Et roligere værelse til at studere i | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Welches Zimmer soll ich zum Lernen benutzen?

   Hvilket værelse skal jeg bruge til at studere?

   Welches

   hvilket

   Zimmer

   værelse

   soll ich

   skal jeg

   zum Lernen

   til at studere

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Welches betyder her “hvilket” og står foran Zimmer. Det er en spørgende bestemmelse i neutrum singularis og akkusativ, fordi der spørges efter det direkte objekt for benutzen. Formen hører til rækken welcher (maskulinum), welche (femininum og pluralis) og welches (neutrum). Eksempel: Welches Buch liest du? – “Hvilken bog læser du?” Zimmer betyder “værelse”. Det er et intetkønsord: das Zimmer. Formen er ens i nominativ og akkusativ singularis: Das Zimmer ist hell – “Værelset er lyst”; Ich benutze das Zimmer – “Jeg bruger værelset”. I flertal hedder det også Zimmer uden ændring: die Zimmer. soll ich består af modalverbet sollen i 1. person singularis, nutid, soll, og subjektpronomenet ich, “jeg”. Her udtrykker soll det, taleren skal eller forventes at gøre, i overensstemmelse med oversættelsen “skal jeg”. I et spørgsmål som dette spørger taleren, hvilken handling eller hvilket valg der er passende. Andre former er du sollst – “du skal” og sie sollen – “de skal”. Den høflige 2. person skrives Sie sollen med stort begyndelsesbogstav – “De skal”. Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst: Soll ich warten? – “Skal jeg vente?” zum Lernen betyder “til at studere”. zum er sammentrækningen af zu dem. Lernen er infinitiven lernen, “lære/studere”, brugt som et substantiveret verbum; derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav. Konstruktionen står i en zu-forbindelse med dativ: zum Lernen. Sammenlign zum Lernen – “til at studere” med zum Arbeiten – “til at arbejde”. benutzen betyder “bruge” eller “benytte”. Det er infinitiven, som står til sidst, fordi den afhænger af modalverbet soll. Den adskiller sig blandt andet fra brauchen, som ofte betyder “have brug for”: Ich benutze den Tisch – “Jeg bruger bordet”; Ich brauche einen Tisch – “Jeg har brug for et bord”. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Welches Zimmer er det, der spørges efter; soll ich angiver “skal jeg”; zum Lernen angiver formålet; og benutzen er handlingen, der står til sidst efter modalverbet. Derfor betyder Welches Zimmer soll ich zum Lernen benutzen? “Hvilket værelse skal jeg bruge til at studere?”

2. Wie wäre es mit dem Schlafzimmer oder der Küche?

   Hvad med soveværelset eller køkkenet?

   Wie wäre es mit

   Hvad med …?

   Schlafzimmer

   soveværelse

   Küche

   køkken

   Uddybende forklaring

   Wie wäre es mit er en fast tysk måde at foreslå en mulighed på: “Hvad med …?” Mønstret er Wie wäre es mit + dativisk navneord. wäre er konjunktiv II-formen af sein (“at være”) og gør formuleringen til et høfligt eller forsigtigt forslag; det er ikke en direkte påstand om, at noget faktisk er sådan. Efter præpositionen mit står navneordet i dativ. Eksempel: Wie wäre es mit einem Tee? — “Hvad med en te?” Schlafzimmer betyder “soveværelse” her. Det er et intetkønsord: grundformen er das Schlafzimmer. I den faste formulering står det efter mit i dativ, så artiklen bliver dem: mit dem Schlafzimmer. Ordet er et sammensat navneord af Schlaf og Zimmer, men som helhed betyder det “soveværelse”. Küche betyder “køkken”. Grundformen er die Küche, og efter mit bliver den bestemte artikel til der: mit der Küche. Prikken over ü er en del af stavningen og udtalen; Küche er ikke det samme ord som Kuche. Til sidst står oder, som forbinder de to foreslåede muligheder og betyder “eller”. Derfor består helheden af et forslag med to alternativer: Wie wäre es mit dem Schlafzimmer oder der Küche? betyder “Hvad med soveværelset eller køkkenet?” Spørgsmålet foreslår altså soveværelset eller køkkenet som mulige rum at bruge, uden at vælge det ene af dem.

