Et godt forberedt gæsteværelse | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Meine Cousine kommt für einen kurzen Besuch zu uns und bleibt bei uns.

   Min kusine kommer på et kort besøg og skal bo hos os.

   Meine

   min

   Cousine

   kusine

   kommt

   kommer

   kurzen

   kort

   Besuch

   besøg

   zu uns

   til os

   bleibt

   bliver boende

   bei uns

   hos os

   Uddybende forklaring

   Meine står foran Cousine og betyder her “min”. Grundformen er mein; formen meine bruges her, fordi den ejende bestemmer står sammen med et entalsord af hunkøn: meine Cousine. Det er ikke selve Cousine, der bærer denne endelse. Cousine er et navneord for en kusine. Det er hunkøn på tysk, og flertalsformen er Cousinen. I eksemplet Meine Cousine kommt morgen. betyder sætningen “Min kusine kommer i morgen.” kommt er formen af verbet kommen for tredje person ental i nutid: sie kommt. Her gengives den som “kommer”; tysk nutid kan også bruges om en planlagt eller nært forestående begivenhed. Sammenlign ich komme og sie kommt: endelsen viser forskellen på personen. kurzen beskriver Besuch og betyder “kort”. Grundformen er kurz, og kurzen har her en bøjningsendelse, fordi adjektivet står i udtrykket einen kurzen Besuch. Besuch er hankøn, og præpositionen für styrer denne kasus i udtrykket für einen kurzen Besuch. Et eksempel er ein kurzer Besuch — “et kort besøg” — men für einen kurzen Besuch — “på et kort besøg” — får en anden adjektivendelse. Besuch er et navneord for et besøg. Det bruges her i ental efter einen: einen Besuch. Det beslægtede verbum er besuchen, “at besøge”, men Besuch er navneordet i den faste tekst. Udtrykket für einen kurzen Besuch betyder her “på et kort besøg” eller mere bogstaveligt “for et kort besøg”. für angiver den tilsigtede varighed eller anledning i denne sammenhæng; einen er her en ubestemt artikel og angiver ikke alene et bestemt tal. zu uns betyder “til os”. zu angiver retning eller mål, mens uns er formen af pronomenet wir i en oblik form: wir = “vi”, uns = “os”. I eksemplet Komm zu uns! betyder det “Kom til os!” bleibt er tredje person ental af bleiben, “at blive”. Formen betyder her, at kusinen fortsætter med at være hos taleren eller gruppen; i den faste oversættelse gengives det som, at hun skal bo hos dem. bleiben adskiller sig fra kommen: kommen beskriver ankomsten, mens bleiben beskriver, at man ikke tager videre. bei uns betyder “hos os”. bei angiver her ophold hos en person eller gruppe, og uns betyder “os”. Forskellen mellem zu uns og bei uns er derfor nyttig: zu uns beskriver bevægelsen hen til os, mens bei uns beskriver opholdsstedet. Eksemplet Sie bleibt bei uns. betyder “Hun bliver hos os.” Samlet er opbygningen: Meine Cousine — “min kusine” — kommt für einen kurzen Besuch zu uns — “kommer på et kort besøg til os” — und bleibt bei uns — “og bliver hos os”. Hele ytringen betyder derfor: “Min kusine kommer på et kort besøg og skal bo hos os.”

2. Wir sollten das Gästezimmer bequemer machen, bevor sie kommt.

   Vi bør gøre gæsteværelset mere behageligt, før hun kommer.

