Et stille rum på kontoret | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich brauche einen ruhigen Raum für einen Anruf.

   Jeg har brug for et stille rum til et opkald.

   Ich

   jeg

   brauche

   har brug for

   ruhigen

   stille

   Raum

   rum

   Anruf

   opkald

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. persons entalspronomen: taleren omtaler sig selv som den, der har behovet. Den tilsvarende form for flere talere er wir (“vi”). brauche er nutidsformen af brauchen (“at have brug for”) for ich: ich brauche. Konstruktionen ich brauche + Akkusativ bruges til at sige, hvad taleren har brug for. Eksempel: Ich brauche Hilfe. — “Jeg har brug for hjælp.” Her beskriver brauche altså et behov, ikke blot det at have eller eje noget. einen står foran Raum og markerer her en ubestemt maskulin akkusativform. Det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal; fokus er, at rummet ikke er identificeret nærmere. ruhigen betyder her “stille” og beskriver Raum. Grundformen er adjektivet ruhig (“stille”); i einen ruhigen Raum får det endelsen -en, fordi adjektivet står foran et maskulint substantiv i akkusativ efter einen. Sammenlign ein ruhiger Raum — “et stille rum” — hvor formen er anderledes, fordi kasus og artikelkombination er anderledes. Raum betyder “rum”. Det er et maskulint substantiv: der Raum, og flertal er die Räume (“rum”). I den faste sætning er Raum det, som taleren har brug for; einen ruhigen Raum fungerer derfor som objekt til brauche. für betyder “til” i betydningen formål eller anvendelse og styrer her akkusativ. Derfor står den ubestemte artikel som einen foran Anruf. einen Anruf betyder “et opkald”. Anruf er et maskulint substantiv: der Anruf; i akkusativ efter für bliver artiklen einen. Substantivet hænger sammen med verbet anrufen (“at ringe til”), men Anruf er her et substantiv og betyder selve opkaldet. Eksempel: Ich mache einen Anruf. — “Jeg foretager et opkald.” Hele sætningen samles sådan: Ich brauche = “jeg har brug for”, einen ruhigen Raum = “et stille rum”, og für einen Anruf = “til et opkald”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg har brug for et stille rum til et opkald.”

2. Schau zuerst in den Kalender des gemeinsamen Büros.

   Tjek først kalenderen for fælleskontoret.

   Schau

   se

   zuerst

   først

   Kalender

   kalender

   gemeinsamen

   fælles

   Büros

   kontors

   Uddybende forklaring

   Schau er imperativ af schauen for én person, der tiltales med du. Her betyder det “se efter” eller “tjek”. I en opfordring bruges stammen uden du: Schau! Eksempel: Schau auf die Uhr. – “Se på uret.” zuerst betyder “først” og angiver rækkefølgen: denne handling skal ske før andre handlinger. Det er et adverbium og ændrer ikke form. I forbindelsen in den Kalender står præpositionen in med akkusativformen den, fordi blikket rettes ind i eller mod kalenderen. Kalender er et hankønsord: der Kalender; efter in i denne brug bliver det den Kalender. Eksempel: Ich schaue in den Kalender. – “Jeg kigger i kalenderen.” gemeinsamen er en bøjet form af adjektivet gemeinsam, “fælles”. Her beskriver det Büros i genitivforbindelsen des gemeinsamen Büros. Efter den bestemte artikel des får adjektivet endelsen -en; det er ikke en form af substantivet Büro. Büros er genitiv ental af det neutrale substantiv das Büro, “kontor”. Genitivforbindelsen des gemeinsamen Büros angiver, hvilket kalenderen hører til eller er forbundet med: kalenderen for fælleskontoret. Endelsen -s på Büro markerer her genitiv ental. Samlet består sætningen af imperativen Schau, tidsadverbiet zuerst og opfordringen til at kigge i den Kalender, som præciseres med des gemeinsamen Büros. Den faste betydning er derfor: “Tjek først kalenderen for fælleskontoret.”

