Planlægning af vasketid | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Im gemeinsamen Waschraum ist heute viel los.

   Der er meget travlt i det fælles vaskerum i dag.

   Im

   i det

   gemeinsamen

   fælles

   Waschraum

   vaskerum

   heute

   i dag

   viel los

   meget travlt

   Uddybende forklaring

   Im er den sammentrukne form af in dem. Her viser den et sted, altså “i det”, og dem er dativformen af den bestemte artikel for Waschraum, som er hankøn: der Waschraum → in dem Waschraum → im Waschraum. Ved bevægelse ind i et sted bruges in derimod typisk med akkusativ, fx Ich gehe in den Waschraum — “Jeg går ind i vaskerummet”. gemeinsamen betyder her “fælles”. Grundformen er gemeinsam. Adjektivet står foran det bestemte hankønnede substantiv i dativ ental, så det får endelsen -en: in dem gemeinsamen Waschraum. Det er altså gemeinsamen, ikke Waschraum, der bærer denne adjektivendelse. Waschraum betyder “vaskerum”. Det er et hankønssubstantiv: der Waschraum, flertal die Waschräume. Ordet er en sammensætning med Wasch- (“vaske-”) og Raum (“rum”); lær hele substantivet som Waschraum. heute betyder “i dag”. Her står det efter stedleddet og efter ist, men før viel los, så tidspunktet angives som en del af udsagnet om situationen. Eksempel: Heute ist der Raum leer. — “I dag er rummet tomt.” viel los er en fast, uformel konstruktion om, at der foregår meget, eller at et sted er travlt eller livligt. viel betyder her “meget”, mens los i denne konstruktion ikke bedst oversættes ord for ord. Eksempel: Im Bahnhof ist viel los. — “Der er meget travlt på stationen.” Konstruktionen kan bruges uden at angive præcis, hvad aktiviteten består i. Samlet betyder Im gemeinsamen Waschraum “i det fælles vaskerum”, ist viel los “er der meget travlt”, og heute angiver tidspunktet. Hele ytringen bliver derfor: “Der er meget travlt i det fælles vaskerum i dag.”

2. Trag deinen Namen in den Plan ein, bevor du eine Maschine startest.

   Skriv dit navn på planen, før du starter en vask.

   Trag … ein

   skriv ... ind

   deinen

   dit

   Namen

   navn

   in den Plan

   på planen

   bevor

   før

   Maschine

   maskine

   startest

   starter

   Uddybende forklaring

   Trag ... ein er den adskilte imperativ af eintragen og betyder her, at man skal skrive noget ind i en plan. I hovedsætningen står den bøjede del Trag først, mens præfikset ein står sidst. Infinitiven er eintragen; i en hel sætning kan den bruges sådan: Ich trage den Termin ein. — »Jeg skriver aftalen ind.« deinen betyder »dit« her. Formen er possessivformen til du i akkusativ, maskulinum singularis, fordi den hører sammen med Namen. Sammenlign dein Name — »dit navn« — med deinen Namen — »dit navn« som genstand for handlingen. Namen betyder »navn«. Grundformen er Name; dette maskuline substantiv får formen Namen i denne akkusativform. Et genanvendeligt eksempel er Ich schreibe meinen Namen auf. — »Jeg skriver mit navn ned.« in den Plan angiver, hvor navnet skal skrives ind: ind i planen. den viser her akkusativ efter retningsbetydningen i in den Plan; præpositionen in kan også bruges med dativ ved en allerede fast placering, for eksempel Der Name steht im Plan. — »Navnet står i planen.« bevor indleder en ledsætning med betydningen »før«. I den ledsætning står det bøjede verbum til sidst. Eksempel: Bevor du gehst, schließt du die Tür. — »Før du går, lukker du døren.« Maschine betyder »maskine«. I den givne sammenhæng og den faste oversættelse er det en vaskemaskine, der menes, men det tyske ord selv kan også betegne en maskine mere generelt. Det er et feminint substantiv: die Maschine, og efter eine hedder det eine Maschine. startest betyder »starter« i betydningen »du starter«. Grundformen er starten; startest er nutidsformen i 2. person singularis til du. Eksempel: Du startest die Maschine. — »Du starter maskinen.« Hele strukturen er en opfordring: Trag deinen Namen in den Plan ein betyder »Skriv dit navn ind i planen«, og bevor du eine Maschine startest angiver, at dette skal ske før du starter en maskine. Den faste danske oversættelse gør den konkrete maskine til en vaskemaskine, hvilket også passer med den omgivende kontekst.

