Ustabilt internet før et vigtigt opkald | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Internetverbindung ist seit heute Morgen instabil.

   Internetforbindelsen har været ustabil siden i morges.

   Internetverbindung

   internetforbindelse

   seit heute Morgen

   siden i morges

   instabil

   ustabil

   Uddybende forklaring

   Internetverbindung betyder internetforbindelse her. Det er et sammensat substantiv: Internet + Verbindung. Grundordet Verbindung er hunkøn, så den bestemte artikel i Die Internetverbindung er femininum ental. Sammensatte tyske substantiver skrives normalt som ét ord, og sidste led bestemmer kønnet. seit heute Morgen angiver starttidspunktet for en situation, der fortsætter frem til nu. seit bruges om et tidspunkt eller en periode, hvorfra noget har været gældende, og styrer dativ. heute Morgen betyder “i morges” i denne sammenhæng. Sammenlign: seit gestern = siden i går. instabil betyder ustabil. Her står adjektivet som prædikativ efter ist, så det beskriver internetforbindelsen uden særlig køns-, tal- eller kasusendelse. Det er samme grundform som i ordbogen. Et eksempel: Die Verbindung ist stabil. = Forbindelsen er stabil. Die Internetverbindung ist ... bruger ist, nutidsformen af sein, til at beskrive forbindelsens aktuelle tilstand. På tysk kan nutid sammen med seit udtrykke en tilstand, der begyndte tidligere og stadig gælder; derfor gengives konstruktionen naturligt på dansk med “har været”. Hele sætningen samles sådan: Die Internetverbindung er det, der beskrives, ist angiver tilstanden, seit heute Morgen angiver, hvornår tilstanden begyndte, og instabil angiver selve tilstanden. Betydningen er: Internetforbindelsen har været ustabil siden i morges.

2. Mein Videoanruf beginnt bald.

   Mit videoopkald starter snart.

   Videoanruf

   videoopkald

   beginnt

   starter

   bald

   snart

   Uddybende forklaring

   Videoanruf betyder her “videoopkald”. Det er et sammensat maskulint substantiv: das Video + der Anruf, men hele ordet har artiklen der: der Videoanruf. I sætningen står det som entalssubjekt. Mein foran ordet betyder “mit” og står i formen for maskulinum ental i nominativ: mein Videoanruf. Et genanvendeligt eksempel er: Mein Videoanruf ist beendet. — “Mit videoopkald er afsluttet.” beginnt betyder “starter” i denne sætning. Formen hører til verbet beginnen og er nutid, 3. person ental: er/sie/es beginnt. Sammenlign ich beginne, du beginnst, wir beginnen. Her passer beginnt, fordi subjektet Mein Videoanruf er ental. Et eksempel er: Der Unterricht beginnt um neun. — “Undervisningen begynder klokken ni.” bald er et tidsadverbium, der betyder “snart”, altså inden længe. Det ændrer ikke form efter subjektet. Det kan bruges med forskellige tidspunkter, for eksempel: Wir sehen uns bald. — “Vi ses snart.” Sætningen bygges således op: Mein Videoanruf er subjektet, beginnt siger, hvad subjektet gør, og bald angiver, hvornår det sker. Hele betydningen er: “Mit videoopkald starter snart.”

3. Schau nach, ob ein anderes Gerät gerade zu viel Bandbreite nutzt.

   Se, om en anden enhed bruger for meget båndbredde lige nu.

