At finde vej og tjekke ind på en klinik | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Entschuldigung, wo ist das Wartezimmer?

   Undskyld, hvor er venteværelset?

   Entschuldigung

   undskyld / undskyld mig

   wo ist

   hvor er

   Wartezimmer

   venteværelse

   Uddybende forklaring

   Entschuldigung betyder her “undskyld” eller “undskyld mig” og bruges til høfligt at få kontakt eller indlede et spørgsmål. Det er et navneord, der også bruges som selvstændigt høflighedsudtryk; entschuldigen betyder “at undskylde”. wo ist betyder “hvor er”. wo spørger om et sted eller en placering, og ist er 3. person ental af sein “at være”. Et genbrugeligt mønster er Wo ist ...? — “Hvor er ...?” Eksempel: Wo ist der Bahnhof? — “Hvor er banegården?” Wartezimmer betyder “venteværelse”. Det er et intetkønsord, så den bestemte artikel i den observerede navneordsgruppe er das: das Wartezimmer — “venteværelset”. Wartezimmer er et sammensat tysk navneord med Warte og Zimmer (“værelse”); det fungerer som ét ord og skrives med stort begyndelsesbogstav. I flertal hedder det die Wartezimmer; selve formen Wartezimmer ændrer sig altså ikke, mens artiklen viser flertallet. Eksempel: Das Wartezimmer ist dort. — “Venteværelset er derovre.” Samlet består spørgsmålet af høflighedsudtrykket Entschuldigung, stedsspørgsmålet wo ist og navneordsgruppen das Wartezimmer: “Undskyld, hvor er venteværelset?”

2. Gehen Sie am Empfang vorbei.

   Gå forbi receptionen.

   Gehen

   gå

   Sie

   De (formel tiltale)

   am

   ved det; i an dem

   Empfang

   reception

   vorbei

   forbi

   Uddybende forklaring

   Gehen betyder her “gå”. Det er infinitiven af gehen, og den samme form bruges i den høflige imperativ med Sie: Gehen Sie ... = “Gå ...”. Eksempel: Gehen Sie geradeaus. — “Gå ligeud.” Sie er det høflige tyske pronomen, som på dansk normalt gengives med “De”. Det kan henvise til én eller flere personer, og det skrives med stort begyndelsesbogstav. I tiltaleformen står verbet i infinitivformen: Gehen Sie .... am er sammentrækningen af an dem. Her indgår det i mønstret an ... vorbei, som betyder “forbi ...”. I denne konstruktion står stedleddet i dativ; dem er derfor den form, der ligger bag am. Empfang betyder her “reception”. Det er et hankønsord: der Empfang. I an ... vorbei får det dativformen dem Empfang; sammen med an bliver det til am Empfang. vorbei betyder “forbi”. Det står efter stedleddet i konstruktionen an/am + sted + vorbei: am Empfang vorbei = “forbi receptionen”. Eksempel: Gehen Sie am Bahnhof vorbei. — “Gå forbi banegården.” Samlet er Gehen Sie en høflig anvisning om at gå, og am Empfang vorbei angiver ruten forbi receptionen. Hele sætningen betyder: “Gå forbi receptionen.” Den høflige form passer til en neutral vejvisning til én eller flere personer.

3. Es ist dann links von Ihnen.

   Det er til venstre for dig.

   Es ist

   det er

   dann

   så / derefter

   links

   til venstre

   von Ihnen

   for dig

   Uddybende forklaring

   Es ist betyder her “det er”. ist er nutidsformen af sein (“at være”) for er/det/den/det; es er et neutralt stedord, som her fungerer som det formelle subjekt i en lokationsangivelse. Et genbrugeligt mønster er Es ist + stedangivelse: “Det er …”. dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer denne oplysning som næste trin i en vejbeskrivelse. Det kan også have andre betydninger i tysk, men her handler det om rækkefølge i instruktionen. links betyder “til venstre”. Det er den venstre side eller retning; modstykket er rechts (“til højre”). Eksempel: Gehen Sie links. — “Gå til venstre.” von Ihnen betyder “for dig” i den faste oversættelse. von står her med dativ, og Ihnen er den høflige tiltaleform af “dig/De” eller “jer” i dativ. Formen viser ikke i sig selv, om der tales til én eller flere personer; den danske oversættelse fastlægger her læsningen “dig”. Den uformelle entalsform er von dir. Samlet bliver mønstret Es ist dann links von Ihnen: “Det er så til venstre for dig.” dann angiver næste punkt i vejbeskrivelsen, links angiver retningen, og von Ihnen angiver det referencepunkt, som retningen beskrives i forhold til.

4. Muss ich mich anmelden, bevor ich mich hinsetze?

   Skal jeg registrere mig, før jeg sætter mig?

