Ich
„Ich“ betyder „jeg“ og er den person, der fortæller om at have hentet medicinen. Formen står som subjekt i „Ich habe dieses Medikament in der Apotheke abgeholt.“ Den bruges, når man taler om sig selv.
habe
„habe“ er hjælpeverbet „har“ i „Ich habe dieses Medikament in der Apotheke abgeholt.“ Det danner sammen med „abgeholt“ en beskrivelse af noget, taleren har gjort. Mønstret bruges til at fortælle, at man har udført en handling.
dieses
„dieses“ betyder „denne/dette“ og peger her på det bestemte Medikament, som taleren har hentet. Det står direkte foran „Medikament“ i „dieses Medikament“. Formen bruges til at udpege en bestemt ting.
Medikament
„Medikament“ betyder „medicin“ og er den ting, der bliver hentet i „dieses Medikament ... abgeholt“. Det bruges som navneord for et lægemiddel i en konkret samtale om behandling eller dosering.
in
„in“ betyder her „i“ og angiver stedet „in der Apotheke“, hvor medicinen blev hentet. Sammen med et sted bruges det til at fortælle, hvor noget foregår eller bliver gjort.
der
„der“ er den bestemte artikel i „der Apotheke“ og betyder her omtrent „det“ i den danske formulering „på apoteket“. Den står foran „Apotheke“ i stedsangivelsen „in der Apotheke“. Den samme form ses også i „der Apotheker“.
Apotheke
„Apotheke“ betyder „apotek“ og er stedet i „in der Apotheke“. Her bruges navneordet til at angive, hvor medicinen blev hentet, og hvor man senere kan ringe hen.
abgeholt
„abgeholt“ betyder „hentet“ i „Ich habe dieses Medikament in der Apotheke abgeholt.“ Det er den handling, taleren fortæller, at vedkommende har udført, sammen med „habe“. Formen bruges om at hente noget, for eksempel medicin, et sted.
Hat
„Hat“ betyder „har“ og står først i spørgsmålet „Hat der Apotheker die Anweisungen erklärt?“ Det er hjælpeverbet, som sammen med „erklärt“ spørger, om en handling er blevet udført. Den indledende placering markerer her et ja-nej-spørgsmål.
Apotheker
„Apotheker“ betyder „apoteker“ og er den person, der er subjekt i „der Apotheker“. I dialogen er det apotekeren, der forklarer instruktionerne og kan fortælle den rigtige dosis. Ordet bruges om en person, der arbejder på et apotek.
die
„die“ er den bestemte artikel i „die Anweisungen“ og betyder her „de“. Den står foran „Anweisungen“, som er det, apotekeren forklarer. Formen bruges også til andre bestemte flertalsnavneord.
Anweisungen
„Anweisungen“ betyder „instruktionerne“ og er det indhold, som apotekeren forklarer i „die Anweisungen erklärt“. I denne samtale handler instruktionerne om, hvordan medicinen skal tages. Ordet bruges om konkrete anvisninger, man skal følge.
erklärt
„erklärt“ betyder „forklaret“ i spørgsmålet „Hat der Apotheker die Anweisungen erklärt?“ Det står sammen med „Hat“ som den handling, der spørges om. Formen bruges, når man spørger eller fortæller, om noget er blevet gjort forståeligt.
Auf
„Auf“ betyder her „på“ i „Auf dem Etikett steht“. Sammen med „dem Etikett“ angiver det, at informationen står på etiketten. Mønstret bruges til at henvise til tekst eller information, der findes på en overflade eller et dokument.
dem
„dem“ er den bestemte artikel i „dem Etikett“ efter „auf“ i stedsangivelsen „Auf dem Etikett“. Her betyder det omtrent „etiketten“ i den danske formulering. Formen viser den grammatiske form, som bruges efter „auf“ ved denne placering.
