Medicin og den rigtige dosis | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe dieses Medikament in der Apotheke abgeholt.

   Jeg hentede denne medicin på apoteket.

   Ich habe

   jeg har

   dieses

   denne

   Medikament

   medicin

   in

   i/på

   der

   den

   Apotheke

   apotek

   abgeholt

   hentede

   Uddybende forklaring

   Ich habe danner her begyndelsen af perfektum: habe er hjælpeverbet haben i 1. person ental, så betydningen er “jeg har …”. I tysk bruges haben sammen med mange handlingsverber til at tale om en afsluttet handling. Eksempel: Ich habe gelernt. – “Jeg har lært.” dieses betyder her “denne” og står foran Medikament. Formen er akkusativ ental neutrum, fordi Medikament er et direkte objekt, og substantivet er neutrum: das Medikament. Sammenlign nominativ dieses Medikament og dativ diesem Medikament; formen ændres altså efter kasus, mens den stadig henviser til det samme slags substantiv. Medikament er et neutrumssubstantiv: das Medikament, “medicinen/lægemidlet”. I denne sætning er det det, der bliver hentet. Eksempel: Das Medikament ist neu. – “Medicinen er ny.” in kan betyde “i” eller “på” afhængigt af stedets naturlige danske gengivelse. Ved en placering bruges det her med dativ, fordi sætningen angiver, hvor afhentningen fandt sted, ikke en bevægelse ind i apoteket. Ved bevægelse ind i et sted bruges derimod ofte akkusativ: Ich gehe in die Apotheke. – “Jeg går på apoteket.” der er her den bestemte artikel i dativ ental femininum. Den hører sammen med Apotheke, som er femininum: die Apotheke. Artikelrækken er die Apotheke (nominativ/akkusativ), der Apotheke (dativ) og der Apotheke (genitiv). Apotheke betyder “apotek”. I den faste vending in der Apotheke angiver det stedet, hvor noget foregår. Eksempel: Sie kauft das Medikament in der Apotheke. – “Hun køber medicinen på apoteket.” abgeholt er perfektum participium af det adskillelige verbum abholen, “at hente”. Grundformen er abholen, og stammen hol- får præfikset ab-; i perfektum står formen som abgeholt sammen med hjælpeverbet haben: Ich habe das Medikament abgeholt. I hovedsætningen står participiet sidst. Det er abgeholt, ikke Medikament, der bærer den afsluttede verbalhandling. Samlet bliver mønsteret Ich habe + objektet dieses Medikament + stedleddet in der Apotheke + perfektum participiet abgeholt: “Jeg hentede denne medicin på apoteket.” Den danske præteritumform “hentede” gengiver her den afsluttede betydning af den tyske perfektum.

2. Hat der Apotheker die Anweisungen erklärt?

   Forklarede apotekeren instruktionerne?

   Hat

   har

   der Apotheker

   apotekeren

   die Anweisungen

   instruktionerne

   erklärt

   forklaret

   Uddybende forklaring

   Hat står først, fordi dette er et ja/nej-spørgsmål. Det er nutidsformen af hjælpeverbet haben for 3. person ental og fungerer her som hjælpeverb i tysk perfektum. Sammen med erklärt udtrykker det en afsluttet handling; derfor bliver betydningen på dansk naturligt fortid: “forklarede”. I en meddelelsessætning står hjælpeverbet normalt ikke først, men i spørgsmålet gør det: Hat ...?. der Apotheker er den bestemte nominativform af substantivet Apotheker (“apotekeren”). Artiklen der markerer her maskulin ental i nominativ, fordi apotekeren er den, der udfører handlingen. I andre kasus ændres artiklen, for eksempel den Apotheker i akkusativ. die Anweisungen betyder “instruktionerne” og er akkusativ, fordi det er det, der bliver forklaret. Entalsformen er die Anweisung; Anweisungen er flertalsformen. Den bestemte artikel die bruges både ved femininum ental og ved flertal, men her viser substantivets endelse, at formen er flertal. erklärt er perfektum-participiet af verbet erklären (“at forklare”). Det står sidst i denne spørgsmålskonstruktion, mens hjælpeverbet hat står først. Et genanvendeligt mønster er Hat ... [participium]?, for eksempel: Hat sie den Brief gelesen? — “Har hun læst brevet?” Samlet består sætningen af hjælpeverbet Hat, subjektet der Apotheker, objektet die Anweisungen og participiet erklärt: Hat der Apotheker die Anweisungen erklärt? betyder derfor “Forklarede apotekeren instruktionerne?”.

