Regler i det fælles køkken | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich bin neu in dieser Gemeinschaftsküche. Was sollte ich wissen?

   Jeg er ny i dette fælleskøkken. Hvad skal jeg vide?

   Ich bin

   jeg er

   neu

   ny

   in

   i

   dieser

   dette

   Gemeinschaftsküche

   fælleskøkken

   Was

   hvad

   sollte ich

   skal/bør jeg

   wissen

   vide

   Uddybende forklaring

   Ich bin betyder her “jeg er”. bin er 1. person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie ist. Det er den form, der passer til subjektet ich. neu betyder “ny”. Her står adjektivet efter sein som et prædikativt adjektiv, så det får ingen endelse: Ich bin neu. Eksempel: Das Zimmer ist neu. — “Værelset er nyt.” in betyder “i”. Her beskriver præpositionen en placering, ikke en bevægelse ind i noget, og derfor bruges dativ: in dieser Gemeinschaftsküche. Ved bevægelse ind i et sted kan in derimod forbindes med akkusativ, for eksempel Ich gehe in die Küche. — “Jeg går ind i køkkenet.” dieser betyder her “dette” og peger på det køkken, der omtales. Formen er dativ ental femininum, fordi in her styrer dativ, og Gemeinschaftsküche er femininum: die Gemeinschaftsküche, in dieser Gemeinschaftsküche. Demonstrativets form følger altså substantivets grammatiske køn, tal og kasus; den identificerer ikke i sig selv en bestemt fysisk placering uden for sætningen. Gemeinschaftsküche betyder “fælleskøkken”. Det er et sammensat substantiv af Gemeinschaft (“fællesskab”) og Küche (“køkken”); i tysk bestemmes sammensætningens køn af det sidste led, altså die Küche. Eksempel: Die Gemeinschaftsküche ist groß. — “Fælleskøkkenet er stort.” Was betyder “hvad” og spørger her efter det, som taleren bør vide. Det er et spørgende pronomen og ændrer ikke form efter køn eller tal. Eksempel: Was liest du? — “Hvad læser du?” sollte ich udtrykker her “skal/bør jeg” i et spørgsmål om, hvilken viden der er relevant. sollte hører til modalverbet sollen (“skulle, burde”) og står sammen med subjektet ich; den samme form kan også være datidsformen af sollen, men den faste oversættelse og spørgsmålets funktion giver her en anbefalings- eller forventningsbetydning. Når et modalverb bruges sådan, står det andet verbum normalt til sidst i infinitiv. wissen betyder “vide” og er infinitivformen. Det står efter modalverbet sollte: sollte ... wissen. Det er forskelligt fra kennen, som typisk bruges om at kende en person eller være bekendt med et sted eller en ting: Ich kenne die Küche. — “Jeg kender køkkenet.” Samlet består sætningen af en konstatering og et spørgsmål: Ich bin neu in dieser Gemeinschaftsküche — “Jeg er ny i dette fælleskøkken”; Was sollte ich wissen? — “Hvad skal/bør jeg vide?” Mønstret Was sollte ich ...? kan genbruges til at spørge, hvad man bør vide eller gøre i en ny situation.

2. Halte die Arbeitsflächen frei und räume direkt nach dem Kochen auf.

   Hold køkkenbordene fri, og ryd op lige efter madlavningen.

