Bestille en tid på klinikken, når man er syg | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe Husten und fühle mich heute müde.

   Jeg har hoste og føler mig træt i dag.

   Ich habe

   jeg har

   Husten

   hoste

   und

   og

   fühle mich

   føler mig

   heute

   i dag

   müde

   træt

   Uddybende forklaring

   Ich habe: haben betyder “at have”. habe er nutidsformen i 1. person ental sammen med ich; sammen udtrykker det her, at taleren har hoste. Sammenlign: Du hast Husten = “Du har hoste”, hvor hast passer til du. Husten: Det er substantivet der Husten, “hoste”. På tysk bruges det normalt som et stof- eller tilstandsnavneord uden bestemt antal, så Ich habe Husten betyder “Jeg har hoste” og angiver ikke et bestemt antal host. und: und forbinder to sidestillede oplysninger. Her forbinder det oplysningen om hoste med oplysningen om, hvordan taleren har det. fühle mich: Grundformen er sich fühlen, “at føle sig”. fühle er nutidsformen i 1. person ental sammen med ich, og mich er den tilhørende refleksive form for 1. person ental i denne konstruktion. Derfor betyder Ich fühle mich müde “Jeg føler mig træt”. Med et andet subjekt ændres formerne: Sie fühlt sich müde = “Hun føler sig træt”. heute: heute betyder “i dag” og angiver tidspunktet for den aktuelle tilstand. Eksempel: Heute arbeite ich. = “I dag arbejder jeg.” müde: müde betyder “træt”. Her står adjektivet efter fühle mich og beskriver talerens tilstand; i denne brug får det ingen særlig endelse. Det er ikke det samme som müde machen, “at gøre træt”, hvor nogen eller noget forårsager trætheden. Samlet bliver Ich habe Husten til “Jeg har hoste”, mens und fühle mich heute müde tilføjer “og føler mig træt i dag”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg har hoste og føler mig træt i dag.”

2. Du solltest in der Praxis anrufen und nach einem Termin fragen.

   Du bør ringe til klinikken og bede om en tid.

   Du solltest

   du bør

   Praxis

   klinik

   anrufen

   ringe

   Termin

   tid / aftale

   fragen

   spørge

   Uddybende forklaring

   Du solltest betyder her et råd: “du bør”. solltest er en form af sollen, brugt sammen med du; den milde anbefaling adskiller sig fra det mere direkte Du sollst (“du skal”). Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv: Du solltest anrufen. Praxis betyder her klinikken eller lægepraksissen, som også fremgår af den faste danske oversættelse. Det er et navneord og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. I in der Praxis står Praxis efter in der; her bruges dativ, fordi der er tale om et sted, hvor handlingen foregår, ikke en bevægelse ind i stedet. anrufen betyder “ringe”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan det blive til Du rufst ... an, men efter solltest bliver infinitiven stående samlet: Du solltest ... anrufen. Termin betyder her en tid eller aftale, nærmere bestemt en tid på klinikken. Det er et maskulint navneord; derfor står det efter einem i dativ som einem Termin. Et nyttigt eksempel er Ich habe einen Termin. — “Jeg har en aftale.” fragen betyder “spørge”. Sammen med nach bruges det til at spørge efter noget: nach einem Termin fragen betyder “bede om en tid”. I denne konstruktion står Termin i dativ efter nach. Hele sætningen bygges sådan op: Du solltest giver rådet, in der Praxis anrufen angiver, at man skal ringe til klinikken, og nach einem Termin fragen angiver formålet med opkaldet. Den samlede betydning er: “Du bør ringe til klinikken og bede om en tid.”

3. Was soll ich sagen, wenn ich anrufe?

   Hvad skal jeg sige, når jeg ringer?

