At tale roligt med en nabo om høj musik | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Musik nebenan hat mich in letzter Zeit mehrere Nächte wachgehalten.

   Musikken ved siden af har holdt mig vågen flere nætter på det seneste.

   Musik

   musik

   nebenan

   ved siden af

   mich

   mig

   in letzter Zeit

   på det seneste

   mehrere

   flere

   Nächte

   nætter

   wachgehalten

   holdt vågen

   Uddybende forklaring

   Musik betyder musik her. Substantivet er feminint: die Musik. Når man taler om musik som lyd eller aktivitet i almindelighed, bruges det normalt ikke i flertal. Eksempel: Ich höre Musik. = Jeg hører musik. nebenan betyder “ved siden af” eller “i naboområdet”. Det er et adverbium, som her står efter Musik og præciserer, hvilken musik der menes. Eksempel: Die Nachbarn nebenan sind laut. = Naboerne ved siden af er højlydte. mich er akkusativformen af førstepersonspronomenet ich: ich = jeg, mich = mig. Her er personen den, som musikken påvirker og holder vågen. Eksempel: Der Lärm stört mich. = Larmen forstyrrer mig. in letzter Zeit er et fast tidsudtryk, der betyder “på det seneste”. letzter er en bøjet form af letzt og står sammen med det feminine substantiv Zeit: die Zeit. I denne konstruktion har adjektivet endelsen -er, fordi det står i dativ uden en artikel foran substantivet. Eksempel: In letzter Zeit schlafe ich schlecht. = På det seneste sover jeg dårligt. mehrere betyder “flere” og angiver et ubestemt antal på mere end én. Det står her sammen med flertalsformen Nächte. Eksempel: Das dauerte mehrere Nächte. = Det varede flere nætter. Nächte betyder “nætter” og er flertal af Nacht = nat. Eksempel: Drei Nächte sind vergangen. = Tre nætter er gået. wachgehalten er perfektum participium af det delelige verbum wachhalten = holde vågen. I denne sætning indgår det i hat ... wachgehalten: hjælpeverbet hat står tidligere i sætningen, mens participiet står til sidst. wachgehalten beskriver altså her, at nogen eller noget har holdt en person vågen; mich er denne person. Eksempel: Der Lärm hat das Kind wachgehalten. = Larmen har holdt barnet vågent. Hele sætningen bygges sådan: Die Musik nebenan er subjektet, altså musikken ved siden af; hat ... wachgehalten er perfektum af wachhalten; mich er den person, der blev holdt vågen; in letzter Zeit angiver den nyere periode; og mehrere Nächte angiver, at det skete over flere nætter. Samlet betyder sætningen: “Musikken ved siden af har holdt mig vågen flere nætter på det seneste.”

2. Dann sollten wir mit ihnen sprechen, bevor daraus ein größerer Konflikt wird.

   Så bør vi tale med dem, før det bliver en større konflikt.

