Vælg en gave til en kollega | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wir müssen ein Geschenk für unsere Kollegin aussuchen.

   Vi skal vælge en gave til vores kollega.

   Wir müssen

   vi skal

   Geschenk

   gave

   für

   til

   unsere

   vores

   Kollegin

   kollega

   aussuchen

   vælge ud

   Uddybende forklaring

   Wir müssen: müssen er nutidsformen af müssen med wir og udtrykker nødvendighed eller pligt. Sammen med dansk skal betyder det her, at taleren og andre skal gøre noget. Sammenlign ich muss — “jeg skal/må” — og wir müssen — “vi skal”. Som modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen. Geschenk: betyder “gave” og er et intetkønsord: das Geschenk, flertal die Geschenke. I ein Geschenk står det efter ein; formen ein er her både nominativ og akkusativ for intetkøn, så den viser ikke i sig selv et bestemt antal. für: betyder “til” i betydningen, at noget er bestemt til en person. für styrer akkusativ. Derfor står modtagerleddet i für unsere Kollegin i den form, der passer efter für. unsere: betyder “vores” og er possessivt bestemmende ord til Kollegin. Grundformen er unser; her har det formen unsere, fordi det står sammen med et feminint entalssubstantiv i akkusativ: unsere Kollegin. Formen skal ikke forveksles med unser i andre grammatiske sammenhænge. Kollegin: betyder “kvindelig kollega” eller naturligt bare “kollega” i den danske oversættelse. Det er den feminine form; den tilsvarende maskuline form er Kollege. Her er Kollegin modtageren efter für. aussuchen: betyder “vælge ud” eller “udvælge”. Det er et deleligt verbum, hvis grundform er aussuchen. Uden modalverbum kan man sige Wir suchen ein Geschenk aus. Med müssen bliver verbet stående som infinitiv til sidst: Wir müssen ein Geschenk ... aussuchen. Samlet bygges sætningen sådan op: Wir müssen angiver, at “vi” har nødvendigheden af at gøre noget; ein Geschenk er det, der skal vælges; für unsere Kollegin angiver, hvem gaven er bestemt til; og aussuchen afslutter den modale konstruktion. Hele betydningen er: “Vi skal vælge en gave til vores kollega.”

2. Soll es nützlich oder eher persönlich sein?

   Skal den være praktisk eller mere personlig?

   Soll es

   Skal den …?

   nützlich

   praktisk / nyttig

   eher

   mere / snarere

   persönlich

   personlig

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Soll es er et genbrugeligt spørgsmålsmønster: soll er 3. person ental af modalverbet sollen, og es er et intetkønspronomen. Her henviser es med støtte fra den foregående sætning til ein Geschenk (en gave). I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede modalverbum først. Sollen bruges her til at spørge, hvilken egenskab eller udformning noget skal have; det betyder derfor ikke blot et neutralt fremtidsudsagn. nützlich betyder her nyttig eller praktisk. Det er et beskrivende adjektiv. Grundformen er nützlich; efter sein står adjektivet i ubøjet form: Das Geschenk ist nützlich betyder “Gaven er praktisk”. Det er adjektivet, ikke substantivet, der beskriver gavens egenskab. eher nuancerer sammenligningen og betyder her “snarere” eller “mere i retning af”. Det gør ikke alene udsagnet absolut; det peger på den ene mulighed frem for den anden. Et genbrugeligt mønster er eher A oder B?, for eksempel Eher Tee oder Kaffee? — “Snarere te eller kaffe?” persönlich betyder personlig. Som adjektiv beskriver det her, hvilken slags gave man overvejer. Det kan også bruges i andre sammenhænge om noget, der vedrører en bestemt person, men i denne sætning står det som den anden egenskab over for nützlich. sein er infinitiven af sein, “at være”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Soll es ... sein? betyder “Skal den være ...?” Det er soll, der bærer bøjningen, mens sein forbliver infinitiv. Hele spørgsmålet bygges således op: Soll markerer spørgsmålet om, hvad gaven skal være, es henviser til gaven, nützlich angiver den første mulighed, oder forbinder alternativerne, eher favoriserer den følgende mulighed en smule, og persönlich angiver den anden. Samlet betyder Soll es nützlich oder eher persönlich sein?: “Skal den være praktisk eller mere personlig?”

3. Sie mag Tee, also wäre ein Teeset vielleicht passend.

   Hun kan godt lide te, så et tesæt kunne være en god idé.

