Könntest
Könntest betyder her “kunne du” og bruges til en høflig forespørgsel. I den genanvendelige konstruktion “Könntest du diese E-Mail prüfen” står det sammen med du og en handling, som man beder den anden om at udføre.
du
du betyder “du” og er den person, som forespørgslen er rettet til. I “Könntest du diese E-Mail prüfen” står du som den, der skal udføre handlingen; formen bruges om én person, man taler direkte til.
diese
diese betyder “denne” og peger på den konkrete e-mail, der skal kontrolleres. Det står foran E-Mail i “diese E-Mail” og kan genbruges foran et substantiv, når man peger på noget bestemt.
E-Mail
E-Mail betyder “e-mail” og er det, der skal kontrolleres og senere sendes. I “diese E-Mail prüfen” står det som det, handlingen retter sig mod; ordet bruges i arbejdssituationer om en elektronisk besked.
prüfen
prüfen betyder her “kontrollere” eller “tjekke” e-mailen for fejl. I “diese E-Mail prüfen” står det efter den høflige forespørgsel og kan genbruges med det, man vil kontrollere, som direkte genstand.
bevor
bevor betyder “før” og indleder tidsdelen “bevor ich sie abschicke”. Det viser, at kontrollen skal ske inden afsendelsen; i den efterfølgende ledsætning står abschicke til sidst.
Ich
Ich betyder “jeg” og henviser til den person, der selv skal sende e-mailen. I begyndelsen af “Ich kann sie prüfen” skrives ordet med stort begyndelsesbogstav, og det står som subjekt for personens egen handling.
sie
sie henviser her til den omtalte e-mail og betyder “den”. I “Ich kann sie prüfen” og “bevor ich sie abschicke” står sie som det, der bliver kontrolleret eller sendt; et pronomen som dette kan genbruges efter et allerede nævnt substantiv.
abschicke
abschicke betyder her “sender afsted” og beskriver, at jeg sender e-mailen. Formen hører sammen med det adskillelige verbum abschicken og står samlet til sidst i “bevor ich sie abschicke”; den kan bruges om at sende en e-mail eller anden besked.
kann
kann betyder “kan” i “Ich kann sie prüfen” og udtrykker mulighed eller evne til at kontrollere e-mailen. Det er en form af können og bruges sammen med et infinitiv, her prüfen, som står sidst i den lille sætning.
Was
Was betyder “hvad” og spørger, hvilken del personen skal kontrollere først. I “Was soll ich zuerst prüfen?” står det først som spørgeord og kan bruges til at spørge om en ukendt ting eller handling.
soll
soll betyder her “skal” og spørger, hvad personen forventes eller bedes om at kontrollere. Det er en form af sollen og står i “Was soll ich zuerst prüfen?” sammen med jeg og infinitiven prüfen.
zuerst
zuerst betyder “først” og angiver rækkefølgen for kontrollen. I “Was soll ich zuerst prüfen?” viser det, at personen spørger efter det første punkt; ordet kan genbruges, når flere handlinger skal udføres i rækkefølge.
Bitte
Bitte betyder “venligst” og gør anmodningen høflig. I “Bitte fang mit der Betreffzeile an” står det først og kan bruges til at indlede en høflig opfordring eller anmodning.
fang
fang betyder “begynd” i opfordringen “Bitte fang mit der Betreffzeile an”. Det er en form af anfangen, og sammen med an bruges det med mit for at angive, hvad man skal starte med.
mit
mit betyder her “med” og angiver det punkt, man skal begynde med. I “mit der Betreffzeile” står det foran det, der er startpunktet; konstruktionen bruges til at fortælle, hvad en aktivitet skal starte med.
der
der er her bestemt artikel foran Betreffzeile og svarer til “den” i “der Betreffzeile”. Sammen med mit indgår det i “mit der Betreffzeile”, som peger på den bestemte emnelinje i e-mailen.