   Dann

   så

   sollten wir

   bør vi

   mit ihnen

   med dem

   sprechen

   tale

   bevor

   før

   daraus

   deraf; ud af det

   ein

   en

   größerer

   større

   Konflikt

   konflikt

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og knytter forslaget til det, der allerede er nævnt. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge; her er den naturlige betydning en følge: “så bør …”. sollten wir indeholder wir, “vi”, og sollten, en form af sollen. Her udtrykker sollten en anbefaling eller et forslag, ikke en sikker fremtidsbeskrivelse: “vi bør”. Mønsteret Wir sollten + infinitiv kan bruges til råd, for eksempel: Wir sollten warten. — “Vi bør vente.” mit ihnen betyder “med dem”. Præpositionen mit styrer dativ, og ihnen er dativformen af tredje persons flertalspronomen. Den konkrete personkreds er ikke nærmere specificeret i selve sætningen, men den danske oversættelse bekræfter betydningen “dem”. sprechen er infinitiven “at tale”. Efter modalverbet sollten står det andet verbum i infinitiv, normalt sidst i hovedsætningen: Wir sollten mit ihnen sprechen. — “Vi bør tale med dem.” sprechen kan også bruges med über om emnet, for eksempel über das Problem sprechen — “tale om problemet”. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning med bevor står det bøjede verbum til sidst. daraus betyder her “ud af det” eller mere naturligt “som følge af det”. Det er et da-forbindelsesord, der samler en tidligere situation i da- og præpositionen aus; det peger altså på den allerede forståede situation, ikke på et nyt selvstændigt navneord. ein er den ubestemte artikel foran Konflikt. Her angiver den et ikke nærmere bestemt konfliktforløb; artiklen påstår ikke i sig selv et tal. Konflikt er et hankønsord, og i denne sætning står det som entalsgrundled til wird. größerer er komparativformen af adjektivet groß, “stor”: groß → größer → am größten (“stor” → “større” → “størst”). Formen får endelsen -er, fordi den står foran et hankønsord i nominativ ental efter den ubestemte artikel: ein größerer Konflikt. Den sammenligner den mulige konflikt med en mindre eller tidligere tilstand; den siger ikke nødvendigvis, at en konkret konflikt allerede findes. Konflikt betyder “konflikt”. Flertalsformen er Konflikte. I denne sætning er det grundleddet i ledsætningen: noget bliver til en større konflikt. wird er tredje person ental nutid af werden, “blive”. Her bruges werden ikke primært til at danne futurum, men til selve forandringen “blive til”. I ledsætningen står det til sidst, som bevor kræver. Samlet har sætningen mønsteret Dann sollten wir ... , bevor ... wird: “Så bør vi …, før … bliver …”. Wir er den handlende part i anbefalingen, mit ihnen sprechen er den foreslåede handling, og daraus ein größerer Konflikt wird angiver den udvikling, man ønsker at forebygge. Hele betydningen er: “Så bør vi tale med dem, før det bliver en større konflikt.”

3. Ich möchte nicht dramatisch klingen, weil sie vielleicht nicht merken, dass es laut ist.

   Jeg vil ikke lyde dramatisk, for de er måske ikke klar over, at det er højt.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   dramatisch

   dramatisk

   klingen

   lyde

   weil

   fordi

   sie

   de

   vielleicht

   måske

   merken

   lægge mærke til

   dass

   at

   es

   det

   laut

   højt

   Uddybende forklaring

   Ich möchte: möchte er en høflig form, der udtrykker et ønske eller en intention; grammatisk er den dannet som konjunktiv II af mögen. Sammen med infinitiven klingen betyder Ich möchte + infinitiv “jeg vil gerne …”. Det er ikke datid. Eksempel: Ich möchte helfen. — “Jeg vil gerne hjælpe.” dramatisch: Dette adjektiv betyder “dramatisk” her og beskriver den måde, taleren kan komme til at lyde på. Efter klingen står adjektivet som beskrivende prædikativ og får derfor ingen særlig endelse. Eksempel: Das klingt dramatisch. — “Det lyder dramatisk.” klingen: Infinitiven betyder “lyde” eller “virke på en bestemt måde for den, der hører det”. Den står til sidst i hovedsætningen, fordi den følger möchte. Eksempel: Das klingt gut. — “Det lyder godt.” weil: Dette ord indleder en begrundende ledsætning, “fordi”. I en tysk weil-sætning står det finitte verbum normalt til sidst i sin ledsætning. Her er merken det finitte verbum i weil-sætningen, men det står før den indlejrede dass-sætning, som fungerer som dets indhold. sie: Her betyder pronomenet “de”, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Formen er 3. person flertal; den angiver ikke i sig selv bestemte personers identitet. vielleicht: Adverbiet betyder “måske” og gør udsagnet usikkert: det er muligt, at de ikke opdager det, men det fremstilles ikke som sikkert. merken: Her betyder verbet “lægge mærke til” eller “blive klar over”. Formen merken er både infinitiv og nutidsform til sie: sie merken; til én person hedder det for eksempel sie merkt. Eksempel: Sie merken den Unterschied. — “De lægger mærke til forskellen.” dass: Dette ord indleder en indholdsledsætning, “at”. Den fortæller, hvad de eventuelt ikke bliver klar over. I dass-sætningen kommer det finitte verbum ist til sidst: dass es laut ist. es: Her er es det grammatiske subjekt i indholdet “at det er højt”. Formen er 3. person ental og ændres ikke efter køn i denne brug. Den faste sætning identificerer ikke nærmere, hvad es henviser til. laut: Adjektivet betyder her “højt” om lydstyrke. Sammen med sein fungerer det som prædikativ, så det får ingen bøjningsendelse: es ist laut. Eksempel: Die Musik ist laut. — “Musikken er høj.” Negationen nicht står efter möchte og før den beskrivende del dramatisch klingen; den benægter altså ønsket om at lyde dramatisk. Samlet bygges sætningen sådan: Ich möchte nicht dramatisch klingen betyder “Jeg vil ikke lyde dramatisk”. weil sie vielleicht nicht merken giver begrundelsen “fordi de måske ikke bliver klar over”, og dass es laut ist angiver indholdet: “at det er højt”. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil ikke lyde dramatisk, for de er måske ikke klar over, at det er højt.”

