Tjek ingredienser før madlavning | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Bevor wir anfangen zu kochen, welche Zutaten haben wir?

   Før vi begynder at lave mad, hvilke ingredienser har vi?

   Bevor

   før

   wir

   vi

   anfangen

   begynder

   zu kochen

   at lave mad

   welche

   hvilke

   Zutaten

   ingredienser

   haben

   har

   Uddybende forklaring

   Bevor betyder her “før” og indleder en ledsætning om noget, der sker tidligere end hovedsætningen. wir betyder “vi” og er 1. person flertal. Her er det subjekt både for anfangen og for haben; det betyder taleren sammen med mindst én anden person. anfangen betyder “begynde”. I denne ledsætning er anfangen ikke infinitiv, men den bøjede nutidsform for wir: wir fangen an i en hovedsætning, men wir anfangen med den adskillelige forstavelse samlet i denne ledsætning. Eksempel: Wir fangen morgen an. — “Vi begynder i morgen.” zu kochen betyder her “at lave mad”. kochen er infinitiven, og zu markerer infinitiven efter anfangen: anfangen, zu kochen — “begynde at lave mad”. Eksempel: Sie beginnt zu kochen. — “Hun begynder at lave mad.” welche betyder her “hvilke” og står sammen med Zutaten. Det er et spørgende bestemmelsesord, som bøjes efter navneordets køn, tal og kasus. Her er Zutaten flertal, og welche er akkusativ flertal, fordi ingredienserne er genstand for haben. I nominativ og akkusativ er flertalsformen også welche. Zutaten betyder “ingredienser”. Det er flertalsformen af die Zutat — “ingrediensen”. Eksempel: Wir kaufen Zutaten. — “Vi køber ingredienser.” haben betyder “have”. Her er det nutidsformen for wir: wir haben. Grundformen er også haben; sammenlign ich habe og sie haben. Samlet består sætningen af ledsætningen Bevor wir anfangen zu kochen — “Før vi begynder at lave mad” — og spørgsmålet welche Zutaten haben wir? — “hvilke ingredienser har vi?”. Hele betydningen er derfor: “Før vi begynder at lave mad, hvilke ingredienser har vi?”

2. Das Rezept braucht Zwiebeln und Tomaten.

   Opskriften kræver løg og tomater.

   Rezept

   opskrift

   braucht

   kræver; har brug for

   Zwiebeln

   løg

   Tomaten

   tomater

   Uddybende forklaring

   Rezept betyder her “opskrift”. Grundformen er das Rezept, og flertallet er die Rezepte. Substantivet er intetkøn, hvilket blandt andet ses på artiklen das i denne sætning. Eksempel: Das Rezept ist einfach. — Opskriften er enkel. braucht er nutidsformen af brauchen for er/sie/es og betyder her “har brug for” eller “kræver”. I nutid hedder det for eksempel ich brauche, du brauchst, er/sie/es braucht og wir/sie brauchen. Formen braucht vælges her, fordi subjektet Das Rezept er ental og svarer til es i 3. person. Eksempel: Wir brauchen zwei Eier. — Vi har brug for to æg. Zwiebeln er flertal af die Zwiebel — løg. Formen Zwiebeln kan både være nominativ eller akkusativ flertal; i denne sætning er den direkte genstand for braucht. Eksempel: Ich kaufe Zwiebeln. — Jeg køber løg. Tomaten er flertal af die Tomate — tomat. Også her er formen den direkte genstand, og akkusativ flertal har samme synlige form som nominativ flertal: die Tomaten. Eksempel: Wir schneiden Tomaten. — Vi skærer tomater. I helheden er Das Rezept subjektet, braucht er verbet, og Zwiebeln und Tomaten er to direkte genstande, der forbindes med und: “Opskriften kræver løg og tomater.”

3. Wir haben Tomaten, aber wir haben keine Zwiebeln mehr.

   Vi har tomater, men vi har ikke flere løg.