3. Der kleine Raum sieht heute Nachmittag frei aus.

   Det lille rum ser ledigt ud i eftermiddag.

   kleine

   lille

   Raum

   rum

   sieht … aus

   ser ud

   heute Nachmittag

   i eftermiddag

   frei

   ledig

   Uddybende forklaring

   kleine beskriver her Raum. Grundformen er klein; endelsen -e skyldes, at adjektivet står foran et hankønsord i ental med den bestemte artikel der: der kleine Raum. Det er altså både køn, tal og den bestemte artikel, der bestemmer formen, ikke kun ental. Raum betyder et rum eller lokale. Det er et hankønsord: der Raum, flertal die Räume. Eksempel: Der Raum ist groß. — Rummet er stort. sieht ... aus er den adskilte konstruktion fra verbet aussehen, som her betyder at se ud eller virke. sieht er nutidsformen for tredje person ental, mens verbets anden del aus står til sidst: Der Raum sieht ... aus. Grundformen er aussehen; i andre personer ændres verbet, for eksempel Ich sehe ... aus — Jeg ser ... ud. Konstruktionen beskriver, hvordan noget fremtræder, ikke nødvendigvis en sikker egenskab. heute Nachmittag er et tidsudtryk: heute betyder i dag, og Nachmittag betyder eftermiddag. Samlet angiver det tidspunktet for vurderingen: i eftermiddag. Eksempel: Wir treffen uns heute Nachmittag. — Vi mødes i eftermiddag. frei betyder her ledig eller ubesat. Det står efter aussehen som et beskrivende prædikativ og bøjes derfor ikke efter Raum: Der Raum sieht frei aus. Det adskiller sig fra freie, som bruges foran et substantiv, for eksempel ein freier Raum — et ledigt rum. Samlet består sætningen af det bestemte subjekt Der kleine Raum, tidsangivelsen heute Nachmittag, den adskilte verbalkonstruktion sieht ... aus og beskrivelsen frei: Det lille rum ser ledigt ud i eftermiddag.

4. Trag die Buchung in den Kalender ein, bevor du den Raum benutzt.

   Føj reservationen til kalenderen, før du bruger rummet.

   Trag … ein

   skriv ind

   Buchung

   reservation

   Kalender

   kalender

   bevor

   før

   Raum

   rum

   benutzt

   bruger

   Uddybende forklaring

   Trag … ein: Her er Trag ... ein imperativ af det separable verbum eintragen i betydningen “skrive/føre ind”. Trag er formen til tiltale af én person med du; præfikset ein står sidst i denne verbalkonstruktion. Infinitiven er eintragen, ikke *tragen ein*. Eksempel: Trag den Termin ein. — “Skriv aftalen ind.” Buchung: Buchung betyder her en reservation eller booking. Substantivet er hunkøn: die Buchung; i sætningen er det den bestemte genstand for handlingen, die Buchung, med bestemt artikel foran ordet i den fulde sætning. Verbet buchen betyder “reservere/booke”, mens Buchung er selve reservationen. Kalender: Kalender er et hankønsord: der Kalender. Sammen med bevægelsesretningen in får den bestemte form in den Kalender: noget føres ind i kalenderen. Ved placering uden bevægelse bruges derimod typisk in dem Kalender eller den sammentrukne form im Kalender, afhængigt af betydningen. bevor: bevor indleder en underordnet tidsledsætning og betyder “før”. Det, der står efter bevor, sker før den handling, som hovedsætningen beskriver. I ledsætningen står det bøjede verbum til sidst: bevor du den Raum benutzt. Raum: Raum betyder “rum” eller “lokale”. Det er hankøn: der Raum; efter den står det her i bestemt ental i akkusativ: den Raum. Eksempel: Wir betreten den Raum. — “Vi går ind i rummet.” benutzt: benutzt er nutidsformen af benutzen for du: du benutzt, “du bruger”. I den faste sætning er det du, der bruger rummet. Formen benutzt kan også være nutid med er/sie/es eller flertal med ihr, så personen bestemmes her af det synlige subjekt du; den varierer ikke kun efter verbet alene. Samlet betyder Trag die Buchung in den Kalender ein: “Føj reservationen til kalenderen” eller mere bogstaveligt “skriv reservationen ind i kalenderen”. bevor du den Raum benutzt angiver tidsbetingelsen “før du bruger rummet”. Hele ytringen er derfor: “Føj reservationen til kalenderen, før du bruger rummet.”

