Tjek en e-mail før afsendelse | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Könntest du diese E-Mail prüfen, bevor ich sie abschicke?

   Kan du tjekke denne e-mail, før jeg sender den?

   Könntest du

   kunne du …?

   diese

   denne

   E-Mail

   e-mail

   prüfen

   tjekke

   bevor

   før

   ich

   jeg

   sie

   den

   abschicke

   sender

   Uddybende forklaring

   Könntest du er en høflig måde at spørge på: “kunne du …?” Formen könntest hører til können og er 2. person ental i Konjunktiv II. Sammenlign Du kannst ... = “du kan ...” med Könntest du ...? = “kunne du ...?” Her står du som subjekt. diese betyder “denne” her og står foran E-Mail. Det er den bestemte demonstrative form, der passer til et feminint entalsord i akkusativ: diese E-Mail. Formen ændres efter blandt andet køn, tal og kasus; fx er nominativformen også diese i Diese E-Mail ist lang, mens maskulin akkusativ har diesen, som i Ich prüfe diesen Text = “Jeg tjekker denne tekst.” E-Mail er et feminint substantiv: die E-Mail. I den faste sætning står det i akkusativ, fordi det er det, der bliver tjekket. Et eksempel er Ich schreibe eine E-Mail = “Jeg skriver en e-mail.” prüfen betyder “at tjekke” eller “at gennemgå”. Det er infinitiven, som står efter den modale form Könntest ...; efter können og dets former står den anden verbums infinitiv normalt til sidst i hovedsætningen. Eksempel: Kannst du den Text prüfen? = “Kan du tjekke teksten?” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om tidspunkt. I en tysk ledsætning med bevor står det bøjede verbum til sidst. ich betyder “jeg” og er subjektet i ledsætningen. Det er 1. person ental. Eksempel: Ich komme später = “Jeg kommer senere.” abschicke betyder her “sender”. Det kommer af det adskillelige verbum abschicken = “sende af sted”. I ledsætningen er abschicke 1. person ental i præsens og står samlet til sidst, fordi verbet er i en ledsætning. I en hovedsætning deles det: Ich schicke die E-Mail ab = “Jeg sender e-mailen.” sie betyder her “den” og henviser til die E-Mail; pronomenet er altså akkusativ ental femininum. Det er objektet for abschicke: det, som jeg sender. Eksempel: Ich schicke sie morgen ab = “Jeg sender den i morgen.” Samlet består sætningen af den høflige anmodning Könntest du diese E-Mail prüfen? og tidsledsætningen bevor ich sie abschicke = “før jeg sender den”. Hele betydningen er derfor: “Kunne du tjekke denne e-mail, før jeg sender den?” Spørgsmålet beder om tjekket og angiver, at afsendelsen ligger senere.

2. Ich kann sie prüfen. Was soll ich zuerst prüfen?

   Jeg kan tjekke den. Hvad skal jeg tjekke først?