   Was

   hvad

   soll ich

   skal jeg

   sagen

   sige

   wenn

   når

   anrufe

   ringer

   Uddybende forklaring

   Was spørger efter en ting eller et indhold: "hvad". Her spørger det efter det, taleren skal sige. Formen was ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Et nyttigt mønster er Was ...? = "Hvad ...?". soll ich består af modalverbet sollen i 1. person ental, soll, og subjektet ich. Kombinationen betyder her "skal jeg" og spørger efter, hvad der forventes eller er passende at gøre. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens den tilhørende infinitiv normalt står til sidst: Was soll ich sagen? = "Hvad skal jeg sige?". sagen er infinitiven af sagen, "at sige". Efter modalverbet soll står verbet i infinitiv. sagen betyder her at formulere eller give noget med ord; det er ikke det samme som sprechen, som mere generelt betyder "at tale". wenn indleder en ledsætning med betydningen "når" her. Det kan også betyde "hvis" i andre sammenhænge, men i denne sætning angiver det tidspunktet for det, der skal siges. I en tysk wenn-ledsætning står det bøjede verbum til sidst. anrufe er 1. person ental i nutid af det adskillelige verbum anrufen, "at ringe til". Formen passer til subjektet ich: ich rufe an i en hovedsætning, men wenn ich anrufe i ledsætningen, hvor forstavelsen an- står sammen med verbet til sidst. Sætningen angiver ikke i selve denne formulering, hvem der ringes til; den givne sammenhæng handler om et opkald til klinikken. Samlet består spørgsmålet af Was + soll ich sagen ("hvad skal jeg sige") og ledsætningen wenn ich anrufe ("når jeg ringer"). Hele betydningen er derfor: "Hvad skal jeg sige, når jeg ringer?". Mønstret kan genbruges med andre infinitiver, for eksempel Was soll ich kaufen? = "Hvad skal jeg købe?".

4. Sag ihnen, dass du dich nicht gut fühlst und gern einen Arzt sehen möchtest.

   Sig til dem, at du har det dårligt og gerne vil se en læge.

   Sag

   sig

   ihnen

   dem

   dass

   at

   dich nicht gut fühlst

   har det dårligt

   gern

   gerne

   Arzt

   læge

   sehen

   se

   möchtest

   vil gerne

   Uddybende forklaring

   Sag er imperativ af sagen (at sige) til én person: “sig!”. Præsensformer er fx ich sage, du sagst, mens imperativen her er Sag. Eksempel: Sag das bitte. = “Sig det, tak.” ihnen betyder “til dem” her. Det er formen af stedordet sie i dativ flertal; dativ markerer modtageren for det, der bliver sagt. Det skal ikke forveksles med Ihnen med stort begyndelsesbogstav, som er den høflige tiltaleform “Dem”. dass indleder en ledsætning med betydningen “at”. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst: ..., dass du dich nicht gut fühlst. dich nicht gut fühlst betyder her “har det dårligt”. fühlst er 2. person ental af sich fühlen (“at føle sig”); dich er den refleksive form, der passer til du. nicht gut benægter vurderingen “godt”. Eksempel: Ich fühle mich heute gut. = “Jeg har det godt i dag.” gern betyder “gerne” og viser, at taleren ønsker at gøre noget. Det står ofte sammen med et verbum: Ich lese gern. = “Jeg kan godt lide at læse.” I denne sætning modificerer det ønsket om at se en læge. Arzt er substantivet “læge”. Det er hankøn, så den ubestemte akkusativform i den fulde vending er einen Arzt: einen markerer her den grammatiske rolle som genstand for sehen, ikke i sig selv et bestemt antal. Den kvindelige form er Ärztin. sehen er infinitiv af sehen (“at se”). Efter möchtest står infinitiven til sidst: du möchtest einen Arzt sehen. Eksempel: Ich möchte den Arzt sehen. = “Jeg vil gerne se lægen.” möchtest udtrykker her “vil gerne” eller “ønsker”. Det er 2. person ental af möchten; formen bruges ofte høfligt til at udtrykke et ønske. möchten står sammen med infinitiven sehen, som beskriver den ønskede handling. Eksempel: Möchtest du Tee trinken? = “Vil du gerne drikke te?” Samlet bygges ytringen sådan: Sag ihnen = “Sig til dem”, dass du dich nicht gut fühlst = “at du har det dårligt”, og und gern einen Arzt sehen möchtest = “og gerne vil se en læge”. Hele betydningen er derfor: “Sig til dem, at du har det dårligt og gerne vil se en læge.”

5. Ich möchte auch fragen, wann Termine frei sind.

   Jeg vil også spørge, hvilke tider der er ledige.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   auch

