Tjek af rejsedokumenter | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kannst du mir helfen, die Reisedokumente zu prüfen, bevor wir losfahren?

   Kan du hjælpe mig med at tjekke rejsedokumenterne, før vi tager af sted?

   Kannst du

   kan du

   mir

   mig

   helfen

   hjælpe

   Reisedokumente

   rejsedokumenter

   zu prüfen

   at tjekke

   bevor

   før

   wir

   vi

   losfahren

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Kannst du er en genanvendelig måde at stille et uformelt spørgsmål med modalverbet können (»kunne«). Her står kannst i 2. person ental, fordi subjektet er du; i et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verb først: Kannst du ...? Sammenlign: Kannst du kommen? — »Kan du komme?« mir er dativformen af 1. person ental, ich (»jeg«), og betyder her »mig«. Ved helfen står den person, der får hjælp, normalt i dativ: Du hilfst mir. — »Du hjælper mig.« Dativformen for 2. person ental er derimod dir (»dig«). helfen er infinitiven »at hjælpe«. Efter modalverbet können står det andet verb i infinitiv uden zu: Kannst du mir helfen? Den faste kombination jemandem helfen viser samtidig, at modtageren af hjælpen står i dativ. Reisedokumente er flertalsformen af das Reisedokument, »rejsedokument«. Sammensætningen består af Reise (rejse) og Dokument (dokument), men den bruges som ét tysk substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav. I den givne sætning handler flertallet om rejsedokumenterne generelt; den efterfølgende kontekst nævner blandt andet pas og boardingkort som dokumenter, man kan begynde med. zu prüfen betyder »at tjekke« eller »at kontrollere«. prüfen er infinitivens grundform, og zu markerer her en zu-infinitiv. Efter helfen kan man bruge konstruktionen jemandem helfen, etwas zu tun: Sie hilft mir, den Text zu prüfen. — »Hun hjælper mig med at tjekke teksten.« bevor betyder »før« og indleder en underordnet tidsledsætning. I en sådan tysk ledsætning står det bøjede verb normalt til sidst. Derfor står losfahren efter subjektet wir i denne del, mens hele ledsætningen betyder »før vi tager af sted«. wir er 1. person flertal af pronomenet »vi«. Formen angiver tal og person, men teksten identificerer ikke yderligere, hvem der er med i dette »vi«. Den samme form bruges som subjekt i andre nutidskonstruktioner, for eksempel Wir prüfen die Dokumente. — »Vi tjekker dokumenterne.« losfahren betyder »at tage af sted« eller »at køre af sted«. Det er et separabelt tysk verb: i infinitiven står det samlet som losfahren, mens det i en almindelig hovedsætning kan deles, for eksempel Wir fahren morgen los. — »Vi tager af sted i morgen.« I ledsætningen efter bevor står den bøjede form losfahren samlet til sidst: bevor wir losfahren. Her er losfahren altså en finit nutidsform i 1. person flertal, ikke en infinitiv. Samlet består spørgsmålet af spørgsmålsmønstret Kannst du ...?, dativpersonen mir, verbet helfen, det, der skal tjekkes, die Reisedokumente zu prüfen, og tidsledsætningen bevor wir losfahren. Det giver betydningen: »Kan du hjælpe mig med at tjekke rejsedokumenterne, før vi tager af sted?«

2. Fangen wir mit deinem Pass und deiner Bordkarte an.

   Lad os begynde med dit pas og dit boardingkort.

   Fangen … an

   lad os begynde

   mit

   med

   deinem

   dit

   Pass

   pas

   deiner

   dit

   Bordkarte

   boardingkort

   Uddybende forklaring

   Fangen … an: Her er Fangen wir an en genkendelig måde at foreslå “lad os begynde” på. Verbet er det adskillelige anfangen (“begynde”): i denne form står Fangen først, mens præfikset an står til sidst. wir er subjektet “vi”. Mønstret kan genbruges: Fangen wir mit X an. = “Lad os begynde med X.” Eksempel: Fangen wir mit der Übung an. — “Lad os begynde med øvelsen.” mit: betyder “med” og styrer dativ på det følgende navneordsled. Det beskriver her, hvad man begynder med; det er ikke en del af verbet anfangen. deinem: betyder “dit” her foran Pass. Det er dativ ental af ejestedordet dein (“din/dit”), og formen viser maskulinum i dativ ental, fordi Pass er maskulint: der Pass. Sammenlign dein Pass i nominativ med mit deinem Pass efter mit. Pass: betyder “pas”. Det er et maskulint navneord: der Pass; i flertal er det die Pässe. Eksempel: Mein Pass ist in der Tasche. — “Mit pas er i tasken.” deiner: betyder også “dit” her, men formen er anderledes, fordi Bordkarte er femininum og står i dativ efter mit: die Bordkarte → mit deiner Bordkarte. Ejestedordet er stadig dein; deiner er den form, der passer til femininum i dativ ental. Sammenlign: mit deinem Pass, men mit deiner Bordkarte. Bordkarte: betyder “boardingkort”. Det er et feminint navneord: die Bordkarte; derfor står det sammen med deiner efter mit. Eksempel: Ich habe meine Bordkarte. — “Jeg har mit boardingkort.” Samlet bygges sætningen således: Fangen wir … an giver forslaget “lad os begynde”, og mit deinem Pass und deiner Bordkarte angiver de to ting, man begynder med. Hele betydningen er derfor: “Lad os begynde med dit pas og dit boardingkort.”