   Ich kann

   jeg kan

   sie

   den

   prüfen

   tjekke

   Was soll ich

   hvad skal jeg

   zuerst

   først

   Uddybende forklaring

   Ich kann: können betyder at kunne eller være i stand til. Formen kann er nutid, 1. person ental sammen med ich. I en konstruktion med et andet udsagnsord står infinitiven ofte til sidst: Ich kann helfen = “Jeg kan hjælpe”. Her viser kann mulighed eller evne, mens prüfen fortæller, hvad taleren kan gøre. sie: Her betyder formen “den” og henviser med den givne kontekst til e-mailen. Den er objektsformen af det feminine personlige pronomen i ental: nominativ sie, akkusativ også sie. Formen kan derfor ikke alene afsløre alle grammatiske oplysninger, men den faste oversættelse og konteksten fastlægger betydningen her. prüfen: Grundformen er prüfen, “at tjekke” eller “at kontrollere”. Efter modalverbet kann står det som infinitiv uden zu: Ich kann die E-Mail prüfen = “Jeg kan tjekke e-mailen”. I den næste sætning gentages samme udsagnsord i samme grundform, fordi modalverbet soll også styrer en infinitiv. Was soll ich: was spørger efter det, der skal gøres, og soll er 1. person ental af sollen i nutid. Her udtrykker soll ikke en konstateret pligt, men spørgsmålet “hvad skal jeg …?” om den ønskede opgave eller rækkefølge. I et tysk spørgsmål kommer det bøjede verbum før subjektet: Was soll ich prüfen? = “Hvad skal jeg tjekke?” zuerst: Dette adverbium betyder “først” eller “som det første”. Det angiver rækkefølgen af handlingen. Eksempel: Was soll ich zuerst lesen? = “Hvad skal jeg læse først?” Samlet bygges den første sætning sådan: Ich er subjekt, kann angiver mulighed, sie er objektet, og prüfen er handlingen: “Jeg kan tjekke den.” I spørgsmålet spørger Was efter objektet, soll ich efter den forventede handling, prüfen er infinitiven, og zuerst placerer handlingen først i rækkefølgen: “Hvad skal jeg tjekke først?”

3. Bitte fang mit der Betreffzeile an.

   Start venligst med emnelinjen.

   Bitte

   venligst

   fang … an

   begynd

   mit

   med

   Betreffzeile

   emnelinje

   Uddybende forklaring

   Bitte gør anmodningen høflig og betyder her „venligst“. Det er ikke selve verbet og angiver ikke en bestemt grad af nødvendighed. fang ... an er imperativ af det adskillelige verbum anfangen („begynde“). I denne form står den bøjede del fang efter Bitte, mens præfikset an står til sidst. Formen er rettet til én person i den uformelle tiltaleform du; i en høflig tiltale ville man bruge en anden konstruktion, for eksempel Fangen Sie ... an. mit betyder „med“ og indleder her en angivelse af det, man skal begynde med. Efter mit står tysk normalt i dativ. Betreffzeile er et feminint substantiv og betyder „emnelinje“. I der Betreffzeile viser artiklen dativ ental efter mit: die Betreffzeile er grundformen i nominativ ental, mens der Betreffzeile er dativ ental. Substantivet selv får ikke en ekstra dativendelse her. Sætningen bygges altså sådan op: Bitte + imperativens bøjede del fang + mit der Betreffzeile („med emnelinjen“) + det adskilte præfiks an. Samlet betyder Bitte fang mit der Betreffzeile an. „Start venligst med emnelinjen.“

4. Die Betreffzeile ist klar, aber das Thema des Treffens wäre hilfreich.

   Emnelinjen er tydelig, men det ville hjælpe at nævne mødeemnet.