   også

   fragen

   spørge

   wann

   hvornår

   Termine

   tider

   frei

   ledige

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her “jeg vil gerne”. möchte er den høflige ønskende form af mögen; den bruges ofte sammen med en infinitiv: Ich möchte fragen = “Jeg vil gerne spørge”. Den udtrykker et ønske, ikke en sikker fremtidig handling. auch betyder “også”. Det føjer dette ønske til noget, der allerede er nævnt. Placeringen efter Ich möchte er naturlig her, men auch kan stå andre steder afhængigt af, hvad man vil fremhæve. fragen betyder “at spørge”. Det er infinitiven efter möchte; i hovedsætningen står den normalt sidst i verbgruppen. Eksempel: Ich möchte den Arzt fragen. — “Jeg vil gerne spørge lægen.” wann betyder “hvornår” og indleder her et indirekte spørgsmål om tidspunkt. Det er ikke det samme som ob, som betyder “om” i betydningen, hvorvidt noget er tilfældet. Termine betyder her “tider” eller “aftaletider”. Formen er flertal af der Termin — “aftalen/tiden”. I denne sammenhæng handler det om mulige tider til en aftale, ikke om et bestemt antal aftaler. frei betyder her “ledig”. Det er et beskrivende tillægsord, der står efter sind og derfor ikke har en særlig endelse: Die Termine sind frei — “Tiderne er ledige.” Det modsatte i denne betydning er besetzt — “optaget”. I den indlejrede sætning wann Termine frei sind står sind til sidst. Det er typisk ordstilling i et tysk indirekte spørgsmål: wann + det, man spørger om (Termine) + beskrivelsen (frei) + det bøjede verbum (sind). sind er flertal af sein og passer til Termine. Hele sætningen samles sådan: Ich möchte auch fragen = “Jeg vil også gerne spørge”, og wann Termine frei sind = “hvornår der er ledige tider”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg vil også spørge, hvilke tider der er ledige.”

6. Das wird ihnen helfen, einen Termin zu finden, der für dich passt.

   Det vil hjælpe dem med at finde en tid, der passer dig.

   Das wird

   det vil

   ihnen

   dem

   helfen

   hjælpe

   Termin

   aftale; tidspunkt

   finden

   finde

   für dich

   for dig

   passt

   passer

   Uddybende forklaring

   Das wird betyder her “det vil”. Das fungerer som subjekt, mens wird er en form af werden. Sammen med en infinitiv udtrykker werden fremtid: Das wird helfen = “Det vil hjælpe”. Werden kan også bruges alene i betydningen “blive”, men det er ikke betydningen i denne konstruktion. Eksempel: Das wird funktionieren. — “Det vil fungere.” ihnen betyder her “dem”. Det er dativ flertal af pronomenet sie i betydningen “de”; den høflige form skrives med stort begyndelsesbogstav: Ihnen. Her er ihnen den gruppe, som hjælpen gives til. Eksempel: Ich gebe ihnen den Schlüssel. — “Jeg giver dem nøglen.” helfen betyder “hjælpe”. Det er infinitiven efter wird. Helfen tager normalt den person, der modtager hjælpen, i dativ: ihnen helfen = “hjælpe dem”. Når en anden handling følger, bruges mønstret jemandem helfen, etwas zu tun: “hjælpe nogen med at gøre noget”. Nutidsformen i tredje person ental er hilft: Er hilft ihnen. — “Han hjælper dem.” Termin betyder her “aftale” eller “tidspunkt”, for eksempel en aftalt tid hos en klinik eller til et møde. Det er et hankønsord: der Termin. I einen Termin står det som objekt efter finden, og einen viser her akkusativ hankøn. Flertallet er Termine. Eksempel: Ich brauche einen Termin. — “Jeg har brug for en tid.” finden betyder “finde”. Her står det i infinitiv i konstruktionen einen Termin zu finden: “at finde en tid”. zu står altså foran infinitiven; det er ikke udeladt. Hele mønstret er jemandem helfen, etwas zu finden = “hjælpe nogen med at finde noget”. Nutidsformen i tredje person ental er findet: Sie findet einen Termin. — “Hun finder en tid.” für dich betyder “for dig”. für styrer akkusativ, og dich er akkusativformen af det uformelle entalspronomen du: du som subjekt, dich efter für i denne brug. Eksempel: Das ist für dich. — “Det er til dig.” passt betyder her “passer”. Det er tredje person ental i nutid af passen. I relativsætningen er der subjektet og henviser grammatisk til Termin: der ... passt. Ved betydningen “passe nogen” står personen typisk i dativ, som i Das passt mir. — “Det passer mig.” Her er für dich i stedet en præpositionsforbindelse med betydningen “for dig”. Eksempel: Der Termin passt mir. — “Tiden passer mig.” Samlet er opbygningen Das wird ihnen helfen = “Det vil hjælpe dem”, einen Termin zu finden = “med at finde en tid”, og der für dich passt = “som passer for dig”. Hele sætningen betyder derfor: “Det vil hjælpe dem med at finde en tid, der passer dig.”

7. Ich rufe jetzt in der Praxis an.

   Jeg ringer til klinikken nu.

