Forbedring af hjemmekontoret | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Meine Schultern tun weh, nachdem ich den ganzen Tag an diesem kleinen Tisch gearbeitet habe.

   Mine skuldre gør ondt efter at have arbejdet ved dette lille bord hele dagen.

   Schultern

   skuldre

   tun weh

   gør ondt

   nachdem

   efter at

   den ganzen Tag

   hele dagen

   an

   ved

   diesem

   dette

   kleinen

   lille

   Tisch

   bord

   gearbeitet

   arbejdet

   Uddybende forklaring

   Schultern betyder “skuldre” her. Formen er flertal af die Schulter (“skulderen”); ental og flertal er altså Schulter – Schultern. Ejestedordet Meine betyder “mine” og passer til flertallet. tun weh er den faste konstruktion “gøre ondt”. Den bygger på wehtun, hvor tun bøjes efter subjektet, mens weh står separat i denne sætning: Meine Schultern tun weh. Ved ental kan man fx sige Meine Schulter tut weh (“Min skulder gør ondt”). nachdem betyder “efter at” og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning med nachdem står det bøjede verbum til sidst. Her kommer derfor gearbeitet habe til sidst i ledsætningen. den ganzen Tag betyder “hele dagen”. Tag er et maskulint substantiv, og den ganzen Tag er en tidsangivelse i akkusativ. ganz bøjes her som ganzen, fordi den står foran det maskuline substantiv med den bestemte artikel den. Eksempel: Ich habe den ganzen Abend gelesen. – “Jeg har læst hele aftenen.” an diesem kleinen Tisch betyder “ved dette lille bord”. Her beskriver an en fast placering, så det står med dativ. diesem er dativformen af dieser (“denne/dette”) foran det maskuline Tisch, og kleinen er dativformen af adjektivet klein (“lille”) i denne navneordsgruppe. Tisch betyder “bord”; flertallet er Tische. Eksempel: Ich sitze an diesem Tisch. – “Jeg sidder ved dette bord.” gearbeitet betyder “arbejdet” i betydningen udført arbejde. Det er perfektum participium af grundformen arbeiten (“arbejde”). Sammen med hjælpeverbet habe danner det perfektum: ich habe gearbeitet – “jeg har arbejdet”. I den faste sætning står habe efter participiet, fordi hele verballeddet befinder sig i nachdem-ledsætningen. Hele opbygningen er: Meine Schultern tun weh (“Mine skuldre gør ondt”) + nachdem (“efter at”) + ich den ganzen Tag an diesem kleinen Tisch gearbeitet habe (“jeg har arbejdet ved dette lille bord hele dagen”). Den samlede betydning er derfor: “Mine skuldre gør ondt efter at have arbejdet ved dette lille bord hele dagen.”

2. Dein Arbeitsplatz belastet deinen Körper, besonders weil der Monitor so niedrig steht.

   Din arbejdsplads belaster din krop, især fordi skærmen står så lavt.

   Arbeitsplatz

   arbejdsplads

   belastet

   belaster

   Körper

   krop

   besonders

   især

   weil

   fordi

   Monitor

   skærm

   niedrig

   lavt

   steht

   står

   Uddybende forklaring

   Arbeitsplatz betyder her “arbejdsplads”. Det er et hankønsord: der Arbeitsplatz, flertal die Arbeitsplätze. I sætningen står det som grundled efter ejestedordet dein: dein Arbeitsplatz = “din arbejdsplads”. belastet er her nutidsformen af belasten i 3. person ental: er/sie/es belastet. Verbet betyder at belaste eller anstrenge. Eksempel: Die Arbeit belastet ihn. — “Arbejdet belaster ham.” Körper betyder “krop”. Det er et hankønsord: der Körper. Her står deinen Körper som direkte objekt; derfor har ejestedordet formen deinen, mens substantivet selv ikke ændrer form. Eksempel: Sport stärkt den Körper. — “Sport styrker kroppen.” besonders betyder “især” eller “særligt” og fremhæver den efterfølgende begrundelse. Eksempel: Ich mag besonders diesen Teil. — “Jeg kan især godt lide denne del.” weil indleder en ledsætning med betydningen “fordi”. I en tysk weil-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønstret er: weil + ... + verbum. Monitor betyder “skærm” eller “monitor”. Det er et hankønsord: der Monitor. Her er der Monitor grundled i ledsætningen, hvilket passer med den efterfølgende verbumsform steht. niedrig betyder “lav” i betydningen placeret i lav højde. I so niedrig beskriver ordet, hvor lavt skærmen står, og det står ubøjet, fordi det bruges prædikativt/adverbielt efter steht. so betyder her “så” og forstærker graden. Eksempel: Der Tisch ist zu niedrig. — “Bordet er for lavt.” steht er 3. person ental nutid af stehen, “at stå”. Grundformen er stehen; formerne er blandt andet ich stehe, du stehst, er/sie/es steht. Her beskriver verbet skærmens placering, ikke en handling hvor nogen stiller den. Hele sætningen bygges sådan: Dein Arbeitsplatz er grundleddet, belastet er handlingen, og deinen Körper er det, der belastes. Besonders weil der Monitor so niedrig steht tilføjer den særligt fremhævede grund: skærmen står så lavt. Samlet betyder sætningen: “Din arbejdsplads belaster din krop, især fordi skærmen står så lavt.”