   Halte

   hold

   Arbeitsflächen

   arbejdsflader

   frei

   fri; uden ting på

   räume … auf

   rydder op

   direkt

   direkte; med det samme

   Kochen

   madlavning

   Uddybende forklaring

   Halte er imperativ af halten for én person i tiltaleformen du. Her indgår det i mønstret etwas frei halten: holde noget frit eller uden ting på. Imperativen har et underforstået du; i en høflig eller flertallig opfordring bruges andre former. Eksempel: Halte den Weg frei. — Hold vejen fri. Arbeitsflächen betyder arbejdsflader og er flertal af die Arbeitsfläche. Ordet er det direkte objekt for halte, så formen er flertal, fordi der tales om flere arbejdsflader. Endelsen -n er en del af denne pluralisform; den er ikke her en dativmarkør, og ordet står ikke i dativ efter auf. Eksempel: Die Arbeitsflächen sind sauber. — Arbejdsfladerne er rene. frei er et beskrivende adjektiv med betydningen fri eller uden ting på. I frei halten beskriver det den tilstand, som arbejdsfladerne skal bevares i. Det er ikke det samme som sauber (“ren”): en flade kan være ren, men stadig have genstande på sig. Eksempel: Der Tisch bleibt frei. — Bordet forbliver frit. räume ... auf er den adskillelige verbalkonstruktion aufräumen, “rydde op”. räume er imperativ for du, og præfikset auf står adskilt sidst i hovedsætningen. Eksempel: Räume das Geschirr auf. — Ryd servicet væk. I den faste sætning bliver auf derfor stående efter det øvrige indhold, fordi aufräumen er et adskilleligt verbum. direkt er et adverbium og betyder her lige efter eller med det samme. Det angiver tidspunktet for oprydningen og ændrer ikke selve betydningen af aufräumen. Eksempel: Ich antworte direkt. — Jeg svarer med det samme. Kochen er det nominaliserede infinitiv af kochen, “lave mad”. Som navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav og står her efter nach i udtrykket nach dem Kochen, “efter madlavningen”. dem er dativformen af den bestemte artikel i dette udtryk; det er ikke en del af ordet Kochen. Eksempel: Nach dem Essen spüle ich ab. — Efter måltidet vasker jeg op. Samlet består opfordringen af to imperativer: Halte die Arbeitsflächen frei — hold arbejdsfladerne fri — og räume direkt nach dem Kochen auf — ryd op lige efter madlavningen. Det underforståede subjekt er den person, der tiltales, og direkt nach dem Kochen angiver, hvornår oprydningen skal ske.

3. Wohin soll ich eine Pfanne legen, nachdem ich sie gespült habe?

   Hvor skal jeg lægge en pande, når jeg har vasket den?

   Wohin

   hvorhen

   soll ich

   skal jeg

   Pfanne

   pande

   legen

   lægge

   nachdem

   efter at

   sie

   den

   gespült

   skyllet; vasket

   habe

   har

   Uddybende forklaring

   Wohin spørger om retning eller destination: “hvorhen?”. Det adskiller sig fra Wo (“hvor?”), som spørger om et sted uden fokus på bevægelse. Eksempel: Wohin soll ich das stellen? — “Hvor skal jeg stille det?” soll ich består af modalverbet sollen i 1. person ental, soll, og subjektet ich (“jeg”). Her bruges sollen til at spørge, hvad taleren bør eller forventes at gøre. I et hovedspørgsmål står det bøjede modalverb før subjektet, mens det andet verbum står til sidst: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” Pfanne betyder “pande” her. Det er et feminint navneord: die Pfanne; den ubestemte form er eine Pfanne. I denne sætning er eine Pfanne det, der skal flyttes. Eksempel: Die Pfanne ist sauber. — “Pand en er ren.” legen betyder “lægge” og beskriver, at noget placeres liggende eller i en bestemt position. Det står i infinitiv, fordi det følger modalverbet soll. Sammenlign med stellen (“stille”) for noget, der placeres oprejst, og liegen (“ligge”) for selve det at være placeret liggende. Eksempel: Ich lege das Buch auf den Tisch. — “Jeg lægger bogen på bordet.” nachdem indleder en ledsætning med betydningen “efter at”. I den ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Her kommer handlingen med at skylle panden før den handling, der spørges om. Eksempel: Nachdem ich gegessen habe, räume ich auf. — “Efter at jeg har spist, rydder jeg op.” sie betyder her “den” og henviser til die Pfanne. Formen er et personligt pronomen i 3. person ental, femininum, som objekt i ledsætningen. Pronomenets form følger det feminine ord, det henviser til; den konkrete reference er i denne sætning fastlagt af oversættelsen og sammenhængen. gespült er perfektum participium af spülen (“skylle” eller “vaske af”). I denne sætning betyder det, at panden er blevet skyllet/vasket. Det er ikke Pfanne, der bærer denne verbform: gespült er verbets participium. Eksempel: Ich habe die Tasse gespült. — “Jeg har skyllet koppen.” habe er 1. person ental af hjælpeverbet haben og passer til subjektet ich. Sammen med participiet gespült danner det perfektum: ich habe gespült — “jeg har skyllet”. I en ledsætning med nachdem står hjælpeverbet til sidst: nachdem ich sie gespült habe. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Wohin spørger efter destinationen; soll ich ... legen spørger, hvor taleren skal placere noget; eine Pfanne er genstanden; og nachdem ich sie gespült habe angiver, at placeringen sker efter, at taleren har skyllet panden. Den samlede betydning er: “Hvor skal jeg lægge en pande, når jeg har vasket den?”

