Tjek restaurantbestillingen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich möchte die Bestellung prüfen, bevor das Essen kommt.

   Jeg vil gerne tjekke bestillingen, før maden kommer.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   die Bestellung

   bestillingen

   prüfen

   tjekke

   bevor

   før

   das Essen

   maden

   kommt

   kommer

   Uddybende forklaring

   Ich möchte udtrykker et ønske på en høflig måde: “jeg vil gerne”. möchte er 1. person ental af mögen i konjunktiv II; denne form bruges ofte til høflige ønsker. Efter möchte står det andet verbum i infinitiv uden zu: Ich möchte lernen. — “Jeg vil gerne lære.” die Bestellung betyder her “bestillingen”. Bestellung er et feminint substantiv, og die er her den bestemte artikel i akkusativ, fordi bestillingen er det, man vil kontrollere. Formen die ser dog også sådan ud i nominativ: Die Bestellung kommt. — “Bestillingen kommer.” prüfen betyder “at kontrollere” eller “at tjekke”. Det er infinitiven, som følger efter möchte, og den beskriver selve handlingen. I en almindelig hovedsætning kan verbet bøjes efter personen: Ich prüfe die Bestellung. — “Jeg tjekker bestillingen.” bevor betyder “før” og indleder en underordnet tidssætning. I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i sådan en sætning: bevor das Essen kommt. Det svarer til mønsteret bevor + ... + verbum. das Essen betyder her “maden”. Essen er et intetkønssubstantiv, og i denne ledsætning er das Essen subjektet, så den bestemte artikel står i nominativ: det er maden, der kommer. Som substantiv kan Essen også betyde “et måltid”, men den faste danske oversættelse viser betydningen “maden” her. kommt betyder “kommer” i denne sætning. Det er 3. person ental i nutid af kommen: ich komme, du kommst, er/sie/es kommt. Her bruges nutidsformen om, at maden kommer på et tidspunkt efter den kontrol, der omtales: kontrollen skal ske, før maden kommer. Samlet er strukturen Ich möchte + [objekt] + infinitiv, bevor + [subjekt] + bøjet verbum: taleren vil gerne tjekke bestillingen, før maden kommer. Hovedsætningen har möchte på anden plads og infinitiven prüfen til sidst; efter bevor står kommt til sidst i ledsætningen.

2. Es ist einfacher, Fehler zu korrigieren, bevor sie anfangen zu kochen.

   Det er lettere at rette fejl, før de begynder at lave maden.

   Es ist

   det er

   einfacher

   lettere

   Fehler

   fejl

   zu korrigieren

   at rette

   bevor

   før

   sie

   de

   anfangen

   begynder

   zu kochen

   at lave mad

   Uddybende forklaring

   Es ist indleder en upersonlig konstruktion: "det er ...". Her står es ikke for en bestemt person eller ting. Mønstret Es ist + beskrivende ord + zu-infinitiv kan bruges til at vurdere en handling, for eksempel: Es ist wichtig, langsam zu sprechen. — "Det er vigtigt at tale langsomt." einfacher betyder her "lettere" og er komparativ af einfach — "enkel/let": einfach → einfacher → am einfachsten. Komparativen sammenligner den nævnte handling med en anden mulig måde eller situation; den angiver ikke i sig selv, hvad sammenligningen er. Fehler betyder "fejl". Formen er både ental og flertal i skrift: der Fehler — "fejlen" eller "en fejl", og die Fehler — "fejlene" eller "flere fejl"; artiklen eller sammenhængen viser normalt tallet. Her er formen uden artikel og kan derfor forstås som fejl generelt. zu korrigieren betyder "at rette" eller "at korrigere". korrigieren er grundformen, og zu korrigieren er en zu-infinitiv. Den udgør den handling, som vurderes i konstruktionen Es ist einfacher, ... zu korrigieren. Eksempel: Es ist schwer, den Fehler zu korrigieren. — "Det er svært at rette fejlen." bevor betyder "før" og indleder en ledsætning om tidspunkt. I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i en sådan ledsætning. Her kommer anfangen derfor efter subjektet sie, mens zu kochen står til sidst. sie betyder her "de" og er et personligt pronomen i flertal som subjekt. Den konkrete reference kan ikke fastslås entydigt ud fra den tyske sætning og oversættelsen alene; formen viser dog, at verbet har et flertalssubjekt. Ental har andre former, for eksempel er, sie eller es, afhængigt af grammatisk køn og reference. anfangen betyder "begynde". Grundformen er anfangen; i den viste form er det bøjet i nutid efter et flertalssubjekt: sie fangen an. Verbet er deleligt, så præfikset an står sidst i en almindelig hovedsætning, men i infinitiven står det samlet: anzufangen. Med en efterfølgende handling bruges ofte anfangen, ... zu + infinitiv, som i Sie fangen an zu lachen. — "De begynder at le." zu kochen betyder "at lave mad" i den faste oversættelses betydning her. kochen er grundformen, og zu kochen er dens zu-infinitiv. Ordet kan også bruges om at koge, når sammenhængen handler om væske eller madlavning, men den faste oversættelse vælger betydningen "at lave maden". Samlet består udsagnet af den upersonlige vurdering Es ist einfacher, handlingen Fehler zu korrigieren og tidsledsætningen bevor sie anfangen zu kochen: "Det er lettere at rette fejl, før de begynder at lave maden."