   Schau nach

   tjek

   anderes

   andet

   Gerät

   enhed

   gerade

   lige nu

   zu viel

   for meget

   Bandbreite

   båndbredde

   nutzt

   bruger

   Uddybende forklaring

   Schau nach er imperativ i 2. person ental af det adskillelige verbum nachschauen og betyder her at undersøge eller tjekke noget. I en genbrugelig opfordring står forstavelsen til sidst: Schau nach! = “Tjek!”. Det er ikke det samme som det mere generelle schauen (“se/kigge”): nachschauen fokuserer på at kontrollere en oplysning eller tilstand. anderes betyder her “andet” og beskriver Gerät. Det er den neutrale entalsform af ander-/andere i gruppen ein anderes Gerät; endelsen -es hænger sammen med intetkøn, ental og denne kasus efter ein. Sammenlign: ein anderer Computer (maskulinum) og eine andere Verbindung (femininum). Det er ander-, der bøjes her; Gerät er ikke dets grundform. anders er en beslægtet form, der ofte bruges adverbielt eller prædikativt, for eksempel Das ist anders. — “Det er anderledes.” Gerät er et intetkønsord: das Gerät, flertal die Geräte. Det betyder en fysisk enhed eller et apparat. Eksempel: Das Gerät ist neu. — “Enheden er ny.” gerade er her et tidsadverbium og betyder “lige nu” eller “i øjeblikket”. Det beskriver, at brugen foregår på dette tidspunkt; det er ikke en del af navneordsgruppen ein anderes Gerät. zu viel betyder “for meget”. viel angiver en stor mængde, og zu viser, at mængden overskrider det passende eller ønskede niveau. Ved tællelige ting i flertal bruges ofte zu viele, mens zu viel passer til den ikke-tællelige mængde Bandbreite: zu viele Geräte = “for mange enheder”, men zu viel Bandbreite = “for meget båndbredde”. Bandbreite er et femininum, die Bandbreite, og betyder her overførselskapacitet eller båndbredde. Eksempel: Das Video braucht viel Bandbreite. — “Videoen kræver meget båndbredde.” nutzt er 3. person ental i nutid af nutzen (“bruge”). Grundleddet er ein anderes Gerät, så verbet står i ental: Das Gerät nutzt ...; med flertal bliver det Die Geräte nutzen .... Her beskriver nutzen, at enheden bruger båndbredde. ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål og betyder “om”. I den underordnede sætning står det bøjede verbum nutzt til sidst: ob ein anderes Gerät gerade zu viel Bandbreite nutzt. Hele strukturen er Schau nach, ob ... — “Tjek, om ...”. Samlet betyder sætningen: “Se, om en anden enhed bruger for meget båndbredde lige nu.”

4. Das könnte also erklären, warum sich alles langsam anfühlt, denn das Tablet lädt Updates herunter.

   Tabletten downloader opdateringer, så det kan måske forklare, hvorfor alting føles langsomt.

   Das könnte

   det kan måske

   also

   altså

   erklären

   forklare

   warum

   hvorfor

   alles

   alting

   langsam

   langsomt

   sich … anfühlt

   føles

   denn

   for

   Tablet

   tablet

   lädt … herunter

   downloader

   Updates

   opdateringer

   Uddybende forklaring

   Das könnte: Das er her et demonstrativt pronomen, der peger på en relevant situation eller kendsgerning i konteksten; dets konkrete referent bliver ikke yderligere fastlagt her. könnte er 3. person ental af können i Konjunktiv II og udtrykker mulighed eller forsigtig sandsynlighed: “kan måske”. Sammen kan mønstret genbruges som Das könnte + infinitiv. also fungerer her som et forbindende “altså” eller “så” og markerer en konklusion ud fra det foregående. Det er ikke en del af verbet erklären. erklären betyder “forklare”. Det står i infinitiv, fordi det følger modalverbet könnte; efter et modalverbum står hovedverbet normalt i infinitiv. Eksempel: Das kann helfen. — “Det kan hjælpe.” warum indleder et indirekte spørgsmål om årsag: “hvorfor”. I en sådan ledsætning står det finitte verbum til sidst. Det kan sammenlignes med weil, som også betyder “fordi”, men warum spørger efter årsagen, mens weil giver årsagen. alles er et ubestemt pronomen med betydningen “alting” eller “alt”. Her fungerer det som subjekt for anfühlt; teksten fastlægger ikke, hvilke konkrete ting “alting” omfatter. Formen alles er ikke et flertalsord. langsam betyder her “langsomt” i beskrivelsen af, hvordan noget føles. Formen er den samme som adjektivet “langsom”; tysk bruger ofte den uændrede form som adverbial beskrivelse. Eksempel: Der Computer ist langsam. — “Computeren er langsom.” sich anfühlt er fra det refleksive, separable verbum sich anfühlen — “føles”. anfühlt er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er alles. I en ledsætning står den finitte form samlet til sidst: alles fühlt sich ... an i en hovedsætning, men ..., weil sich alles ... anfühlt i en ledsætning. sich viser den refleksive konstruktion; det skal ikke automatisk oversættes med et selvstændigt “sig” på dansk. denn betyder her “for” og indleder forklaringen på udsagnet før. Det forbinder to hovedsætninger, så ordstillingen efter denn forbliver hovedsætningsagtig; det er anderledes end weil, som indleder en ledsætning med verbet til sidst. Tablet betyder “tablet”. Det er et substantiv i ental; i den fulde tekst står det som das Tablet, hvor das er den bestemte artikel for dette neutrumssubstantiv. Eksempel: Das Tablet ist neu. — “Tabletten er ny.” lädt ... herunter hører sammen som det separable verbum herunterladen, “downloade”. lädt er nutid, 3. person ental af herunterladen; stammen viser vokalskiftet laden → lädt. I en hovedsætning skilles præfikset fra verbet: Das Tablet lädt Updates herunter. I en ledsætning bliver det samlet: ..., weil das Tablet Updates herunterlädt. Updates betyder “opdateringer”. Det er flertal af Update og er her det, som tabletten downloader. Formen viser flertal, men den har ingen synlig kasusendelse i denne brug; dens rolle fremgår af konstruktionen og verbet. Hele sætningen bygges således op: Das könnte also erklären betyder “det kan altså måske forklare”; warum sich alles langsam anfühlt angiver, hvad der skal forklares; og denn das Tablet lädt Updates herunter giver forklaringen: “for tabletten downloader opdateringer.” Den samlede betydning er: “Tabletten downloader opdateringer, så det kan måske forklare, hvorfor alting føles langsomt.”