Etikett
„Etikett“ betyder „etiket“ og er den tekstbærende genstand i „Auf dem Etikett steht“. I dialogen er det etiketten, der angiver, hvornår medicinen skal tages. Ordet bruges om mærkningen på en beholder eller pakke.
steht
„steht“ betyder her „står“ i betydningen „står skrevet“ i „Auf dem Etikett steht“. Det beskriver, at informationen findes på etiketten, ikke at en person står der. Mønstret bruges til at gengive skriftlig information fra for eksempel en etiket.
dass
„dass“ betyder „at“ og indleder indholdet af det, der står på etiketten: „dass du es nach den Mahlzeiten nehmen sollst“. Det forbinder udsagnet om etiketten med den instruktion, der følger. Det bruges til at indføre en ledsætning med en oplysning eller påstand.
du
„du“ betyder „du“ og er den person, der skal tage medicinen i „du es nach den Mahlzeiten nehmen sollst“. Formen henvender sig til én bestemt person. Den bruges som subjekt, når man giver eller omtaler en instruktion til denne person.
es
„es“ betyder her „den“ og henviser til „Medikament“ i „du es nach den Mahlzeiten nehmen sollst“. Pronomenet er det, der skal tages, og det gentages som objekt i „nimm es nicht“. Det bruges til at undgå at gentage navnet på medicinen.
nach
„nach“ betyder „efter“ i „nach den Mahlzeiten“. Det angiver, hvornår medicinen skal tages i forhold til måltiderne. Præpositionen bruges her sammen med en tidsangivelse for en handling, der sker bagefter.
den
„den“ er den bestemte artikel i „den Mahlzeiten“ og betyder her „de“. Den står foran „Mahlzeiten“ efter „nach“ i tidsangivelsen „nach den Mahlzeiten“. Formen bruges her med flertalsordet for måltider.
Mahlzeiten
„Mahlzeiten“ betyder „måltiderne“ og angiver tidspunktet i „nach den Mahlzeiten“. Instruktionen siger, at medicinen skal tages efter disse måltider. Ordet bruges om måltider som tidsmæssige holdepunkter.
nehmen
„nehmen“ betyder „tage“ i „es ... nehmen sollst“. Her handler det om at tage medicinen. Formen er infinitiv efter „sollst“ og bruges i mønstret med et objekt, som i „es nehmen“.
sollst
„sollst“ betyder „skal“ og viser, at etiketten giver en instruktion til „du“ i „du es nach den Mahlzeiten nehmen sollst“. Det står sammen med infinitiven „nehmen“, som beskriver den handling, der skal udføres. Mønstret bruges til at gengive en pligt eller anvisning til én person.
Dann
„Dann“ betyder „så“ eller „derefter“ og forbinder instruktionen om måltider med den følgende konsekvens i „Dann nimm es nicht vor dem Frühstück“. Det viser, hvad man skal gøre på baggrund af den tidligere information. Ordet bruges til at føre en samtale eller handling videre.
nimm
„nimm“ betyder „tag“ og er den direkte opfordring i „nimm es nicht vor dem Frühstück“. Det bruges, når man giver én person en instruktion om at tage noget. Sammen med „nicht“ bliver instruktionen her negativ.
nicht
„nicht“ betyder „ikke“ og gør instruktionen „nimm es ... vor dem Frühstück“ negativ. I „nimm es nicht vor dem Frühstück“ betyder det, at medicinen ikke skal tages før morgenmaden. Det bruges til at nægte en handling eller en del af en handling.
vor
„vor“ betyder „før“ i „vor dem Frühstück“. Det angiver, at morgenmaden er det tidspunkt, som medicinen ikke skal ligge før. Præpositionen bruges her til at placere en handling tidsmæssigt.
Frühstück
„Frühstück“ betyder „morgenmad“ i tidsudtrykket „vor dem Frühstück“. Det fungerer som tidspunktet, medicinen ikke skal tages før. Ordet bruges om dagens første måltid.
bin
„bin“ betyder „er“ og indgår i „Ich bin mir bei der Dosis nicht sicher“. Sammen med „nicht sicher“ udtrykker det, at taleren er usikker på dosen. Mønstret bruges til at beskrive sin egen sikkerhed eller usikkerhed om noget.
mir
„mir“ betyder „mig“ i den faste konstruktion „Ich bin mir bei der Dosis nicht sicher“. Her markerer det den person, der er usikker, mens „bei der Dosis“ angiver, hvad usikkerheden gælder. Konstruktionen bruges til at sige, at man ikke er sikker på et bestemt punkt.
bei
„bei“ betyder her „med hensyn til“ i „bei der Dosis“. Det afgrænser, hvad taleren ikke er sikker på: doseringen. Mønstret bruges til at knytte sikkerhed eller usikkerhed til et bestemt emne.