4. Benutze die untere Ablage neben dem Spülbecken, wenn die Pfanne trocken ist.

   Brug den nederste hylde ved siden af vasken, når panden er tør.

   Benutze

   brug

   untere

   nederste

   Ablage

   hylde

   neben

   ved siden af

   Spülbecken

   vask

   wenn

   når

   Pfanne

   pande

   trocken

   tør

   Uddybende forklaring

   Benutze er imperativ af benutzen (“at bruge”) til du. Grundformen er benutzen, og nutidsformen til du er du benutzt; imperativen mister normalt pronomenet: Benutze die Ablage. = “Brug hylden.” die untere Ablage: Ablage betyder her en hylde eller opbevaringsplads. Ordet er hunkøn: die Ablage. untere er den bøjede form af adjektivet unter (“nederste”); i denne bestemte nominalgruppe står det i akkusativ ental hunkøn, fordi Ablage er det direkte objekt for Benutze. Den bestemte artikel die og adjektivendelsen -e viser denne form. unter kan også betyde “under” som præposition, men her beskriver untere hyldens placering i en rækkefølge. neben betyder “ved siden af”. Ved en fast placering tager neben dativ: neben dem Spülbecken = “ved siden af vasken”. Ved en bevægelse hen imod en placering kan neben i stedet tage akkusativ, for eksempel Ich stelle die Pfanne neben das Spülbecken. = “Jeg stiller panden ved siden af vasken.” Spülbecken er et intetkønsord, das Spülbecken, og betyder “vask” eller “køkkenvask”. I den faste vending her står det som dem Spülbecken, dativ efter neben. Sammensætningen har spülen (“vaske/skylle”) og Becken (“kumme/bassin”), men den bruges som ét substantiv. wenn indleder her en betingelses- eller tidsledsætning, som på dansk passer til “når”. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum til sidst: wenn die Pfanne trocken ist = “når panden er tør”. Pfanne betyder “pande” og er hunkøn: die Pfanne. Her er det subjekt i ledsætningen, derfor står det i nominativ ental: die Pfanne. Det er ikke objektet for Benutze; objektet er die untere Ablage. trocken betyder “tør”. Her er det et prædikativt adjektiv efter ist og får derfor ingen endelse: Die Pfanne ist trocken. = “Panden er tør.” Grundformen er trocken; den sammenlignes for eksempel som trockener (“tørrere”) og am trockensten (“tørrest”), når en sammenligning faktisk er relevant. Samlet bygges sætningen sådan: Imperativen Benutze angiver handlingen, die untere Ablage er det, der skal bruges, og neben dem Spülbecken angiver hyldens placering. wenn die Pfanne trocken ist angiver betingelsen eller tidspunktet for handlingen. Hele betydningen er derfor: “Brug den nederste hylde ved siden af vasken, når panden er tør.”

5. Soll ich die Arbeitsfläche abwischen, bevor ich gehe?

   Skal jeg tørre køkkenbordet af, før jeg går?

   Soll ich

   skal jeg …?

