Vælg et online sprogkursus | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich möchte einen Online-Sprachkurs auswählen.

   Jeg vil gerne vælge et online sprogkursus.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   einen

   en

   Online-Sprachkurs

   online sprogkursus

   auswählen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her “jeg vil gerne”. Ich er 1. person ental, “jeg”. möchte er den høflige ønskemåde af mögen i 1. person ental; i denne konstruktion udtrykker den et ønske eller en hensigt. Det er ikke det samme som det direkte nutidsudtryk ich mag, som typisk betyder “jeg kan lide”. Når möchte bruges sammen med et andet verbum, står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst: Ich möchte lernen. — “Jeg vil gerne lære.” einen står foran Online-Sprachkurs og viser her akkusativ, fordi kurset er det direkte objekt for handlingen. Formen einen bruges med et maskulint entalsnavneord i akkusativ; den udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Sammenlign nominativ ein Online-Sprachkurs med akkusativ einen Online-Sprachkurs. Online-Sprachkurs er et sammensat tysk navneord: Online beskriver typen, og Sprachkurs betyder “sprogkursus”. Det sidste led i en tysk sammensætning bestemmer normalt ordets grundlæggende navneordskategori og køn; derfor er Sprachkurs maskulint, hvilket også forklarer formen einen i denne sætning. Tyske navneord skrives med stort begyndelsesbogstav. Et lignende eksempel er Online-Kurs — “onlinekursus”. auswählen betyder “vælge ud” eller “udvælge”. Det er infinitiven af auswählen; den konkrete form i sætningen er netop infinitiven, ikke en bøjet nutidsform. Verbet er et deleligt verbum, men efter modalverbet möchte bliver det stående samlet i infinitiv: Ich möchte einen Kurs auswählen. — “Jeg vil gerne vælge et kursus.” Uden modalverbum kan det delte mønster ses sådan: Ich wähle einen Kurs aus. — “Jeg vælger et kursus.” Samlet bygges sætningen op som Ich möchte + akkusativobjektet einen Online-Sprachkurs + infinitiven auswählen: “Jeg vil gerne vælge et online sprogkursus.”

2. Vergleiche den Zeitplan, die Bewertungen und den Unterrichtsstil.

   Sammenlign skemaet, anmeldelserne og undervisningsstilen.

   Vergleiche

   sammenlign

   Zeitplan

   skema, tidsplan

   Bewertungen

   anmeldelser, vurderinger

   Unterrichtsstil

   undervisningsstil

   Uddybende forklaring

   Vergleiche er imperativ af vergleichen (at sammenligne) til én person i den uformelle tiltaleform du. Infinitiven er vergleichen, og imperativen bruges her som en opfordring: “Sammenlign …”. Til høflig tiltale ville tysk normalt bruge Vergleichen Sie …. Zeitplan betyder her “skema” eller “tidsplan”. Det er et maskulint substantiv: der Zeitplan i grundformen, men den Zeitplan som direkte objekt efter Vergleiche. Eksempel: Ich prüfe den Zeitplan. – “Jeg tjekker skemaet.” Bewertungen betyder “anmeldelser” eller “vurderinger”. Det er flertal af Bewertung; flertalsformen kan være den samme i nominativ og akkusativ: die Bewertungen. Eksempel: Ich lese die Bewertungen. – “Jeg læser anmeldelserne.” Unterrichtsstil betyder “undervisningsstil”. Det er et sammensat substantiv af Unterricht og Stil, og hele sammensætningen er maskulin: der Unterrichtsstil. Derfor står den som den Unterrichtsstil i akkusativ, når den er det direkte objekt. Eksempel: Der Unterrichtsstil gefällt mir. – “Jeg kan godt lide undervisningsstilen.” De tre navneordsled er forbundet med und: den Zeitplan, die Bewertungen und den Unterrichtsstil. Kommaerne adskiller elementerne i opremsningen. De to former den viser her, at Zeitplan og Unterrichtsstil er maskuline direkte objekter; die foran flertallet Bewertungen ser ens ud i nominativ og akkusativ. Hele ytringen samler imperativen Vergleiche med de tre direkte objekter: “Sammenlign skemaet, anmeldelserne og undervisningsstilen.”

3. Dieser Kurs ist kürzer, hat aber weniger Lektionen.

   Dette kursus er kortere, men har færre lektioner.