Betreffzeile
Betreffzeile betyder “emnelinje” og er den linje i e-mailen, som først skal kontrolleres. I “mit der Betreffzeile anfangen” bruges ordet som det første kontrolpunkt; det passer især til samtaler om e-mails.
an
an er partiklen, der sammen med fang danner anfangen i “Bitte fang mit der Betreffzeile an”. Den står til sidst i hovedsætningen og fuldender betydningen “begynde med”; mønsteret bruges med mit og det, man starter med.
Die
Die betyder “den” i “Die Betreffzeile ist klar” og viser, at der tales om den bestemte emnelinje. Her står det foran Betreffzeile som artikel og skrives med stort begyndelsesbogstav, fordi det står først i sætningen.
ist
ist betyder “er” og forbinder emnelinjen med beskrivelsen klar i “Die Betreffzeile ist klar”. Det er en form af sein og bruges her sammen med et tillægsord til at beskrive en tilstand eller egenskab.
klar
klar betyder her “tydelig” eller “let at forstå” om emnelinjen. I “Die Betreffzeile ist klar” står det efter ist som beskrivelse af emnelinjen; mønsteret bruges, når man vurderer, om noget er tydeligt.
aber
aber betyder “men” og indleder en kontrast mellem den klare emnelinje og forslaget om at nævne mødeemnet. I “ist klar, aber das Thema des Treffens wäre hilfreich” forbinder det to modsatrettede eller supplerende vurderinger.
das
das er den bestemte artikel i “das Thema des Treffens” og gør Thema til et bestemt emne. Det står direkte foran Thema; formen bruges som artikel foran et substantiv, man henviser bestemt til.
Thema
Thema betyder “emne” og henviser her til det, mødet handler om. I “das Thema des Treffens” bruges det om indholdet, der med fordel kan nævnes i e-mailens emnelinje; ordet kan genbruges om emnet for en samtale eller et møde.
des
des svarer her til “af det” eller “mødets” og forbinder Thema med Treffens i “das Thema des Treffens”. Det viser, hvilket møde emnet hører til; konstruktionen des + substantiv bruges til at knytte noget til en bestemt ting.
Treffens
Treffens betyder “mødets” i “das Thema des Treffens” og angiver, at emnet hører til mødet. Det er formen af Treffen i denne forbindelse; udtrykket kan bruges, når man beskriver et mødes emne.
wäre
wäre betyder “ville være” og gør vurderingen af mødeemnet forsigtig: det ville være nyttigt. Det er en form af sein og står i “wäre hilfreich”; mønsteret bruges til høfligt eller forsigtigt at vurdere en mulig fordel.
hilfreich
hilfreich betyder “nyttig” eller “hjælpsom” og beskriver her, at mødeemnet ville gøre e-mailen bedre. I “wäre hilfreich” står det som vurderingen af en foreslået detalje; ordet kan bruges om information eller en ændring, der hjælper modtageren.
richtige
richtige betyder “rigtige” og beskriver den fil, der skal være vedhæftet. I “die richtige Datei” bruges det, når man skelner mellem den korrekte fil og andre mulige filer; mønsteret kan genbruges med et substantiv for den korrekte ting.
Datei
Datei betyder “fil” og er det digitale dokument, der er vedhæftet e-mailen. I “die richtige Datei” står det som den fil, hvis identitet skal kontrolleres; ordet bruges almindeligt om en computerfil eller vedhæftet fil.
angehängt
angehängt betyder “vedhæftet” og beskriver, at filen er lagt ved e-mailen. I “Ist die richtige Datei angehängt?” og “die endgültige Version ist angehängt” bruges det om en fil eller version, der følger med beskeden.
Ja
Ja betyder “ja” og bekræfter, at den endelige version er vedhæftet. I “Ja, die endgültige Version ist angehängt” står det som et kort bekræftende svar før den nærmere information.
endgültige
endgültige betyder “endelige” og viser, at Version er den version, der anses for afsluttet. I “die endgültige Version” bruges det til at identificere den version, der skal sendes; ordet passer, når der ikke forventes en nyere version i denne sammenhæng.
