Mærkning af mad i et fælles køleskab | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich diese Suppe in den Gemeinschaftskühlschrank stellen?

   Må jeg sætte denne suppe i det fælles køleskab?

   Kann ich

   må jeg

   diese

   denne

   Suppe

   suppe

   in den

   i det

   Gemeinschaftskühlschrank

   fælles køleskab

   stellen

   sætte

   Uddybende forklaring

   Kann ich består af kann, 1. person ental af können, og ich, “jeg”. Her bruges können ikke om evne, men om tilladelse: “må jeg …?”. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede modalverbum først, mens subjektet kommer bagefter. Sammenlign Ich kann … — “Jeg kan/må …” — med Kann ich …? — “Kan/må jeg …?”. diese betyder “denne” og står her i femininum ental akkusativ, fordi det beskriver Suppe, som er direkte genstand for handlingen. Demonstrativet bøjes efter køn, tal og kasus: for eksempel dieser Tisch i nominativ, men diesen Tisch i akkusativ; den konkrete form diese passer her til femininum ental. Suppe er et feminint substantiv: die Suppe. I denne sætning er det akkusativ ental, fordi suppen er det, der bliver sat et sted. Formen ændres ikke synligt fra nominativ til akkusativ: die Suppe / die Suppe. in den betyder her “i det” med retning ind i noget. Ved in bruges akkusativ, når der er bevægelse eller placering mod et mål, som i Ich stelle das Glas in den Schrank — “Jeg sætter glasset ind i skabet.” Ved en allerede fast placering bruges derimod ofte dativ: Das Glas steht im Schrank — “Glasset står i skabet.” den er her akkusativformen af den maskuline bestemte artikel der. Gemeinschaftskühlschrank er et sammensat maskulint substantiv: der Gemeinschaftskühlschrank, et fælles køleskab. I tyske sammensætninger bestemmer det sidste led normalt kønnet; her er sidste led Kühlschrank, som er maskulint. Derfor får ordet akkusativformen den efter in. Gemeinschafts- angiver, at køleskabet er fælles eller deles af flere. stellen betyder “sætte” i betydningen at placere noget oprejst eller på et bestemt sted. Det er infinitiven efter modalverbet kann: Kann ich … stellen?. Sammenlign legen — “lægge” noget ned — og setzen — “sætte” en person eller et levende væsen. Valget af stellen beskriver her placering af suppen/beholderen i køleskabet, ikke selve tilladelsen. Hele strukturen er Kann ich + genstanden diese Suppe + målstedet in den Gemeinschaftskühlschrank + infinitiven stellen. Den samlede betydning er derfor: “Må jeg sætte denne suppe i det fælles køleskab?”

2. Beschrifte den Behälter, bevor du ihn dort stehen lässt.

   Mærk beholderen, før du lader den stå der.

   Beschrifte

   mærk

   den

   den

   Behälter

   beholder

   bevor

   før

   du

   du

   ihn

   den

   dort

   der

   stehen lässt

   lader stå

   Uddybende forklaring

   Beschrifte er imperativ af beschriften for 2. person ental: “mærk/skriv en betegnelse på”. Infinitivformen er beschriften, mens Beschrifte er den form, man bruger til en direkte opfordring til én person. Eksempel: Beschrifte die Dose. — “Mærk dåsen.” den står sammen med Behälter og viser her hankøn ental i akkusativ, fordi beholderen er det direkte objekt for beschriften. Artiklen udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal; ental fremgår af substantivets form. Sammenlign: der Behälter som grundled og den Behälter som direkte objekt. Behälter betyder “beholder”. Grundformen er også Behälter; flertalsformen er Behälter, så artiklen og sammenhængen viser ofte, om der er tale om ental eller flertal: der Behälter — “beholderen”, die Behälter — “beholderne”. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. I en tysk bevor-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Her kommer derfor lässt efter du og ihn: bevor du ihn dort stehen lässt. du er 2. person ental, altså “du”, og er subjektet i ledsætningen. Det er du, der udfører handlingen i stehen lässt. Eksempel: Du lässt die Tür offen. — “Du lader døren stå åben.” ihn er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er i ental. Her henviser den ifølge den faste oversættelse til beholderen: “den”. Den samme form kan bruges om andre maskuline entalsreferenter, men i denne sætning er referencen beholderen. Akkusativformen markerer, at han/den er genstand for lässt. dort betyder “der” og angiver stedet. Det beskriver, hvor beholderen får lov til at blive stående; det siger ikke i sig selv, hvilket konkret sted “der” er. stehen lässt er konstruktionen stehen lassen: stehen betyder “stå”, og lässt er 2. person ental nutid af lassen, “lade”. Med et objekt og et infinitiv betyder jemanden/etwas stehen lassen at lade nogen eller noget blive stående. I en ledsætning står lässt til sidst, mens infinitiven stehen står lige før: du lässt ihn stehen — “du lader ham/den stå”. Her indsættes stedleddet dort mellem objektet og infinitiven. Hele strukturen er Beschrifte den Behälter + bevor du ihn dort stehen lässt: Først gives opfordringen til at mærke beholderen, og derefter angives tidspunktet — før du lader den stå der. Den samlede betydning er derfor: “Mærk beholderen, før du lader den stå der.”