3. Ich habe Suppe ohne Zwiebeln bestellt.

   Jeg bad om suppe uden løg.

   Ich habe

   jeg har

   Suppe

   suppe

   ohne

   uden

   Zwiebeln

   løg

   bestellt

   bestilte

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her, at taleren selv har udført handlingen: Ich er første person ental, og habe er nutidsformen af haben for denne person. Sammen med participiet bestellt danner det perfektum. Det samme mønster kan genbruges: Ich habe ... bestellt. = »Jeg har bestilt ...«. Suppe er navneordet »suppe«. Formen står uden artikel; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men omtaler suppen som den bestilte mad. Eksempel: Ich habe Suppe bestellt. = »Jeg har bestilt suppe.« ohne betyder »uden« og står foran det, der mangler. På tysk styrer ohne akkusativ. Mønstret ohne + navneord kan bruges bredt: Kaffee ohne Milch = »kaffe uden mælk«. Zwiebeln betyder her »løg«. Det er flertal af Zwiebel; ental er die Zwiebel, flertal die Zwiebeln. Fordi flertalsformen her står efter ohne, er den akkusativ, men den ser ud som nominativ i flertal. Eksempel: Ich bestelle einen Salat ohne Zwiebeln. = »Jeg bestiller en salat uden løg.« bestellt er perfektum-participiet af verbet bestellen (»at bestille«): bestellen – bestellte – hat bestellt. I hovedsætningen står det finitte hjælpeverbum habe tidligt i sætningen, mens participiet bestellt står til sidst. Her beskriver bestellen en bestilling eller anmodning om maden, hvilket passer med oversættelsen »Jeg bad om«. Samlet bygges sætningen sådan op: Ich habe viser, at taleren har udført handlingen; Suppe er det bestilte; ohne Zwiebeln tilføjer, at løg ikke skal være med; og bestellt afslutter perfektumkonstruktionen. Hele betydningen er: »Jeg bad om suppe uden løg.«

4. Und ich habe einen Salat ohne Dressing bestellt.

   Og jeg bad om salat uden dressing.

   ich habe

   jeg har

   Salat

   salat

   ohne

   uden

   Dressing

   dressing

   bestellt

   bestilte

   Uddybende forklaring

   ich habe betyder her “jeg har” og er første del af tysk perfektum. Sammen med et perfektum-participium som bestellt danner det fortidsformen “jeg bestilte/har bestilt”. habe er formen af haben for ich; den ændres efter person, fx ich habe, du hast. Det betyder ikke alene, at bestillingen allerede er udført; den fulde fortidsbetydning kommer fra kombinationen med bestellt. Salat betyder “salat”. Det er et maskulint navneord på tysk: der Salat. Her står det som genstandsled efter bestellt, så den ubestemte artikel får akkusativformen einen: einen Salat. Mønstret kan genbruges med andre maskuline navneord, fx Ich habe einen Tee bestellt. — “Jeg bestilte en te.” Artiklen markerer her ikke nødvendigvis et bestemt antal salater som en ekstra oplysning; den indgår i den tyske navneordsgruppe. ohne betyder “uden” og indleder den del, der angiver, hvad salaten ikke er bestilt med. ohne styrer normalt akkusativ på tysk. Derfor hedder det fx ohne Zwiebeln i den tidligere sætning, mens Dressing her står uden artikel. ohne kan bruges på samme måde i mange praktiske bestillinger: Kaffee ohne Milch — “kaffe uden mælk.” Dressing betyder “dressing”. Det er et låneord, der på tysk normalt bruges som intetkøn: das Dressing. Her står det uden artikel efter ohne; den form angiver ikke i sig selv, om der er tale om én portion, flere portioner eller dressing forstået som et tilbehør eller en masse. Flertallet er normalt Dressings, men den observerede form Dressing afslører ikke alene et bestemt tal. Salat ohne Dressing betyder her “salat uden dressing”. bestellt betyder her “bestilte” og er perfektum-participiet af bestellen, “at bestille”. Det står sidst i hovedsætningen, mens hjælpeverbet habe står tidligere: Ich habe ... bestellt. I nutid kan man sige Ich bestelle einen Salat. — “Jeg bestiller en salat.” I perfektum bliver det Ich habe einen Salat bestellt. Ordet bestellt kan også bruges i andre sammenhænge, men her beskriver det selve bestillingen. Hele strukturen er Ich habe + genstandsled + ohne + tilbehør + bestellt: Und ich habe einen Salat ohne Dressing bestellt. Und forbinder sætningen med noget tidligere, og resten betyder samlet: “Og jeg bad om salat uden dressing.” Den tyske sætning siger, at taleren bestilte en salat, og at bestillingen skulle være uden dressing.