3. Auf dem Etikett steht, dass du es nach den Mahlzeiten nehmen sollst.

   Der står på etiketten, at du skal tage den efter måltiderne.

   Etikett

   etiket

   steht

   står

   es

   den

   Mahlzeiten

   måltider

   nehmen

   tage

   sollst

   skal

   Uddybende forklaring

   Etikett: Etikett betyder “etiket”. Det er et intetkønsord: das Etikett i ental og die Etiketten i flertal. I auf dem Etikett står det i dativ, fordi auf her angiver en fast placering (“på etiketten”); dem viser intetkøn ental i dativ. steht: Formen kommer fra stehen og er 3. person ental i nutid. Her betyder stehen ikke fysisk “stå”, men “stå skrevet” eller “være angivet”: noget kan auf einem Etikett stehen. Eksempel: Die Adresse steht auf dem Brief. — “Adressen står på brevet.” es: Dette er et pronomen i akkusativ, intetkøn ental. I denne sætning henviser det til den ting, der skal tages; den præcise betegnelse for tingen er ikke angivet i den faste tekst. Formen es passer derfor til et intetkønsord eller en allerede kendt ting, men pronomenets konkrete referent skal bestemmes af konteksten. Mahlzeiten: Grundformen er die Mahlzeit (“måltid”); Mahlzeiten er flertal. Efter det tidslige nach står den bestemte artikel i dativ flertal: nach den Mahlzeiten — “efter måltiderne”. Selve substantivformen Mahlzeiten ændres ikke her. Eksempel: Nach den Mahlzeiten trinke ich Wasser. — “Efter måltiderne drikker jeg vand.” nehmen: nehmen er infinitiv og betyder “tage”. Det er et stærkt verbum med den nyttige nutidsrække nehmen — du nimmst — er/sie/es nimmt; infinitiven nehmen bruges her efter sollen. Eksempel: Du sollst die Tablette nehmen. — “Du skal tage tabletten.” sollst: Dette er 2. person ental af sollen i nutid: du sollst. Sammen med infinitiven nehmen udtrykker det en instruktion eller pligt: “du skal tage”. I en ledsætning står infinitiven og det bøjede modalverbum samlet sidst, så rækkefølgen bliver ... nehmen sollst. Hele strukturen begynder med Auf dem Etikett steht — “Der står på etiketten”. dass indleder derefter en ledsætning. I denne ledsætning er du den, der skal udføre handlingen, es det, der skal tages, nach den Mahlzeiten tidspunktet, og nehmen sollst selve instruktionen. Derfor betyder hele udsagnet: “Der står på etiketten, at du skal tage den efter måltiderne.”

4. Dann nimm es nicht vor dem Frühstück.

   Så skal du ikke tage den før morgenmaden.

   Dann

   så

   nimm

   tag

   es

   den

   nicht

   ikke

   vor

   før

   Frühstück

   morgenmad

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og knytter den følgende anvisning til det, der allerede er sagt. Ordet kan også betyde “derefter” i en tidsmæssig rækkefølge. Eksempel: Dann warten wir. = “Så venter vi.” nimm er imperativ i du-form af nehmen (“tage”). Formen er uregelmæssig: nehmen → du nimmst → nimm!. Eksempel: Nimm den Schlüssel. = “Tag nøglen.” es er et personligt pronomen i akkusativ, neutrum ental. Her henviser det til det allerede omtalte objekt, som den faste oversættelse gengiver med “den”; selve genstanden er ikke navngivet i materialet. Pronomenets form følger dets grammatiske køn og tal, ikke nødvendigvis en dansk oversættelse. nicht er nægtelsen. Sammen med imperativet gør det anvisningen negativ: handlingen skal ikke udføres på den måde eller på det tidspunkt, som resten af sætningen angiver. Her ændrer nicht altså ikke betydningen af es, men nægter kombinationen nimm es vor dem Frühstück. vor betyder i denne tidslige brug “før”. I mønstret vor dem Frühstück står det foran et tidspunkt eller en begivenhed. Den tidslige præposition styrer her dativ, hvilket ses i dem; Frühstück er et intetkønsord, så bestemt ental får formen dem Frühstück. Eksempel: Vor dem Schlafen lese ich. = “Før jeg går i seng, læser jeg.” Frühstück er substantivet “morgenmad”. Tyske substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. I dem Frühstück er det et bestemt, entalligt intetkønsord efter vor i tidslig betydning. Samlet består sætningen af forbindelsen “så” + en negativ du-imperativ nimm ... nicht + tidsleddet vor dem Frühstück. Den faste betydning er: “Så skal du ikke tage den før morgenmaden.”