   Wir haben

   vi har

   Tomaten

   tomater

   aber

   men

   keine

   ingen

   Zwiebeln

   løg

   mehr

   flere

   Uddybende forklaring

   Wir haben betyder her «vi har». wir er 1. person flertal, og haben er nutidsformen af verbet haben («at have») med wir. Den samme konstruktion gentages efter aber, så begge dele handler om, hvad vi har. Tomaten betyder «tomater» i denne sætning. Formen er flertal af die Tomate; entalsformen er die Tomate, og flertalsformen er die Tomaten. Her er ordet det direkte objekt for haben. aber forbinder to udsagn med kontrast og betyder «men». Det ændrer ikke betydningen af den første del; det markerer, at den næste oplysning står i modsætning til den foregående. keine står foran Zwiebeln og gør udsagnet negativt: der er ikke nogen løg til rådighed. Det er den negative bestemmer i flertal; i denne sætning står den foran det direkte objekt. Den skal ikke forstås som en talangivelse i sig selv. Sammenlign eksemplet: Wir haben keine Milch mehr. — «Vi har ikke mere mælk.» Zwiebeln betyder «løg». Det er flertal af die Zwiebel; entalsformen er die Zwiebel, og flertalsformen er die Zwiebeln. I den faste sætning er det dette ord, der betegner det, man ikke har. mehr betyder grundlæggende «mere». Efter en benægtelse som keine ... mehr får det betydningen «mere» i betydningen «ikke længere» eller «ikke flere». Her siger kombinationen altså, at der ikke er flere løg tilbage, ikke blot at løgene har en egenskab. Hele sætningen bygges sådan: Wir haben Tomaten — «Vi har tomater»; aber — «men»; wir haben keine Zwiebeln mehr — «vi har ikke flere løg». Samlet bliver betydningen: «Vi har tomater, men vi har ikke flere løg.»

4. Können wir stattdessen Frühlingszwiebeln nehmen?

   Kan vi bruge forårsløg i stedet?

   Können wir

   kan vi

   stattdessen

   i stedet

   Frühlingszwiebeln

   forårsløg

   nehmen

   bruge; tage

   Uddybende forklaring

   Können wir består af können og wir. können er grundformen af modalverbet og betyder her, at man spørger, om noget er muligt eller acceptabelt; wir betyder “vi”. I et spørgsmål står modalverbet først, mens subjektet kommer lige efter: Können wir ...? = “Kan vi ...?”. Modalverbet bøjes efter subjektet: ich kann, wir können. Det er ikke det samme som dürfen, som spørger om tilladelse. stattdessen betyder “i stedet” og peger her på et alternativ til løgene, der mangler i den foregående sammenhæng. Det skrives som ét adverbium. Eksempel: Wir nehmen Reis stattdessen. — “Vi bruger ris i stedet.” Frühlingszwiebeln er flertalsformen af die Frühlingszwiebel, “forårsløg”. Ordet er et sammensat navneord: Frühling + Zwiebel; i den faste sætning betegner det grøntsagen, ikke almindelige løg. Flertalsformen har her endelsen -n: eine Frühlingszwiebel → Frühlingszwiebeln. Eksempel: Ich schneide Frühlingszwiebeln. — “Jeg skærer forårsløg.” nehmen er infinitiven af verbet “tage”. Efter modalverbet står det fulde hovedverbum normalt sidst i sætningen. I denne sammenhæng betyder nehmen ikke blot fysisk at tage noget, men at vælge eller bruge ingrediensen: “bruge forårsløg”. Sammenlign: Wir nehmen den Bus. — “Vi tager bussen.” Samlet følger sætningen mønsteret Können wir + stattdessen + alternativet + nehmen? Modalverbet åbner et spørgsmål om mulighed, wir er den foreslåede handlende gruppe, stattdessen markerer alternativet, og nehmen angiver valget eller brugen af ingrediensen. Derfor betyder hele utterancen: “Kan vi bruge forårsløg i stedet?”

5. Vielleicht, aber der Geschmack wird anders sein.

   Måske, men smagen bliver anderledes.