   Wir sollten

   vi bør

   das Gästezimmer

   gæsteværelset

   bequemer

   mere behageligt

   machen

   gøre

   bevor

   før

   sie

   hun

   kommt

   kommer

   Uddybende forklaring

   Wir sollten indeholder pronomenet wir, “vi”, og sollten, en form af sollen. Her udtrykker sollten en anbefaling: “bør”. Wir sollen ... udtrykker derimod typisk, at vi skal eller forventes at gøre noget. Eksempel: Wir sollten jetzt gehen. — “Vi bør gå nu.” das Gästezimmer betyder “gæsteværelset”. Gästezimmer er et sammensat navneord af Gäste (“gæster”) og Zimmer (“værelse”). I tyske sammensætninger bestemmes det grammatiske køn normalt af det sidste led; derfor har Gästezimmer samme køn som das Zimmer. Eksempel: Das Gästezimmer ist sauber. — “Gæsteværelset er rent.” bequemer betyder her “mere behageligt”. Det er komparativ af adjektivet bequem (“behagelig/komfortabel”): bequem → bequemer → am bequemsten (“mest behagelig”). Sammen med machen beskriver det den tilstand, som noget skal bringes i. Eksempel: Wir machen den Stuhl bequemer. — “Vi gør stolen mere behagelig.” machen betyder her “gøre”. Det står i infinitiv efter modalverbet sollten: Wir sollten ... machen. Et genbrugeligt mønster er Wir sollten [noget] [komparativ] machen — “Vi bør gøre [noget] mere [adjektiv].” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning med bevor står det bøjede verbum normalt til sidst. sie betyder her “hun”. Oversættelsen og konteksten identificerer formen som et feminint pronomen i ental; her er det subjektet i ledsætningen. sie kan have andre funktioner i andre sammenhænge, men den betydning er ikke aktuel her. kommt betyder “kommer”. Det er 3. person ental af kommen i præsens: sie kommt. I bevor sie kommt står kommt sidst, fordi bevor indleder ledsætningen. Eksempel: Sie kommt morgen. — “Hun kommer i morgen.” Samlet betyder Wir sollten das Gästezimmer bequemer machen “Vi bør gøre gæsteværelset mere behageligt”. bevor sie kommt tilføjer tidspunktet “før hun kommer”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi bør gøre gæsteværelset mere behageligt, før hun kommer.”

3. Lass mich den Schreibtisch freiräumen, damit sie Platz für ihren Laptop hat.

   Lad mig rydde skrivebordet, så hun har plads til sin bærbare computer.

   Lass mich

   lad mig

   Schreibtisch

   skrivebord

   freiräumen

   rydde fri

   damit

   så / for at

   sie

   hun

   Platz

   plads

   für

   til / for

   ihren

   sin

   Laptop

   bærbar computer

   hat

   har

   Uddybende forklaring

   Lass mich er en genanvendelig måde at bede om tilladelse på: Lass er bydeform af lassen til én person, og mich er den, der skal udføre handlingen. Mønstret Lass mich + infinitiv betyder “lad mig + handling”. Her står infinitiven freiräumen til sidst i denne konstruktion. Schreibtisch betyder skrivebord. Det er et hankønsord: der Schreibtisch; i denne sætning er det genstanden for handlingen efter freiräumen. freiräumen betyder at rydde noget fri eller gøre plads ved at fjerne ting. Det er et sammensat, adskilleligt verbum med räumen som grundverb; i en hovedsætning kan forstavelsen skilles fra, men her står hele infinitiven samlet efter Lass mich. Eksempel: Ich räume den Tisch frei. — “Jeg rydder bordet fri.” damit indleder en formålssætning: “så” eller “for at”. I en sådan ledsætning står det finitte verbum normalt sidst. Det viser her formålet med at rydde skrivebordet. sie betyder her “hun”, som den faste oversættelse angiver. Formen er et personligt pronomen i 3. person ental; den konkrete person er ikke bestemt af formen alene, men er identificeret som kvinde i den faste betydning og den afgrænsede kontekst. Platz betyder plads. Det bruges ofte i den faste kombination Platz haben — “have plads”. Eksempel: Der Koffer hat keinen Platz. — “Kufferten har ikke plads.” für betyder “til” eller “for” og styrer her akkusativ. Derfor står den efterfølgende nominalgruppe i akkusativ. ihren er et possessivt kendeord. I denne sammenhæng viser stammen ihr-, at ejeren er den kvindelige person, der omtales som sie, og endelsen -en viser hankøn ental i akkusativ, fordi det ejede ord er Laptop efter für. Sammenlign ihr Laptop (nominativ) og ihren Laptop (akkusativ). Formen bøjes altså både med en possessiv stamme, der hænger sammen med ejeren, og en endelse, der følger det ejede substantivs grammatiske køn, tal og kasus. Her gengiver den faste oversættelse sin, at hun er den relevante ejer. Laptop betyder bærbar computer. På tysk bruges det som et hankønsord: der Laptop; efter für bliver det für ihren Laptop. hat er 3. person ental nutid af haben — “at have”. I ledsætningen står det til sidst, fordi damit har indledt en ledsætning. sie ... hat betyder her “hun har”. Samlet bygges sætningen sådan op: Lass mich (“lad mig”) + den Schreibtisch freiräumen (“rydde skrivebordet fri”) + damit (“så”) + sie Platz für ihren Laptop hat (“hun har plads til sin bærbare computer”). Hele ytringen betyder derfor: “Lad mig rydde skrivebordet, så hun har plads til sin bærbare computer.”