   Dieser

   denne

   Kurs

   kursus

   kürzer

   kortere

   hat

   har

   aber

   men

   weniger

   færre

   Lektionen

   lektioner

   Uddybende forklaring

   Dieser betyder her “denne” og står foran Kurs. Formen er maskulinum ental i nominativ, fordi Kurs er subjektet: dieser Kurs. Demonstrativer bøjes efter køn, tal og kasus; sammenlign for eksempel diese Lektion (denne lektion) og diese Lektionen (disse lektioner). Kurs betyder “kursus”. Flertalsformen er Kurse. Eksempel: Der Kurs beginnt morgen. — Kurset begynder i morgen. kürzer er komparativ af adjektivet kurz (“kort”): kurz → kürzer → am kürzesten. Her står adjektivet efter ist, så det beskriver subjektet uden endelse: Der Kurs ist kürzer. Det betyder, at kurset er kortere end en sammenligningsgenstand, som ikke nævnes i selve sætningen. hat er 3. person ental nutid af haben (“at have”): ich habe, du hast, er/sie/es hat. I denne sætning er Kurs subjektet, og hat indleder den anden oplysning om, at kurset har færre lektioner. aber betyder “men” og forbinder her to oplysninger med en kontrast: kurset er kortere, men antallet af lektioner er også lavere. weniger betyder her “færre” og sammenligner et mindre antal af de tællelige lektioner. Det er komparativformen af wenig (“lidt/få”) og kan også bruges om en mindre mængde, for eksempel weniger Zeit (“mindre tid”). wenige betyder derimod “få” eller “nogle få” og er ikke komparativformen. Eksempel: Der Kurs hat weniger Übungen. — Kurset har færre øvelser. Lektionen er flertal af Lektion (“lektion”). Her står det uden artikel efter weniger og betyder “lektioner”. Flertalsformen Lektionen ser ens ud i nominativ og akkusativ; i denne sætning er den akkusativobjekt til hat. Med bestemt artikel hedder det die Lektionen (“lektionerne”). Samlet består sætningen af Dieser Kurs ist kürzer (“Dette kursus er kortere”) og hat aber weniger Lektionen (“men har færre lektioner”). Den fulde betydning er: “Dette kursus er kortere, men har færre lektioner.”

4. Der andere Kurs wirkt besser für Anfänger.

   Det andet kursus virker bedre for begyndere.

   andere

   anden

   Kurs

   kursus

   wirkt

   virker

   besser

   bedre

   für

   for

   Anfänger

   begyndere

   Uddybende forklaring

   andere betyder her “anden” eller “det andet”. Det er en bøjet attributiv form af ander-; i der andere Kurs får adjektivet endelsen -e, fordi det står foran et maskulint substantiv i ental efter den bestemte artikel der i nominativ. anders er derimod en adverbial form med betydningen “anderledes” eller “på en anden måde” og er ikke grundformen til den attributive form her. Sammenlign der andere Kurs — “det andet kursus” — med ein anderer Kurs — “et andet kursus”. Kurs betyder “kursus” her. Det er et maskulint substantiv: der Kurs; flertal er die Kurse. I ytringen står det i ental og er subjekt for wirkt. wirkt kommer af wirken, “at virke” eller “at fremstå”. Her beskriver det, hvordan kurset forekommer, ikke en fysisk handling. Det er 3. person ental i nutid: ich wirke, du wirkst, er/sie/es wirkt. Et genbrugeligt mønster er etwas wirkt + adjektiv, for eksempel: Der Plan wirkt einfach. — “Planen virker enkel.” besser er komparativ af gut: gut — besser — am besten (“god” — “bedre” — “bedst”). Her sammenlignes dette kursus med det kursus, der omtales som Dieser Kurs i den foregående kontekst. Som prædikativ efter wirkt ændrer besser ikke form efter Kurs. für betyder her “for” og angiver, hvem kurset er rettet mod eller egnet til. Efter für står normalt akkusativ. I für Anfänger står Anfänger derfor i akkusativ flertal; denne form ser ud som nominativ flertal. Et eksempel på ental er für einen Anfänger — “for en begynder”. Anfänger betyder “begyndere” i denne ytring. Substantivet har formen der Anfänger i ental og die Anfänger i flertal. Selve substantivformen er altså ens i ental og flertal; artikel og kontekst viser ofte tallet. I für Anfänger er betydningen flertal. Eksempel: Der Kurs ist für Anfänger. — “Kurset er for begyndere.” Samlet består Der andere Kurs af den bestemte artikel, den bøjede form andere og substantivet Kurs: “det andet kursus”. wirkt besser siger, at dette kursus fremstår bedre end sammenligningspunktet, og für Anfänger angiver, at det vurderes som bedre for begyndere. Hele ytringen betyder derfor: “Det andet kursus virker bedre for begyndere.”