   Vielleicht

   måske

   aber

   men

   Geschmack

   smag

   anders

   anderledes

   wird … sein

   bliver

   Uddybende forklaring

   Vielleicht betyder her “måske” og markerer, at udsagnet ikke fremsættes som sikkert. Det kan stå først i sætningen: Vielleicht kommt er morgen. – “Måske kommer han i morgen.” aber betyder “men” og forbinder her en mulig indrømmelse med en efterfølgende begrænsning eller kontrast. Det ændrer ikke i sig selv verbets tid eller betydning. Geschmack betyder “smag” i betydningen den smag, noget har. Formen Geschmack er ental; med bestemt artikel bruges der Geschmack, fordi substantivet er hankøn. Flertal er die Geschmäcker, men det er ikke den form, der står her. anders betyder “anderledes” og beskriver her, hvordan smagen vil være. Det står som prædikativ efter sein og får derfor ikke en særlig endelse: Der Geschmack ist anders. – “Smagen er anderledes.” Det er ikke det samme som verschieden, som ofte betyder “forskellig” eller “forskellige” i en sammenligning. Konstruktionen wird ... sein består af wird, 3. person ental af werden, og infinitiven sein. Sammen bruges den til fremtid eller en forudsigelse: Der Geschmack wird besser sein. – “Smagen bliver bedre.” Her er sein det egentlige indholdsverb; werden fungerer som hjælpeverb. werden kan også bruges alene i andre sammenhænge med betydningen “blive”, men det er ikke den funktion, det har i denne konstruktion. I hele sætningen er der Geschmack subjektet, og wird ... sein siger, at denne smag i fremtiden vil være anders. Vielleicht gør udsagnet usikkert, mens aber sætter det i kontrast til det, der blev foreslået lige før. Derfor bliver den samlede betydning: “Måske, men smagen bliver anderledes.”

6. Dann kaufe ich Zwiebeln im Laden an der Ecke.

   Så køber jeg løg i butikken på hjørnet.

   Dann

   så; derefter

   kaufe

   køber

   Zwiebeln

   løg

   im Laden

   i butikken

   Laden

   butik

   an der Ecke

   på hjørnet

   Ecke

   hjørne

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer handlingen efter noget tidligere i forløbet. Det er et tidsadverbium, som ofte står først for at markere rækkefølgen. kaufe er 1. person ental i nutid af kaufen (“at købe”): ich kaufe = “jeg køber”. I en tysk hovedsætning står det bøjede verbum normalt på anden plads; derfor kommer kaufe efter det indledende Dann, mens subjektet ich kommer bagefter. Eksempel: Heute kaufe ich Brot. — “I dag køber jeg brød.” Zwiebeln betyder “løg”. Formen er flertal af die Zwiebel; efter det transitive kaufen er den genstand, der købes. I flertal ser nominativ og akkusativ ens ud her, så Zwiebeln viser ikke selv kasusformen tydeligt. Eksempel: Ich schneide Zwiebeln. — “Jeg skærer løg.” im Laden betyder “i butikken”. im er sammentrækningen af in dem. Her beskriver in et sted, og derfor står den bestemte artikel i dativ: dem Laden bliver til im Laden. Laden betyder “butik” i denne sammenhæng. Grundformen er der Laden, et hankønsord. I im Laden står det i dativ ental efter in; substantivet ændrer ikke form, men artiklen viser kasus. Eksempel: Wir sind im Laden. — “Vi er i butikken.” an der Ecke betyder “på hjørnet” eller mere bogstaveligt “ved hjørnet”. Her bruges an om en placering, ikke om bevægelse hen til et sted, og derfor står udtrykket i dativ: der Ecke. der er dativ ental af det feminine die Ecke. Ecke betyder “hjørne”. Grundformen er die Ecke, og i der Ecke står ordet i dativ ental. Eksempel: Das Café ist an der Ecke. — “Caféen ligger på hjørnet.” Samlet er strukturen Dann + Verb + Subjekt + Genstand + sted: Dann kaufe ich Zwiebeln = “Så køber jeg løg”, og im Laden an der Ecke angiver, hvor købet foregår: “i butikken på hjørnet”. Hele ytringen betyder derfor: “Så køber jeg løg i butikken på hjørnet.”

7. Wir müssen den Reis noch abmessen.

   Vi skal stadig måle risen.