5. Pausiere das Update und starte den Router neu, wenn das Signal immer noch abbricht.

   Sæt opdateringen på pause, og genstart derefter routeren, hvis signalet stadig falder ud.

   Pausiere

   sæt på pause

   Update

   opdatering

   starte

   starte

   Router

   router

   neu

   igen

   wenn

   hvis

   Signal

   signal

   immer noch

   stadig

   abbricht

   falder ud

   Uddybende forklaring

   Pausiere er imperativ af pausieren til én person i den uformelle tiltaleform du: “sæt på pause”. Imperativen har ikke et udtrykt subjekt her. Eksempel: Pausiere das Video. — “Sæt videoen på pause.” Update er et tysk låneord, her et intetkønssubstantiv: das Update. I akkuzativ efter handlingens verbum bliver formen stadig das Update: Pausiere das Update. betyder “Sæt opdateringen på pause.” Tysk substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. starte er også imperativ til du af starten, “starte”. Det står sammen med neu omkring objektet: starte den Router neu. Denne konstruktion betyder “genstart routeren”; neu betyder her “på ny” og er ikke adjektivet “ny” som beskrivelse af routeren. Eksempel: Starte den Computer neu. — “Genstart computeren.” Router er et maskulint substantiv, der Router. I den Router står det i akkuzativ, fordi det er det direkte objekt for starte ... neu. Formen den viser både maskulinum og akkuzativ ental i denne bestemte artikelkonstruktion. neu er et adverbium i den observerede brug. Det angiver, at handlingen udføres igen eller på ny; det betyder derfor ikke alene, at routeren er ny. wenn indleder her en betingelsesledsætning: “hvis/når”. I tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Derfor kommer abbricht til sidst i wenn das Signal immer noch abbricht. Signal er et intetkønssubstantiv, das Signal, her i ental. Den bestemte artikel das viser den grammatiske form, men selve oversættelsen identificerer det som det signal, der falder ud. immer noch er en fast, genanvendelig kombination, der betyder “stadig”. Den viser, at situationen fortsætter på dette tidspunkt: Der Ton ist immer noch leise. — “Lyden er stadig lav.” abbricht kommer fra abbrechen, “afbrydes” eller “falde ud” i denne sammenhæng. Formen er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er das Signal. I en hovedsætning skilles verbets forled normalt ad: Das Signal bricht ab. I ledsætningen bliver formen samlet til abbricht: wenn das Signal ... abbricht. Hele sætningen består først af to imperativer, der forbindes med und: Pausiere das Update og starte den Router neu. Derefter angiver wenn betingelsen for den anden handling: das Signal immer noch abbricht. Samlet betyder den: “Sæt opdateringen på pause, og genstart derefter routeren, hvis signalet stadig falder ud.”