3. Soll ich auch das Datum darauf schreiben?

   Skal jeg også skrive datoen på den?

   Soll ich

   skal jeg

   auch

   også

   das Datum

   datoen

   darauf

   på den

   schreiben

   skrive

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en genanvendelig måde at stille et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal gøre noget: “Skal jeg …?” Soll er formen af sollen til ich i nutid, og ich betyder “jeg”. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først, mens handlingen kommer til sidst i infinitiv. Eksempel: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” auch betyder “også” og føjer denne handling til noget, der allerede er relevant. Her spørges der altså, om taleren ud over den øvrige mærkning også skal skrive datoen. das Datum betyder “datoen”. Datum er et intetkønsord, og das er den bestemte artikel i ental; i denne sætning står navneordsgruppen som genstand for schreiben. Formen das ser her ens ud i nominativ og akkusativ. En nyttig ubestemt form er ein Datum — “en dato”. darauf betyder her “på den” og består funktionelt af da- + præpositionen auf. Det henviser til den genstand eller overflade, som der skal skrives på; den konkrete læsning i den faste oversættelse er “den”. Denne type da-forbindelse bruges ofte, når man henviser til en ting uden at gentage dens navneord. Eksempel: Schreib deinen Namen darauf. — “Skriv dit navn på den.” schreiben er infinitiven “at skrive”. Den står til sidst, fordi sollen styrer en infinitiv i denne spørgsmålskonstruktion. Her er schreiben ikke bøjet efter personen; det er Soll, der viser “jeg”-formen. I en hovedsætning uden modalverbum kan man fx sige: Ich schreibe das Datum darauf. — “Jeg skriver datoen på den.” Samlet består spørgsmålet af Soll ich (“skal jeg”), auch (“også”), das Datum (“datoen”), darauf (“på den”) og den afsluttende infinitiv schreiben (“skrive”). Derfor betyder hele ytringen: “Skal jeg også skrive datoen på den?”

4. So wissen die Leute, wie lange sie schon im Kühlschrank steht.

   Så ved folk, hvor længe den har stået i køleskabet.

   So

   så

   wissen

   vide

   Leute

   folk

   wie lange

   hvor længe

   sie

   den

   schon

   allerede

   Kühlschrank

   køleskab

   steht

   står

   Uddybende forklaring

   So står her først som en følgemarkør: “så” eller “derfor”. Det forbinder udsagnet med en tidligere oplysning og er ikke en del af betydningen “allerede”. wissen betyder “vide”. Formen er nutid i flertal, fordi subjektet er die Leute: “folk ved”. I ental hedder verbet weiß, som i Er weiß es — “Han ved det”. Leute betyder “folk” og er et flertalsord. Det står efter den bestemte artikel die; derfor får verbet formen wissen, ikke entalsformen weiß. wie lange spørger om varighed: “hvor længe”. Mønstret wissen, wie lange ... kan bruges til at sige, at nogen ved, hvor lang tid noget har varet. Eksempel: Ich weiß, wie lange das dauert. — “Jeg ved, hvor lang tid det tager.” sie er her et personligt pronomen i 3. person ental, femininum, og fungerer som subjekt i den underordnede sætning. Den faste oversættelse identificerer betydningen som “den” — altså den omtalte genstand — men navngiver ikke, hvilket tysk substantiv pronomenet henviser til. Formen sie kan også have andre grammatiske funktioner i tysk, men her er den ental og femininum. schon betyder her “allerede” og markerer, at tilstanden har været gældende frem til det relevante tidspunkt. Sammen med nutidsformen steht udtrykker tysk en tilstand, der begyndte tidligere og stadig gælder: “har stået”. Kühlschrank betyder “køleskab”. Det er et hankønsord: der Kühlschrank; i stedangivelsen står det efter im, som er sammentrækningen af in dem: “i køleskabet”. steht er nutidsformen af stehen i 3. person ental: sie steht — “den står”. Her beskriver stehen genstandens placering eller oprejste/stående position, ikke nødvendigvis en handling, der foregår lige nu. I tysk kan nutid med en tidsangivelse som wie lange og schon svare til dansk perfektum: Sie steht schon zwei Tage dort. — “Den har stået der i to dage.” Samlet bygges sætningen sådan op: So (“så”) + wissen die Leute (“ved folk”) + wie lange (“hvor længe”) + sie schon im Kühlschrank steht (“den allerede står i køleskabet”). Den samlede betydning er: “Så ved folk, hvor længe den har stået i køleskabet.”