3. Später heute Nachmittag ist eine Waschmaschine frei.

   Der er en ledig vaskemaskine senere i eftermiddag.

   Später

   senere

   heute Nachmittag

   i eftermiddag

   Waschmaschine

   vaskemaskine

   frei

   ledig

   Uddybende forklaring

   Später betyder her, at tidspunktet ligger senere end det relevante nu eller et allerede omtalt tidspunkt. Det er komparativformen af spät “sen”: spät → später → am spätesten. Eksempel: Ich komme später. — “Jeg kommer senere.” heute Nachmittag angiver tidspunktet “i eftermiddag” og består af heute “i dag” og Nachmittag “eftermiddag”. Sammen med Später bliver betydningen “senere i eftermiddag”. Eksempel: Heute Nachmittag habe ich Zeit. — “Jeg har tid i eftermiddag.” Waschmaschine betyder “vaskemaskine”. Det er et feminint tysk navneord: die Waschmaschine; flertal er die Waschmaschinen. I den faste sætning står det med den ubestemte artikel eine, som introducerer en ikke nærmere bestemt vaskemaskine i ental. Artiklen gør ikke i sig selv et bestemt numerisk antal til sætningens hovedpointe. Eksempel: Die Waschmaschine läuft. — “Vaskemaskinen kører.” frei betyder her “ledig” eller “til rådighed”, ikke fysisk fri. Adjektivet står efter ist som prædikativ og får derfor ingen særlig endelse: Die Waschmaschine ist frei. — “Vaskemaskinen er ledig.” I en anden brug kan frei betyde “fri” i betydningen uden begrænsning, men den relevante betydning her er tilgængelighed. Hele sætningen er bygget sådan: Später heute Nachmittag placerer situationen senere i eftermiddag, ist siger at noget er til stede eller tilgængeligt, eine Waschmaschine introducerer en ikke nærmere bestemt vaskemaskine, og frei beskriver dens status. Samlet betyder det: “Der er en ledig vaskemaskine senere i eftermiddag.”

4. Stell einen Timer.

   Sæt en timer.

   Stell

   sæt

   einen

   en

   Timer

   timer

   Uddybende forklaring

   Stell er imperativ af stellen (“at stille/sætte”). Formen er rettet til én person, som tiltales uformelt med du; subjektet står ikke skrevet, men ligger i imperativen. Stell! betyder derfor “Sæt!” i en direkte opfordring. I denne faste vending bruges stellen sammen med en timer: einen Timer stellen = “at sætte en timer”. einen er den ubestemte artikel i maskulinum, akkusativ. Den viser her, at Timer er det direkte objekt for handlingen: det er timeren, der skal sættes. Sammenlign nominativ ein Timer med akkusativ einen Timer: Ich stelle einen Timer. — “Jeg sætter en timer.” Artiklen udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal ud over den ubestemte reference. Timer er et maskulint navneord for en timer. I denne sætning er det objektet efter verbet stellen, og derfor står artiklen som einen. Et genanvendeligt mønster er Stell + einen/eine/ein + [objekt], når man uformelt beder én person om at sætte eller stille noget. Eksempel: Stell einen Wecker. — “Sæt et vækkeur.” Samlet er Stell einen Timer. en kort, uformel opfordring: “Sæt en timer.” Den underforståede handling er at indstille timeren, mens den konkrete varighed eller sluttid ikke angives i selve sætningen.

5. Damit die nächste Person nicht warten muss.

   Så den næste person ikke bliver nødt til at vente.