3. Ich könnte ihn mit Büchern höher stellen, bis ich einen passenden Ständer kaufe.

   Jeg kunne hæve den med bøger, indtil jeg køber et ordentligt stativ.

   Ich könnte

   jeg kunne

   ihn

   ham/den i hankøn som direkte objekt

   Büchern

   bøger

   höher

   højere

   stellen

   stille eller placere

   passenden

   passende

   Ständer

   stativ

   kaufe

   køber

   Uddybende forklaring

   Ich könnte kombinerer ich med modalverbet können i formen könnte. Her udtrykker formen en mulig eller tænkt handling: “jeg kunne”. könnte er Konjunktiv II, ikke en almindelig nutidsform; den tilsvarende nutidsform er ich kann = “jeg kan”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ich könnte ihn höher stellen. = “Jeg kunne stille den højere.” ihn er akkusativformen af det personlige pronomen er i ental hankøn. Formen viser grammatisk køn, tal og kasus: er som nominativ og ihn som maskulin akkusativ. Her er ihn det direkte objekt for stellen. I den givne kontekst henviser det til monitoren, som omtales i den foregående sætning: der Monitor bliver til ihn, når det er hankøns ental som direkte objekt. Büchern er flertalsformen af das Buch efter præpositionen mit. mit styrer dativ, og dativ flertal får typisk endelsen -n, hvis flertalsformen ikke allerede har den: Bücher → mit Büchern. Her angiver mit Büchern, at bøger bruges som middel til at skabe højden. Eksempel: Der Tisch steht auf Büchern. = “Bordet står på bøger.” höher er komparativ af hoch og betyder “højere”. Det angiver her en placering, der er højere end den aktuelle eller tidligere placering. En nyttig kæde er hoch → höher → am höchsten: høj, højere, højest. stellen er infinitiven af stellen og betyder at stille eller placere noget. Det er et transitivt verbum, så det kan tage et direkte objekt: Ich stelle den Monitor höher. = “Jeg stiller skærmen højere.” I den faste sætning står infinitiven efter modalverbet könnte, mens ihn er objektet for stellen. passenden er en bøjet form af adjektivet passend, “passende” eller “egnet”. Endelsen -en ses foran Ständer i einen passenden Ständer. Her står substantivet i akkusativ ental hankøn efter kaufen, og den ubestemte artikel einen viser allerede kasus og køn; derfor får adjektivet den såkaldte blandede bøjning med endelsen -en. Sammenlign: ein passender Ständer (grundled) og einen passenden Ständer (direkte objekt). Ständer er substantivet “stativ”. Entalsformen og flertalsformen ser ens ud som ordform: ein Ständer = “et stativ”, mehrere Ständer = “flere stativer”. Artikel og sammenhæng viser derfor tallet. I den faste sætning er einen passenden Ständer det direkte objekt for kaufe. kaufe er første person ental af kaufen, “at købe”, i præsens: ich kaufe. Det står i bisætningen efter bis, hvor det bøjede verbum placeres til sidst: bis ich einen passenden Ständer kaufe. Tysk kan bruge præsens om en senere handling, når tidspunktet fremgår af sammenhængen. Eksempel: Ich warte, bis du kommst. = “Jeg venter, til du kommer.” Samlet angiver Ich könnte en mulig handling. ihn er det direkte objekt og henviser her til monitoren. höher stellen betyder at placere monitoren højere, og mit Büchern angiver bøger som middel. bis ich einen passenden Ständer kaufe angiver grænsen i tid: handlingen gælder indtil det tidspunkt, hvor taleren køber et passende stativ. Hele betydningen er: “Jeg kunne hæve den med bøger, indtil jeg køber et ordentligt stativ.”