3. Mein Pass ist in der Innentasche.

   Mit pas er i den indvendige lomme.

   Mein

   min

   Pass

   pas

   ist

   er

   in der

   i den

   Innentasche

   indvendige lomme

   Uddybende forklaring

   Mein betyder her “min” og står foran Pass, fordi taleren ejer eller identificerer passet som sit. Det er den possessive form, der passer til et maskulint entalssubstantiv i nominativ: mein Pass. Sammenlign med meine Bordkarte for et feminint substantiv i ental. Pass betyder “pas”. Det er et maskulint substantiv: der Pass; i denne sætning er det subjektet, altså det, der befinder sig et bestemt sted. Et nyttigt eksempel er: Mein Pass ist hier. — “Mit pas er her.” ist er formen af sein (“at være”) for tredje person ental. Her forbinder den subjektet Mein Pass med dets placering. Formen sein bruges som grundform, mens ist bruges med et entals-subjekt som der Pass. in der betyder her “i den”. Ved en fast placering, ikke en bevægelse ind i noget, står in med dativ. der er her dativformen af den bestemte artikel for et feminint entalssubstantiv. Ved bevægelse ind i lommen ville man i stedet kunne sige in die Innentasche — “ind i den indvendige lomme”. Innentasche betyder “indvendig lomme”. Det er et feminint substantiv: die Innentasche. Ordet er sammensat af innen (“inde/indvendig”) og Tasche (“taske” eller “lomme”); kønnet følger det sidste led, Tasche, og derfor hedder det die Innentasche. Samlet bliver strukturen Mein Pass ist in der Innentasche: “Mit pas er i den indvendige lomme.” Mein Pass er subjektet, ist udtrykker placering som en tilstand, og in der Innentasche angiver, hvor passet befinder sig. Som en genbrugelig model kan man sige Mein [ting] ist in der [beholder eller placering], når man beskriver, hvor en bestemt ting er.

4. Hast du auch die Hotelreservierung bestätigt?

   Bekræftede du også hotelreservationen?

   Hast du

   har du

   auch

   også

   Hotelreservierung

   hotelreservation

   bestätigt

   bekræftet

   Uddybende forklaring

   Hast du består af hast, 2. person ental af haben (at have), og du (du). I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Hast du ...? betyder »Har du ...?«. Her fungerer hast som hjælpeverbum sammen med bestätigt i perfektum. auch betyder »også«. Det føjer denne handling til noget andet, der allerede er relevant, uden at ændre aktøren eller selve handlingen. Hotelreservierung betyder »hotelreservation«. Det er et sammensat navneord af Hotel og Reservierung. Tyske navneord skrives med stort begyndelsesbogstav. I die Hotelreservierung er navneordet feminint og står her i ental. Fordi det er genstand for bestätigt, står navneordsgruppen i akkusativ. Formen die alene viser dog ikke forskellen mellem femininum nominativ og akkusativ; syntaksen viser dens rolle her. bestätigt er perfektum participium af bestätigen (at bekræfte). Sammen med haben danner det perfektum: du hast bestätigt = »du har bekræftet«. Den danske oversættelse bruger præteritum »bekræftede«, men den tyske form er en konstruktion med hjælpeverbum og participium. Sætningen samles sådan: Hast du laver et ja/nej-spørgsmål med du som aktør; auch betyder »også«; die Hotelreservierung er det, der bekræftes; og bestätigt fuldender perfektumskonstruktionen. Derfor betyder hele spørgsmålet: »Bekræftede du også hotelreservationen?«

5. Die Bestätigungs-E-Mail ist auf meinem Handy gespeichert.

   Bekræftelsesmailen er gemt på min telefon.