6. Ich habe auch den Hotspot meines Handys als Backup, obwohl er langsamer ist.

   Jeg har også et hotspot fra min telefon som backup, selv om det er langsommere.

   habe

   har

   auch

   også

   Hotspot

   hotspot

   Handys

   mobiltelefon

   als Backup

   som backup

   obwohl

   selv om

   langsamer

   langsommere

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   habe står i 1. person ental i nutid af haben: ich habe = “jeg har”. Det er den almindelige måde at udtrykke ejerskab eller rådighed over noget på. Eksempel: Ich habe Zeit. — “Jeg har tid.” auch betyder “også” og føjer denne mulighed til noget, der allerede er nævnt. Her ligger det efter habe: Ich habe auch ... = “Jeg har også ...”. Hotspot er et navneord for et hotspot. På tysk skrives navneord med stort begyndelsesbogstav. I den Hotspot står det som det direkte objekt for habe; den maskuline akkusativform af den bestemte artikel er den. Handys er genitiv ental af Handy og viser, hvem hotspottet hører til: “min telefons hotspot”. Handy er intetkøn, og i genitiv ental får navneordet her endelsen -s: das Handy → des Handys. Det tilhørende possessive ord er meines, fordi det står sammen med et intetkønnet navneord i genitiv ental. Eksempel: Das ist die Nummer meines Handys. — “Det er nummeret på min telefon.” als Backup betyder “som backup” eller “som reserve”. Mønstret etwas als ... haben kan bruges til at angive en funktion eller rolle: Ich habe mein Tablet als Backup. — “Jeg har min tablet som backup.” obwohl indleder en ledsætning med en indrømmelse: “selv om”. I en tysk obwohl-sætning står det finitte verbum normalt til sidst. Her kommer derfor ist efter langsamer. langsamer er komparativformen af adjektivet langsam (“langsom”): langsam → langsamer → am langsamsten. Formen betyder “langsommere”, men en sammenligning med et andet forhold behøver ikke at blive sagt højt. Eksempel: Der Hotspot ist langsamer. — “Hotspottet er langsommere.” ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”). Her passer det til er, som i den faste oversættelse henviser til hotspottet: er ist. I ledsætningen obwohl er langsamer ist står ist til sidst, mens langsamer beskriver hotspottets hastighed. Samlet bygges ytringen sådan op: Ich habe auch (“jeg har også”) + den Hotspot meines Handys (“min telefons hotspot”) + als Backup (“som backup”) + obwohl er langsamer ist (“selv om det er langsommere”). Hele betydningen er derfor: “Jeg har også min telefons hotspot som backup, selv om det er langsommere.”

7. Wenn der Hotspot während des Meetings instabil wird, schalte nur auf Audio um.

   Hvis hotspottet bliver ustabilt under mødet, så skift til kun lyd.