4. Fang damit an zu sagen, dass die Wände dünn sind und du früh schlafen musst.

   Start med at sige, at væggene er tynde, og at du har brug for at sove tidligt.

   Fang damit an

   begynd med det

   sagen

   sige

   Wände

   vægge

   dünn

   tynd

   früh

   tidligt

   schlafen

   sove

   musst

   er nødt til

   Uddybende forklaring

   Fang damit an betyder her “begynd med det”, altså “begynd med at sige”. fang ... an er den adskilte form af det tyske udsagnsord anfangen (“begynde”). I denne opfordring står den bøjede form fang først, mens præfikset an står efter damit og før infinitivforbindelsen zu sagen; det står altså ikke til sidst i hele sætningen. damit betyder her “med det” og indgår i mønstret mit etwas anfangen — “begynde med noget”. Eksempel: Fang mit der Übung an. — “Begynd med øvelsen.” sagen betyder “sige”. Grundformen er sagen; her står infinitiven i forbindelsen anfangen, etwas zu sagen — “begynde at sige noget”. zu sagen betyder “at sige”, hvor zu markerer infinitiven i denne konstruktion. Eksempel: Sie fängt an zu lachen. — “Hun begynder at le.” Wände betyder “vægge”. Entalsformen er die Wand, og Wände er flertal. Formen med ä er en del af flertalsdannelsen, ikke et separat ord. I dass die Wände dünn sind er Wände subjektet for beskrivelsen “er tynde”. dünn betyder “tynd”. Her beskriver adjektivet væggene. Efter sein står adjektivet normalt uden en særlig endelse: Die Wände sind dünn. — “Væggene er tynde.” Det er Wände, der er flertal; dünn ændrer ikke form i denne placering. früh betyder “tidligt” og angiver tidspunktet for at sove. Det bruges adverbialt her og får derfor ingen endelse: Ich stehe früh auf. — “Jeg står tidligt op.” Det modsatte er spät — “sent”. schlafen betyder “sove”. Formen er infinitiv og står efter modalverbet musst uden zu: du musst schlafen — “du er nødt til at sove”. I nutid bøjes verbet blandt andet sådan: ich schlafe, du schläfst, sie schlafen. musst betyder her “er nødt til” eller “har brug for at”. Det er anden person ental af modalverbet müssen; subjektet du bestemmer denne form. Modalverbet bøjes, mens hovedverbet schlafen står i infinitiv. Eksempel: Du musst früh gehen. — “Du er nødt til at gå tidligt.” I den sidste del samler und de to oplysninger: dass die Wände dünn sind (“at væggene er tynde”) og du früh schlafen musst (“at du har brug for at sove tidligt”). Den anden del deler dass med den første. I en tysk dass-ledsætning står det bøjede verbum til sidst: sind i den første del og musst efter infinitiven schlafen i den anden. Hele ytringen betyder derfor: “Begynd med at sige, at væggene er tynde, og at du har brug for at sove tidligt.”