5. Soll ich nach dem Anruf etwas tun?

   Skal jeg gøre noget efter opkaldet?

   Soll ich

   skal jeg ...?

   nach dem Anruf

   efter opkaldet

   etwas

   noget

   tun

   gøre

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en ja/nej-spørgsmålsramme med første persons ental af modalverbet sollen og subjektet ich: den spørger, om taleren bør eller skal gøre noget. I denne sætning står det egentlige udsagnsord som infinitiv til sidst. Sammenlign: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” nach dem Anruf angiver tidspunktet “efter opkaldet”. Ved tidsbetydningen styrer nach dativ, og der Anruf får derfor formen dem Anruf; Anruf er et hankønsord. nach kan også bruges om retning, men her er betydningen tidsmæssig. etwas er et ubestemt stedord, der betyder “noget”. Det angiver ikke et bestemt objekt. Et nyttigt modstykke er nichts, “ingenting”: Ich tue etwas. — “Jeg gør noget.” tun betyder “gøre” her. Det er infinitiven af tun; former i nutid omfatter ich tue, du tust og er/sie/es tut. Efter sollen bruges infinitiven tun, ikke en bøjet form: Soll ich etwas tun? — “Skal jeg gøre noget?” Samlet består spørgsmålet af Soll ich + nach dem Anruf + etwas tun: taleren spørger, om vedkommende skal gøre noget efter opkaldet. Den naturlige danske betydning er “Skal jeg gøre noget efter opkaldet?”

6. Räum den Schreibtisch auf und nimm deine Sachen mit.

   Ryd skrivebordet, og tag dine ting med dig.

   Räum … auf

   ryd op

   Schreibtisch

   skrivebord

   nimm … mit

   tag med

   Sachen

   ting

   Uddybende forklaring

   Räum ... auf er imperativ af det adskillelige verbum aufräumen og betyder her at rydde op. Den underforståede adressat er du, og præfikset auf står sidst i hovedsætningen: Du räumst den Schreibtisch auf → Räum den Schreibtisch auf! En kort genbrugelig model er Räum ... auf! — “Ryd ... op!” Schreibtisch betyder skrivebord. Det er et hankønsord: der Schreibtisch i grundform, men den Schreibtisch som direkte objekt i akkusativ. I den faste sætning er den faktisk den bestemte artikel foran Schreibtisch; den er altså ikke udeladt. Eksempel: Ich räume den Tisch auf. — “Jeg rydder bordet op.” nimm ... mit er imperativ af det adskillelige verbum mitnehmen, “tage med”. nimm er du-formen af nehmen i imperativ, og mit flyttes til slutningen: Du nimmst deine Sachen mit → Nimm deine Sachen mit! Præfikset mit giver her betydningen at tage noget med. Sachen betyder ting eller ejendele. Det er flertal af Sache; derfor står det også i flertal i deine Sachen. deine viser, at tingene tilhører den person, der tiltales. Eksempel: Nimm deine Tasche mit! — “Tag din taske med!” Hele ytringen består af to imperativer, forbundet med und: først Räum den Schreibtisch auf, derefter nimm deine Sachen mit. Den underforståede adressat er du, og den samlede betydning er: “Ryd skrivebordet, og tag dine ting med dig.”

