Prioriter opgaver på arbejdet | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe heute Morgen zu viele Aufgaben.

   Jeg har for mange opgaver i morges.

   Ich

   jeg

   habe

   har

   heute Morgen

   i morges

   zu viele

   for mange

   Aufgaben

   opgaver

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er første person ental, altså den talende som subjekt. Den tilsvarende form for flere talere er wir (“vi”); pronomenet ændres efter personen, ikke efter det følgende substantiv. habe er nutidsformen af haben (“at have”) for ich: ich habe. Sammenlign du hast (“du har”) og er/sie hat (“han/hun har”). Eksempel: Ich habe Zeit. — “Jeg har tid.” heute Morgen er et tidsudtryk, der betyder “i morges” i denne sætning. heute betyder “i dag”, og Morgen betyder “morgen”; sammen angiver de tidspunktet. Eksempel: Heute Morgen arbeite ich. — “I morges arbejder jeg.” zu viele betyder “for mange” og bruges her om det tællelige flertal Aufgaben. viele er en form af viel (“mange/meget”), ikke en sammenligningsform. Den egentlige sammenligningsform er mehr (“flere/mere”): mehr Aufgaben betyder “flere opgaver”. zu gør betydningen overdreven: antallet er større, end der er passende eller ønskeligt. Ved et utælleligt masseord bruges normalt zu viel (“for meget”), som i zu viel Arbeit — “for meget arbejde”. Aufgaben betyder “opgaver” her. Det er flertal af die Aufgabe (“opgaven”); ental er eine Aufgabe, og flertal er Aufgaben. Eksempel: Ich habe drei Aufgaben. — “Jeg har tre opgaver.” Sætningen bygges således op: Ich habe = “jeg har”, heute Morgen angiver tidspunktet, og zu viele Aufgaben angiver, at antallet af opgaver er for stort. Hele betydningen er: “Jeg har for mange opgaver i morges.”

2. Liste sie zuerst nach Priorität auf.

   Lav først en liste over dem efter prioritet.

   Liste … auf

   lav en liste over

   sie

   dem

   zuerst

   først

   Priorität

   prioritet

   Uddybende forklaring

   Liste ... auf: Her er Liste imperativformen af det tyske separable verbum auflisten — “at liste op”. I imperativ står den adskilte del auf sidst i sætningen. Mønstret er Liste + objekt + auf. Eksempel: Liste die Aufgaben auf. — “Lav en liste over opgaverne.” Formen Liste er altså her en verbumsform, ikke substantivet “liste”. sie: sie er her et personligt pronomen som direkte objekt i akkusativ pluralis. Med den givne kontekst henviser det til opgaverne, der blev nævnt tidligere; den danske oversættelse bekræfter betydningen “dem”. Sammenlign sie som flertalsobjekt med ihn for et maskulint entalsobjekt: Ich sehe sie. — “Jeg ser dem.” zuerst: Dette adverbium betyder “først” og angiver, at handlingen skal ske før andre relevante trin. Det står her mellem objektet sie og den adskilte verbumsdel auf. Eksempel: Lies zuerst die Nachricht. — “Læs først beskeden.” Priorität: Priorität er et feminint substantiv: die Priorität; flertallet er die Prioritäten. I forbindelsen nach Priorität betyder det “efter prioritet” eller mere naturligt “i prioritetsrækkefølge”. Præpositionen nach styrer dativ, men fordi substantivet står uden artikel, ses kasus ikke tydeligt i Priorität. Eksempel: Wir ordnen die Aufgaben nach Priorität. — “Vi ordner opgaverne efter prioritet.” Samlet betyder Liste sie zuerst nach Priorität auf.: “Lav først en liste over dem efter prioritet.” Imperativen Liste ... auf beder modtageren om at lave en opregning, sie angiver det, der skal listes, zuerst placerer handlingen først, og nach Priorität angiver det princip, som rækkefølgen skal følge.

3. Diese E-Mail ist dringend.

   Denne e-mail haster.