5. Welche Ablage ist für das eigene Essen?

   Hvilken hylde er til ens egen mad?

   Welche

   hvilken

   Ablage

   hylde

   ist für

   er til

   eigene

   egen

   Essen

   mad

   Uddybende forklaring

   Welche betyder her “hvilken” og spørger efter én bestemt mulighed blandt flere. Det er den feminine entalsform i nominativ af welcher, fordi det hører sammen med Ablage: welcher (maskulin), welche (feminin), welches (neutrum). Eksempel: Welche Tasche ist deine? – “Hvilken taske er din?” Ablage betyder her en hylde eller et afgrænset opbevaringssted. Ordet er feminint: die Ablage; derfor står spørgsmålsordet som welche Ablage. Eksempel: Die Ablage ist voll. – “Hylden er fuld.” ist für består af ist, nutidsformen af sein (“at være”), og præpositionen für (“til/for”). für tager normalt akkusativ og angiver her, hvad hylden er beregnet til. Eksempel: Der Platz ist für Bücher. – “Pladsen er til bøger.” eigene betyder “egen” i betydningen noget, der hører til eller er knyttet til den relevante person eller gruppe. Grundformen er adjektivet eigen. I det fulde led das eigene Essen får adjektivet endelsen -e, fordi Essen er intetkøn, og adjektivet står efter den bestemte artikel das: das eigene Essen. Eksempel: Sie bringt ihr eigenes Essen mit. – “Hun tager sin egen mad med.” Essen betyder her “mad”. Det er et intetkønsord: das Essen. Det kan også betegne et måltid afhængigt af sammenhængen, men i denne sætning er den tilsigtede betydning mad, som angivet i oversættelsen. Samlet er Welche Ablage “hvilken hylde”, og ist für das eigene Essen spørger, hvilken hylde der er beregnet til ens egen mad. Hele sætningen betyder derfor: “Hvilken hylde er til ens egen mad?”

6. Nimm die oberste Ablage, weg von den gemeinsamen Lebensmitteln.

   Brug den øverste hylde, væk fra de fælles madvarer.

   Nimm

   brug; tag

   oberste

   øverste

   Ablage

   hylde

   weg von

   væk fra

   gemeinsamen

   fælles

   Lebensmitteln

   madvarer

   Uddybende forklaring

   Nimm er imperativ af nehmen for du. Her fungerer det som en direkte opfordring til at bruge eller tage noget: Nimm die Tasche betyder for eksempel “Tag tasken”. Formen nimm er uregelmæssig i forhold til grundformen nehmen, og subjektet du står ikke udtrykt. oberste betyder “øverste” her. Det er superlativformen af ober i betydningen “øvre”. oberer/obere/oberes er ikke en særskilt komparativkæde, men kan være bøjede former af ober; for “højere” bruges ofte höher. I die oberste Ablage står adjektivet i femininum, ental, akkusativ efter den bestemte artikel die; endelsen sidder på adjektivet oberste. Ablage betyder en hylde eller anden flade til at lægge noget på. Det er et feminint substantiv: die Ablage; flertal er die Ablagen. Her er Ablage genstand for Nimm, så hele nominalgruppen die oberste Ablage står i akkusativ. weg von er en genbrugelig kombination med betydningen “væk fra”. Eksempel: Stell das Glas weg von der Kante. – “Stil glasset væk fra kanten.” Her angiver kombinationen, at den øverste hylde skal tages eller bruges væk fra de fælles madvarer. gemeinsamen betyder “fælles” her. Grundformen er gemeinsam. I von den gemeinsamen Lebensmitteln står adjektivet i dativ flertal efter den, og derfor får det endelsen -en. Eksempel: Wir benutzen die gemeinsamen Räume. – “Vi bruger de fælles rum.” Lebensmitteln betyder “madvarer” eller “fødevarer” her. Grundformen er Lebensmittel. Flertalsformen er normalt Lebensmittel, men dativ flertal får endelsen -n: Lebensmitteln. Præpositionen von styrer dativ, så von den Lebensmitteln betyder “fra madvarerne”. Samlet består ytringen af imperativet Nimm, genstanden die oberste Ablage og tilføjelsen weg von den gemeinsamen Lebensmitteln. Den samlede betydning er: “Brug den øverste hylde, væk fra de fælles madvarer.” Det er en direkte instruktion i uformel tiltale til én person.