   Betreffzeile

   emnelinje

   klar

   tydelig

   aber

   men

   Thema

   emne

   Treffens

   mødets

   wäre

   ville være

   hilfreich

   hjælpsom

   Uddybende forklaring

   Betreffzeile betyder her “emnelinje”. Det er et feminint sammensat navneord: die Betreffzeile. I den foregående sætning står det efter præpositionen mit med dativartiklen der: mit der Betreffzeile. Selve navneordet ændrer ikke form her; det er især artiklen, der viser kasus. klar betyder her “tydelig” eller “klar”. Adjektivet står efter ist, så det beskriver subjektet uden en særlig endelse: Die Betreffzeile ist klar. = “Emnelinjen er tydelig.” Før et navneord kan endelsen derimod ændre sig, for eksempel eine klare Betreffzeile = “en tydelig emnelinje”. aber forbinder to udsagn med betydningen “men”. Det ændrer ikke selv ordstillingen i den følgende hovedsætning: ..., aber das Thema .... Thema betyder “emne”. Her er det et intetkønnet navneord: das Thema. I sætningen er das Thema des Treffens subjektet i den anden del, og dette emne beskrives som nyttigt eller hjælpsomt. Treffens er genitiv ental af Treffen, “møde”. Sammen med des danner det des Treffens, som kan gengives med “mødets”: das Thema des Treffens = “mødeemnet”. Genitiv viser her, hvilket møde emnet hører til. Flertallet af das Treffen har derimod også formen Treffen, men med flertalsartiklen die, for eksempel die Treffen = “møderne”. wäre er en form af sein, “at være”. Den markerer konjunktiv II og svarer her til “ville være”: Das Thema wäre hilfreich. = “Emnet ville være hjælpsomt.” Formen udtrykker her en tænkt eller ønsket vurdering i stedet for en enkel nutidskonstatering, som ville være ist. hilfreich betyder “hjælpsom” eller “nyttig”. Det beskriver her, at mødeemnet ville have en nyttig effekt. Adjektivet står efter wäre, så det får ingen særlig adjektivendelse her. Før et navneord kan det for eksempel bøjes: eine hilfreiche Information = “en nyttig oplysning”. Samlet er strukturen Die Betreffzeile ist klar, aber das Thema des Treffens wäre hilfreich. Først konstateres det, at emnelinjen er tydelig. Derefter angives, at det ville hjælpe at nævne mødeemnet.

5. Ist die richtige Datei angehängt?

   Er den rigtige fil vedhæftet?

   Ist

   er

   richtige

   rigtige

   Datei

   fil

   angehängt

   vedhæftet

   Uddybende forklaring

   Ist er 3. person ental af sein i nutid. I dette spørgsmål står verbet først, fordi tysk ja/nej-spørgsmål normalt har verbet på første plads: Ist ...?. Her danner ist sammen med angehängt en beskrivelse af filens tilstand. Eksempel: Ist der Bericht fertig? – "Er rapporten færdig?" richtige betyder her "rigtige" eller "korrekte". Grundformen er adjektivet richtig; endelsen -e viser, at adjektivet står foran det feminine navneord Datei i ental med den bestemte artikel die: die richtige Datei. Formen er ikke en komparativ; komparativformen er richtiger ("mere korrekt/rigtig"). Eksempel: Das ist die richtige Adresse. – "Det er den rigtige adresse." Datei er et hunkønsnavneord, der betyder "fil", især en digital fil. Ental er die Datei, og flertal er die Dateien. I den faste sætning er det denne fil, som beskrives som vedhæftet. Eksempel: Die Datei ist groß. – "Filen er stor." angehängt betyder her "vedhæftet". Det er perfektum participium af det adskillelige verbum anhängen ("vedhæfte"). Sammen med ist beskriver det, at filen befinder sig i en vedhæftet tilstand; det er ikke i sig selv en perfektumform med betydningen "har vedhæftet". Eksempel: Die Rechnung ist angehängt. – "Fakturaen er vedhæftet." Samlet er mønstret Ist + subjekt + beskrivelse?: Ist die richtige Datei angehängt? betyder "Er den rigtige fil vedhæftet?". die richtige Datei er subjektet, mens ist angehängt spørger til dets tilstand. Det er et neutralt, praktisk spørgsmål i forbindelse med en fil eller e-mail.

6. Ja, die endgültige Version ist angehängt.

   Ja, den endelige version er vedhæftet.