3. Die Küche ist heller, aber dort wird es laut.

   Køkkenet er lysere, men det bliver larmende.

   Küche

   køkken

   heller

   lysere

   dort

   derovre

   wird

   bliver

   laut

   larmende

   Uddybende forklaring

   Küche betyder her “køkken”. Det er et hunkønsord: die Küche i bestemt ental, eine Küche i ubestemt ental og die Küchen i flertal. Eksempel: Die Küche ist klein. — “Køkkenet er lille.” heller er komparativ af hell (“lys”). Kæden er hell — heller — am hellsten: lys, lysere, lysest. Her beskriver heller køkkenet, som er subjektet i den første del. Eksempel: Das Zimmer ist heller. — “Værelset er lysere.” dort betyder “derovre” eller “på det sted”. Det er et stedadverbium og bøjes ikke. Her henviser det til det omtalte sted; ordformen viser ikke selv grammatisk køn eller tal. Eksempel: Dort ist es ruhig. — “Der er stille derovre.” wird er 3. person ental i nutid af werden. Her betyder werden “blive” og viser en overgang til en tilstand. I dort wird es laut står es som et upersonligt foreløbigt subjekt, og wird er bøjet i 3. person ental. Andre nutidsformer er ich werde, du wirst, wir werden. Eksempel: Es wird dunkel. — “Det bliver mørkt.” laut betyder her “larmende” eller “støjende”. Efter wird står det som prædikativ og beskriver den tilstand, der opstår; det får ikke en særlig endelse her. Eksempel: Die Musik wird laut. — “Musikken bliver høj.” Samlet består udsagnet af en sammenligning og en kontrast: køkkenet er lysere, men på det omtalte sted opstår der en larmende tilstand. aber betyder “men”, og dort wird es laut betyder, at det bliver larmende derovre. Den samlede betydning er: “Køkkenet er lysere, men det bliver larmende.”

4. Das Schlafzimmer ist ruhiger und gemütlicher.

   Soveværelset er mere stille og mere behageligt.

   Schlafzimmer

   soveværelse

   ruhiger

   mere stille

   gemütlicher

   mere behageligt

   Uddybende forklaring

   Schlafzimmer betyder her “soveværelse”. Det er et sammensat tysk navneord, og navneord skrives med stort begyndelsesbogstav. das Schlafzimmer er ental med intetkønsartiklen das; den bestemte artikel gør referencen bestemt. Et eksempel er: Das Schlafzimmer ist klein. — “Soveværelset er lille.” ruhiger er komparativ af ruhig (“stille”): ruhig – ruhiger – am ruhigsten. Her står komparativen efter ist, så den beskriver soveværelset som mere stille end en relevant sammenligning. Som prædikativ får adjektivet ikke en ekstra endelse: Das Zimmer ist ruhig, men Das Zimmer ist ruhiger. gemütlicher er komparativ af gemütlich (“behagelig” eller “hyggelig”): gemütlich – gemütlicher – am gemütlichsten. Formen beskriver også soveværelset som mere behageligt i sammenligning med noget relevant. Et eksempel er: Dieses Zimmer ist gemütlicher. — “Dette værelse er mere behageligt.” I hele sætningen er Das Schlafzimmer subjektet, og ist er nutidsformen af sein for tredje person ental. und forbinder de to prædikative adjektiver ruhiger og gemütlicher. Derfor betyder Das Schlafzimmer ist ruhiger und gemütlicher. samlet: “Soveværelset er mere stille og mere behageligt.”

5. Ich muss mich ohne Unterbrechungen konzentrieren können.

   Jeg har brug for at kunne koncentrere mig uden afbrydelser.