   Diese

   denne

   E-Mail

   e-mail

   ist

   er

   dringend

   hastende; akut

   Uddybende forklaring

   Diese betyder her “denne” og er et demonstrativt bestemmelsesord. Formen er femininum singularis i nominativ, fordi den står sammen med E-Mail, som er sætningens subjekt: diese E-Mail. Demonstrativer bøjes efter det ord, de bestemmer; sammenlign for eksempel dieser Bericht (“denne rapport”) med diese E-Mail. E-Mail er et feminint substantiv på tysk: die E-Mail. I denne sætning står det i ental og nominativ som subjekt. Et genbrugeligt eksempel er Diese E-Mail ist wichtig. — “Denne e-mail er vigtig.” ist er tredje person ental i nutid af sein (“at være”). Formen bruges med et entals-subjekt som diese E-Mail: Die E-Mail ist dringend. — “E-mailen haster.” Grundformen er sein; nutidsrækken er blandt andet ich bin, du bist, er/sie/es ist. dringend er et beskrivende adjektiv, der her står efter ist og siger, hvilken egenskab e-mailen har: den er presserende eller haster. Efter sein får adjektivet normalt ingen endelse i denne funktion, så man siger Die E-Mail ist dringend, ikke en bøjet attributiv form. Som attribut foran et substantiv bøjes det derimod: eine dringende E-Mail — “en presserende e-mail”. Samlet bygges udsagnet sådan op: Diese E-Mail identificerer en bestemt e-mail som subjekt, ist forbinder subjektet med en beskrivelse, og dringend angiver, at e-mailen haster. Hele sætningen betyder derfor: “Denne e-mail haster.”

4. Der Bericht ist wichtig.

   Rapporten er vigtig.

   Bericht

   rapport

   ist

   er

   wichtig

   vigtig

   Uddybende forklaring

   Bericht betyder her “rapport”. Det er et maskulint substantiv: der Bericht i ental og die Berichte i flertal. I denne sætning er rapporten bestemt gennem der foran substantivet. ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her forbinder ist emnet med en egenskab. Eksempel: Die E-Mail ist dringend. — “E-mailen haster.” wichtig betyder “vigtig”. Som prædikativt adjektiv efter sein får det ikke en særlig endelse: Der Bericht ist wichtig. Hvis adjektivet står foran substantivet, ændres formen efter den grammatiske sammenhæng, for eksempel ein wichtiger Bericht — “en vigtig rapport”. Samlet betyder Der Bericht ist wichtig. “Rapporten er vigtig.” Mønstret kan genbruges som Substantiv + ist + adjektiv, for eksempel Die Frist ist wichtig. — “Fristen er vigtig.”

5. Wann ist die Abgabefrist für den Bericht?

   Hvornår er fristen for rapporten?

   Wann

   hvornår

   ist

   er

   Abgabefrist

   afleveringsfrist

   Bericht

   rapport

   Uddybende forklaring

   Wann betyder her “hvornår” og spørger efter et tidspunkt. Det står først, fordi spørgsmålet søger en tidsangivelse. Sammenlign wann med wenn: wann bruges ved spørgsmål, mens wenn blandt andet kan indlede en betingelse eller noget gentaget. Eksempel: Wann kommst du? — “Hvornår kommer du?” ist er tredje person ental i nutid af sein — “at være”: ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her er die Abgabefrist det, der identificeres eller beskrives, så ist forbinder spørgsmålet med fristen. die Abgabefrist betyder “afleveringsfristen”. Abgabefrist er et sammensat substantiv, og sidste led Frist bestemmer kønnet: die Frist, derfor die Abgabefrist. Ordet betegner det fastsatte tidspunkt eller den fastsatte grænse for aflevering, ikke selve handlingen at aflevere. Eksempel: Die Abgabefrist ist am Freitag. — “Afleveringsfristen er fredag.” I für den Bericht betyder für “for” i betydningen, at fristen gælder rapporten. für styrer akkusativ. der Bericht er et hankønsord; efter für bliver den bestemte artikel derfor den: für den Bericht. Bericht betyder “rapport” og står her i ental. Eksempel: Ich lese den Bericht. — “Jeg læser rapporten.” Samlet består spørgsmålet af tidsordet Wann, verbet ist, den bestemte frist die Abgabefrist og præpositionsforbindelsen für den Bericht. Det betyder: “Hvornår er afleveringsfristen for rapporten?”