   Ja

   ja

   endgültige

   endelige

   Version

   version

   ist angehängt

   er vedhæftet

   Uddybende forklaring

   Ja bekræfter det foregående spørgsmål. Det er et selvstændigt bekræftelsesord og kan bruges på samme måde i korte svar, for eksempel: Ja, die Datei ist angehängt. — “Ja, filen er vedhæftet.” endgültige betyder her “endelige” og beskriver Version. Grundformen er endgültig. Formen får endelsen -e, fordi adjektivet står foran det feminine entalsord Version med den bestemte artikel die: die endgültige Version. Det er ikke Version, der er grundformen for adjektivet. Version er et feminint substantiv og betyder “version”. I denne sætning står det i ental og fungerer som subjekt. Flertal er Versionen, for eksempel: Die Versionen sind angehängt. — “Versionerne er vedhæftet.” ist angehängt betyder “er vedhæftet”. ist er tredje person ental af sein (“at være”). angehängt er perfektum participium af det adskillelige verbum anhängen (“at vedhæfte”); sammen med sein beskriver det her den vedhæftede tilstand. Det samme mønster kan bruges i Die Datei ist angehängt. — “Filen er vedhæftet.” Samlet bliver Ja, die endgültige Version ist angehängt. til “Ja, den endelige version er vedhæftet.” Ja giver bekræftelsen, die endgültige Version angiver, hvad der er vedhæftet, og ist angehängt angiver dens tilstand.

7. Habe ich alle aufgenommen, die diese E-Mail bekommen sollen?

   Har jeg taget alle med, der skal have denne e-mail?

   Habe ich

   har jeg …?

   alle

   alle

   aufgenommen

   taget med; inkluderet

   die

   som; der

   diese

   denne

   E-Mail

   e-mail

   bekommen

   få; modtage

   sollen

   skal

   Uddybende forklaring

   Habe ich står først, fordi dette er et ja/nej-spørgsmål: habe er 1. person ental i nutid af haben, og ich er subjektet. I et almindeligt udsagn står rækkefølgen typisk Ich habe ...; i spørgsmålet kommer verbet først. alle betyder her alle de personer, som spørgsmålet handler om. Det er et pronomen, der står selvstændigt; med et navneord kan man for eksempel sige alle Empfänger — alle modtagere. Eksempel: Sind alle da? — Er alle her? aufgenommen er perfektum participium af det adskillelige verbum aufnehmen og betyder her »taget med« eller »inkluderet«. I et perfektum står hjælpeverbet bøjet, mens participiet står til sidst: Ich habe ihn aufgenommen. — Jeg har taget ham med. Formen aufgenommen er altså den del, der udtrykker den afsluttede handling; habe bærer person- og talbøjningen. die indleder her en relativsætning og fungerer som subjekt i den: de personer, die ... bekommen sollen. I denne brug betyder den »som« eller »der«. Den henviser samlet til alle; den konkrete identitet fremgår ikke af selve sætningen. Eksempel: Ich suche die, die helfen können. — Jeg leder efter dem, der kan hjælpe. diese E-Mail er den e-mail, som modtagerne skal få. diese er den feminine entalsform af det demonstrative ord dies-; den peger på en bestemt e-mail. E-Mail er et feminint navneord, og i denne konstruktion er det objekt for bekommen. For netop femininum ser diese ens ud i nominativ og akkusativ, så formen alene viser ikke forskellen. Eksempel: Ich lese diese E-Mail. — Jeg læser denne e-mail. bekommen er infinitiven »få« eller »modtage«. Her står den efter modalverbet og derfor sidst i ledsætningen. Den beskriver selve modtagelsen af e-mailen, ikke det at inkludere personer. Eksempel: Sie bekommen eine Nachricht. — De får en besked. sollen er 3. person flertal af modalverbet sollen, her med betydningen »skal« eller »forventes at«. Subjektet er die, som henviser til flere personer, derfor sollen og ikke entalformen soll. Med et modalverbum står den anden verbums infinitiv normalt sidst: Sie sollen warten. — De skal vente. Sollen udtrykker her den forventede eller tilsigtede modtagelse. Samlet er strukturen Habe ich + [alle], die + [diese E-Mail bekommen sollen] + aufgenommen? Først spørger taleren, om handlingen aufgenommen er udført; relativsætningen afgrænser, hvilke personer alle betyder: dem, der skal modtage denne e-mail. Hele spørgsmålet betyder derfor: »Har jeg taget alle med, der skal have denne e-mail?«

8. Die Liste sieht vollständig aus.

   Listen ser komplet ud.