5. Sollen wir die Hausordnung zu den Ruhezeiten erwähnen?

   Skal vi nævne bygningens regler om stilleperioder?

   Sollen wir

   skal vi

   Hausordnung

   husorden; regler for en bygning

   Ruhezeiten

   stilleperioder

   erwähnen

   nævne

   Uddybende forklaring

   Sollen wir består af modalverbet sollen og pronomenet wir. Her danner det et forslag som spørgsmål: “skal vi …?” sollen står i 1. person flertal som sollen; infinitiven kommer til sidst i sætningen. Sammenlign: Soll ich anfangen? = “Skal jeg begynde?” og Sollen wir warten? = “Skal vi vente?” Hausordnung betyder her de regler, der gælder i en bygning. Det er et sammensat substantiv af Haus (“hus/bygning”) og Ordnung (“orden/regler”), men den samlede betydning er ikke blot fysisk orden. Som tysk substantiv skrives det med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Die Hausordnung ist wichtig. = “Husordenen er vigtig.” Ruhezeiten er flertalsformen af Ruhezeit, altså “stilleperiode” eller “tidspunkter med krav om ro”. Ruhezeit er sammensat af Ruhe (“ro”) og Zeit (“tid”). Flertallet får endelsen -en: die Ruhezeit → die Ruhezeiten. Her står zu den Ruhezeiten; den viser, at substantivet står i dativ flertal efter zu. Eksempel: Nachtruhezeiten sind in der Hausordnung festgelegt. = “Nattero-perioder er fastlagt i husordenen.” erwähnen betyder “at nævne” eller “at omtale”. Det er infinitiven, fordi den følger modalverbet sollen: Wir sollen die Hausordnung erwähnen. = “Vi skal nævne husordenen.” I spørgsmålet står modalverbet først, mens erwähnen står sidst, som det er almindeligt i et tysk spørgsmål med dette mønster. Hele sætningen kan bygges som Sollen wir + det, der skal omtales, + erwähnen?. die Hausordnung er det direkte objekt, og zu den Ruhezeiten præciserer, hvilket emne i husordenen der menes. Derfor betyder sætningen: “Skal vi nævne bygningens regler om stilleperioder?”

6. Nur wenn sie sich weigern, mitzumachen. Eine freundliche Erinnerung ist am Anfang vernünftiger.

   Kun hvis de nægter at samarbejde. En venlig påmindelse er mere rimelig til at begynde med.