   Damit

   så / for at

   nächste

   næste

   Person

   person

   nicht

   ikke

   warten

   vente

   muss

   er nødt til

   Uddybende forklaring

   Damit indleder her en underordnet formålsledsætning: “så …” eller “for at …”. I en sådan tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Sammenlign mønstret Damit X ...: “så X …”. nächste betyder her “næste” og beskriver Person. Det er en bøjet form af adjektivet nächst-; den tilsvarende sammenligning kan læres som nah – näher – am nächsten, men nächste Person betyder “den næste person”, ikke nødvendigvis “den person, der er nærmest” i fysisk afstand. I den fulde nominalgruppe står også die foran: die nächste Person. Person betyder “person”. Det er et feminint substantiv på tysk: die Person; flertal er die Personen. I denne sætning er det personen, der ellers skulle vente. nicht nægter det, der følger i udsagnet. Her nægtes altså ikke personen, men situationen “skal vente”: nicht warten müssen svarer til “ikke være nødt til at vente”. warten er infinitiven “at vente”. Den kan bruges efter modalverber, for eksempel Ich muss warten = “Jeg er nødt til at vente”. muss er 3. person ental af modalverbet müssen (“være nødt til / skulle”). Formen passer her til subjektet die nächste Person. Modalverbet bøjes, mens det andet verbum står i infinitiv: Die Person muss warten. I denne underordnede sætning flyttes muss til slut, så rækkefølgen bliver nicht warten muss. Hele opbygningen er Damit + subjektet die nächste Person + negationen nicht + infinitiven warten + det bøjede modalverbum muss. Den samlede betydning er: “Så den næste person ikke bliver nødt til at vente.”

6. Soll ich meine Wäsche herausnehmen, sobald der Waschgang fertig ist?

   Skal jeg flytte mit tøj, så snart vasken er færdig?

   Soll ich

   skal jeg …?

   Wäsche

   tøj; vasketøj

   herausnehmen

   tage ud

   sobald

   så snart

   Waschgang

   vaskecyklus

   fertig

   færdig

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en fast og meget genanvendelig måde at spørge, om man bør eller skal gøre noget: Soll ich + infinitiv? Her står soll først, fordi det er et ja/nej-spørgsmål, mens hovedverbet herausnehmen står til sidst. sollen er grundformen; ich soll betyder “jeg skal/bør”, og Soll ich …? bliver “skal jeg …?”. Det udtrykker et spørgsmål om, hvad taleren bør gøre, ikke en konstatering af, at handlingen allerede sker. Wäsche er et feminint navneord og betyder her vasketøj eller tøj, der vaskes. Det bruges ofte som et samlet stof- eller mængdeord, så det behøver ikke angive et bestemt antal stykker tøj. I meine Wäsche viser meine, at vasketøjet forbindes med taleren; formen passer til det feminine navneord i denne konstruktion. Et nyttigt eksempel er: Die Wäsche ist trocken. — “Vasketøjet er tørt.” herausnehmen er grundformen af et separabelt udsagnsord og betyder “tage ud”. Det består som fast tysk verb af heraus- og nehmen, men i infinitiv skrives det samlet. I en hovedsætning kan det deles: Ich nehme die Wäsche heraus. — “Jeg tager vasketøjet ud.” I spørgsmålet bliver infinitiven stående samlet efter modalverbet soll. sobald betyder “så snart” og indleder en underordnet tidsledsætning. I en sådan ledsætning står det finitte udsagnsord normalt til sidst: sobald der Waschgang fertig ist. Det angiver, at handlingen skal ske, når betingelsen er opfyldt, uden i sig selv at angive et bestemt klokkeslæt. Waschgang er et hankønnet sammensat navneord: en vaskecyklus eller vaskeomgang i en maskine. Grundformen er der Waschgang; her står den i nominativ som grundled i ledsætningen. Et eksempel er: Der Waschgang beginnt. — “Vaskecyklussen begynder.” fertig er et beskrivende tillægsord med betydningen “færdig”. Her bruges det efter sein om tilstanden for der Waschgang: vaskecyklussen er afsluttet. ist er den bøjede form af sein for tredje person ental. Sammenlign Der Waschgang ist noch nicht fertig. — “Vaskecyklussen er ikke færdig endnu.” Hele spørgsmålet bygges således op: Soll ich spørger, om taleren bør gøre noget; meine Wäsche herausnehmen er handlingen “tage mit vasketøj ud”; og sobald der Waschgang fertig ist angiver tidspunktet “så snart vaskecyklussen er færdig”. Den samlede betydning er derfor: “Skal jeg tage mit vasketøj ud, så snart vaskecyklussen er færdig?”

