betyder “hurtigt”. Her beskriver det, hvordan personen skal komme tilbage. Adjektivet kan også stå før et substantiv med bøjet form, men i denne sætning fungerer det som adverbial beskrivelse af handlingen: “kom hurtigt”. wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder her “hvis”. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst, som i wenn es ... weitergeht. Schlange betyder her “kø”. Det er et feminint substantiv; efter in bruges her der, fordi køen opfattes som et sted, man befinder sig i, ikke som en bevægelse ind i et sted. in der Schlange betyder derfor “i køen”. weitergeht er 3. person ental i nutid af det adskillelige verbum weitergehen (“gå videre”, “fortsætte”). Dets subjekt er es, og i ledsætningen står den samlede bøjede form til sidst. Her betyder det, at køen begynder at bevæge sig videre. Et nyttigt mønster er: Die Arbeit geht weiter — “Arbejdet fortsætter.” Samlet består ytringen af først en bekræftelse, Das kann ich, og derefter en opfordring: aber komm bitte schnell zurück. Betingelsesledsætningen wenn es in der Schlange weitergeht angiver, hvornår personen skal komme tilbage. Hele betydningen er: “Det kan jeg godt, men kom hurtigt tilbage, hvis køen begynder at bevæge sig videre.”

5. Ich bin gleich zurück.

   Jeg er tilbage lige om lidt.

   Ich

   jeg

   bin

   er

   gleich

   lige om lidt

   zurück

   tilbage

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er første persons entalspronomenet, altså den talende. Det står som subjekt i sætningen. Sammenlign med du (“du”), når man taler til én anden person. bin er nutidsformen af sein (“at være”) i første person ental: ich bin = “jeg er”. Formen bin bruges med ich; andre personer har andre former, for eksempel du bist = “du er”. gleich betyder her “lige om lidt” eller “snart”. Det angiver, at noget forventes at ske kort efter taletidspunktet. I andre sammenhænge kan gleich også betyde “samme” eller “ens”, men den betydning passer ikke her. zurück betyder “tilbage”. Det er et adverbium, som angiver bevægelse eller en tilstand tilbage mod et tidligere sted eller en tidligere situation. Sammen med et verbum kan det danne et genanvendeligt mønster, for eksempel zurückkommen (“komme tilbage”) eller zurückgehen (“gå tilbage”). Her står zurück separat efter bin, fordi hele udtrykket bin ... zurück beskriver, at taleren er tilbage. Samlet består Ich bin gleich zurück af subjektet Ich, verbet bin, tidsangivelsen gleich og sted-/retningsangivelsen zurück. Det betyder derfor: “Jeg er tilbage lige om lidt.” Sætningen er en kort, almindelig måde at sige, at taleren snart vender tilbage.

6. Wenn sich die Schlange bewegt, rücke ich vor und halte deinen Platz frei.

   Hvis køen bevæger sig, rykker jeg frem og holder din plads fri.

   Wenn

   hvis

   sich

   sig

   Schlange

   kø

   bewegt

   bevæger sig

   rücke … vor

   rykker frem

   halte

   holder

   deinen

   din

   Platz

   plads

   frei

   fri

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder her en ledsætning med betingelsen eller tidspunktet: “hvis/når”. I en tysk wenn-ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønster: Wenn + subjekt + ... + verbum, fx Wenn ich Zeit habe, ... — “Hvis jeg har tid, ...”. sich bewegt kommer fra sich bewegen, “at bevæge sig”. bewegt er 3. person ental i nutid, fordi subjektet die Schlange er ental. sich er det refleksive pronomen, som hører til subjektet her; sammen betyder konstruktionen “bevæger sig”. I denne sætning betyder Schlange ifølge den faste oversættelse “kø”, ikke en slange. Eksempel: Der Bus bewegt sich. — “Bussen bevæger sig.” Schlange er et feminint substantiv: die Schlange; flertallet er die Schlangen. Substantivet kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her er betydningen “kø”. rücke ... vor er det adskillelige verbum vorrücken, “at rykke frem”. Formen rücke er 1. person ental i nutid: ich rücke vor. I en hovedsætning skilles vor fra verbet og står sidst i verbaldelen. Eksempel: Ich rücke langsam vor. — “Jeg rykker langsomt frem.” halte kommer fra halten, “at holde”. halte er 1. person ental i nutid: ich halte. Her forbindes det med frei, så etwas frei halten betyder “at holde noget frit/ledig”. deinen betyder her “din” og står foran Platz. Formen viser, at den besiddede ting er hankøn ental i akkusativ: deinen Platz. Sammenlign nominativ dein Platz med akkusativ Ich sehe deinen Platz. Det er dein, ikke Platz, der har den viste bøjningsform. Platz betyder “plads” og er et hankønsord: der Platz. I udtrykket deinen Platz er det det direkte objekt for halte. frei betyder “fri” eller “ledig”. Her står adjektivet efter halten som en prædikativ del og får derfor ingen endelse: den Platz frei halten. Eksempel: Ich halte den Sitz frei. — “Jeg holder sædet ledigt.” Hele strukturen er Wenn sich die Schlange bewegt, rücke ich vor und halte deinen Platz frei. Først angives betingelsen eller tidspunktet: “Hvis/når køen bevæger sig”. Derefter beskriver rücke ich vor talerens handling, og und halte deinen Platz frei tilføjer den samordnede handling: taleren rykker frem og holder den anden persons plads ledig. Den faste betydning er derfor: “Hvis køen bevæger sig, rykker jeg frem og holder din plads fri.”

7. Danke. Ich beeile mich und komme direkt zurück.

   Tak. Jeg skynder mig og kommer direkte tilbage.

   Danke

   Tak

   beeile mich

   skynder mig

   direkt

   direkte

   komme … zurück

   kommer tilbage

   Uddybende forklaring

   Danke er en selvstændig takkeform, svarende til dansk »tak«. Den hænger sammen med verbet danken (at takke), men i denne ytring står den alene som en kort høflig replik. Ich beeile mich betyder her »jeg skynder mig«. beeilen bruges refleksivt: sich beeilen = at skynde sig. beeile er nutid, 1. person ental, og subjektet er ich; mich er det refleksive pronomen for samme person i akkusativ. Eksempel: Ich beeile mich. — »Jeg skynder mig.« direkt er et adverbium og beskriver her måden eller forløbet: »direkte«. Det ændres ikke efter person eller tal. Sammen med den følgende bevægelse præciserer det, at personen kommer tilbage direkte. komme ... zurück svarer her til »kommer tilbage«. Det er det delelige verb zurückkommen: i den anden, sideordnede hovedsætning står den bøjede del komme først efter und, mens præfikset zurück står sidst. komme er nutid, 1. person ental, med ich som underforstået subjekt fra den foregående del. Eksempel: Ich komme morgen zurück. — »Jeg kommer tilbage i morgen.« Samlet består ytringen af en tak og to handlinger med samme underforståede subjekt: Personen takker, siger at vedkommende skynder sig, og siger derefter, at vedkommende kommer direkte tilbage. De to handlinger forbindes med und: Ich beeile mich und komme direkt zurück.