Dosis
„Dosis“ betyder „dosis“ og er det punkt, taleren er usikker på i „bei der Dosis“. Senere omtales den korrekte dosis i „die richtige Dosis“. Ordet bruges om den mængde medicin, der skal tages.
sicher
„sicher“ betyder „sikker“ i „nicht sicher“. Sammen med „Ich bin mir ... nicht sicher“ udtrykker det, at taleren ikke har tilstrækkelig sikkerhed om dosen. Ordet bruges til at beskrive, hvor sikker man er på en oplysning eller beslutning.
Ruf
„Ruf“ betyder „ring“ i opfordringen „Ruf in der Apotheke an“. Det er en direkte instruktion til én person om at kontakte apoteket telefonisk. Mønstret bruges med det sted eller den person, man ringer til, og med „an“ til sidst.
an
„an“ er den adskilte del af verbet i „Ruf in der Apotheke an“, som betyder „ring til apoteket“. I denne imperativsætning står den til sidst. Formen hører sammen med verbet „anrufen“ og bruges her, når man opfordrer nogen til at ringe.
wenn
„wenn“ betyder „hvis“ og indleder betingelsen „wenn das Etikett unklar ist“. Det angiver, hvornår rådet om at ringe til apoteket gælder. Ordet bruges til at knytte en handling til en betingelse.
unklar
„unklar“ betyder „uklar“ og beskriver etiketten i „das Etikett unklar ist“. Her betyder det, at instruktionen eller dosen ikke kan forstås tydeligt. Ordet bruges til at beskrive information, som ikke er klar nok til sikker brug.
ist
„ist“ betyder „er“ i „das Etikett unklar ist“. Det forbinder „das Etikett“ med egenskaben „unklar“ i betingelsen. Formen bruges til at beskrive en tilstand eller egenskab ved noget.
Das
„Das“ betyder „det“ og henviser her til rådet om at ringe til apoteket i „Das ist sicherer, als zu raten“. Det står som subjekt for vurderingen af, hvad der er sikrere. Formen bruges til at henvise samlet til en tidligere handling eller situation.
sicherer
„sicherer“ betyder „sikrere“ og sammenligner det at ringe til apoteket med „zu raten“ i „Das ist sicherer, als zu raten“. Formen bruges til at vurdere, hvilken af to handlinger der indebærer størst sikkerhed. Her er sammenligningen relevant, fordi dosen er uklar.
als
„als“ betyder „end“ og indleder sammenligningen „als zu raten“. Det viser, hvad handlingen med at ringe til apoteket sammenlignes med. Ordet bruges her efter en sammenlignende form som „sicherer“.
zu
„zu“ er infinitivmarkøren i „zu raten“ og svarer her til „at“. Den gør „raten“ til den anden handling i sammenligningen „sicherer, als zu raten“. Formen bruges foran infinitiven i denne type sammenligning.
raten
„raten“ betyder „gætte“ i „zu raten“. Her handler det om at forsøge at vælge en dosis uden at vide, om den er rigtig. Formen bruges som infinitiv efter „zu“ for at beskrive den handling, man sammenligner med at ringe.
kann
„kann“ betyder „kan“ i „Der Apotheker kann dir die richtige Dosis sagen“. Det udtrykker, at apotekeren har mulighed for at give denne oplysning. Formen står sammen med infinitiven „sagen“ og bruges til at beskrive en mulighed eller evne.
dir
„dir“ betyder „dig“ og angiver modtageren i „Der Apotheker kann dir die richtige Dosis sagen“. Apotekeren kan altså fortælle den rigtige dosis til dig. Formen bruges her sammen med „sagen“ for at markere, hvem informationen gives til.
richtige
„richtige“ betyder „rigtige“ i „die richtige Dosis“. Det beskriver den dosis, som apotekeren kan oplyse, før medicinen tages. Formen står foran navneordet „Dosis“ og bruges til at præcisere, hvilken dosis der menes.
sagen
„sagen“ betyder her „sige“ eller „fortælle“ i „dir die richtige Dosis sagen“. Det beskriver, at apotekeren giver dig oplysninger om dosen. Formen er infinitiv efter „kann“ og indgår i mønstret med en modtager og den information, der gives.
bevor
„bevor“ betyder „før“ eller „inden“ og indleder tidsledsætningen „bevor du es nimmst“. Den gør det klart, at apotekerens oplysning skal komme, før medicinen tages. Ordet bruges til at placere én handling tidligere end en anden.
nimmst
„nimmst“ betyder „tager“ i „bevor du es nimmst“. Det er handlingen, der først må ske, efter at den korrekte dosis er blevet oplyst. Formen bruges her med „du“ og objektet „es“ i en tidsledsætning.