   Ich muss

   jeg må / skal

   mich

   mig

   ohne

   uden

   Unterbrechungen

   afbrydelser

   konzentrieren

   koncentrere sig

   können

   kunne

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her, at taleren har et nødvendigt behov: "jeg må/skal". muss er nutidsformen af modalverbet müssen i 1. person ental. Sammenlign: Ich muss arbeiten. – "Jeg skal arbejde." Ved et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen. mich er den refleksive akkusativform, der hører til ich. Verbet sich konzentrieren betyder "at koncentrere sig", så mich konzentrieren betyder "at koncentrere mig". Den refleksive form følger den person, der udfører handlingen: ich konzentriere mich, men du konzentrierst dich. Her er mich ikke et selvstændigt objekt med betydningen "mig" i almindelig forstand; det markerer, at taleren retter handlingen mod sig selv. ohne betyder "uden" og tager normalt akkusativ på det følgende navneord. Unterbrechungen er flertalsformen af Unterbrechung, "afbrydelse". I denne sætning nævnes afbrydelser generelt, uden at der angives et bestemt antal. Eksempel: ohne Pausen – "uden pauser". konzentrieren er infinitiven af sich konzentrieren, "at koncentrere sig". Efter muss står den i infinitiv og beholder derfor formen konzentrieren; den personlige form ville for eksempel være Ich konzentriere mich – "Jeg koncentrerer mig." Den refleksive del mich står tidligere i sætningen, mens infinitiven kommer senere. können betyder "kunne". Her står det som en anden infinitiv efter konzentrieren: mich ... konzentrieren können betyder "kunne koncentrere mig". Kombinationen muss ... können udtrykker, at det er nødvendigt eller påkrævet at have denne mulighed, ikke blot at taleren faktisk koncentrerer sig i øjeblikket. Hele strukturen er Ich muss + mich + ohne Unterbrechungen + konzentrieren können: taleren har brug for at kunne koncentrere sig uden afbrydelser. De to infinitiver står til sidst, med können yderst til højre, fordi modalverbet muss styrer den infinitiviske verbalkæde.

6. Dann ist das ruhigere Zimmer sinnvoller.

   Så giver det mere mening at vælge det roligere værelse.

   Dann

   så

   ist

   er

   das

   det

   ruhigere

   roligere

   Zimmer

   værelse

   sinnvoller

   mere meningsfuldt

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og knytter udsagnet til den foregående situation som en følge. Det kan også bruges om et tidspunkt (“så”, “derefter”), men her er følgebetydningen den relevante. ist er 3. person ental nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her fungerer det som forbindelsesverbum mellem das ruhigere Zimmer og beskrivelsen sinnvoller. das står her foran et navneord og er den bestemte artikel, ikke et selvstændigt pronomen. Sammen med Zimmer danner det den bestemte navneordsgruppe “det ... værelse”. Artiklen viser blandt andet, at Zimmer er intetkøn i ental: das Zimmer. ruhigere er komparativformen af ruhig (“rolig”): ruhig → ruhiger (“roligere”). I denne navneordsgruppe får adjektivet endelsen -e, fordi det står efter den bestemte artikel das i nominativ ental intetkøn: das ruhige Zimmer → das ruhigere Zimmer. Eksempel: Das ruhigere Zimmer ist besser. — “Det roligere værelse er bedre.” Zimmer betyder “værelse”. Det er et intetkønsord: das Zimmer. Flertalsformen er også Zimmer, så artiklen eller sammenhængen viser ofte, om der er tale om ental eller flertal. sinnvoller er komparativformen af adjektivet sinnvoll (“meningsfuld”, “fornuftig”): sinnvoll → sinnvoller (“mere meningsfuld/fornuftig”). Her står adjektivet efter ist som prædikativ og får derfor ikke en navneordsendelse. Det sammenlignes med en anden mulighed, som i denne sammenhæng er mindre fornuftig. Eksempel: Diese Lösung ist sinnvoller. — “Denne løsning er mere fornuftig.” Samlet bygges sætningen sådan op: Dann (“så”) + ist (“er”) + das ruhigere Zimmer (“det roligere værelse”) + sinnvoller (“mere meningsfuldt/fornuftigt”). Den samlede betydning er: “Så er det roligere værelse mere meningsfuldt/fornuftigt.” Den faste danske oversættelse udtrykker dette naturligt som “Så giver det mere mening at vælge det roligere værelse.”