   Die

   den

   Bestätigungs-E-Mail

   bekræftelsesmail

   ist

   er

   auf

   på

   meinem

   min

   Handy

   telefon

   gespeichert

   gemt

   Uddybende forklaring

   Die Bestätigungs-E-Mail betyder her “bekræftelsesmailen”. Bestätigungs-E-Mail er et sammensat substantiv: Bestätigung er “bekræftelse”, og E-Mail er “mail/e-mail”. Det observerede die viser her bestemthed og passer til substantivets feminine køn i ental. Eksempel: Die E-Mail ist wichtig. — “E-mailen er vigtig.” ist er entalsformen i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her forbinder den subjektet med dets tilstand eller placering. Eksempel: Das Dokument ist hier. — “Dokumentet er her.” auf betyder her “på” og bruges med den valgte placering. Ved en fast placering står auf typisk med dativ; ved bevægelse hen til en overflade eller et sted står det ofte med akkusativ. Eksempel: Das Buch liegt auf dem Tisch. — “Bogen ligger på bordet.” meinem betyder her “min” foran Handy. Det er dativformen af det possessive ord mein; Handy er intetkøn i ental, så dativformen bliver meinem. Possessive ord bøjes altså efter det navneord og den kasus, de står sammen med, ikke efter ejeren. Eksempel: Ich vertraue meinem Freund. — “Jeg stoler på min ven.” Handy betyder på tysk “mobiltelefon” eller “mobil”. Det er et intetkønsord: das Handy. I denne sætning står det i dativ efter den lokale brug af auf. Eksempel: Mein Handy ist neu. — “Min mobiltelefon er ny.” gespeichert betyder “gemt” her. Det er formen af verbet speichern (“at gemme”) og er et perfektum participium. Sammen med ist beskriver det en gemt tilstand: noget befinder sig allerede gemt et sted. Eksempel: Die Datei ist gespeichert. — “Filen er gemt.” Hele strukturen er Die Bestätigungs-E-Mail ist auf meinem Handy gespeichert: subjektet er “bekræftelsesmailen”, ist ... gespeichert beskriver dens tilstand, og auf meinem Handy angiver placeringen. Derfor bliver den samlede betydning: “Bekræftelsesmailen er gemt på min telefon.”

6. Hast du eine ausgedruckte Kopie, falls dein Handy leer ist?

   Har du en udskrevet kopi, hvis din telefon løber tør for strøm?

   Hast du

   har du

   ausgedruckte

   udskrevet

   Kopie

   kopi

   falls

   hvis

   dein

   din

   Handy

   mobiltelefon

   leer

   tom

   Uddybende forklaring

   Hast du er et spørgsmål i 2. person ental af haben (at have): du hast bliver til Hast du ...?, når verbet står først i et ja/nej-spørgsmål. Her spørges der konkret, om du har noget. ausgedruckte betyder her, at kopien allerede findes på papir. Det er den bøjede adjektivform af ausgedruckt, som hænger sammen med verbet ausdrucken (at printe/udskrive). I eine ausgedruckte Kopie står adjektivet foran et hunkønsord i akkusativ efter eine, derfor ender det på -e. Eksempel: ein ausgedrucktes Ticket = en udskrevet billet. Kopie er et hunkønsord: die Kopie. I denne sætning er det genstanden for haben, så det står i akkusativ: eine Kopie. Den bestemte form er die Kopie, og flertal er die Kopien. falls indleder en betingelsesledsætning og betyder hvis eller i tilfælde af at. Det gør situationen med telefonen til en mulig omstændighed, som kopien kan være nyttig i. I en tysk ledsætning efter falls står det bøjede verb normalt til sidst. dein er ejestedordet for du: dein = din/dit. Formen her er dein, fordi den bestemmer det neutrale ord Handy i nominativ: dein Handy. Formen ændres efter det bestemte navneords køn, tal og kasus, for eksempel deine Kopie, men dein Handy. Handy er et tysk neutrumord: das Handy. Det betyder mobiltelefon. I konteksten er det telefonens strøm, der er relevant, ikke at telefonen fysisk mangler indhold. Flertal er Handys. leer er et prædikativt adjektiv efter ist og beskriver telefonens tilstand: den er tom, her i betydningen løbet tør for strøm. I dein Handy leer ist står ist sidst, fordi falls har indledt ledsætningen. leer bøjes ikke her, fordi det står efter verbet som prædikativ. Sætningen bygges sådan: Hast du spørger, om personen har noget; eine ausgedruckte Kopie er den konkrete kopi på papir; falls dein Handy leer ist angiver betingelsen, at mobiltelefonen er løbet tør for strøm. Samlet betyder den: Personen bliver spurgt, om vedkommende har en udskrevet kopi, hvis telefonen ikke længere har strøm.