   Wenn

   hvis

   der Hotspot

   hotspottet

   während

   under

   Meetings

   mødet

   instabil

   ustabil

   wird

   bliver

   schalte … um

   skift ... over

   nur

   kun

   Audio

   lyd

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder her en betingelsesledsætning: “hvis”. I tysk står det finitte verbum normalt til sidst i sådan en ledsætning. Mønstret kan genbruges som Wenn X ..., Y ... — “Hvis X ..., så ...”. Eksempel: Wenn es regnet, bleibe ich zu Hause. — “Hvis det regner, bliver jeg hjemme.” der Hotspot er subjektet i ledsætningen. Hotspot er et maskulint låneord; der er nominativ ental i denne sætning. Formen ændres efter kasus og tal, for eksempel der Hotspot som subjekt og mit dem Hotspot efter mit. Her identificerer teksten ikke mere præcist, hvilket hotspot der er tale om. während angiver samtidig tid og betyder “under/mens”. I denne formulering står det foran en nominalgruppe: während des Meetings. I standardsprog styrer während ofte genitiv; des Meetings er derfor genitiv ental af det neutrale låneord das Meeting. Flertalsformen er die Meetings, men den observerede form Meetings her er ikke flertal i sig selv: artiklen des viser den relevante genitivform. instabil beskriver en tilstand og betyder “ustabil”. Det er et adjektiv, som her står efter wird og derfor ikke får en attributiv endelse. Eksempel: Die Verbindung ist instabil. — “Forbindelsen er ustabil.” wird er 3. person ental, nutid, af werden. Sammen med adjektivet instabil fungerer werden som et forbindelsesverbum og viser, at subjektet går over i den beskrevne tilstand: “bliver ustabil”. Sammenlign ist instabil — “er ustabil” — med wird instabil — “bliver ustabil”. schalte ... um er den adskilte form af det separable verbum umschalten, her som imperativ til du: “skift ... over”. I imperativ står den bøjede del først, mens præfikset um står sidst: Schalte auf Audio um! — “Skift til lyd!” Det er den relevante verbale konstruktion; um er ikke et selvstændigt betydningselement, der skal flyttes ind foran verbet. nur begrænser det, der skiftes til, og betyder her “kun”. Det gør nur auf Audio til “kun til lyd”; det er ikke nur, der betyder “lyd”. Dets præcise placering kan ændre fokus, så placeringen i den faste sætning er vigtig. Audio er målet for skiftet i konstruktionen auf Audio umschalten: “skifte til lyd”. Præpositionen auf er her en del af mønstret for at angive den valgte tilstand eller kanal. Eksempel: Wir schalten auf Audio um. — “Vi skifter til lyd.” Hele strukturen er Wenn der Hotspot während des Meetings instabil wird, schalte nur auf Audio um. Først angives betingelsen: Hotspottet bliver ustabilt under mødet. Derefter følger imperativet: skift kun til lyd. Den samlede betydning er derfor: “Hvis hotspottet bliver ustabilt under mødet, så skift til kun lyd.”

8. Soll ich das Team warnen, bevor der Anruf beginnt?

   Skal jeg advare teamet, før opkaldet begynder?

   Soll ich

   skal jeg

   das Team

   teamet

   warnen

   advare

   bevor

   før

   der Anruf

   opkaldet

   beginnt

   begynder

   Uddybende forklaring

   Soll ich betyder her “skal jeg …?” og bruges til at spørge, om taleren bør udføre en handling. sollen er grundformen; soll er nutidsformen i 1. person ental og står før infinitiven i et ja/nej-spørgsmål. Eksempel: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” das Team er det hold eller den gruppe, som handlingen retter sig mod. das viser her, at Team er et intetkønsord; i denne sætning har det samme form i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich sehe das Team. — “Jeg ser holdet.” warnen betyder “at advare”. Det er infinitiven, som står efter modalverbet soll; derfor bøjes det ikke her. En nyttig konstruktion er jemanden warnen — “at advare nogen”. Eksempel: Wir müssen das Team warnen. — “Vi er nødt til at advare holdet.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning, der angiver, at én begivenhed skal ske tidligere end en anden. I en bevor-ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. der Anruf betyder “opkaldet”. der viser her, at Anruf er et hankønsord, og i ledsætningen er det subjekt for beginnt. Eksempel: Der Anruf kommt später. — “Opkaldet kommer senere.” beginnt betyder her “begynder”. Grundformen er beginnen; beginnt er nutidsformen i 3. person ental, fordi subjektet er der Anruf. Eksempel: Das Meeting beginnt um neun. — “Mødet begynder klokken ni.” Hele strukturen er Soll ich + infinitiv + objekt + bevor + subjekt + bøjet verbum. Derfor spørger Soll ich das Team warnen, bevor der Anruf beginnt? om taleren skal advare teamet, før opkaldet begynder. Soll ich …? kan genbruges med andre handlinger, for eksempel Soll ich die Nachricht schicken? — “Skal jeg sende beskeden?”

9. Eine kurze Nachricht würde ihnen helfen zu verstehen, was passiert.

   En kort besked ville hjælpe dem med at forstå, hvad der sker.