6. Er muss morgen Nachmittag fertig sein.

   Den skal være færdig i morgen eftermiddag.

   Er muss

   den skal

   morgen Nachmittag

   i morgen eftermiddag

   fertig

   færdig

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Er muss betyder her, at den omtalte ting skal være færdig; i den givne sammenhæng peger er på der Bericht fra det foregående spørgsmål, hvilket også passer med oversættelsens »den«. Er er et tysk personligt pronomen i 3. person ental for et grammatisk maskulint ord som Bericht; det betyder ikke nødvendigvis »han«. muss er 3. person ental i nutid af müssen. Med et modalverbum står det andet verbum normalt som infinitiv sidst: Er muss warten. = »Han skal vente.« morgen Nachmittag angiver tidspunktet »i morgen eftermiddag«. morgen betyder »i morgen«, mens Nachmittag betyder »eftermiddag« og er et selvstændigt navneord. Eksempel: Wir treffen uns morgen Nachmittag. = »Vi mødes i morgen eftermiddag.« fertig er et beskrivende adjektiv og betyder her »færdig« eller »klar«. Det står som prædikativ efter sein, så det bøjes ikke efter Er i denne konstruktion. Eksempel: Der Bericht ist fertig. = »Rapporten er færdig.« sein betyder »at være« og er infinitiven af sein. Efter muss bruges infinitiven uden zu: Sie muss gehen. = »Hun skal gå.« Her forbindes sein med adjektivet fertig, så fertig sein betyder »at være færdig«. Samlet er mønstret subjekt + müssen i bøjet form + tidsangivelse + adjektiv + sein: Er muss morgen Nachmittag fertig sein. Tidsangivelsen står her før tilstanden, og modalverbet udtrykker nødvendighed: »Den skal være færdig i morgen eftermiddag.«

7. Dann beantworte zuerst die dringende E-Mail.

   Så svar på den e-mail, der haster, først.

   Dann

   så; derefter

   beantworte

   besvar

   zuerst

   først

   dringende

   hastende; akut

   E-Mail

   e-mail

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer handlingen som det næste trin. Det kan ofte stå først i en tysk sætning; når det gør det, står det bøjede verbum normalt på anden plads: Dann beantworte .... beantworte er imperativformen til beantworten (“besvare”). Formen henvender sig til én person i du-form og udtrykker en direkte opfordring. Sammenlign den genbrugelige model Beantworte die Frage! — “Besvar spørgsmålet!” Verbet beantworten tager det, der besvares, som direkte objekt. zuerst betyder “først” og angiver rækkefølgen. Her står det efter verbet og før objektet, men det kan også placeres anderledes afhængigt af, hvad man vil fremhæve. Det ændrer ikke i sig selv opfordringens grundbetydning. dringende beskriver E-Mail som noget, der haster. Grundformen er adjektivet dringend; i die dringende E-Mail får adjektivet endelsen -e, fordi det står foran et feminint entalsnavneord i akkusativ efter den bestemte artikel die. Formen dringende er altså adjektivets bøjede form, ikke en form af navneordet. Eksempel: eine dringende Nachricht — “en hastende besked”. E-Mail er et feminint navneord: die E-Mail. I sætningen er det direkte objekt for beantworte, så det står i akkusativ; for dette feminine ental ser den bestemte artikel dog stadig ud som die: nominativ die E-Mail, akkusativ die E-Mail. Flertallet er die E-Mails. Samlet består sætningen af tidsmarkøren Dann, opfordringen beantworte, rækkefølgesmarkøren zuerst og objektgruppen die dringende E-Mail. Den betyder derfor: “Så besvar den e-mail, der haster, først.”

8. Danach werde ich am Bericht arbeiten.

   Bagefter vil jeg arbejde på rapporten.