   Sie

   hun

   mag

   kan godt lide

   Tee

   te

   also

   så

   wäre

   kunne være

   Teeset

   tesæt

   vielleicht

   måske

   passend

   passende

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her “hun”. Som subjekt står det i 3. person ental; den store begyndelsesbogstavform kan også være høflig “De”, men den faste oversættelse fastlægger betydningen “hun”. Eksempel: Sie liest. — “Hun læser.” mag er 3. person ental i nutid af mögen og betyder her “kan godt lide”. Mønstret er jemand mag etwas: Ich mag Tee. — “Jeg kan godt lide te.” Formen mag bruges med er, sie eller es; med ich og wir hedder det mag beziehungsweise mögen? Mere præcist: ich mag, wir mögen, sie mag (ental) og sie mögen (flertal), så subjektets tal skal læres sammen med verbets form. Tee er substantivet “te”, her som det, hun kan lide. Det er normalt et stof- eller drikkenavn, så sætningen angiver ikke et bestemt antal kopper. Dets grammatiske køn er maskulinum: der Tee; i denne sætning står det uden artikel efter mag. also betyder her “så” eller “derfor” og forbinder konklusionen med det foregående udsagn. I also wäre ... står det finitte verbum wäre på andenpladsen i helsætningen, selv om also står først: Also komme ich morgen. — “Så kommer jeg i morgen.” wäre er Konjunktiv II af sein (“at være”) og betyder her “ville være” eller “kunne være”. Det fremstiller forslaget som en mulig vurdering, ikke som et sikkert faktum. sein har blandt andet ist i nutid og wäre i denne hypotetiske form: Das wäre gut. — “Det ville være godt.” Teeset er et sammensat substantiv: Tee + Set, altså “tesæt”. Hele sammensætningen er et intetkønsord: das Teeset. I en sammensætning bestemmer sidste led normalt det grammatiske køn, så das Set giver das Teeset. Eksempel: Das Teeset ist neu. — “Tesættet er nyt.” vielleicht betyder “måske” og begrænser sikkerheden i forslaget. Det gør ikke selve tesættet ubestemt; det viser, at tesættet kun fremsættes som en mulig passende løsning. passend er et adjektiv og betyder her “passende” eller “egnet” til situationen. Det hænger sammen med passen (“at passe” eller “at være passende”), men passend beskriver her, at tesættet ville være en god løsning. Eksempel: Das Geschenk ist passend. — “Gaven er passende.” Samlet betyder Sie mag Tee “Hun kan godt lide te”. also indleder konklusionen, og wäre ein Teeset vielleicht passend siger, at et tesæt måske ville være passende. Hele utterancen betyder derfor: “Hun kan godt lide te, så et tesæt kunne være en god idé.”

4. Das wirkt persönlich, aber es ist trotzdem nützlich.

   Det føles personligt, men er stadig praktisk.

   Das

   det

   wirkt

   virker; føles

   persönlich

   personligt

   aber

   men

   es ist

   det er

   trotzdem

   stadig; alligevel

   nützlich

   praktisk; nyttig

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som et demonstrativt pronomen i neutrum ental. Det peger på den ting eller idé, der allerede er i fokus; i den givne sammenhæng passer det til den foreslåede gave. Et eksempel: Das ist schön. — “Det er flot.” wirkt er 3. person ental i nutid af wirken. Her betyder verbet “virke” eller “føles”, altså hvordan noget fremstår, ikke hvordan det fysisk påvirker noget. En nyttig kontrast er wirken “virke/fremstå” og machen “gøre/lave”. Eksempel: Das wirkt freundlich. — “Det virker venligt.” persönlich er et beskrivende adjektiv, der her står efter wirken og derfor beskriver, hvordan noget fremstår: “personligt”. Efter denne type verbum får adjektivet ingen særlig endelse i denne konstruktion. Den modsatte beskrivelse kan være unpersönlich — “upersonligt”. aber betyder “men” og forbinder to dele med en kontrast. Det ændrer ikke i sig selv verbets tid eller person. Eksempel: Es ist klein, aber nützlich. — “Det er lille, men nyttigt.” es ist betyder “det er”. es er et pronomen i neutrum ental, og ist er 3. person ental i nutid af sein — “at være”. Her gentager es den samme sag eller ting, som Das henviser til, så den anden del fortsætter med samme subjekt. Eksempel: Es ist persönlich. — “Det er personligt.” trotzdem betyder “alligevel” eller “stadig” og viser, at den følgende vurdering gælder på trods af kontrasten. Det står her før adjektivet nützlich; sammen med aber bliver betydningen “men det er stadig/alligevel …”. Eksempel: Es ist teuer, aber trotzdem gut. — “Det er dyrt, men stadig godt.” nützlich er et beskrivende adjektiv og betyder “nyttig” eller, i denne sammenhæng, “praktisk”. Det beskriver, hvad noget kan bruges til; det er ikke det samme som persönlich, som beskriver dets personlige præg. Eksempel: Das Geschenk ist nützlich. — “Gaven er nyttig.” Samlet består sætningen af vurderingen Das wirkt persönlich — “Det virker personligt” — efterfulgt af kontrasten aber es ist trotzdem nützlich — “men det er stadig nyttigt/praktisk”. Das og es holder fast i den samme omtalte ting, mens aber markerer kontrasten og trotzdem understreger, at den stadig er praktisk på trods af det personlige præg.