5. Ich kann nur am Wochenende lernen.

   Jeg kan kun studere i weekenden.

   Ich kann

   jeg kan

   nur

   kun

   Wochenende

   weekend

   lernen

   studere; lære

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” i betydningen, at taleren har mulighed for eller evne til noget. kann er 1. person ental i nutid af können; infinitiven er können. Når können bruges som modalverb, står det bøiede modalverb på andenpladsen i en hovedsætning, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst: Ich kann heute arbeiten. — “Jeg kan arbejde i dag.” nur afgrænser udsagnet og betyder “kun”. Her begrænser det tidspunktet: det er kun i weekenden, at taleren kan studere. Dets placering lige før tidsleddet gør denne afgrænsning tydelig. Ich kann nur heute lernen. — “Jeg kan kun studere i dag.” Wochenende betyder “weekend”. Det er et intetkønsord: das Wochenende; flertallet er die Wochenenden. I tidsudtrykket am Wochenende betyder am an dem, og hele udtrykket betyder “i weekenden” eller “i løbet af weekenden”. Am Wochenende arbeite ich. — “I weekenden arbejder jeg.” lernen betyder her “studere” eller mere generelt “lære”. Formen lernen er infinitiv, og den står til sidst, fordi den afhænger af modalverbet kann. I andre sammenhænge kan lernen fokusere mere direkte på det at tilegne sig viden: Ich lerne Deutsch. — “Jeg lærer tysk.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ich er subjektet, kann angiver mulighed eller evne, nur am Wochenende begrænser tidspunktet, og lernen er den handling, som muligheden gælder. Derfor betyder hele sætningen: “Jeg kan kun studere i weekenden.”

6. Dann wähle den Kurs mit Unterricht am Wochenende.

   Så vælg kurset med undervisning i weekenden.

   Dann

   så

   wähle

   vælg

   Kurs

   kursus

   Unterricht

   undervisning

   am Wochenende

   i weekenden

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og forbinder denne anbefaling med det foregående, hvor taleren kun kan lære i weekenden. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge; her er den naturlige betydning “så”. wähle er bydeformen til én person af wählen (“at vælge”): du wählst → Wähle! / i denne sætning wähle. Tysk imperativ for én person bruger normalt ikke pronomenet du. Eksempel: Wähle einen Kurs. — “Vælg et kursus.” Kurs betyder “kursus”. I den Kurs står substantivet i en bestemt nominalforbindelse; her udpeger anbefalingen det kursus, der skal vælges. Den bestemte artikel betyder ikke i sig selv, at kurset allerede er nævnt. Kurs er hankøn: nominativ der Kurs, akkusativ den Kurs. Her er det direkte objekt for wähle, og derfor står nominalforbindelsen i akkusativ. Unterricht betyder “undervisning” og bruges ofte som et masse- eller samlingsord uden ubestemt artikel, når man taler om undervisning generelt. I mit Unterricht angiver det, hvad kurset har eller tilbyder. Efter præpositionen mit står tysk i dativ; selve substantivet Unterricht får her ingen synlig kasusendelse. am Wochenende betyder “i weekenden”. am er sammentrækningen af an dem; Wochenende er intetkøn, så den bestemte form efter an er dem Wochenende. I denne tidsangivelse bruges am Wochenende om tidspunktet eller perioden, hvor undervisningen finder sted. Eksempel: Ich lerne am Wochenende. — “Jeg studerer i weekenden.” Samlet bliver strukturen Dann + imperativet wähle + objektet den Kurs + præpositionsforbindelsen mit Unterricht + tidsangivelsen am Wochenende: “Så vælg kurset med undervisning i weekenden.”

7. Die Bewertungen sagen, dass der Lehrer klar erklärt.

   Anmeldelserne siger, at læreren forklarer tydeligt.