   Danach

   bagefter

   werde ich

   vil jeg

   arbeiten

   arbejde

   Bericht

   rapport

   Uddybende forklaring

   Danach er et tidsadverbium og betyder “bagefter” eller “derefter”. Det peger på noget, der sker efter en allerede nævnt handling. Eksempel: Danach gehe ich nach Hause. — “Bagefter går jeg hjem.” werde ich består af verbet werden i 1. person ental og pronomenet ich (“jeg”). Sammen med infinitiven arbeiten danner det fremtid: ich werde arbeiten — “jeg vil arbejde”. I en tysk hovedsætning står det bøjede werde på anden plads, mens infinitiven står til sidst. werden kan også bruges med en anden betydning, nemlig “blive”, så infinitiven er vigtig for fremtidslæsningen. arbeiten er infinitiven “at arbejde”. Den bruges her som det ubøjede verbum efter werde. I nutid hedder det for eksempel ich arbeite — “jeg arbejder”; infinitiven er stadig arbeiten. I am Bericht er am en sammentrækning af an dem. Bericht er et maskulint substantiv og betyder “rapport”; med bestemt artikel hedder det der Bericht i grundformen. Udtrykket an einem Bericht arbeiten betyder “arbejde på en rapport”. Efter an står Bericht her i dativ: an dem Bericht bliver til am Bericht. Det er ikke det samme mønster som det mere almindelige auf dem Bericht; verbet arbeiten forbindes i denne betydning med an. Hele sætningen samles sådan: Danach angiver tidspunktet “bagefter”, werde ich ... arbeiten betyder “vil jeg arbejde”, og am Bericht angiver, hvad arbejdet er rettet mod. Derfor betyder Danach werde ich am Bericht arbeiten.: “Bagefter vil jeg arbejde på rapporten.”

9. Das sollte dir helfen, dich weniger gestresst zu fühlen.

   Det burde hjælpe dig med at føle dig mindre stresset.

   Das

   det

   sollte

   burde

   dir

   dig

   helfen

   hjælpe

   weniger

   mindre

   gestresst

   stresset

   dich

   dig

   zu fühlen

   at føle

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som et demonstrativt pronomen. Den konkrete ting, som Das henviser til, er ikke identificeret entydigt i de givne oplysninger. Formen er neutrum ental; det siger ikke i sig selv, hvad referenten er. sollte er en bøjet form af sollen. Her udtrykker den en forventning eller anbefaling med betydningen “burde”, ikke en sikker konstatering. Sammenlign sollen “skal/bør” med sollte “burde”. Eksempel: Du solltest schlafen. — “Du burde sove.” dir er 2. persons entalsform af pronomenet du i dativ: “dig”. helfen tager normalt en dativperson: jemandem helfen — “hjælpe nogen”. Derfor står dir i dativ. Eksempel: Ich helfe dir. — “Jeg hjælper dig.” helfen er grundformen “at hjælpe”. Efter sollte står verbet i infinitiv uden zu, fordi tyske modalverber forbindes med en ren infinitiv: Das sollte dir helfen — “Det burde hjælpe dig”. weniger betyder “mindre” og angiver en lavere grad. Her ændrer det graden af gestresst: ikke nødvendigvis helt fri for stress, men mindre stresset. Det er komparativformen af wenig i denne brug. Eksempel: Ich arbeite heute weniger. — “Jeg arbejder mindre i dag.” gestresst er et adjektiv med betydningen “stresset”. I denne sætning beskriver det den tilstand, som dich og fühlen knytter sig til. Sammen med weniger danner det weniger gestresst — “mindre stresset”. dich er den refleksive akkusativform, der svarer til 2. person ental du: “dig selv” i denne konstruktion. Den bruges, fordi den person, der føler, er den samme som den, der omtales som dir: du fühlst dich — “du føler dig”. zu fühlen består af infinitiven fühlen, “at føle”, med zu. Infinitiven markerer ikke person eller tal. Her står den i mønsteret sich fühlen + adjektiv; dich er den refleksive form, mens fühlen forbliver infinitiv: dich weniger gestresst zu fühlen. Eksempel: Ich fühle mich müde. — “Jeg føler mig træt.” Samlet er strukturen Das sollte dir helfen, dich weniger gestresst zu fühlen: Das er det, der forventes at hjælpe, dir helfen betyder “hjælpe dig”, og infinitivgruppen dich weniger gestresst zu fühlen angiver den tilstand, som hjælpen forventes at gøre lettere. Hele sætningen betyder derfor: “Det burde hjælpe dig med at føle dig mindre stresset.”