   Liste

   liste

   sieht … aus

   ser ud

   vollständig

   komplet

   Uddybende forklaring

   Liste betyder her en liste over personer eller elementer. Substantivet er hunkøn på tysk: die Liste; flertal er die Listen. I den faste sætning er Liste subjektet for det, der ser komplet ud. sieht ... aus kommer fra det adskillelige verbum aussehen — “at se ud”. Formen sieht er nutid, 3. person ental, og aus står adskilt sidst i helsætningen. Eksempel: Der Plan sieht gut aus. — “Planen ser god ud.” Ved et spørgsmål bliver ordstillingen anderledes: Wie sieht der Plan aus? — “Hvordan ser planen ud?” vollständig er et adjektiv med betydningen “komplet” eller “fuldstændig”. Her står det efter aussehen og beskriver, hvordan listen fremstår; det er ikke en bøjet form, der viser, at Liste er hunkøn. Et nyttigt modstykke er unvollständig — “ufuldstændig”. Eksempel: Die Angaben sind vollständig. — “Oplysningerne er komplette.” Sammen betyder Die Liste sieht vollständig aus. “Listen ser komplet ud.” Die Liste er det, der vurderes, sieht ... aus udtrykker indtrykket eller fremtrædelsen, og vollständig beskriver dette indtryk. I denne sammenhæng handler udsagnet om, at listen ser ud til at indeholde alle relevante personer eller elementer; det hævder ikke nødvendigvis en særskilt kontrol af hvert punkt.

9. Dann glaube ich, dass sie zum Senden bereit ist.

   Så tror jeg, den er klar til at blive sendt.

   Dann

   så

   glaube

   tror

   ich

   jeg

   dass

   at

   sie

   den

   zum Senden

   til afsendelse

   bereit

   klar

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og forbinder udsagnet med den foregående situation. Det kan også bruges om et senere tidspunkt, for eksempel: Dann beginnen wir. — “Så begynder vi.” glaube er første person ental i nutid af glauben — “at tro”. Sammen med ich betyder ich glaube “jeg tror”. Med et andet subjekt ændres formen, for eksempel sie glaubt — “hun/den tror”. ich betyder “jeg” og er her subjektet for glaube. dass indleder en ledsætning, som angiver, hvad taleren tror: ich glaube, dass ... — “jeg tror, at ...”. I en tysk dass-ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. sie er her et pronomen i nominativ, femininum ental. I den givne sammenhæng henviser det til die Liste fra den foregående sætning, og den danske oversættelse gengiver det som den. Pronomenets form følger det tyske grammatiske køn og tal for die Liste; det betyder ikke i sig selv, at referenten er en person. zum Senden består af zu dem, forkortet til zum, og det nominaliserede infinitiv Senden — “at sende” som aktivitet. Udtrykket betyder bogstaveligt omtrent “til afsendelse”. Sammen med bereit sein angiver det her, hvad listen er klar til, og den faste danske oversættelse gengiver den samlede betydning som “klar til at blive sendt”: Die Datei ist zum Drucken bereit. — “Filen er klar til at blive printet.” Senden skrives med stort, fordi det fungerer som et substantiveret verbum. bereit betyder “klar” og beskriver den tilstand, som sie befinder sig i. Det ændres ikke efter grammatisk køn eller tal i denne prædikative brug: Die Liste ist bereit, Die Listen sind bereit. ist er tredje person ental i nutid af sein — “at være”. Her forbinder sie med tilstandsordet bereit: sie ist bereit — “den er klar”. I dass-ledsætningen står ist til sidst, efter bereit. Hele sætningen bygges således: Dann + ich glaube angiver “så tror jeg”, og dass indleder indholdet af troen. Inde i ledsætningen er sie subjekt, bereit beskriver dens tilstand, og zum Senden angiver, hvad den er klar til. Samlet betyder den: “Så tror jeg, den er klar til at blive sendt.”