   Muss ich

   skal jeg …?

   mich anmelden

   registrere mig

   bevor

   før

   mich hinsetze

   sætter mig

   Uddybende forklaring

   Muss ich betyder her “skal jeg …?”. müssen er grundformen for nødvendighed eller krav; i 1. person ental bliver den muss. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede modalverbum først, efterfulgt af subjektet: Muss ich warten? = “Skal jeg vente?” mich anmelden betyder “registrere mig” eller “melde mig”. anmelden er grundformen, og mich er den refleksive akkusativform, der viser, at personen registrerer sig selv. Med et modalverbum står det andet verbum i infinitiv: Muss ich mich anmelden? Her er anmelden stadig infinitiv; det er muss, der er bøjet. Eksempel: Sie müssen sich anmelden. = “De skal registrere sig.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Derfor står hinsetze sidst i ledsætningen, ikke lige efter subjektet. mich hinsetze betyder her “sætter mig”. hinsetzen er grundformen for “sætte sig”; det er et refleksivt verbum, så mich markerer den person, der sætter sig. I hovedsætning kan det ses som Ich setze mich hin. = “Jeg sætter mig.” Efter bevor bliver den bøjede form samlet til sidst: bevor ich mich hinsetze. Formen setze er 1. person ental af hinsetzen; hin hører til verbet og står her sammen med den bøjede form som hinsetze. Hele spørgsmålet er bygget sådan: Muss ich mich anmelden (“skal jeg registrere mig”) + bevor ich mich hinsetze (“før jeg sætter mig”). Samlet betyder det: “Skal jeg registrere mig, før jeg sætter mig?” Spørgsmålet undersøger, om registreringen skal ske tidligere end det at sætte sig.

5. Füllen Sie zuerst dieses Formular aus.

   Udfyld denne formular først.

   Füllen … aus

   udfyld

   Sie

   De (formelt)

   zuerst

   først

   dieses

   denne

   Formular

   formular

   Uddybende forklaring

   Füllen … aus: Det er den formelle imperativ af det delelige verbum ausfüllen, “udfylde”. I en høflig opfordring står infinitiven füllen foran Sie, mens den adskillelige del aus står til sidst: Füllen Sie das Formular aus. Grundformen skrives samlet som ausfüllen; i en hovedsætning deles den normalt, for eksempel Ich fülle das Formular aus — “Jeg udfylder formularen.” Sie: Her er Sie den høflige tiltaleform til én eller flere personer. Den skrives med stort begyndelsesbogstav og bruges sammen med den formelle opfordring Füllen Sie ... aus. Den må ikke forveksles med det uformelle sie, som kan betyde “hun” eller “de”, afhængigt af sammenhængen. zuerst: Dette adverbium betyder “først” og angiver, at udfyldningen skal ske før andre relevante trin. Det kan også stå et andet sted i en sætning, for eksempel Ich fülle zuerst das Formular aus — “Jeg udfylder først formularen.” dieses: Dette er den neutrale entalsform af det demonstrative ord “denne/dette” i akkusativ i denne konstruktion. Det passer til Formular, som er intetkøn, og viser, at substantivet er det direkte objekt: dieses Formular. Sammenlign dieser Mann — “denne mand” — hvor formen er anderledes, fordi substantivet har et andet grammatisk køn. Formular: Substantivet betyder “formular” eller “skema”. Grundformen er das Formular; flertallet er die Formulare. I den faste sætning er Formular det, der skal udfyldes. Hele sætningen bygges sådan op: Den formelle opfordring Füllen Sie ... aus betyder “Udfyld ...”; dieses Formular betyder “denne formular”; og zuerst angiver rækkefølgen. Samlet bliver betydningen derfor: “Udfyld denne formular først.”

6. Dann geben Sie es am Empfang ab.

   Giv den så til receptionen.

   Dann

   så; derefter

   geben … ab

   afleverer

   Sie

   De (formelt)