5. Lass uns auch eine kleine Karte dazulegen.

   Lad os også tilføje et lille kort.

   Lass uns

   lad os

   auch

   også

   kleine

   lille

   Karte

   kort

   dazulegen

   lægge til

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast måde at foreslå en fælles handling på: “lad os …”. Lass er imperativ af lassen i 2. person ental, og uns betyder “os” som dem, der skal udføre handlingen. Mønstret kan genbruges med et andet infinitiv: Lass uns warten. — “Lad os vente.” Det følgende verbum står i infinitiv efter denne konstruktion. auch betyder “også” og føjer dette forslag til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. Her betyder det, at kortet skal føjes til ud over det, man allerede taler om. kleine er bøjningsformen af adjektivet klein — “lille”. Formen skyldes, at adjektivet står foran det feminine substantiv Karte i akkusativ efter den ubestemte artikel eine: eine kleine Karte. Det er adjektivet klein, ikke substantivet, der har endelsen -e. Eksempel: ein kleiner Brief — “et lille brev”; her får adjektivet endelsen -er i en anden grammatisk form. Karte betyder her “kort”, altså kortet, som i den efterfølgende kontekst kan underskrives. Karte er et feminint substantiv; den bestemte form er die Karte, og flertallet er die Karten. I eine kleine Karte står det som genstand for handlingen. Den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal. dazulegen betyder her “at lægge til” eller “at føje til”. Det er infinitiven af det adskillelige verbum dazulegen. I en finit sætning kan delene stå adskilt: Wir legen eine Karte dazu. — “Vi lægger et kort til.” Efter Lass uns står infinitiven samlet til sidst. Hele strukturen er Lass uns + auch + eine kleine Karte + dazulegen: “Lad os også føje et lille kort til.” Forslaget omfatter taleren og mindst én anden person og handler om at føje kortet til den allerede nævnte sammenhæng. Sætningen er uformel og bruges til en fælles plan eller opfordring.

6. Alle können die Karte unterschreiben, bevor wir ihr das Geschenk geben.

   Alle kan skrive under på kortet, før vi giver hende gaven.

   Alle

   alle

   können

   kan

   die Karte

   kortet

   unterschreiben

   skrive under

   bevor

   før

   wir

   vi

   ihr

   hende

   das Geschenk

   gaven

   geben

   give

   Uddybende forklaring

   Alle betyder her “alle” som en samlet gruppe. Det er et pronomen, så det står uden et efterfølgende navneord i denne sætning. Sammenlign med alle Leute = “alle mennesker”, hvor alle står foran navneordet. können er formen af modalverbet können for wir, sie eller Sie; her betyder det “kan” og udtrykker mulighed eller evne. Modalverbet står sammen med infinitiven unterschreiben: Wir können unterschreiben = “Vi kan skrive under.” Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. die Karte betyder “kortet”. Karte er et hunkønnet navneord: die Karte i ental bestemt form. I denne sætning er kortet det, der bliver skrevet under på, og derfor står navneordsgruppen som genstandsled. ein kleines Kärtchen kan i en anden sætning betyde “et lille kort”, men det er ikke formen i den faste sætning. unterschreiben betyder “skrive under” eller “underskrive”. Det er infinitiven, som bliver stående efter können. Eksempel: Bitte unterschreiben Sie hier. — “Skriv venligst under her.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om tidspunkt. I ledsætningen står det bøjede verbum normalt sidst: bevor wir ... geben. wir betyder “vi” og er første person flertal som grundled i ledsætningen. Det er wir, der udfører handlingen geben. ihr betyder her “hende” og er dativformen af det personlige pronomen for en kvindelig entalsperson. Formen angiver modtageren for geben; den identificerer ikke yderligere, hvem personen er. Sammenlign sie = “hende” som genstandsled med ihr = “hende” som modtager: Wir sehen sie. — “Vi ser hende.” / Wir geben ihr das Geschenk. — “Vi giver hende gaven.” das Geschenk betyder “gaven”. Geschenk er et intetkønnet navneord, og das er den bestemte artikel i ental. Her er gaven det, der gives, altså genstandsleddet. Et nyttigt mønster er jemandem etwas geben = “give nogen noget”: personen står i dativ, og tingen står som genstandsled. geben betyder “give”. I den faste sætning er geben den finitte præsensform for wir i ledsætningen. Den ser ud som infinitiven geben, men her er det grundleddet wir, der viser, at formen er bøjet: Wir geben ihr das Geschenk. — “Vi giver hende gaven.” I ledsætningen står denne finitte form sidst på grund af bevor. Samlet bygges sætningen sådan op: Alle können die Karte unterschreiben betyder “Alle kan skrive under på kortet”. bevor føjer tidsledsætningen til: wir ihr das Geschenk geben — “vi giver hende gaven”. Hele betydningen er derfor: “Alle kan skrive under på kortet, før vi giver hende gaven.”