7. Ich lasse den Raum ordentlich zurück, bevor ich gehe.

   Jeg efterlader rummet ryddeligt, før jeg går.

   lasse … zurück

   efterlader

   Raum

   rum

   ordentlich

   ryddeligt

   bevor

   før

   gehe

   går

   Uddybende forklaring

   lasse … zurück hører sammen som det adskillelige verbum zurücklassen og betyder her “efterlade”. Formen lasse er nutid, 1. person ental med subjektet ich; i en hovedsætning står den bøjede del på anden plads, mens præfikset zurück står sidst: Ich lasse das Buch zurück. — “Jeg efterlader bogen.” Raum betyder her “rum”. Grundformen er det maskuline substantiv der Raum; efter verbet står det i akkusativ, derfor den Raum. Flertal er die Räume: Die Räume sind groß. — “Rummene er store.” ordentlich beskriver den tilstand, som rummet har, når det bliver efterladt: “ryddeligt” eller “i orden”. Her står adjektivet uden endelse, fordi det bruges som et prædikativt/adverbialt tillæg til handlingen, ikke som et bøjet attribut foran substantivet. Sammenlign: ein ordentlicher Raum — “et ryddeligt rum”, hvor adjektivet står direkte foran substantivet og får endelse. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om tidspunkt. I en tysk bevor-sætning står det bøjede verbum til sidst: bevor ich gehe. Mønstret kan genbruges i Bevor ich esse, wasche ich meine Hände. — “Før jeg spiser, vasker jeg mine hænder.” gehe er nutidsformen af gehen, “gå”, med ich: ich gehe. I den faste sætning betyder det, at taleren går; formen angiver ikke i sig selv, hvor taleren går hen. gehen kan også bruges uden et angivet mål: Ich gehe jetzt. — “Jeg går nu.” Samlet betyder Ich lasse den Raum ordentlich zurück “Jeg efterlader rummet ryddeligt”. bevor ich gehe tilføjer tidspunktet “før jeg går”. Hele ytringen bliver derfor: “Jeg efterlader rummet ryddeligt, før jeg går.”

8. Das hilft der nächsten Person, problemlos anzufangen.

   Det hjælper den næste person med at komme godt i gang.

   Das

   det

   hilft

   hjælper

   nächsten

   næste

   Person

   person

   problemlos

   uden problemer

   anzufangen

   at komme i gang

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og står alene som et demonstrativt pronomen, ikke som en artikel foran et navneord. I den givne sammenhæng peger det på den allerede omtalte handling eller situation: at rummet efterlades ordentligt. Som pronomen kan das henvise til en situation eller et forhold, ikke kun til et konkret navneord. hilft er 3. person ental i nutid af helfen — “at hjælpe”. Verbet bruger normalt en dativmodtager: jemandem helfen betyder “at hjælpe nogen”. Eksempel: Das hilft mir. — “Det hjælper mig.” der nächsten Person angiver den person, som hjælpen kommer til gode. Person er et feminint navneord; her står det i ental dativ, hvilket ses på artiklen der. nächsten er den bøjede form af adjektivet nächste — “næste”. I denne dativforbindelse efter den bestemte artikel får adjektivet endelsen -en: der nächsten Person. Sammenlign som eksempel: die nächste Person — “den næste person” (nominativ/akkusativ), men mit der nächsten Person — “med den næste person” (dativ). problemlos er et adverbium og betyder “uden problemer” eller “nemt”. Det beskriver måden, den næste person begynder på, og ændrer ikke form efter et navneord. Eksempel: Sie kann problemlos beginnen. — “Hun kan nemt begynde.” anzufangen er infinitiven af det adskillelige verbum anfangen — “at begynde” eller “at komme i gang”. Når et adskilleligt verbum står som zu-infinitiv, placeres zu mellem forstavelsen og resten af verbet: an + zu + fangen → anzufangen. Efter helfen kan en sådan zu-infinitiv angive, hvad hjælpen gør muligt: jemandem helfen, etwas anzufangen — “at hjælpe nogen med at begynde noget”. Samlet består sætningen af Das hilft (“Det hjælper”), dativforbindelsen der nächsten Person (“den næste person”) og infinitivkonstruktionen problemlos anzufangen (“med at komme godt i gang/uden problemer at begynde”). Hele betydningen er derfor: “Det hjælper den næste person med at komme godt i gang.”