   es

   det

   Empfang

   reception

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer handlingen efter noget tidligere. Det kan genbruges i mønsteret Dann + sætning, for eksempel: Dann gehen wir. — “Så går vi.” geben og ab hører sammen som det adskillelige verbum abgeben, “at aflevere”. I den formelle imperativ står verbets første del efter resten af sætningen: Geben Sie ... ab. Den adskilte placering ændrer ikke betydningen. Eksempel: Geben Sie den Schlüssel ab. — “Aflevér nøglen.” Sie er den høflige tiltaleform på tysk. Den skrives med stort begyndelsesbogstav og kan grammatisk bruges både til én person og til flere personer; den faste oversættelse bruger her “De”. I dette mønster står den efter imperativformen: Geben Sie ... — “Aflevér De ...” eller naturligt på dansk “Aflevér ...”. es er et tysk personligt pronomen i akkusativ med formen “det”. Her er det det, der skal afleveres; den faste danske oversættelse gengiver det som “den”, fordi dansk pronomenvalg ikke følger den tyske form én-til-én. Eksempel: Ich nehme es. — “Jeg tager det.” Empfang er et substantiv for receptionen eller skranken, hvor man henvender sig. I den fulde præpositionsforbindelse am Empfang er am en sammentrækning af an dem; forbindelsen angiver stedet eller modtagerstedet. Eksempel: Wir treffen uns am Empfang. — “Vi mødes ved receptionen.” Hele ytringen bygges således op: Dann (“så/derefter”) + geben Sie (formel imperativ af abgeben) + es (“det”) + am Empfang (“ved receptionen”) + den adskilte verbodel ab. Samlet betyder Dann geben Sie es am Empfang ab.: “Giv den så til receptionen.” Det er en direkte, høflig instruktion.

7. Ruft mich jemand, wenn ich an der Reihe bin?

   Ringer nogen til mig, når det er min tur?

   Ruft

   ringer

   mich

   mig

   jemand

   nogen

   an der Reihe … bin

   være den, hvis tur det er

   Uddybende forklaring

   Ruft er 3. person ental i nutid af rufen og har her betydningen “ringer” i den faste oversættelse. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først: Ruft jemand ...? betyder “Ringer nogen ...?”. mich er 1. person ental i akkusativ og betyder “mig”. Grundformen er ich (“jeg”); dativformen er mir, for eksempel Er hilft mir = “Han hjælper mig”. Her er mich den person, som handlingen retter sig mod. jemand betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det er et ubestemt pronomen, og det står som subjekt til verbet i 3. person ental: Jemand ruft = “Nogen ringer”. Det identificerer ikke personen nærmere. an der Reihe sein er en fast vending, der betyder “at være den, hvis tur det er”. bin er 1. person ental af sein (“at være”): ich bin. Derfor betyder ich bin an der Reihe “det er min tur”. der er en del af vendingens form og betyder ikke i sig selv “min”. I hele spørgsmålet står ordene i rækkefølgen Ruft mich jemand ...: det finitte verbum kommer først, mich er den berørte person, og jemand er den ubestemte person, der udfører handlingen. Tidsleddet wenn ich an der Reihe bin betyder “når det er min tur”. Samlet betyder sætningen: “Ringer nogen til mig, når det er min tur?”. Vendingen kan genbruges med andre personer: Du bist an der Reihe = “Det er din tur”.

8. Eine Krankenschwester sollte gleich Ihren Namen aufrufen.

   En sygeplejerske burde snart råbe dit navn op.

   Krankenschwester

   sygeplejerske

   sollte

   burde

   gleich

   snart

   Ihren

   dit

   Namen

   navn

   aufrufen

   råbe op

   Uddybende forklaring

   Krankenschwester betyder her “sygeplejerske”. Det er et feminint substantiv; den ubestemte artikel Eine viser her en ikke nærmere identificeret sygeplejerske. Eksempel: Die Krankenschwester kommt. — “Sygeplejersken kommer.” sollte er præteritumformen af sollen, men bruges her som modalform med betydningen “burde” eller “forventes at”. Den står sammen med infinitiven aufrufen: Sie sollte warten. — “Hun burde vente.” gleich betyder i denne sætning “snart” eller “om lidt”. Det kan også betyde “straks” i andre sammenhænge, men her passer den nært forestående handling bedst. Ihren er den høflige possessive form svarende til “Deres/din” i tiltale til én person med tysk høflig Sie. Den store begyndelsesbogstavmarkering viser den høflige form. Formen Ihren står foran det maskuline substantiv Namen i akkusativ. Eksempel: Ich sehe Ihren Ausweis. — “Jeg ser Deres/din legitimation.” Namen betyder “navn”. Det er akkusativformen af det maskuline substantiv Name; i denne faste vending er det det navn, der bliver råbt op. Eksempel: Ich höre meinen Namen. — “Jeg hører mit navn.” aufrufen betyder her “råbe op” eller “kalde nogen frem ved at sige deres navn”. Det er et deleligt verbum: i en hovedsætning uden modalverbum kan man få Die Krankenschwester ruft Ihren Namen auf. — “Sygeplejersken råber Deres/din navn op.” Efter modalverbet sollte står infinitiven samlet til sidst: sollte ... aufrufen. Samlet bliver strukturen Eine Krankenschwester sollte gleich Ihren Namen aufrufen: en sygeplejerske forventes snart at råbe Deres/din navn op. Eine Krankenschwester er den forventede aktør, sollte angiver forventning eller mild forpligtelse, gleich angiver tidspunktet, og Ihren Namen aufrufen angiver handlingen.