   Nur wenn

   kun hvis

   sie

   de

   sich weigern

   nægte at

   mitzumachen

   samarbejde

   freundliche

   venlig

   Erinnerung

   påmindelse

   am Anfang

   til at begynde med

   vernünftiger

   mere rimelig

   Uddybende forklaring

   Nur wenn begrænser betingelsen: noget gælder kun under den nævnte betingelse. Nur betyder “kun”, mens wenn indleder en betingelsessætning. En nyttig model er nur wenn X = “kun hvis X”. sie er her subjektet “de”, sådan som den faste oversættelse angiver. Formen er 3. person flertal; den markerer ikke, om personerne er mænd, kvinder eller en blandet gruppe. Den samme stavemåde kan i andre sammenhænge være høfligt “De”, men det er ikke betydningen her. sich weigern betyder “at nægte”. weigern er den bøjede form her: sie weigern er nutid, 3. person flertal, af grundformen sich weigern. Verbet bruges refleksivt, så pronomenet sich hører sammen med verbet. Eksempel: Sie weigern sich. — “De nægter.” mitzumachen betyder her “at samarbejde” eller “at deltage”. Grundformen er det delbare verbum mitmachen. Når et delbart verbum står med zu i infinitiv, placeres zu inde i formen: mitmachen → mitzumachen. Eksempel: Sie weigern sich, mitzumachen. — “De nægter at samarbejde.” freundliche beskriver Erinnerung og betyder “venlig”. Grundformen er adjektivet freundlich. Endelsen i freundliche skyldes, at adjektivet står foran det feminine entalsord Erinnerung i subjektets nominativ efter eine; ental alene bestemmer altså ikke endelsen. Eksempel: eine freundliche Nachricht — “en venlig besked”. Erinnerung er substantivet “påmindelse”. Det er hunkøn: die Erinnerung; flertal er Erinnerungen. Formen kan bruges om både en mundtlig og en skriftlig påmindelse. Eksempel: Die Erinnerung hilft. — “Påmindelsen hjælper.” am Anfang er et tidsudtryk, “til at begynde med” eller “i begyndelsen”. am er sammentrækningen af an dem, og Anfang er grundformen af substantivet der Anfang. Eksempel: Am Anfang war es schwierig. — “I begyndelsen var det svært.” vernünftiger betyder “mere rimelig” i denne sammenhæng. Det er komparativ af vernünftig: vernünftig → vernünftiger → am vernünftigsten. Her står adjektivet som prædikativ efter ist, så det får ikke en attributiv endelse. Komparativen sammenligner påstandens løsning med et alternativ, som ikke navngives direkte i sætningen. Eksempel: Diese Lösung ist vernünftiger. — “Denne løsning er mere rimelig.” Samlet opstiller første sætning en begrænsning: Det er kun aktuelt, hvis de nægter at samarbejde. Den anden sætning vurderer derefter en venlig påmindelse som den mere rimelige mulighed til at begynde med. Første sætning er en forkortet betingelsesform, mens anden sætning er en fuld påstand.

7. Vielleicht können wir vorschlagen, dass sie später am Abend Kopfhörer benutzen, wenn wir am nächsten Tag arbeiten müssen.

   Måske kan vi foreslå, at de bruger hovedtelefoner senere på aftenen, når vi skal arbejde næste dag.