   Arbeitsfläche

   arbejdsflade; køkkenbord

   abwischen

   tørre af

   bevor

   før

   gehe

   går

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en genbrugelig måde at spørge, om taleren skal gøre noget: “skal jeg …?” soll er en bøjet form af sollen for 1. person ental i denne konstruktion, og ich betyder “jeg”. Det er et spørgsmål om, hvorvidt handlingen forventes eller ønskes, ikke en påstand om, at taleren allerede gør den. Arbeitsfläche betyder her en arbejdsflade, nærmere bestemt køkkenbordet i den faste oversættelse. Ordet er et sammensat navneord: Arbeit + Fläche, men det skal læres som ét tysk ord. Substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. abwischen betyder “tørre af”. Det er et udsagnsord med det adskillelige forled ab-; i infinitiv står det samlet, som i abwischen. I en hovedsætning kan det deles: Ich wische die Arbeitsfläche ab. = “Jeg tørrer køkkenbordet af.” Her står infinitiven samlet efter soll, fordi et modaludsagnsord får det andet udsagnsord i infinitiv. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om tidspunkt. I tysk står det finitte udsagnsord normalt sidst i sådan en ledsætning. Derfor står gehe til sidst i den del, der begynder med bevor. gehe er 1. person ental nutid af gehen, “gå”. Formen viser, at subjektet er ich: ich gehe. I andre personer ændres formen, for eksempel du gehst = “du går”. Her betyder gehe ikke nødvendigvis, at afgangen sker lige nu; det angiver den handling, der kommer efter det tidspunkt, som bevor introducerer. Samlet består spørgsmålet af tilbuddet eller spørgsmålet Soll ich ...?, handlingen die Arbeitsfläche abwischen og tidsledsætningen bevor ich gehe. Det betyder derfor: “Skal jeg tørre køkkenbordet af, før jeg går?” Mønstret kan genbruges sådan: Soll ich X, bevor ich gehe? = “Skal jeg X, før jeg går?”

6. Wisch die Arbeitsfläche ab und räum alles weg, was du benutzt hast.

   Tør køkkenbordet af, og læg alt det, du har brugt, på plads.

   Wisch … ab

   tør af

   Arbeitsfläche

   arbejdsflade

   räum … weg

   ryd væk; læg på plads

   alles

   alt

   was

   det, som

   du

   du

   benutzt

   brugt

   hast

   har

   Uddybende forklaring

   Wisch … ab er en opfordring til én person. Det kommer fra abwischen = tørre af; i imperativ står den adskilte del ab sidst: Wisch die Fläche ab. = Tør overfladen af. I den faste sætning er Wisch imperativformen af abwischen, mens ab er verbets adskilte præfiks. Arbeitsfläche betyder her arbejdsfladen eller køkkenbordet, som den danske oversættelse præciserer. Det er et hunkønsord: die Arbeitsfläche. Som helhed betegner ordet en flade, man arbejder på. Eksempel: Die Arbeitsfläche ist sauber. = Arbejdsfladen er ren. räum … weg kommer fra wegräumen og er endnu en imperativ med adskilt præfiks. wegräumen betyder at rydde noget væk eller lægge det på plads; räum er imperativformen, og weg står til sidst. Eksempel: Räum die Bücher weg. = Ryd bøgerne væk / læg bøgerne på plads. alles betyder alt og fungerer her som det, der skal ryddes væk. Det er en selvstændig form af all-, som kan bruges uden et efterfølgende navneord: Alles ist bereit. = Alt er klar. Her bliver betydningen afgrænset af relativsætningen was du benutzt hast. was betyder her det, som og indleder relativsætningen, der beskriver alles. Efter alles, etwas og lignende ubestemte ord bruges was som relativt pronomen. Det må ikke forveksles med spørgeordet was i et direkte spørgsmål: Was benutzt du? = Hvad bruger du? du er det personlige pronomen for én person, som tiltales uformelt. Det er subjektet i relativsætningen. Det er hast, ikke participiet benutzt, der viser anden person ental i perfektumsformen du hast benutzt. benutzt kommer fra benutzen og betyder her brugt. Formen kan også være nutidsformen i du benutzt = du bruger, men i den faste sætning er den perfektum participium. Participiet ændrer ikke form efter personen; personen vises her af hjælpeverbet hast. Eksempel: Du benutzt den Tisch. = Du bruger bordet. hast er andenperson-entalsformen af haben og fungerer her som hjælpeverbum. Sammen med participiet benutzt danner det perfektum: du hast benutzt = du har brugt. I en tysk hovedsætning står hjælpeverbet normalt på anden plads, mens participiet står til sidst. I denne relativsætning står det finitte hjælpeverbum til sidst, efter participiet: benutzt hast. Eksempel: Du hast das Messer benutzt. = Du har brugt kniven. Samlet består opfordringen af to imperativer: Wisch die Arbeitsfläche ab = tør køkkenbordet af, og räum alles weg = ryd alt væk / læg alt på plads. was du benutzt hast præciserer, hvad alles omfatter: alt det, du har brugt. Hele betydningen bliver derfor: Tør køkkenbordet af, og læg alt det, du har brugt, på plads.