   Ich

   jeg

   rufe … an

   ringer (til)

   jetzt

   nu

   Praxis

   klinik

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Sammenlign med du = “du” i en direkte henvendelse. rufe ... an kommer fra det tyske separable verbum anrufen = “ringe til”. I den finitte nutidsform står rufe efter subjektet, mens præfikset an står til sidst: Ich rufe an. Ved 1. person ental er formen rufe; infinitiven er anrufen. Eksempel: Ich rufe morgen an. = “Jeg ringer i morgen.” jetzt betyder “nu” og angiver tidspunktet for opkaldet. Det kan stå andre steder i sætningen, for eksempel Jetzt rufe ich an. = “Nu ringer jeg.” Praxis betyder her “klinik” eller “lægepraksis”. I in der Praxis står der som bestemt artikel i femininum ental dativ. Her er in ikke en angivelse af bevægelse ind i et sted; udtrykket bruges om den klinik eller praksis, der ringes til. Det tyske in har altså her den statiske/lokative dativkonstruktion, mens hele præpositionsforbindelsen får betydningen “til klinikken” i denne sammenhæng. Praxis er et feminint substantiv, og selve substantivet ændres ikke i denne frase. Eksempel: Ich bin in der Praxis. = “Jeg er på klinikken.” Her angiver den samme præpositionsfrase et sted. Sætningen bygges sådan op: Ich er den handlende, rufe ... an udtrykker opkaldet, jetzt angiver tidspunktet, og in der Praxis angiver den klinik, der ringes til. Tilsammen betyder Ich rufe jetzt in der Praxis an. “Jeg ringer til klinikken nu.”

8. Schreib deine Symptome auf, damit du sie klar erklären kannst.

   Skriv dine symptomer ned, så du kan forklare dem tydeligt.

   Schreib … auf

   skriv ned

   deine

   dine

   Symptome

   symptomer

   damit

   så / for at

   du

   du

   sie

   dem

   klar

   tydeligt

   erklären

   forklare

   kannst

   kan

   Uddybende forklaring

   Schreib ... auf er en genbrugelig tysk opfordring med et udsagnsord, der har en adskillelig forstavelse. Grundformen er aufschreiben = at skrive ned; i bydeformen står Schreib først, mens auf står til sidst. Eksempel: Schreib die Nummer auf. = Skriv nummeret ned. deine betyder her “dine” og står sammen med Symptome. Formen passer til flertal i akkusativ: deine bruges blandt andet ved flertal, mens dein og deinen er andre former, der blandt andet forekommer ved ental afhængigt af køn og kasus. Den konkrete form vælges altså af navneordets kasus og grammatiske egenskaber, ikke af en talbetydning i sig selv. Symptome er flertalsformen af das Symptom og betyder “symptomer”. Her er ordet genstand for aufschreiben, derfor står det i akkusativ; i dette flertal er formen den samme i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich habe zwei Symptome. = Jeg har to symptomer. damit indleder en ledsætning, der angiver formålet: “så” eller “for at”. I sådan en ledsætning står det bøjede udsagnsord normalt sidst. Mønstret ..., damit ... kan bruges til at forbinde en handling med dens formål. du er pronomenet “du” og er subjekt i ledsætningen. kannst er andenpersons entalsform af können, “at kunne”. Sammen med infinitiven erklären betyder det “kan forklare”. Grundformen er können; den relevante nutidsbøjning er du kannst, ich kann, wir können. sie betyder her “dem” og viser tilbage til Symptome. Det er et akkusativpronomen i flertal; oversættelsen identificerer således symptomerne som det, der skal forklares. Pronomenets flertalsform er sie, mens dativformen er ihnen. Eksempel: Ich sehe die Symptome und erkläre sie. = Jeg ser symptomerne og forklarer dem. klar betyder “tydeligt” i denne sammenhæng og beskriver måden, forklaringen gives på. Det er her et adverbialt brugt adjektiv; tysk bruger ofte adjektivformen på denne måde som adverbial efter et udsagnsord. Eksempel: Er spricht klar. = Han taler tydeligt. erklären er infinitiven “at forklare”. Efter modalverbet können står infinitiven uden zu: du kannst ... erklären. Det adskiller sig for eksempel fra versuchen, som normalt forbindes med zu: Du versuchst, es zu erklären. = Du prøver at forklare det. Hele sætningen samles sådan: Schreib deine Symptome auf betyder “Skriv dine symptomer ned”, og damit du sie klar erklären kannst betyder “så du kan forklare dem tydeligt”. Den første del er en opfordring; den anden forklarer formålet med at skrive dem ned. Den naturlige samlede betydning er: “Skriv dine symptomer ned, så du kan forklare dem tydeligt.”