7. Ich lasse sie dort stehen und nehme sie bald mit nach Hause.

   Jeg lader den stå der og tager den snart med hjem.

   lasse

   lader

   sie

   den

   dort

   der

   stehen

   stå

   nehme

   tager

   bald

   snart

   mit

   med

   nach Hause

   hjem

   Uddybende forklaring

   lasse er 1. person ental i nutid af lassen (at lade). Her styrer det infinitiven stehen: jemanden/etwas stehen lassen betyder at lade nogen eller noget blive stående. Eksempel: Ich lasse die Tür offen. – Jeg lader døren stå åben. sie er her objektet, som på dansk gengives med den; i den givne sammenhæng er det den genstand, der allerede er omtalt. Formen sie kan på tysk også have andre funktioner, men her står den som akkusativobjekt efter lassen og senere efter mitnehmen. dort betyder der og angiver stedet. Det er et stedsadverbium og ændrer ikke form efter den genstand, det henviser til. Eksempel: Das Buch liegt dort. – Bogen ligger der. stehen er infinitiv af stehen (at stå). Efter lassen står verbet i infinitiv: ich lasse sie stehen – jeg lader den stå. I denne brug beskriver stehen den tilstand, genstanden får lov til at forblive i. nehme er 1. person ental i nutid af nehmen (at tage). Den tilsvarende 3. person ental er nimmt, så vokalskiftet i stammen skal læres sammen med bøjningen: ich nehme, du nimmst, er/sie nimmt. Eksempel: Ich nehme den Schlüssel. – Jeg tager nøglen. bald betyder snart og placerer handlingen i en nær fremtid. Det er et tidsadverbium og bøjes ikke. mit hører her sammen med nehmen i det adskillelige verbum mitnehmen (at tage med). I en hovedsætning står den bøjede del tidligt, mens præfikset mit står til sidst: Ich nehme sie mit. – Jeg tager den med. Det er altså ikke kun den løse præposition mit, der skaber betydningen her. nach Hause er den faste vending for hjem ved bevægelse mod hjemmet. Hause har en fast form i denne vending, og der bruges ikke artikel: Ich gehe nach Hause. – Jeg går hjem. Det adskiller sig fra zu Hause, som betyder hjemme og beskriver ophold på stedet. Samlet bygges sætningen sådan op: Ich lasse sie dort stehen betyder, at jeg lader den blive stående der. und nehme sie bald mit nach Hause tilføjer, at jeg snart tager den med hjem. Den fulde betydning er derfor: Jeg lader den stå der og tager den snart med hjem.

8. So füllt sich der Kühlschrank nicht mit alten Lebensmitteln.

   På den måde bliver køleskabet ikke fyldt med gammel mad.

   So

   på den måde

   füllt sich

   bliver fyldt

   Kühlschrank

   køleskab

   nicht

   ikke

   mit

   med

   alten

   gammel

   Lebensmitteln

   madvarer

   Uddybende forklaring

   So betyder her “på den måde” og viser, at den følgende virkning knytter sig til en allerede nævnt fremgangsmåde. Det er ikke et tidsord som “så” i betydningen “derefter”. füllt sich består af füllen “fylde” og det refleksive sich. Formen füllt er nutid, 3. person ental, og sich viser, at køleskabet fremstilles som det, der bliver fyldt. Mønstret sich füllen kan genbruges om noget, der fyldes: Das Glas füllt sich. — “Glasset bliver fyldt.” Kühlschrank betyder “køleskab”. Det er subjektet i sætningen, altså det som bliver fyldt. Den bestemte artikel der viser her maskulinum ental i nominativ; selve substantivet har samme form i nominativ og akkusativ. Flertalsformen er Kühlschränke. nicht er nægtelsen “ikke”. Her nægter det, at køleskabet bliver fyldt på den beskrevne måde. Sammen med resten af sætningen giver det betydningen, at køleskabet ikke bliver fyldt med gamle madvarer. mit betyder “med” og styrer dativ på tysk. Det beskriver her, hvad køleskabet fyldes med. Den tilsvarende præposition i andre sammenhænge kan ikke nødvendigvis bruges med samme kasus, så det er nyttigt at lære mønstret mit + dativ. alten er bøjningsformen af adjektivet alt “gammel”. Her står adjektivet foran et substantiv i flertal efter mit, som kræver dativ: mit alten Lebensmitteln. Adjektivet beskriver Lebensmitteln, ikke Kühlschrank. Sammenlign: alte Lebensmittel (nominativ eller akkusativ flertal) og mit alten Lebensmitteln (dativ flertal). Lebensmitteln er flertal af Lebensmittel, “madvarer” eller “fødevarer”. Efter mit står flertalsformen i dativ, som her har endelsen -n: Lebensmittel → Lebensmitteln. Substantivet Lebensmittel kan også bruges om mad som en samlet kategori, mens den danske oversættelse her naturligt siger “mad”. Samlet er strukturen So + füllt sich + subjektet der Kühlschrank + nicht + mit + dativforbindelsen alten Lebensmitteln: “På den måde bliver køleskabet ikke fyldt med gammel mad.”