   Vielleicht

   måske

   können wir

   kan vi

   vorschlagen

   foreslå

   sie

   de

   später am Abend

   senere på aftenen

   Kopfhörer

   hovedtelefoner

   benutzen

   bruge

   wenn

   når

   am nächsten Tag

   næste dag

   arbeiten

   arbejde

   müssen

   skal

   Uddybende forklaring

   Vielleicht står først som et adverbium og gør udsagnet usikkert eller forsigtigt: “måske”. Det ændrer ikke selve handlingen, men viser, at forslaget ikke fremsættes som en sikker beslutning. können wir består af modalverbet können og subjektet wir. können betyder her “kan” i betydningen mulighed eller evne, og wir er 1. person flertal, “vi”. Når et andet led som Vielleicht står først, står det bøjede verbum på anden plads og subjektet bagefter. Eksempel: Wir können morgen kommen. — “Vi kan komme i morgen.” vorschlagen er infinitiven af vorschlagen, “foreslå”. Efter modalverbet står infinitiven uden zu: können ... vorschlagen. Det er et stærkt verbum: du schlägst vor, er/sie schlägt vor, men wir schlagen vor. I den faste sætning bruges infinitiven, og den efterfølgende dass-sætning angiver forslagets indhold. dass indleder en ledsætning med indholdet af forslaget. I en tysk dass-sætning står det finitte verbum normalt til sidst. Her er benutzen det finitte verbum i 3. person flertal, mens müssen tilhører den senere wenn-sætning. sie betyder her “de”, som den faste oversættelse angiver. Formen er 3. person flertal og fungerer som subjekt i dass-sætningen. Sie med stort begyndelsesbogstav kan i andre sammenhænge betyde høfligt “De”, mens sie også kan have andre funktioner afhængigt af konteksten. später am Abend er et tidsudtryk: “senere på aftenen”. später er komparativformen af spät (“sen”): spät — später — am spätesten. Her sammenlignes tidspunktet med et tidligere tidspunkt, uden at sætningen angiver præcist hvornår. am er sammentrækningen af an dem og bruges her i et tidsudtryk. Kopfhörer betyder “hovedtelefoner”. Formen bruges her som flertal og står som genstandsled til benutzen. Kopfhörer ser ens ud i ental og flertal; ental kan være ein Kopfhörer, mens flertal er Kopfhörer. Eksempel: Die Kopfhörer sind neu. — “Hovedtelefonerne er nye.” benutzen betyder “bruge” i betydningen at anvende noget. Her er det et finit verbum i 3. person flertal: sie benutzen Kopfhörer — “de bruger hovedtelefoner”. Formen er identisk med infinitiven benutzen, så den synlige form alene viser ikke forskellen; dens rolle fremgår her af, at den står som verbet i dass-sætningen. wenn indleder en tidsledsætning: “når”. wenn-leddet angiver den situation, hvor forslaget er relevant. I dette led står verbgruppen til sidst. am nächsten Tag betyder “næste dag”. am er igen an dem; Tag er et maskulint navneord, og efter an dem står adjektivet i formen nächsten. nächsten er den bøjede form af nächst, “næste”, ikke en form af Tag. Udtrykket fungerer som et tidsangivende led, og den givne oversættelse fastlægger betydningen som dagen efter. arbeiten betyder “arbejde” og står som infinitiv foran modalverbet müssen. Eksempel: Wir arbeiten am nächsten Tag. — “Vi arbejder næste dag.” Her indgår verbet i modalforbindelsen arbeiten müssen. müssen betyder “skal” eller “være nødt til”. I arbeiten müssen er müssen en infinitiv, som står til sidst i wenn-leddet. Formen er også identisk med nutidsformen i 1. og 3. person flertal: wir müssen, sie müssen. I en hovedsætning står modalverbet på anden plads og infinitiven sidst: Wir müssen arbeiten. I wenn-leddet står hele verbgruppen til sidst: wenn wir ... arbeiten müssen. Samlet bygges sætningen sådan op: Vielleicht gør udsagnet forsigtigt; können wir vorschlagen betyder “kan vi foreslå”; dass sie später am Abend Kopfhörer benutzen angiver, hvad forslaget går ud på; og wenn wir am nächsten Tag arbeiten müssen angiver tidspunktssituationen for forslaget. Hele betydningen er derfor: “Måske kan vi foreslå, at de bruger hovedtelefoner senere på aftenen, når vi skal arbejde næste dag.”

8. Das wäre ein praktischer Kompromiss und würde sie nicht direkt beschuldigen.

   Det ville være et praktisk kompromis, og det beskylder dem ikke direkte.