5. Das Dessert sollte nach dem Essen kommen.

   Desserten bør komme efter måltidet.

   Dessert

   dessert

   sollte

   bør

   kommen

   komme

   nach

   efter

   Essen

   måltid

   Uddybende forklaring

   Dessert betyder her “dessert”. Det er et intetkønsord: das Dessert i ental. I sætningen står Das Dessert som subjekt, og das viser nominativ ental, intetkøn. Eksempel: Das Dessert ist süß. = “Desserten er sød.” sollte er her Konjunktiv II-formen af sollen. Den udtrykker en anbefaling eller forventning, altså “bør”, og behøver derfor ikke at betegne fortid. Formen bruges her med entalssubjektet das Dessert; med et flertalssubjekt står sollten. Eksempel: Du solltest warten. = “Du bør vente.” kommen betyder “komme”. Det er infinitiven efter modalverbet sollte; modalverbet er bøjet, mens kommen står i infinitiv. Eksempel: Der Zug sollte kommen. = “Toget bør komme.” nach betyder her “efter” i tidsmæssig rækkefølge. I denne betydning styrer det dativ, så dem Essen er dativleddet efter nach. Essen betyder her “måltid”. Det er et substantiveret infinitiv, hvilket forklarer den store begyndelsesbogstavform og substantivets neutrum: das Essen. Efter nach står det som dem Essen, altså dativ ental. I andre sammenhænge kan das Essen også betyde “det at spise” eller “maden”, men i denne sætning er den faste betydning “måltidet”. Eksempel: Nach dem Essen trinke ich Kaffee. = “Efter måltidet drikker jeg kaffe.” Samlet er Das Dessert subjektet, sollte kommen angiver det, der bør ske, og nach dem Essen angiver tidspunktet. Hele ytringen betyder derfor: “Desserten bør komme efter måltidet.”

6. Ich werde den Kellner bitten, alles zu bestätigen.

   Jeg vil bede tjeneren om at bekræfte det hele.

   Ich werde

   jeg vil

   bitten

   bede

   Kellner

   tjener

   alles

   det hele

   bestätigen

   bekræfte

   Uddybende forklaring

   Ich werde består af pronomenet Ich og hjælpeverbet werde, som er 1. person ental af werden. Sammen med en infinitiv kan werden danne fremtid: Ich werde kommen = »Jeg vil/kommer til at komme«. I denne sætning udtrykker konstruktionen, at taleren vil bede tjeneren om noget; den efterfølgende infinitiv er bitten. bitten betyder her »bede«. Det er infinitivformen; i nutid hedder det for eksempel ich bitte og du bittest. Et nyttigt mønster er jemanden bitten, etwas zu tun — »bede nogen om at gøre noget«. Personen står her som direkte objekt, mens handlingen kommer i en zu-infinitiv: Ich bitte sie, zu warten = »Jeg beder hende om at vente«. den Kellner er »tjeneren«. Kellner er grundformen for substantivet; den bestemte artikel den viser her maskulinum ental i akkusativ, fordi tjeneren er den person, som taleren beder. I nominativ hedder det der Kellner, men efter bitten bruges akkusativ: Ich bitte den Kellner. alles er et pronomen, der betyder »det hele« eller »alt« og her henviser til det, der skal bekræftes, uden at sætningen specificerer en enkelt genstand. Det kan også stå som selvstændigt objekt: Ich verstehe alles = »Jeg forstår det hele«. bestätigen betyder »bekræfte«. Det er infinitivformen; en nutidsform er ich bestätige. Efter mønstret jemanden bitten, etwas zu tun får infinitiven zu: den Kellner bitten, alles zu bestätigen. zu står altså foran infinitiven i denne infinitivkonstruktion. Hele sætningen bygges sådan: Ich werde — »jeg vil«, den Kellner bitten — »bede tjeneren«, og alles zu bestätigen — »om at bekræfte det hele«. Tilsammen betyder den: »Jeg vil bede tjeneren om at bekræfte det hele«.