7. Ja, bitte mach das; nasse Wäsche in der Maschine hält alle auf.

   Ja, gør det; vådt tøj, der bliver liggende i maskinen, forsinker alle.

   Ja

   ja

   bitte

   venligst

   mach

   gør

   das

   det

   nasse

   vådt

   Wäsche

   tøj; vasketøj

   Maschine

   maskine

   alle

   alle

   hält … auf

   forsinker

   Uddybende forklaring

   Ja bekræfter eller accepterer noget. Her står det som et selvstændigt svarord: “Ja”. bitte betyder her “venligst” og gør opfordringen mere høflig. Det kan også bruges i andre faste funktioner, for eksempel som svar på en tak, men den betydning er ikke relevant her. mach er imperativ af machen (“gøre”) til én person, som tiltales med det uformelle du. Den korte form mach bruges uden du: Mach das! — “Gør det!” I denne sætning er das objektet, mens mach udtrykker selve opfordringen. das betyder her “det” og henviser til den handling, der netop er blevet foreslået. Som demonstrativt pronomen står det i den neutrale form; den konkrete handling identificeres af sammenhængen, ikke af et navneord, der står lige ved siden af. nasse er den bøjede form af adjektivet nass (“våd”). Her beskriver det Wäsche, som er hunkøn ental. I den observerede navneordsgruppe står adjektivet uden artikel, så -e er den stærke nominativ-endelse for hunkøn ental: nasse Wäsche. Sammenlign nasser Stoff — “vådt stof” og nasses Handtuch — “vådt håndklæde”; endelsen følger køn, tal og kasus samt den omgivende artikeltype. Wäsche betyder her “tøj/vasketøj” som en samlet mængde, ikke nødvendigvis ét bestemt stykke tøj. Det er et hunkønsord: die Wäsche. Et nyttigt eksempel er Die Wäsche ist trocken. — “Tøjet er tørt.” Maschine betyder “maskine”. I denne sammenhæng er det vaskemaskinen, fordi den nævnes sammen med vasketøj og vasken i den afgrænsede kontekst. in der Maschine betyder “i maskinen”: præpositionen in står her med dativ, fordi tøjet befinder sig et sted og ikke bevæges ind i det. der er dativformen af den bestemte artikel for hunkønsordet die Maschine. alle betyder “alle” og fungerer her som objekt for aufhalten: den våde vask forsinker alle. Eksempel: Der Bus hält alle auf. — “Bussen forsinker alle.” hält ... auf er det adskillelige verbum aufhalten, her i betydningen “forsinke” eller “holde tilbage”. I hovedsætningen står den bøjede del hält på verbets plads, mens partiklen auf står til sidst. hält er nutidsformen i tredje person ental af aufhalten; subjektet er nasse Wäsche, som behandles som ental. Eksempel: Der Verkehr hält mich auf. — “Trafikken forsinker mig.” Samlet består udsagnet af en bekræftelse og en høflig uformel opfordring: Ja, bitte mach das betyder “Ja, gør det venligst”. Derefter angiver nasse Wäsche in der Maschine det, der forsinker, og hält alle auf betyder “forsinker alle”. Hele betydningen er derfor: “Ja, gør det; vådt tøj, der bliver liggende i maskinen, forsinker alle.”