4. Das würde deiner Körperhaltung guttun.

   Det ville hjælpe på din kropsholdning.

   Das

   det

   würde

   ville

   Körperhaltung

   kropsholdning

   guttun

   gøre godt for

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som subjekt. Det peger i denne sammenhæng på den omtalte ændring eller løsning, ikke på et specifikt navneord, der skal gentages. Formen das kan også være kendeord eller pronomen i andre sammenhænge, så dens funktion afgøres af sætningen. würde er Konjunktiv II af werden og udtrykker her “ville”. Sammen med infinitiven guttun danner det en betinget eller tænkt formulering: würde ... guttun = “ville gøre godt”. I nutid uden denne hypotetiske betydning hedder det for eksempel Das tut deiner Körperhaltung gut — “Det gør godt for din kropsholdning.” Körperhaltung betyder “kropsholdning”. Det er et feminint navneord: die Körperhaltung. I deiner Körperhaltung står det i dativ efter guttun; deiner viser her ejerskab og tilpasser sig det feminine dativled. Et nyttigt eksempel er Sport tut meinem Rücken gut — “Motion gør godt for min ryg.” guttun er verbet “gøre godt for” eller “være gavnligt for”. Det bruges typisk med den person eller kropsdel, som får gavn, i dativ: jemandem guttun. I en finit sætning skilles verbets dele ad: Das tut mir gut — “Det gør mig godt.” Infinitiven og perfektumformen skrives derimod samlet: guttun, gutgetan. Samlet bliver strukturen Das würde deiner Körperhaltung guttun: Das er subjektet, würde ... guttun siger “ville gøre godt”, og deiner Körperhaltung angiver, hvad der ville få gavn. Hele sætningen betyder derfor: “Det ville hjælpe på din kropsholdning.”

5. Du solltest auch prüfen, ob die Blendung durch das Fenster den Bildschirm beeinträchtigt.

   Du bør også undersøge, om genskin fra vinduet påvirker skærmen.

   Du solltest

   du bør

   auch

   også

   prüfen

   undersøge

   ob

   om

   Blendung

   genskin

   durch

   fra

   Fenster

   vindue

   Bildschirm

   skærm

   beeinträchtigt

   påvirker

   Uddybende forklaring

   Du solltest betyder her “du bør” og bruges til at give et råd. solltest er 2. person ental af modalverbet sollen i Konjunktiv II; den form bruges blandt andet til en mindre direkte anbefaling. Efter modalverbet står det andet verbum i infinitiv: Du solltest prüfen = “du bør undersøge”. auch betyder “også” og føjer dette råd til noget andet, uden selv at angive hvad det andet er. prüfen er infinitivformen “at undersøge” eller “at kontrollere”. Verbet kan bruges om både en ting og et forhold, man vil undersøge. Eksempel: Ich prüfe die Angaben. — “Jeg kontrollerer oplysningerne.” ob indleder en indirekte ja-nej-sætning og svarer her til “om”. I en sådan ledsætning står det bøjede verbum til sidst. Derfor kommer beeinträchtigt efter de øvrige led i ob die Blendung durch das Fenster den Bildschirm beeinträchtigt. Blendung er et feminint substantiv og betyder her “genskin” eller “blænding”. Den bestemte form er die Blendung; grundformen i ordbøger er normalt den samme form uden artikel: Blendung. Her er det dette substantiv, der er den grammatiske grundledsgruppe for beeinträchtigt, ikke Fenster eller Bildschirm. durch betyder her “fra” i oversættelsens betydning “genskin fra vinduet”. Præpositionen durch styrer akkusativ. das Fenster er derfor akkusativ ental af det neutrale substantiv Fenster; formen das ser ens ud i nominativ og akkusativ for dette køn. Eksempel: Das Licht kommt durch das Fenster. — “Lyset kommer gennem vinduet.” Bildschirm betyder “skærm”. I den Bildschirm står det maskuline substantiv i akkusativ ental, fordi det er det direkte objekt for beeinträchtigen. Den bestemte artikel viser forskellen tydeligt: der Bildschirm som grundled, men den Bildschirm som direkte objekt. beeinträchtigt kommer af beeinträchtigen, “at påvirke” eller “at hæmme”. Formen er 3. person ental i nutid og passer her til det entallige grundled die Blendung: die Blendung beeinträchtigt .... Den samme form kan også være perfektum participium i andre sammenhænge, men her er den det bøjede nutidsverbum. Eksempel: Lärm beeinträchtigt die Konzentration. — “Støj påvirker koncentrationen.” Samlet betyder Du solltest auch prüfen “du bør også undersøge”. Det, der skal undersøges, er den indirekte ja-nej-sætning ob die Blendung durch das Fenster den Bildschirm beeinträchtigt: om genskinnet fra vinduet påvirker skærmen. Hele ytringen betyder derfor: “Du bør også undersøge, om genskin fra vinduet påvirker skærmen.”