7. Ich werde heute im Schlafzimmer lernen.

   Jeg vil studere i soveværelset i dag.

   Ich werde

   jeg vil

   heute

   i dag

   im

   i

   Schlafzimmer

   soveværelse

   lernen

   studere

   Uddybende forklaring

   Ich werde: Her betyder werde sammen med subjektet Ich “vil” og danner futurum: Ich werde lernen = “jeg vil studere”. werde er en bøjet form af werden; med ich bruges werde, mens for eksempel du wirst betyder “du vil”. I denne konstruktion står det andet verbum, her lernen, til sidst i infinitiv. heute: Betyder “i dag” og angiver tidspunktet for handlingen. Eksempel: Heute arbeite ich. — “I dag arbejder jeg.” im: Er en sammentrækning af in dem. Her er in forbundet med dativ, fordi sætningen angiver et sted, hvor handlingen foregår. im bruges specifikt for in dem; andre former, for eksempel in der, afhænger af navneordets grammatiske køn og den relevante kasus. Schlafzimmer: Betyder “soveværelse”. Det er et sammensat navneord med Schlaf og Zimmer, og som tysk navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Sammen med im bliver betydningen “i soveværelset”. lernen: Grundformen betyder “at lære” eller, i denne sætning, “at studere”. Efter werde står verbet i infinitiv: Ich werde lernen — “Jeg vil studere.” Formen lerne bruges i stedet som nutidsform med ich, for eksempel Ich lerne heute — “Jeg studerer i dag.” Samlet bliver mønsteret Ich werde + tidsangivelse + im + sted + infinitiv af verbet: “Jeg vil studere i soveværelset i dag.” heute angiver tidspunktet, im Schlafzimmer angiver stedet, og werde ... lernen udtrykker den fremtidige handling.

8. Schließ die Tür, wenn es auf dem Flur laut wird.

   Luk døren, hvis der bliver larm på gangen.

   Schließ

   luk!

   Tür

   dør

   wenn

   hvis

   auf dem Flur

   på gangen

   laut

   larmende

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Schließ er imperativ singularis af schließen (“at lukke”), altså en direkte opfordring til én person, der tiltales med du. Infinitiven er schließen, mens du-imperativen her er Schließ!; formen har ikke et vokalskift fra ie til ieß. Eksempel: Schließ das Fenster! — “Luk vinduet!” Tür betyder “dør”. Det er et feminint substantiv: die Tür i grundform. I hele sætningen er det genstanden for schließen, så den bestemte nominalgruppe er die Tür; efter verbet står den i akkusativ, men den feminine artikel ser ens ud i nominativ og akkusativ. wenn indleder her en betingelsesledsætning med betydningen “hvis”. I en tysk wenn-ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Det må ikke forveksles med als, som typisk bruges om en enkelt afsluttet situation i fortiden. auf dem Flur betyder “på gangen”. auf beskriver her placering, ikke bevægelse, og tager derfor dativ. dem er dativformen af den maskuline bestemte artikel; grundformen er der Flur. Eksempel: Das Buch liegt auf dem Tisch. — “Bogen ligger på bordet.” laut er et adjektiv med betydningen “larmende” eller “højlydt”. Her står det prædikativt efter wird og beskriver en ændring til en larmende tilstand. Som adjektiv bøjes det ikke i denne prædikative position. Eksempel: Die Straße wird laut. — “Gaden bliver larmende.” wird er 3. person singularis i nutid af werden. Sammen med et adjektiv betyder werden her “blive” og markerer overgang til en ny tilstand: es wird laut — “der bliver larm”. es er et formelt grammatisk subjekt i denne upersonlige formulering; det identificerer ikke en bestemt person eller ting. Sætningen samles sådan: Schließ die Tür er opfordringen “Luk døren”, og wenn es auf dem Flur laut wird angiver betingelsen “hvis der bliver larm på gangen”. Hele betydningen er derfor: “Luk døren, hvis der bliver larm på gangen.”