Version
Version betyder “version” og henviser her til den afsluttede udgave af filen. I “die endgültige Version” står det sammen med en beskrivelse af, hvilken udgave der er vedhæftet; ordet kan bruges, når et dokument findes i flere udgaver.
Habe
Habe betyder “har” i spørgsmålet “Habe ich alle aufgenommen?” og spørger, om jeg har inkluderet alle relevante personer. Det er en form af haben og bruges her i et spørgsmål om en handling, som taleren selv har udført.
alle
alle betyder “alle” og henviser her til alle de personer, der skal modtage e-mailen. I “alle, die diese E-Mail bekommen sollen” bliver gruppen præciseret af den efterfølgende ledsætning; mønsteret kan bruges om en hel relevant gruppe.
aufgenommen
aufgenommen betyder her “taget med” eller “inkluderet” i modtagerlisten. I “Habe ich alle aufgenommen” bruges det om personer, der er føjet til e-mailens modtagere; det er en form af aufnehmen.
bekommen
bekommen betyder her “modtage” eller “få” e-mailen. I “die diese E-Mail bekommen sollen” står det som den handling, modtagerne forventes at udføre; ordet bruges med den ting, man modtager, som objekt.
sollen
sollen betyder her “skal” eller “forventes at” i “die diese E-Mail bekommen sollen”. Det viser, hvilke personer der er tiltænkt e-mailen; formen bruges sammen med infinitiven bekommen til at udtrykke en forventet handling.
Liste
Liste betyder “liste” og henviser her til listen over e-mailens modtagere. I “Die Liste sieht vollständig aus” vurderes det, om alle relevante personer står på listen; ordet bruges om en ordnet samling af navne eller oplysninger.
sieht
sieht betyder her “ser” i konstruktionen “sieht vollständig aus”, som samlet betyder “ser komplet ud”. Det er en form af sehen og bruges sammen med aus, når man beskriver, hvordan noget fremstår ved en vurdering.
vollständig
vollständig betyder “komplet” eller “fuldstændig” og beskriver her modtagerlisten som komplet. I “sieht vollständig aus” bruges det som vurdering af listens udseende eller tilstand; ordet kan bruges om en liste eller samling, hvor intet relevant mangler.
aus
aus er partiklen, der sammen med sieht danner aussehen i “Die Liste sieht vollständig aus”. Den bidrager til betydningen “ser ud” og står til sidst i hovedsætningen; mønsteret bruges med sieht og en beskrivelse af, hvordan noget fremstår.
Dann
Dann betyder “så” eller “derefter” og markerer konklusionen efter kontrollen af e-mailen. I “Dann glaube ich” viser det, at taleren går videre til sin vurdering; ordet kan bruges til at forbinde et resultat med det, der lige er sket.
glaube
glaube betyder “tror” og udtrykker talerens vurdering af, at e-mailen er klar til at blive sendt. I “Dann glaube ich, dass sie zum Senden bereit ist” efterfølges det af dass og den påstand, taleren vurderer.
dass
dass betyder “at” og indleder indholdet af vurderingen efter glaube. I “dass sie zum Senden bereit ist” samler det den ledsætning, der forklarer, hvad taleren tror; i denne ledsætning står ist til sidst.
zum
zum betyder her “til” eller “til at” i udtrykket “zum Senden bereit”, altså klar til afsendelse. Det er den faste sammentrækning af zu og dem og står foran Senden; konstruktionen bruges til at angive, hvad noget er klar til.
Senden
Senden betyder her “at sende” eller “afsendelse” i “zum Senden bereit”. Det er senden brugt som et navneord og derfor skrevet med stort begyndelsesbogstav; sammen med zum angiver det den handling, e-mailen er klar til.
bereit
bereit betyder “klar” eller “parat” og beskriver, at e-mailen kan sendes. I “zum Senden bereit ist” står det sammen med zum Senden og ist; mønsteret bruges til at sige, at en person eller ting er klar til en bestemt handling.