6. Die Nachmittagssonne macht den Bildschirm schwer lesbar.

   Eftermiddagssolen gør skærmen svær at læse.

   Nachmittagssonne

   eftermiddagssol

   macht

   gør; får til at blive

   Bildschirm

   skærm

   schwer

   svær

   lesbar

   læselig

   Uddybende forklaring

   Nachmittagssonne betyder her eftermiddagssol. Det er et sammensat navneord: Nachmittag + Sonne, og hele ordet skrives med stort begyndelsesbogstav. Det bestemmes af sidste led Sonne, så artiklen er feminin: die Nachmittagssonne. Eksempel: Die Nachmittagssonne ist warm. – Eftermiddagssolen er varm. macht er 3. person ental i nutid af machen (at gøre). Her bruges machen i mønstret etwas macht etwas + adjektiv: noget får noget til at være eller blive på en bestemt måde. den Bildschirm er det, der påvirkes, og derfor står det i akkusativ. Eksempel: Das Licht macht den Raum hell. – Lyset gør rummet lyst. Bildschirm betyder skærm. Det er et maskulint navneord: der Bildschirm; efter macht står det som akkusativobjekt: den Bildschirm. Eksempel: Ich sehe den Bildschirm. – Jeg ser skærmen. schwer betyder her svær eller vanskeligt. I forbindelsen schwer lesbar beskriver det graden af læsbarhed: noget er svært at læse. Det er ikke her betydningen fysisk tung. Eksempel: Die Schrift ist schwer lesbar. – Skriften er svær at læse. lesbar betyder læselig. Det er et adjektiv dannet af lesen (at læse) med endelsen -bar, som ofte udtrykker, at noget kan gøres: lesbar = som kan læses. Det modsatte er unlesbar (ulæselig). Eksempel: Der Text ist gut lesbar. – Teksten er let at læse. Samlet består udsagnet af Die Nachmittagssonne som årsag eller påvirkende faktor, macht som forbindelsen til resultatet, den Bildschirm som det påvirkede objekt og schwer lesbar som resultatets egenskab. Derfor betyder hele sætningen: Eftermiddagssolen gør skærmen svær at læse.

7. Versuch, den Schreibtisch ein wenig zu verschieben, oder zieh bei Gesprächen den Vorhang zu.

   Prøv at flytte skrivebordet lidt, eller brug gardinet under samtaler.