   Eine

   en

   kurze

   kort

   Nachricht

   besked

   würde

   ville

   ihnen

   dem

   helfen

   hjælpe

   zu verstehen

   at forstå

   was passiert

   hvad der sker

   Uddybende forklaring

   Eine står foran Nachricht og er den ubestemte artikel i femininum ental; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Formen følger substantivets grammatiske køn og kasus her, ikke en betydning som “én”. kurze beskriver Nachricht og betyder her “kort”. Grundformen er kurz; kurze er den bøjede form, der passer til den ubestemte artikel og substantivets form i denne nominalgruppe. Et nyttigt mønster er eine kurze Nachricht — “en kort besked”. Nachricht er substantivet “besked” eller “meddelelse”. Det er et feminint substantiv: die Nachricht. Flertalsformen er Nachrichten — “beskeder”. würde er Konjunktiv II-formen af werden og bruges her til at danne en hypotetisk eller betinget betydning: “ville”. Det er ikke selve handlingen “hjælpe”; den kommer i infinitiven helfen. Mønstret würde + infinitiv kan genbruges, for eksempel: Das würde helfen. — “Det ville hjælpe.” ihnen er et personligt pronomen i dativ flertal og betyder her “dem”, som i den faste oversættelse. Det står som modtager eller person, der får hjælp. Dativformen hører sammen med helfen: jemandem helfen — “hjælpe nogen”. Den lille bogstavform ihnen er ikke den høflige tiltaleform Ihnen, som skrives med stort. helfen er grundformen “hjælpe”. Verbet tager normalt en dativperson: Ich helfe ihnen. — “Jeg hjælper dem.” I denne sætning forbindes det med zu verstehen, så handlingen, der ville hjælpe dem, er at forstå noget. zu verstehen er infinitiven “at forstå”. Den består af zu + infinitiven verstehen; verstehen er grundformen. Efter mange verber kan denne konstruktion angive den handling, som nogen gør eller får hjælp til: Sie versucht, es zu verstehen. — “Hun prøver at forstå det.” was passiert er en underordnet spørgende ledsætning: “hvad der sker”. was spørger efter det, der sker, mens passiert er 3. person ental i nutid af passieren — “ske”. I ledsætningen står det finitte verbum passiert efter was, som er almindeligt i tysk: Ich weiß, was passiert. — “Jeg ved, hvad der sker.” Samlet er strukturen Eine kurze Nachricht + würde + ihnen helfen + zu verstehen + was passiert: “En kort besked ville hjælpe dem med at forstå, hvad der sker.” würde markerer den mulige eller hypotetiske virkning; beskeden er det, der ville hjælpe, ihnen er dem, der får hjælpen, og was passiert angiver det indhold, de kunne forstå.

10. Ich kann sagen, dass ich vielleicht das Netzwerk wechsle, wenn der Videoanruf hängen bleibt.

    Jeg kan sige, at jeg måske skifter netværk, hvis opkaldet fryser.