7. Soll ich noch etwas prüfen?

   Er der andet, jeg skal tjekke?

   Soll ich

   skal jeg

   noch

   mere

   etwas

   noget

   prüfen

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Soll ich er et spørgsmålsmønster med modalverbet sollen i 1. person ental og pronomenet ich: det spørger, om taleren skal eller bør gøre noget. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede modalverb først, mens grundformen af det andet verbum står senere i infinitiv. Eksempel: Soll ich anfangen? – Skal jeg begynde? noch betyder her “mere” eller “yderligere”. Sammen med etwas spørger noch etwas derfor, om der er noget yderligere, som skal gøres; det betyder ikke nødvendigvis, at et bestemt antal ting allerede er nævnt. etwas er et ubestemt pronomen, der betyder “noget”. Det bruges her om en ikke nærmere specificeret opgave eller ting. Eksempel: Möchtest du etwas? – Vil du have noget? prüfen er infinitiven “at tjekke” eller “at kontrollere”. Den står i grundform, fordi sollen allerede bærer bøjningen i spørgsmålet. Eksempel: Ich prüfe die Liste. – Jeg tjekker listen. Samlet bliver mønstret Soll ich + noch etwas + prüfen?: taleren spørger, om der er noget yderligere, som taleren skal tjekke. I den givne situation passer det med at spørge, om der mangler en sidste kontrol, før køkkenet gøres klar til den næste person.

8. Lass die Küche für die nächste Person bereit.

   Lad køkkenet være klar til den næste person.

   Lass

   lad

   Küche

   køkken

   nächste

   næste

   Person

   person

   bereit

   klar

   Uddybende forklaring

   Lass er imperativ af lassen for 2. person ental i uformel tiltale. Her bruges lassen i mønstret jemanden/etwas ... lassen: “lade nogen eller noget være/blive ...”. Eksempel: Lass das Fenster offen. — “Lad vinduet stå åbent.” Imperativen henvender sig til én person; den siger ikke i sig selv noget om, hvor mange personer der ellers er til stede. Küche betyder “køkken” her. Grundformen er Küche, og substantivet har grammatisk hunkøn: die Küche. I die Küche er substantivformen den samme i nominativ og akkusativ; artiklen og syntaksen viser her, at køkkenet er det, der skal holdes i en bestemt tilstand. Eksempel: Die Küche ist sauber. — “Køkkenet er rent.” nächste betyder “næste” og står foran Person. Den relevante adjektivkæde er nah – näher – am nächsten; foran et substantiv bruges superlativstammen nächst-, som her får endelsen -e: die nächste Person. Endelsen passer til hunkøn ental i akkusativ efter für og til den bestemte artikel die. Sammenlign der nächste Termin — “den næste aftale” og die nächsten Termine — “de næste aftaler”: endelsen følger blandt andet køn, tal og kasus. Person betyder “person”. Grundformen er Person, og substantivet har grammatisk hunkøn: die Person. I für die nächste Person er det den person, som køkkenet skal være klart til. für bruges her om den, noget er beregnet eller gjort klar til, og forbindes i denne betydning med akkusativ. Eksempel: Das Essen ist für die Person dort. — “Maden er til personen derovre.” bereit betyder “klar” eller “parat”. Det er et adjektiv, som her beskriver den tilstand, køkkenet skal være i. Det kan også bruges med sein: Die Küche ist bereit. — “Køkkenet er klar.” I den faste sætning får bereit ingen endelse, fordi det står efter verbalkonstruktionen og fungerer prædikativt. Samlet følger sætningen mønstret Lass + genstand + für + modtager + tilstand: Lass die Küche ... bereit betyder “lad køkkenet være klar”, mens für die nächste Person angiver, hvem køkkenet skal være klar til. Hele ytringen betyder derfor: “Lad køkkenet være klar til den næste person.”