   Versuch

   prøv

   Schreibtisch

   skrivebord

   ein wenig

   lidt

   verschieben

   flytte

   zieh

   træk

   Gesprächen

   samtaler

   Vorhang

   gardin

   Uddybende forklaring

   Versuch er bydeform i du-form af versuchen (“at prøve”): Versuch! betyder “Prøv!”. Den korte form uden endelsen -e er almindelig i denne imperativ. Eksempel: Versuch es noch einmal. — “Prøv igen.” den Schreibtisch betyder her “skrivebordet”. Schreibtisch er et hankønsord; den viser her akkusativ, fordi skrivebordet er det, der flyttes. I flertal er ordet Schreibtische, fx zwei Schreibtische — “to skriveborde”. ein wenig er en lille mængde: “lidt”. Det begrænser graden af flytningen og betyder ikke, at skrivebordet skal flyttes langt. Eksempel: Warte ein wenig. — “Vent lidt.” verschieben er infinitiven “at flytte” i betydningen at ændre noget fysisk til en anden placering. Efter imperativen Versuch står den her som Versuch, ... zu verschieben: “Prøv at flytte ...”. Eksempel: Ich möchte den Tisch verschieben. — “Jeg vil gerne flytte bordet.” zieh er bydeform i du-form af ziehen (“at trække”). I denne sætning hører den sammen med det separable verbum zuziehen, som betyder at trække noget til, så det er lukket eller for. Eksempel: Zieh die Tür zu. — “Luk døren ved at trække den i.” Gesprächen betyder “samtaler” her. Formen er dativ flertal af Gespräch; præpositionen bei styrer dativ, og derfor får flertallet endelsen -en: bei Gesprächen — “under samtaler”. Entalsformen er Gespräch, fx bei einem Gespräch — “under en samtale”. Vorhang betyder “gardin”. I den Vorhang er det hankønsordet i akkusativ ental, fordi gardinet er det, der trækkes for. Sammen med zieh ... zu dannes den separable konstruktion den Vorhang zuziehen: “trække gardinet for/lukke gardinet”. Først gives forslaget Versuch, den Schreibtisch ein wenig zu verschieben: Versuch angiver opfordringen, og zu verschieben angiver den handling, man skal prøve. Derefter kommer alternativet med oder: zieh bei Gesprächen den Vorhang zu. Her står den separable del zu sidst i sætningen, mens zieh står først i imperativsætningen efter oder. Hele ytringen betyder derfor: “Prøv at flytte skrivebordet lidt, eller brug gardinet under samtaler” — mere konkret på tysk: “... eller træk gardinet for under samtaler.”

8. Wenn ich mich wohler fühle, sollte ich auch besser arbeiten können.

   Hvis jeg føler mig mere tilpas, burde jeg også kunne arbejde bedre.

   Wenn

   når

   ich

   jeg

   mich

   mig

   wohler

   mere tilpas

   fühle

   føler

   sollte ich

   burde jeg

   auch

   også

   besser

   bedre

   arbeiten

   arbejde

   können

   kunne

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder her en betingelsesledsætning: “når/hvis”. I denne sætning beskriver den en betingelse, ikke et spørgsmål. I tysk står det finitte verbum normalt til sidst i sådan en ledsætning: Wenn ich mich wohler fühle. ich betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet både i ledsætningen og i hovedsætningen: den samme taler føler sig bedre tilpas og kan derfor arbejde bedre. mich fühle bruger det refleksive pronomen mich sammen med verbet fühlen. fühlen betyder “føle”; i denne anvendelse er mønstret sich fühlen = “føle sig”. mich er den form, der passer til ich: ich fühle mich, men du fühlst dich. wohler er komparativ af wohl i betydningen “tilpas/velbefindende”: wohl – wohler – am wohlsten. Her betyder det “mere tilpas”, altså en forbedring af talerens tilstand, uden at sætningen angiver præcis, hvad der sammenlignes med. Det er wohl, ikke fühle, der bøjes i sammenligning. fühle er nutidsformen af fühlen for ich: ich fühle. Et genanvendeligt eksempel er: Ich fühle mich ruhig. — “Jeg føler mig rolig.” sollte ich kombinerer sollte, en form af sollen, med subjektet ich. Her udtrykker sollte en forventning eller sandsynlig følge, gengivet som “burde”, ikke en sikker konstatering. Mønstret ich sollte ... kan bruges om noget, man forventer er rigtigt eller hensigtsmæssigt: Ich sollte mehr schlafen. — “Jeg burde sove mere.” auch betyder “også” og føjer denne følge til noget, der allerede er relevant i sammenhængen. Det ændrer ikke på, hvem der arbejder: subjektet er stadig ich. besser er komparativ af gut: gut – besser – am besten. Her beskriver det måden at arbejde på og betyder “bedre”. Det er altså besser, ikke arbeiten, der udtrykker sammenligningen. Ich arbeite besser. betyder “Jeg arbejder bedre.” arbeiten er infinitiven “arbejde”. Efter können står det som den handling, der er mulig: arbeiten können = “kunne arbejde”. können betyder “kunne” og står her som infinitiv efter arbeiten. Tysk bruger ved en modalforbindelse ofte to infinitiver til sidst: arbeiten können. I hovedsætningen står det finitte modalverbum tidligere, mens den egentlige handling og modalverbets infinitiv står til sidst. Samlet er Wenn ich mich wohler fühle betingelsen: “Hvis/når jeg føler mig mere tilpas”. I hovedsætningen giver sollte ich auch besser arbeiten können den forventede følge: “burde jeg også kunne arbejde bedre”. Hele betydningen er derfor: “Hvis jeg føler mig mere tilpas, burde jeg også kunne arbejde bedre.”