9. Soll ich meine Versicherungskarte bereithalten?

   Skal jeg have mit sygesikringskort klar?

   Soll ich

   skal jeg

   meine

   min

   Versicherungskarte

   sygesikringskort

   bereithalten

   have klar

   Uddybende forklaring

   Soll ich betyder her “skal jeg …?” og danner et spørgsmål om, hvorvidt taleren bør gøre noget. soll er 1. person ental af sollen; i et hovedsætningsspørgsmål står verbet først, mens subjektet ich kommer bagefter. Sammenlign Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” meine betyder “min” og står foran et hunkønssubstantiv i ental. Formen passer her til Versicherungskarte; i akkusativ hunkøn er den stadig meine. Den samme possessive form kan dog få andre endelser i andre køn eller tal, for eksempel mein Ausweis — “mit identitetskort” — og meine Karten — “mine kort”. Versicherungskarte betyder “forsikringskort”, og i denne situation er det det sygesikringskort, der skal holdes klar. Det er et sammensat substantiv: Versicherung + Karte. I tysk bestemmes grammatisk køn og bøjning af det sidste led; Karte er hunkøn, derfor die Versicherungskarte og her meine Versicherungskarte. bereithalten betyder “holde klar” eller “have ved hånden”. Det er et sammensat, separabelt verbum med grundformen bereithalten. Efter modalverbet soll står det som infinitiv og forbliver samlet: Soll ich die Karte bereithalten? — “Skal jeg have kortet klar?” I en almindelig hovedsætning kan det dele sig: Ich halte die Karte bereit. — “Jeg holder kortet klar.” Hele spørgsmålet bygges således: Soll ich + meine Versicherungskarte + bereithalten? Det betyder: “Skal jeg have mit sygesikringskort klar?”

10. Halten Sie sie griffbereit, falls der Empfang sie noch einmal braucht.

    Hav det ved hånden, hvis receptionen får brug for det igen.

    Halten Sie

    hav De ... klar

    sie

    den/det

    griffbereit

    ved hånden; klar til brug

    falls

    hvis

    der Empfang

    receptionen

    noch einmal

    igen; en gang til

    braucht

    har brug for

    Uddybende forklaring

    Halten Sie er den høflige imperativ af halten med Sie. Her betyder konstruktionen “hav ... klar” eller “hold ... ved hånden”; Sie er det formelle subjekt, mens det, der skal holdes klar, kommer bagefter. Sammenlign: Halten Sie die Karte bereit. — “Hav kortet klar.” Den uformelle imperativ ville have en anden form, fordi Sie-formen er den høflige tiltale. sie er her det, der skal holdes klar. Formen kan grammatisk være femininum ental i akkusativ eller flertal i akkusativ; i den givne sammenhæng peger den på det tidligere nævnte kort, altså die Versicherungskarte, som er femininum. Tysk bruger derfor sie for dette feminine objekt; det er ikke den neutrale form es. Eksempel: Ich brauche die Karte. Halten Sie sie bereit. — “Jeg har brug for kortet. Hav det klar.” griffbereit beskriver noget, der er placeret, så man straks kan tage det og bruge det. Det står efter objektet i denne imperativkonstruktion: etwas griffbereit halten — “holde noget ved hånden”. Det er et sammensat adjektiv; i denne prædikative brug får det ingen særskilt endelse. falls indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis” i betydningen “i tilfælde af at”. I en sådan tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Her kommer derfor braucht til sidst i ledsætningen. der Empfang betyder her “receptionen”. Empfang er et maskulint substantiv, så bestemt artikel i nominativ ental er der. Som subjekt bestemmer det verbets form i ledsætningen. noch einmal betyder “igen” eller “en gang til”. noch betyder her, at handlingen sker på ny, og einmal er den faste del af udtrykket. Eksempel: Bitte sagen Sie das noch einmal. — “Sig det venligst igen.” braucht er 3. person ental nutid af brauchen, “have brug for”. Det er der Empfang, der er subjektet: der Empfang braucht. Formen ville være brauchen med et flertalssubjekt, for eksempel Die Mitarbeitenden brauchen die Karte. — “Medarbejderne har brug for kortet.” Samlet består sætningen af imperativkonstruktionen Halten Sie sie griffbereit — “Hav det/det pågældende kort ved hånden” — og betingelsesledsætningen falls der Empfang sie noch einmal braucht — “hvis receptionen får brug for det igen”. Hele betydningen er derfor: “Hav det ved hånden, hvis receptionen får brug for det igen.”