    Ich kann

    jeg kan

    sagen

    sige

    dass

    at

    vielleicht

    måske

    Netzwerk

    netværk

    wechsle

    skifter

    wenn

    hvis

    Videoanruf

    videoopkald

    hängen bleibt

    fryser

    Uddybende forklaring

    Ich kann betyder her, at taleren har mulighed for eller evne til noget. kann er nutidsformen af modalverbet können for ich; andre former er for eksempel du kannst og sie können. Et modalverbum står ofte sammen med et andet verbum i infinitiv: Ich kann warten. – »Jeg kan vente.« sagen er infinitiven »at sige«. Efter kann står infinitiven uden zu: Ich kann sagen – »Jeg kan sige«. Formen sagen er ikke bøjet efter personen her; personen fremgår af kann. dass indleder en ledsætning, der gengiver det, der kan siges. I en dass-sætning står det finitte verbum normalt til sidst. Her kommer den finitte form wechsle derfor senere i ledsætningen. vielleicht betyder »måske« og gør udsagnet usikkert: taleren siger ikke, at netværket med sikkerhed skiftes. Det kan normalt placeres forskellige steder, men her står det foran den del, der beskriver det mulige skift. Netzwerk er et intetkønssubstantiv: das Netzwerk. I den faste sætning er det genstanden for skiftet, så betydningen er »netværk«. Som sammensat ord består det af Netz og Werk, men det bruges her som ét substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav. wechsle er første person ental i nutid af wechseln, »at skifte«. Sammen med det underforståede subjekt ich betyder det »jeg skifter«. I dass ich vielleicht das Netzwerk wechsle står verbet til sidst, fordi det er en ledsætning. Et eksempel i hovedsætning er Ich wechsle das Netzwerk. – »Jeg skifter netværk.« wenn indleder her en betingelsesledsætning: »hvis«. I denne type ledsætning står det finitte verbum til sidst. wenn skal ikke forveksles med wann, som bruges til et direkte eller indirekte spørgsmål om tidspunkt. Videoanruf betyder »videoopkald«. Det er et maskulint substantiv: der Videoanruf; i denne ledsætning står det som subjekt, hvilket også ses i der i den fulde konstruktion wenn der Videoanruf .... Sammensætningen har Video + Anruf, men fungerer grammatisk som ét substantiv. hängen bleibt er en sammensat verbal konstruktion. hängen bleiben betyder her, at noget går i stå eller fryser; det skal ikke oversættes ord for ord som almindelig fysisk »bliven hængende«. bleibt er tredje person ental i nutid af bleiben, og hängen er den anden del af konstruktionen. I ledsætningen står hängen bleibt samlet til sidst, med bleibt som det finitte verbum. Et eksempel er Das Bild bleibt hängen. – »Billedet bliver hængende.« I den faste sætning er den relevante betydning dog, at videoopkaldet fryser. Samlet er strukturen Ich kann sagen, dass ... – »Jeg kan sige, at ...«. Indholdet efter dass er ich vielleicht das Netzwerk wechsle: »jeg måske skifter netværk«. Betingelsen wenn der Videoanruf hängen bleibt tilføjer »hvis videoopkaldet fryser«. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg kan sige, at jeg måske skifter netværk, hvis opkaldet fryser.«

11. Dann sollten die Leute nicht denken, dass du plötzlich gegangen bist.

    Så burde folk ikke tro, at du pludselig er gået.

    Dann

    så

    sollten

    burde

    Leute

    folk

    nicht

    ikke

    denken

    tro

    du

    du

    plötzlich

    pludselig

    gegangen bist

    er gået

    Uddybende forklaring

    Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter denne sætning til det, der blev sagt før. Som genbrugeligt mønster står Dann ofte først: Dann komme ich. – “Så kommer jeg.” sollten er her Konjunktiv II-formen af sollen for 3. person flertal og udtrykker en anbefaling eller forventning: “burde”. Formen er også identisk med præteritumformen i indikativ for 1. og 3. person flertal; derfor er det funktionen og sammenhængen her, der viser den forsigtige anbefalingsbetydning. Mønsteret jemand sollte ... betyder ofte “nogen burde ...”. Leute betyder “folk” eller “mennesker”. Det er et flertalsord, som her står som subjekt for sollten. nicht nægter det, der følger i meningen. Sammen med denken bliver betydningen “ikke tro”. Placeringen af nicht kan ændre, hvad der nægtes, så nicht denken skal her forstås sammen med den efterfølgende at-sætning: Folk bør ikke tro, at ... denken betyder “at tænke” eller, som her, “at tro”. Det er et selvstændigt verbum i infinitiv efter modalverbet sollten. Et nyttigt mønster er denken, dass ... – “tro, at ...”. I en dass-sætning står det bøjede verbum normalt sidst. du er 2. person ental: “du”. Det er subjektet i dass-sætningen og bestemmer formen bist i gegangen bist. plötzlich betyder “pludselig” og beskriver, at noget sker uventet eller brat. Eksempel: Sie ist plötzlich gegangen. – “Hun gik pludselig.” gegangen bist er perfektum af gehen med du: du bist gegangen – “du er gået” eller “du gik”. gegangen er perfektum participium af gehen, mens bist er 2. person ental af sein; det er altså bist, ikke gegangen, der viser personen. Gehen danner her perfektum med sein. I denne sætning står hele verballeddet sidst i dass-sætningen. Samlet er strukturen Dann sollten + subjekt + nicht + infinitiv, dass + subjekt + adverbium + participium + sein-form. Den giver betydningen: “Så burde folk ikke tro, at du pludselig er gået.” sollten udtrykker, hvad folk forventes eller anbefales ikke at gøre, og dass du plötzlich gegangen bist angiver indholdet af det, de ikke bør tro.