   Wir müssen

   vi skal

   Reis

   ris

   noch

   stadig

   abmessen

   måle af

   Uddybende forklaring

   Wir müssen: wir betyder “vi” og er subjekt i 1. person flertal. müssen er her den finitte nutidsform af müssen for wir; den ser altså ud som infinitiven, men er ikke infinitiv i denne sætning. Som modalverbum udtrykker müssen nødvendighed eller noget, man skal gøre. Det andet verbum står normalt som infinitiv sidst i sætningen. Eksempel: Wir müssen warten. = “Vi skal vente.” Reis: Reis betyder “ris”. Det er et maskulint substantiv. I den Reis står artiklen den, fordi substantivgruppen er direkte objekt i akkusativ; der Reis er nominativformen med bestemt artikel. Reis bruges her som stof- eller massenavn, ikke som en angivelse af et bestemt antal riskorn. noch: Her betyder noch “stadig”. Det viser, at afmålingen stadig er relevant eller endnu ikke er afsluttet på det omtalte tidspunkt. Eksempel: Sie arbeitet noch. = “Hun arbejder stadig.” abmessen: abmessen betyder “måle af”, altså måle en bestemt mængde. Det er et separabelt verbum. I en selvstændig finit sætning deles det: Ich messe den Reis ab. = “Jeg måler risen af.” Efter modalverbet müssen står infinitiven samlet, så formen her er abmessen. Samlet har sætningen mønstret Wir müssen + objektet den Reis + noch + infinitiven abmessen: “Vi skal stadig måle risen af.” Den udtrykker, at det er nødvendigt for os at udføre denne afmåling, og at den stadig er relevant eller ikke er afsluttet på det relevante tidspunkt.

8. Ich messe genug Reis für vier Personen ab, nachdem ich zurück bin.

   Jeg måler nok ris til fire personer, når jeg kommer tilbage.

   Ich

   jeg

   messe … ab

   måler ... af

   genug

   nok

   Reis

   ris

   für

   til

   vier

   fire

   Personen

   personer

   nachdem ich zurück bin

   efter at jeg er tilbage

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg”. Det er 1. person ental, altså den person, der taler. Formen ændres ikke efter grammatisk køn; i andre personer bruges for eksempel du (“du”) og wir (“vi”). messe ... ab kommer fra det adskillelige verbum abmessen, “at måle af”. I den finitte form står den bøjede verbform messe først, mens præfikset ab står sidst i hovedsætningen: Ich messe den Reis ab. — “Jeg måler risen af.” I den foregående sætning bruges infinitiven abmessen efter müssen: Wir müssen den Reis noch abmessen. genug betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Det angiver her, at mængden af ris er tilstrækkelig til det nævnte formål. Det kan også stå sammen med et adjektiv, for eksempel groß genug — “stor nok”. Reis betyder “ris”. Det er et stofnavn og bruges normalt uden flertalsform, når der er tale om ris som fødevare eller materiale. I denne sætning er Reis det, der bliver målt af. Et andet almindeligt ord for en afgrænset portion kan være eine Portion Reis — “en portion ris”; det er ikke den form, der står i kildesætningen. für betyder her “til” og markerer, hvem den målte mængde er beregnet til. Som præposition styrer für akkusativ: für eine Person — “til én person”. vier er talordet “fire”. I für vier Personen angiver det antallet af personer, som mængden er beregnet til. Personen betyder “personer” her. Det er flertalsformen af Person; ental er Person, flertal Personen. I nominativ og akkusativ har dette substantiv samme flertalsform: vier Personen og Ich sehe vier Personen — “Jeg ser fire personer.” Formen viser ikke i sig selv, hvilket køn personerne har. nachdem ich zurück bin er en tidsledsætning med betydningen “efter at jeg er tilbage”. nachdem indleder en ledsætning, og det finitte verbum står til sidst: ich ... bin. bin er 1. person ental af sein (“at være”), og zurück betyder “tilbage”. I den faste sætning er det talerens tilbagevenden, der danner tidspunktet; oversættelsen gengiver denne tidsrelation som “når jeg kommer tilbage”. Samlet betyder Ich messe genug Reis für vier Personen ab, nachdem ich zurück bin.: “Jeg måler nok ris af til fire personer, efter at jeg er tilbage.” Først angiver Ich messe ... ab selve handlingen, genug Reis mængden, og für vier Personen hvem mængden er beregnet til. Tidsledsætningen nachdem ich zurück bin placerer handlingen efter talerens tilbagekomst.