9. Kleine Änderungen sind wichtig, wenn du stundenlang in derselben Position arbeitest.

   Små justeringer betyder noget, når du sidder i den samme stilling i timevis.

   Kleine

   små

   Änderungen

   ændringer

   wichtig

   vigtig

   wenn du

   når du

   stundenlang

   i timevis

   derselben

   den samme

   Position

   stilling

   arbeitest

   arbejder

   Uddybende forklaring

   Kleine betyder her “små” og står foran flertalsordet Änderungen. Uden en artikel får adjektivet her den stærke flertalsendelse -e: klein er grundformen, mens kleine er formen i dette led. Eksempel: kleine Schritte = “små skridt”. Änderungen betyder “ændringer” eller her mere konkret “justeringer”. Entalsformen er die Änderung, og flertalsformen er die Änderungen; umlautet og endelsen hører til flertalsformen. Eksempel: Die Änderungen helfen. = “Ændringerne hjælper.” wichtig betyder “vigtig” her i prædikativ brug efter sind: Kleine Änderungen sind wichtig = “Små justeringer er vigtige”. Adjektivet får ingen endelse i denne brug. Grundformen er også wichtig; den attributive form ses for eksempel i wichtige Änderungen. wenn du indleder her en tidsledsætning med betydningen “når du”. du er 2. person ental. I en tysk ledsætning med wenn står det finitte verbum normalt senere i ledsætningen: wenn du ... arbeitest = “når du arbejder”. stundenlang betyder “i timevis” eller “i flere timer i træk”. Det er et tidsadverbium, som beskriver handlingens varighed, ikke et substantiv, der står som objekt. Mønstret stundenlang arbeiten betyder “arbejde i timevis”. derselben betyder her “den samme” og hører sammen med Position: in derselben Position = “i den samme stilling”. Formen viser, at derselbe er bøjet efter den grammatiske sammenhæng; den identificerer ikke alene, hvad der henvises til. Sammenlign dieselbe Position = “den samme stilling” i nominativ eller akkusativ. Position betyder “stilling” eller “position”. Det er et feminint substantiv: die Position. Efter in bruges her dativ, fordi der beskrives en placering, ikke en bevægelse ind i en position. Derfor står der in derselben Position. arbeitest betyder “arbejder” og er nutidsformen af arbeiten for du: du arbeitest. Eksempel: Du arbeitest heute zu Hause. = “Du arbejder hjemme i dag.” Endelsen -st markerer her 2. person ental. Samlet bygges sætningen sådan op: Kleine Änderungen er subjektet, sind wichtig siger, at disse justeringer er betydningsfulde, og wenn du stundenlang in derselben Position arbeitest angiver, hvornår det gælder. Hele betydningen er: “Små justeringer er vigtige, når du arbejder i den samme stilling i timevis.”

10. Ich kann diese Anordnung erst einmal ausprobieren, bevor ich etwas kaufe.

    Jeg kan prøve denne indretning først, før jeg køber noget.