   Das wäre

   Det ville være

   praktischer

   praktisk

   Kompromiss

   kompromis

   würde

   ville

   sie

   dem

   nicht

   ikke

   direkt

   direkte

   beschuldigen

   beskylde

   Uddybende forklaring

   Das wäre er en genbrugelig måde at sige “det ville være” på. wäre er Konjunktiv II af sein og udtrykker her en tænkt eller foreslået mulighed, ikke et fastslået faktum. Das fungerer som subjekt for den foreslåede løsning. praktischer betyder her “praktisk”. Endelsen -er er ikke en sammenligning: den er adjektivets bøjning i ein praktischer Kompromiss, hvor adjektivet står foran et hankønssubstantiv i nominativ. Sammenlign: praktisch (grundform), praktischer i denne grammatiske position, og den egentlige komparativ praktischer i betydningen “mere praktisk”; betydningen afgøres af konstruktionen og sammenhængen. Kompromiss er et hankønssubstantiv: der Kompromiss, “kompromiset”. Et nyttigt eksempel er Das ist ein guter Kompromiss. — “Det er et godt kompromis.” würde er Konjunktiv II af werden, brugt som hjælpeverbum til en hypotetisk handling. I mønsteret würde + infinitiv står infinitiven til sidst: würde ... beschuldigen = “ville beskylde”. Her fortsætter würde subjektet Das fra den første del: Den samme foreslåede løsning ville ikke beskylde nogen direkte. sie betyder i denne sætning “dem”. Formen er akkusativ flertal af det personlige pronomen, og den faste oversættelse identificerer referenten som de personer, der omtales. sie kan have andre funktioner i tysk, men her er det objekt for beschuldigen. nicht laver nægtelsen. Det nægter her den efterfølgende handling som helhed: løsningen ville ikke beskylde dem direkte. direkt betyder “direkte” og beskriver måden, handlingen udføres på. Det står mellem nægtelsen og infinitiven i denne verbalkonstruktion. beschuldigen er infinitiven “at beskylde”. Den kræver normalt den person eller gruppe, der beskyldes, som akkusativobjekt: Sie beschuldigt ihn. — “Hun beskylder ham.” Her er objektet sie, “dem”. Hele strukturen er Das wäre ein praktischer Kompromiss und würde sie nicht direkt beschuldigen: “Det ville være et praktisk kompromis, og det ville ikke beskylde dem direkte.” Første del vurderer forslaget som et praktisk kompromis; anden del tilføjer, at den samme løsning ikke ville rette en direkte beskyldning mod dem. Konstruktionen Das wäre ... und würde ... er nyttig, når ét subjekt skal forbindes med to hypotetiske udsagn.

9. Ich kann heute Abend einen ruhigen Zeitpunkt wählen, um mit ihnen zu sprechen.

   Jeg kan vælge et roligt tidspunkt i aften til at tale med dem.

   Ich kann

   jeg kan

   heute Abend

   i aften

   ruhigen

   rolig

   Zeitpunkt

   tidspunkt

   wählen

   vælge

   mit ihnen

   med dem

   um … zu

   for at

   sprechen

   tale

   Uddybende forklaring

   Ich kann består af pronomenet ich og modalverbet kann, som er nutidsformen af können for første person ental. Her udtrykker det mulighed eller evne: "jeg kan vælge". Med et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i hovedsætningen: Ich kann ... wählen. heute Abend er et tidsudtryk: heute betyder "i dag", og Abend betyder "aften". Sammen betyder det "i aften". Det angiver, hvornår valget kan finde sted, ikke hvad der vælges. ruhigen hører sammen med Zeitpunkt. Grundformen af adjektivet er ruhig ("rolig"); ruhigen er den bøjede form i denne sammenhæng. Zeitpunkt er et hankønsord, og objektet står i akkusativ efter wählen: einen ruhigen Zeitpunkt. Derfor får adjektivet endelsen -en efter den ubestemte artikel einen. En nyttig sammenligning er ruhig – ruhiger – am ruhigsten (rolig – roligere – roligst). Zeitpunkt betyder et bestemt tidspunkt eller et passende tidspunkt. Det er mere præcist end det bredere Zeit (tid). Eksempel: Wir brauchen einen passenden Zeitpunkt. – "Vi har brug for et passende tidspunkt." wählen betyder "vælge". Det er infinitiven, som står efter kann; den bøjede form ville for eksempel være ich wähle ("jeg vælger") uden modalverb. I mønsteret jemanden/etwas wählen står det valgte som objekt i akkusativ. mit ihnen betyder "med dem" i denne sætning. Præpositionen mit styrer dativ, og ihnen er dativsformen af det personlige pronomen i flertal. Den konkrete identitet af dem fremgår ikke af selve sætningen, men relationen er, at taleren vil tale med dem. Eksempel: Ich spreche mit ihnen. – "Jeg taler med dem." um ... zu danner her en formålsforbindelse: um ... zu sprechen betyder "for at tale". um står før den underordnede infinitivkonstruktion, mens zu står direkte foran infinitiven. Subjektet i denne konstruktion forstås som det samme som i hovedsætningen, altså ich: taleren vælger tidspunktet for selv at tale med dem. sprechen er infinitiven af sprechen ("tale"). Verbet bruges ofte i mønsteret mit jemandem sprechen, hvor personen efter mit står i dativ. Eksempel: Sie spricht mit dem Arzt. – "Hun taler med lægen." Samlet følger sætningen mønsteret Subjekt + können + tidsudtryk + objekt + infinitiv, um ... zu + infinitiv: Ich kann heute Abend einen ruhigen Zeitpunkt wählen, um mit ihnen zu sprechen. Taleren siger dermed, at han eller hun i aften kan vælge et roligt tidspunkt med det formål at tale med dem. Udtrykket er neutralt og kan bruges både i en praktisk plan og i en almindelig samtale.