7. Ich habe eine ausgedruckt und in den Ordner gelegt.

   Jeg printede en og lagde den i mappen.

   Ich habe

   jeg har

   eine

   en

   ausgedruckt

   printet

   in

   i

   Ordner

   mappe

   gelegt

   lagt

   Uddybende forklaring

   Ich habe består af stedordet Ich (jeg) og hjælpeverbet habe, første person ental af haben. Her indleder habe perfektum sammen med de efterfølgende perfektumformer. Mønstret kan genbruges som Ich habe + perfektum participium: Ich habe gearbeitet betyder „Jeg har arbejdet“. eine er den feminine akkusativform af den ubestemte artikel og står her selvstændigt, fordi det efterfølgende navneord er udeladt. Den foregående kontekst gør Kopie (kopi) til den relevante underforståede genstand: eine [Kopie]. eine angiver ikke i sig selv et bestemt antal som en særskilt oplysning; den markerer her den grammatiske form for den underforståede feminine genstand. ausgedruckt er perfektum participium af ausdrucken (at printe/udskrive). I denne sætning er det den første handling, der udføres på den underforståede kopi. Verbet er et trennbares Verb: ausdrucken har stammen druck med forstavelsen aus-, mens participiet er ausgedruckt. I perfektum bruges det med haben, for eksempel Ich habe das Dokument ausgedruckt – „Jeg har printet dokumentet“. in den Ordner udtrykker bevægelse ind i en mappe. in kan bruges både om sted og om retning; her viser akkusativformen den sammen med det maskuline navneord Ordner, at noget bliver lagt ind i mappen. Ordner betyder her en fysisk mappe eller et ringbind; flertallet er også Ordner. gelegt er perfektum participium af legen (at lægge). Det beskriver den anden handling: genstanden blev placeret i mappen. Skeln mellem legen (at lægge noget et sted, med bevægelse) og liegen (at ligge et sted, uden at beskrive placeringen som en handling). Eksempel: Ich lege das Buch in den Ordner – „Jeg lægger bogen i mappen“; Das Buch liegt im Ordner – „Bogen ligger i mappen“. Hele sætningen bruger ét fælles habe til to samordnede perfektumparticipier: først ausgedruckt og derefter gelegt, forbundet med und. eine er den samme underforståede kopi som genstand for begge handlinger: „Jeg printede en og lagde den i mappen.“

8. Dann haben wir alles, was wir brauchen.

   Så har vi alt, hvad vi har brug for.

   Dann

   så; derefter

   haben wir

   har vi

   alles

   alt; det hele

   was

   hvad der; som

   brauchen

   have brug for

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og markerer resultatet af det, der er sagt eller gjort før. Det kan også betyde “derefter” om rækkefølge. Eksempel: Dann gehen wir. — “Så går vi.” haben wir betyder “har vi”. haben er grundformen haben; her er det nutid i 1. person flertal sammen med wir. Formen haben bruges også med andre flertals-subjekter, mens ich habe er ental: Wir haben Zeit. — “Vi har tid.” Når Dann står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Dann haben wir .... alles betyder her “alt” eller “det hele” og fungerer som et selvstændigt pronomen. Det henviser ikke nødvendigvis til én bestemt ting; den konkrete samlede mængde bestemmes af situationen. Det er ikke det samme som alle, der normalt betyder “alle” om flere personer eller ting: Alles ist fertig. — “Alt er færdigt.” was betyder her “hvad der” og indleder den relative ledsætning efter alles: alles, was ... — “alt, hvad ...”. I denne brug står was som relativt pronomen efter et ubestemt helhedsord som alles; det får ikke en særskilt køns- eller talbøjning her. Sammenlign den genanvendelige struktur: alles, was ich sehe — “alt, hvad jeg ser.” brauchen betyder “have brug for” eller “behøve” i denne sammenhæng. Grundformen er brauchen; med wir er nutidsformen også brauchen, så formen er identisk med infinitiven: wir brauchen. Eksempel: Wir brauchen mehr Zeit. — “Vi har brug for mere tid.” Hele strukturen er Dann haben wir alles, was wir brauchen. Først angiver Dann resultatet “så”, derefter kommer haben wir med verbet før subjektet på grund af den indledende sætning. alles er det, man har, og was wir brauchen præciserer, at det er alt det, som vi har brug for. Samlet betyder sætningen: “Så har vi alt, hvad vi har brug for.”