8. Ich bringe meinen Wäschekorb nach unten, bevor der Waschgang fertig ist.

   Jeg tager min vasketøjskurv med ned, før vasken er færdig.

   bringe

   tager med; bringer

   Wäschekorb

   vasketøjskurv

   nach unten

   nedad; ned

   bevor

   før

   Waschgang

   vaskeprogram; vaskecyklus

   fertig

   færdig

   Uddybende forklaring

   bringe: Formen er første person ental i nutid af bringen. Sammen med Ich betyder det her, at taleren tager noget med; den præcise danske retning kommer fra nach unten. bringen kan også betyde »bringe« i andre perspektiver. Eksempel: Ich bringe das Buch ins Zimmer. — Jeg tager bogen med ind på værelset. Wäschekorb: Betyder vasketøjskurv. Det er et hankønsord: der Wäschekorb. Her er det genstandsled til bringe, så artiklen eller ejestedordet står i akkusativ: meinen Wäschekorb. Ejestedordet mein bøjes altså til meinen, fordi det beskriver et hankønsord i akkusativ; mein betyder ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Ich nehme meinen Korb. — Jeg tager min kurv. nach unten: Er en retningsangivelse og betyder ned eller nedad. nach bruges her sammen med unten for at angive bevægelse mod et lavere sted. Det beskriver retningen for bringe, ikke selve kurven. bevor: Betyder »før« og indleder en ledsætning, der angiver, hvad der skal ske først eller senere i forhold til hovedsætningen. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Her kommer derfor ist til sidst i delen bevor der Waschgang fertig ist. Waschgang: Betyder vaskeprogram eller vaskecyklus. Det er et hankønsord: der Waschgang. Her står det som grundled i ledsætningen, så formen der passer til nominativ hankøn. Eksempel: Der Waschgang beginnt. — Vaskeprogrammet begynder. fertig: Betyder færdig. Her står det som prædikativ efter ist og beskriver tilstanden for der Waschgang; det er ikke bøjet efter substantivets køn eller tal i denne brug. Eksempel: Die Arbeit ist fertig. — Arbejdet er færdigt. Samlet består udsagnet af Ich bringe meinen Wäschekorb nach unten — Jeg tager min vasketøjskurv med ned — og tidsledsætningen bevor der Waschgang fertig ist — før vasken er færdig. Hele sætningen siger, at taleren tager sin vasketøjskurv ned, inden vaskeprogrammet er færdigt. bevor gør rækkefølgen tydelig: nedbringningen sker tidligere end programmets afslutning.

9. So sollte alles gut laufen.

   Så burde det hele køre uden problemer.

   So

   sådan; således

   sollte

   burde

   alles

   alt; det hele

   gut

   godt

   laufen

   køre; forløbe

   Uddybende forklaring

   So står først og betyder her “således” eller “på den måde”. Det knytter udsagnet til den måde, noget forløber på. Et genbrugeligt mønster er So + verballed: “Sådan …”. sollte er formen af modalverbet sollen. Her udtrykker den en forventning eller vurdering: “burde”. I denne betydning kan den analyseres som Konjunktiv II af sollen, som ofte bruges til en forsigtig forventning eller antagelse. Formen sollte er dog også identisk med 3. person ental i datid af sollen; her viser den danske betydning og sammenhængen den forventende læsning. Den skal ikke forveksles med musste, som udtrykker nødvendighed. Eksempel: Das sollte reichen. — “Det burde være nok.” alles betyder her “det hele” eller “alt” og fungerer som subjekt. Det er et bøjet pronomen: Formen alles er neutrum ental i nominativ i denne brug. Derfor står verbet i ental, selv om betydningen på dansk kan gengives med “alt” eller “det hele”: Alles ist fertig. — “Det hele er færdigt.” gut betyder “godt” her og beskriver, hvordan noget forløber. Formen bruges adverbielt i denne sammenhæng, fordi den knytter sig til verbet laufen, ikke til et navneord. Sammenlign den adverbielle brug i Es läuft gut. — “Det går godt.” laufen er grundformen af verbet og betyder bogstaveligt “løbe”, men bruges også om, at noget går eller forløber. Efter modalverbet sollte står det i infinitiv: sollte ... laufen. Eksempel: Der Plan läuft gut. — “Planen forløber godt.” Samlet bygges sætningen sådan op: So angiver måden, sollte markerer en forventning, alles er subjektet, og gut laufen beskriver et godt forløb. Derfor betyder So sollte alles gut laufen. “Så burde det hele køre uden problemer.” Udtrykket kan bruges om for eksempel en plan, en proces eller en praktisk opgave, uden at laufen nødvendigvis betyder fysisk at løbe.