5. Ich bin mir bei der Dosis nicht sicher.

   Jeg er ikke sikker på dosen.

   Ich

   jeg

   bin

   er

   mir

   mig

   bei

   ved; med hensyn til

   Dosis

   dosis

   nicht

   ikke

   sicher

   sikker

   Uddybende forklaring

   Ich er første persons entalspronomen i nominativ, altså den person, der er i den tilstand, som udsagnet beskriver. Det svarer til du for én samtalepartner og sie for en kvindelig person eller flere personer, men her er det taleren selv. bin er første persons entalsform i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Formen bin viser derfor både nutid og, sammen med Ich, første person ental. mir er første persons entalsform i dativ af pronomenet ich. I den faste vending sich bei etwas sicher sein bruges det refleksive pronomen i dativ: Ich bin mir ... sicher. Her betyder kombinationen, at taleren selv ikke har sikkerhed om noget; mir skal ikke oversættes som et selvstændigt “mig” i den danske sætning. bei står her med dativ og betyder “med hensyn til” eller “angående”. Mønstret bei + dativ kan bruges om det område eller den sag, som en vurdering vedrører. Det er ikke den tidslige betydning “hos/på et bestemt tidspunkt”, som bei også kan have i andre sammenhænge. Dosis er et feminint navneord, “dosis”. I bei der Dosis står den bestemte artikel i dativ ental: nominativ die Dosis, dativ der Dosis. Selve navneordet Dosis ændrer ikke form her; det er artiklen, der viser kasus. nicht er nægtelsen “ikke”. Her nægter den sikkerhedsvurderingen sammen med sicher: taleren siger ikke, at vedkommende er sikker om dosis. Det er ikke en påstand om, at dosis nødvendigvis er forkert eller farlig. sicher er et tillægsord, “sikker” eller “vis”. Efter sein står det som prædikativ og får ingen adjektivendelse: Ich bin sicher, men for eksempel eine sichere Dosis, hvor adjektivet står foran et navneord og bøjes. I mønstret sich bei etwas sicher sein kan man genbruge Ich bin mir bei diesem Plan sicher — “Jeg er sikker på denne plan.” Sammen danner Ich bin mir ... sicher den genbrugelige ramme “Jeg er sikker på ...”. Mellem mir og sicher indsættes det område, vurderingen gælder: bei der Dosis. nicht gør hele sikkerhedsvurderingen negativ, så Ich bin mir bei der Dosis nicht sicher betyder “Jeg er ikke sikker på dosen.”

6. Ruf in der Apotheke an, wenn das Etikett unklar ist.

   Ring til apoteket, hvis etiketten er uklar.

   Ruf … an

   ring

   Apotheke

   apotek

   wenn

   hvis

   Etikett

   etiket

   unklar

   uklar

   Uddybende forklaring

   Ruf ... an er imperativ af det tyske separable verbum anrufen = at ringe til nogen eller et sted. I imperativ til én person står den bøjede del først, mens præfikset an står sidst: Ruf an! = Ring! I denne sætning hører Ruf og an derfor sammen, selv om de står adskilt. Apotheke betyder apotek. I in der Apotheke står Apotheke efter der, fordi in her beskriver et sted, hvor handlingen foregår, ikke en bevægelse ind i stedet. der er den bestemte form, der bruges her sammen med det feminine navneord Apotheke. wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder hvis, når noget gælder under en bestemt betingelse. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum til sidst. Derfor kommer ist efter unklar: wenn ... unklar ist. Etikett betyder etiket. Det er et intetkønsord: das Etikett. I denne sætning er das Etikett grundled i ledsætningen, så det står i nominativ. Den bestemte artikel viser her både bestemthed og intetkøn; den angiver ikke et tal. unklar betyder uklar eller ikke tydelig. Her står det som prædikativ efter ist, og derfor får det ingen bøjningsendelse: Das Etikett ist unklar. Som kontrast kan et adjektiv foran navneordet få en endelse, for eksempel ein unklares Etikett = en uklar etiket. Samlet betyder Ruf in der Apotheke an “Ring til apoteket”, og wenn das Etikett unklar ist angiver betingelsen “hvis etiketten er uklar”. Hele ytringen er derfor: “Ring til apoteket, hvis etiketten er uklar.”