   Bewertungen

   anmeldelser

   sagen

   siger

   dass

   at

   Lehrer

   lærer

   klar

   tydeligt

   erklärt

   forklarer

   Uddybende forklaring

   Bewertungen betyder her “anmeldelser”. Det er flertal af Bewertung (“anmeldelse” eller “vurdering”): eine Bewertung → Bewertungen. Endelsen -en markerer her flertal; den gør ikke ordet til et verbum. sagen er nutid, 3. person flertal, af grundformen sagen (“at sige”). Formen er den samme som infinitiven her: sie sagen = “de siger”. I ental hedder det er/sie sagt = “han/hun siger”. dass indleder en ledsætning og svarer her til “at”. I en tysk dass-ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Mønstret er: ..., dass + subjekt + øvrige led + verbum. der Lehrer betyder “læreren”. Lehrer er et hankønsord; der er her bestemt artikel i nominativ, fordi læreren er subjekt i ledsætningen. Flertal er die Lehrer (“lærerne”). Den bestemte artikel viser ikke i sig selv, hvor mange konkrete lærere der omtales; entalsformen fremgår af der Lehrer. klar betyder her “tydeligt” og beskriver måden, læreren forklarer på. Tysk bruger ofte et adjektiv uden særlig endelse som adverbial beskrivelse: Er erklärt klar. = “Han forklarer tydeligt.” Som adjektiv foran et navneord kan formen ændres efter artikel og navneord, for eksempel eine klare Erklärung = “en tydelig forklaring”. erklärt er nutid, 3. person ental, af erklären (“at forklare”). Sammenlign ich erkläre (“jeg forklarer”), wir erklären (“vi forklarer”) og er/sie erklärt (“han/hun forklarer”). Endelsen -t viser her 3. person ental i nutid; den hører til verbet erklären, ikke til Lehrer. Samlet bliver Die Bewertungen sagen til “Anmeldelserne siger”. dass gør den følgende del til indholdet af det, anmeldelserne siger: der Lehrer klar erklärt betyder “læreren forklarer tydeligt”, og erklärt står til sidst, som det er normalt i denne type ledsætning. Hele ytringen betyder derfor: “Anmeldelserne siger, at læreren forklarer tydeligt.”

8. Das ist wichtiger als ein kürzerer Kurs.

   Det er vigtigere end et kortere kursus.

   Das ist

   Det er

   wichtiger

   vigtigere

   als

   end

   kürzerer

   kortere

   Kurs

   kursus

   Uddybende forklaring

   Das ist betyder her “det er”. Das er et demonstrativt pronomen, og ist er 3. person ental af sein (“at være”). Konstruktionen kan genbruges med en beskrivelse: Das ist gut. — “Det er godt.” Her identificerer Das ikke et bestemt substantiv i den foregående sætning; det fungerer som subjekt for udsagnet. wichtiger betyder “vigtigere” her. Det er komparativ af adjektivet wichtig (“vigtig”): wichtig → wichtiger → am wichtigsten (“vigtig” → “vigtigere” → “vigtigst”). Komparativen bruges til at sammenligne to ting. Eksempel: Dieser Punkt ist wichtiger. — “Dette punkt er vigtigere.” als betyder “end” og indleder den anden del af en sammenligning efter komparativen. Mønstret er X ist wichtiger als Y — “X er vigtigere end Y”. kürzerer betyder “kortere” og er komparativ af kurz (“kort”): kurz → kürzer → am kürzesten (“kort” → “kortere” → “kortest”). Formen har endelsen -er, fordi adjektivet står foran Kurs i nominativ ental maskulinum efter ein: ein kürzerer Kurs. Det er altså kürzer, der er adjektivets komparativ, mens Kurs er substantivet. Kurs betyder “kursus”. Det er et maskulint substantiv: der Kurs, og i eksemplet står det i ental efter ein: ein Kurs. Et eksempel med samme substantiv er Der Kurs ist kurz. — “Kurset er kort.” Samlet består sætningen af Das ist + komparativen wichtiger + sammenligningsordet als + sammenligningsleddet ein kürzerer Kurs: “Det er vigtigere end et kortere kursus.” Den angiver, at det, som Das henviser til, vurderes som vigtigere end det nævnte kursus; den siger ikke, hvad Das konkret henviser til.