    Ich kann

    jeg kan

    diese

    denne

    Anordnung

    indretning

    erst einmal

    først, foreløbig

    ausprobieren

    prøve

    bevor

    før

    ich

    jeg

    kaufe

    køber

    etwas

    noget

    Uddybende forklaring

    Ich kann betyder her "jeg kan" og danner en konstruktion med et infinitiv: Ich kann ... ausprobieren = "jeg kan prøve ...". kann er nutidsformen af modalverbet können for ich; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden zu. Eksempel: Ich kann warten. – "Jeg kan vente." diese betyder "denne" og står foran Anordnung. Formen er femininum ental i akkusativ, fordi Anordnung er genstandsled: die Anordnung → diese Anordnung. Demonstrativet følger altså det navneords køn, tal og kasus, ikke den talendes køn. Anordnung betyder her en indretning eller opstilling. Det er et feminint navneord: die Anordnung, flertal die Anordnungen. Det kan også bruges om en ordning eller placering, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: Die Anordnung passt gut. – "Indretningen passer godt." erst einmal betyder her "først" eller "foreløbig". Udtrykket viser, at handlingen foretages som et første eller midlertidigt skridt; det er ikke nødvendigvis en præcis optælling af, hvor mange gange noget sker. ausprobieren betyder "at prøve af" eller "at afprøve". Det er et sammensat, deleligt verbum: i en hovedsætning kan aus stå sidst, som i Ich probiere die Anordnung aus. – "Jeg prøver indretningen af." Efter kann bliver infinitiven stående samlet: Ich kann die Anordnung ausprobieren. bevor betyder "før" og indleder en ledsætning om tidspunkt eller rækkefølge. I en bevor-ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst, som i Bevor ich gehe, rufe ich an. – "Før jeg går, ringer jeg." ich betyder "jeg". Her er det subjektet i ledsætningen og den person, der udfører handlingen kaufe; formen er første person ental. Tysk bruger samme form ich som subjekt i både hoved- og ledsætninger. kaufe betyder her "køber" og er første person ental i nutid af kaufen ("at købe"). I en hovedsætning står formen typisk på anden plads: Ich kaufe etwas. – "Jeg køber noget." Efter bevor står den til sidst i ledsætningen: bevor ich etwas kaufe. etwas betyder "noget". Det er her genstandsleddet til kaufe og bruges om en uspecificeret ting eller mængde. Eksempel: Ich möchte etwas kaufen. – "Jeg vil gerne købe noget." Hele sætningen bygges sådan op: Ich kann + diese Anordnung + erst einmal ausprobieren betyder "Jeg kan prøve denne indretning først/foreløbig". bevor ich etwas kaufe tilføjer rækkefølgen "før jeg køber noget". Samlet bliver betydningen derfor: "Jeg kan prøve denne indretning først, før jeg køber noget."

11. Das ergibt Sinn, weil die günstigste Lösung vielleicht ausreicht.

    Det giver mening, fordi den billigste løsning måske er nok.

    Das

    det

    ergibt Sinn

    giver mening

    weil

    fordi

    günstigste

    billigste

    Lösung

    løsning

    vielleicht

    måske

    ausreicht

    er nok

    Uddybende forklaring

    Das betyder her “det” og fungerer som subjekt i hovedsætningen. Det er et tysk pronomen i neutrum; den konkrete reference identificeres ikke nærmere i den faste sætning. Det kan genbruges, når man henviser til en allerede forståelig sag eller situation. ergibt Sinn er den faste konstruktion “giver mening”. Verbet er ergeben; ergibt er nutidsformen i 3. person ental. Sammen med Sinn betyder konstruktionen, at noget er forståeligt eller logisk. Eksempel: Das ergibt keinen Sinn. – “Det giver ingen mening.” weil indleder en begrundende ledsætning: “fordi”. I en tysk ledsætning med weil står det finitte verbum normalt sidst. Derfor står ausreicht til sidst i denne ledsætning. günstigste betyder her “billigste”, altså den løsning, der koster mindst. Det er den attributive superlativ af günstig: günstig – “billig/favorabel”, günstiger – “billigere”, am günstigsten – “billigst” i et selvstændigt prædikativt eller adverbielt udtryk. I die günstigste Lösung består formen af günstig + superlativmarkøren -st + den svage adjektivendelse -e. Endelsen hænger her sammen med den bestemte artikel die og adjektivets placering foran det feminine entalsord Lösung. Lösung er et feminint substantiv og betyder “løsning”. Det hænger sammen med verbet lösen, “at løse”, men substantivet skal læres som sit eget ord. Eksempel: Diese Lösung ist einfach. – “Denne løsning er enkel.” vielleicht betyder “måske” og gør udsagnet usikkert: taleren siger ikke, at løsningen helt sikkert er tilstrækkelig, men at det muligvis er tilfældet. Det ændrer ikke, hvem der er subjekt i ledsætningen; subjektet er stadig die günstigste Lösung. ausreicht betyder her “er nok” eller “er tilstrækkelig”. Grundformen er det adskillelige verbum ausreichen. I en hovedsætning kan det stå som Die Lösung reicht aus. – “Løsningen er nok.” I weil-ledsætningen samles verbets dele og står til sidst: weil die Lösung ausreicht. Hele strukturen er Das ergibt Sinn, weil ...: først fastslås det, at noget giver mening, og derefter følger begrundelsen med weil. Begrundelsen er, at die günstigste Lösung vielleicht ausreicht: “Det giver mening, fordi den billigste løsning måske er nok.”