7. Das ist sicherer, als zu raten.

   Det er sikrere end at gætte.

   Das

   det

   sicherer

   sikrere

   raten

   gætte

   Uddybende forklaring

   Das er her et demonstrativt pronomen, som betyder “det”. Den konkrete henvisning er ikke nærmere identificeret i selve sætningen; formen er neutrum singularis. Som eksempel kan Das ist richtig. betyde “Det er rigtigt.” sicherer er komparativ af adjektivet sicher (“sikker”). Rækken er sicher – sicherer – am sichersten: sikker – sikrere – sikrest. Endelsen -er viser her sammenligning, ikke en ændring af et efterfølgende substantiv. I sætningen betyder formen “sikrere”. raten er infinitiven af verbet raten og betyder her “at gætte”. Den samme infinitiv kan i andre sammenhænge også betyde “at rådgive”, men den betydning passer ikke til den faste oversættelse her. Efter zu bruges den som zu raten, “at gætte”. Mønstret X ist sicherer, als zu + infinitiv sammenligner en handling eller fremgangsmåde med en anden: “X er sikrere end at …”. Das ist betyder “det er”, og sicherer, als zu raten betyder “sikrere end at gætte”. Hele ytringen betyder derfor: “Det er sikrere end at gætte.”

8. Der Apotheker kann dir die richtige Dosis sagen, bevor du es nimmst.

   Apotekeren kan fortælle dig den rigtige dosis, før du tager den.

   Apotheker

   apoteker

   kann

   kan

   dir

   dig

   richtige

   rigtige

   Dosis

   dosis

   sagen

   fortælle

   bevor

   før

   du

   du

   es

   det

   nimmst

   tager

   Uddybende forklaring

   Apotheker betyder her “apoteker”. Det er et maskulint substantiv: der Apotheker, pluralis die Apotheker. Den feminine form er Apothekerin, hvis man taler om en kvindelig apoteker. kann er nutidsformen af modalverbet können for er/sie/es og betyder “kan”. Efter können står det andet verbum normalt i infinitiv: kann ... sagen = “kan fortælle”. Sammenlign ich kann og du kannst; formen ændrer sig efter subjektet. dir betyder “dig” som indirekte objekt i dativ. Det er dativformen af du: du → dir, mens akkusativformen er dich. Eksempel: Ich helfe dir. — “Jeg hjælper dig.” richtige betyder “rigtige” her. Grundformen er adjektivet richtig. I die richtige Dosis står adjektivet foran et feminint substantiv med den bestemte artikel die, og derfor får det denne bøjning: richtig → richtige. Eksempel: die richtige Antwort — “det rigtige svar”. Dosis betyder “dosis”. Det er et feminint substantiv: die Dosis; pluralis er die Dosen. I die richtige Dosis er dosen det, som apotekeren kan fortælle dig. sagen er infinitiven af det selvstændige verbum sagen, “sige” eller i denne sammenhæng “fortælle”. Med et indirekte objekt kan man sige jemandem etwas sagen: “sige noget til nogen”. Her er dir personen, og die richtige Dosis er informationen. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. I en bevor-ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst, som i bevor du es nimmst. Det adskiller sig fra hovedsætningen, hvor det bøjede verbum står tidligt: Der Apotheker kann .... du er 2. persons ental, “du”. Her er det subjektet i ledsætningen, altså den person der udfører handlingen i nimmst. es er et neutralt akkusativpronomen, “det”, og fungerer her som objekt for nimmst. Den faste danske oversættelse gengiver objektet som den; man bør derfor lære es nimmst som den konkrete tyske ordlyd og ikke ændre den ud fra dansk grammatisk køn. nimmst er nutidsformen af nehmen, “tage”, for du. Verbet har vokalskifte i denne form: nehmen → du nimmst. Eksempel: Du nimmst die Tablette. — “Du tager tabletten.” Samlet består udsagnet af hovedsætningen Der Apotheker kann dir die richtige Dosis sagen og ledsætningen bevor du es nimmst. Modalverbet kann får infinitiven sagen til sidst i hovedsætningen, mens bevor placerer det bøjede verbum nimmst sidst i ledsætningen. Hele betydningen er: “Apotekeren kan fortælle dig den rigtige dosis, før du tager den.”