10. Ein ruhiger Zeitpunkt verhindert normalerweise, dass ein kleines Problem persönlich wird.

    Et roligt tidspunkt forhindrer som regel, at et lille problem bliver personligt.

    ruhiger

    rolig

    Zeitpunkt

    tidspunkt

    verhindert

    forhindrer

    normalerweise

    som regel

    kleines

    lille

    Problem

    problem

    persönlich

    personligt

    wird

    bliver

    Uddybende forklaring

    ruhiger betyder her “rolig” og er den bøjede form af adjektivet ruhig. Det beskriver Zeitpunkt, som er hankøn, ental og står som grundled i nominativ: ein ruhiger Zeitpunkt. Adjektivet får derfor endelsen -er efter den ubestemte artikel ein. Zeitpunkt betyder “tidspunkt”. Det er et hankønsord: der Zeitpunkt; flertal er die Zeitpunkte. Mønstret ein ruhiger Zeitpunkt kan genbruges om ét ubestemt tidspunkt, men artiklen ein angiver ikke nødvendigvis et tal, der skal fremhæves. verhindert betyder her “forhindrer”. Det er nutidsformen af verhindern i 3. person ental, fordi grundleddet ein ruhiger Zeitpunkt er ental. Formen kan bruges i mønstret X verhindert, dass ... — “X forhindrer, at ...”. normalerweise er et adverbium og betyder “som regel” eller “normalt”. Det beskriver, hvor typisk udsagnet er, snarere end at ændre tidspunktet eller problemet. Eksempel: Normalerweise beginnt der Kurs um neun. — “Som regel begynder kurset klokken ni.” kleines betyder her “lille” og er den bøjede form af klein. Det beskriver Problem, som er intetkøn, ental og står som grundled i ledsætningen: ein kleines Problem. Efter den ubestemte artikel ein får adjektivet i denne form endelsen -es. Problem betyder “problem”. På tysk er det intetkøn: das Problem; flertal er die Probleme. I ein kleines Problem er det grundleddet i ledsætningen: Det er problemet, der bliver personligt, ikke en direkte genstand. persönlich betyder her “personligt”, altså at problemet får en personlig karakter. Som prædikativt adjektiv efter werden har det ingen endelse: Das Problem wird persönlich. Det er ikke samme mønster som ein persönliches Problem, hvor adjektivet står foran substantivet og bøjes. wird er 3. person ental i nutid af werden. Her betyder werden “blive” og står sammen med adjektivet persönlich: persönlich werden — “blive personligt”. Det er ikke passiv i denne sætning. I ledsætningen efter dass står det finitte verbum til sidst, derfor kommer wird efter persönlich. Samlet er strukturen Ein ruhiger Zeitpunkt verhindert normalerweise, dass ein kleines Problem persönlich wird. Først er ein ruhiger Zeitpunkt grundleddet, og verhindert er dets verbum. Normalerweise angiver, at dette normalt gælder. Efter dass kommer ledsætningen ein kleines Problem persönlich wird, hvor problemet er det, der bliver personligt. Hele sætningen betyder derfor: “Et roligt tidspunkt forhindrer som regel, at et lille problem bliver personligt.”