4. Lass die Internetanleitung dort liegen, wo sie sie leicht finden kann.

   Læg internetvejledningen et sted, hvor hun nemt kan finde den.

   Lass

   lad

   Internetanleitung

   internetvejledning

   dort

   der

   liegen

   ligge

   wo

   hvor

   sie

   hun

   leicht

   nemt

   finden

   finde

   kann

   kan

   sie

   den

   Uddybende forklaring

   Lass er imperativ af lassen ved tiltale til én person. Her betyder det “lad” i betydningen at lade noget blive eller placere noget, så det bliver liggende. I en anden konstruktion kan lassen også betyde “få nogen til at gøre noget”, men det er ikke betydningen her. Internetanleitung betyder her “internetvejledningen”. Det er et sammensat substantiv: Internet + Anleitung (“vejledning”). Tyske substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. Den bestemte artikel die foran ordet viser her, at den omtalte vejledning er femininum; det er ikke selve substantivet, der viser denne bestemte form. dort betyder “der” og peger på et sted. Det kan genbruges i korte stedangivelser, for eksempel: Das Buch liegt dort. — “Bogen ligger der.” liegen betyder “ligge”. Efter lassen står verbet her i infinitiv: etwas liegen lassen betyder “lade noget ligge”. Konstruktionen beskriver derfor, at vejledningen skal forblive placeret et bestemt sted, ikke at nogen aktivt skal lægge den ned i selve denne del af sætningen. wo betyder “hvor” og indleder her en underordnet stedrelativsætning, som nærmere beskriver stedet. I tysk står det finitte verbum i sådan en underordnet sætning normalt sidst: wo sie ... finden kann. Det første sie betyder her “hun” og er subjektet for finden kann. Formen sie kan også have andre funktioner i tysk, men den faste oversættelse identificerer her den kvindelige person, som kan finde vejledningen. leicht betyder “nemt” eller “let” og beskriver måden, hun kan finde den på. Det er et adverbialt brugt adjektiv; formen ændres ikke her, fordi det ikke står som et bøjet attribut foran et substantiv. Eksempel: Sie findet den Schlüssel leicht. — “Hun finder nøglen nemt.” finden betyder “finde”. Her står det i infinitiv efter modalverbet kann. Grundformen er finden; i nutid hedder det for eksempel ich finde, sie findet og sie können for flertal eller høflig tiltale. I denne sætning er det kann, der bærer den finitte form, mens finden står sidst i den underordnede sætning. kann er nutidsformen af modalverbet können for tredje person ental og betyder her “kan” som mulighed eller evne. Mønstret er kann + infinitiv: Sie kann den Schlüssel finden. — “Hun kan finde nøglen.” Det sidste sie betyder her “den” og henviser til die Internetanleitung. Som personligt pronomen er det akkusativ ental femininum af sie (“hun”): nominativ sie, akkusativ sie. På dansk bliver denne reference “den”, fordi den danske oversættelse følger det henviste substantivs køn i dansk, mens det tyske pronomen følger die Internetanleitung. Samlet består sætningen af imperativen Lass ... liegen (“lad ... ligge”), stedangivelsen dort (“der”) og stedrelativsætningen wo sie sie leicht finden kann (“hvor hun nemt kan finde den”). Hele betydningen er derfor: “Læg internetvejledningen et sted, hvor hun nemt kan finde den.”

5. Sollen wir zusätzliche Handtücher ins Zimmer legen oder ihr den Schrank zeigen?

   Skal vi lægge ekstra håndklæder på værelset eller vise hende skabet?

   Sollen wir

   skal vi

   zusätzliche

   ekstra

   Handtücher

   håndklæder

   Zimmer

   værelse

   legen

   lægge

   ihr

   hende

   Schrank

   skab

   zeigen

   vise

   Uddybende forklaring

   Sollen wir består af modalverbet sollen og subjektet wir (vi). Sammen danner de her et forslagende spørgsmål: taleren spørger, om gruppen skal gøre noget. Efter et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv sidst i den pågældende tyske sætning eller del af sætningen. Eksempel: Sollen wir warten? — Skal vi vente? zusätzliche beskriver Handtücher og betyder, at håndklæderne kommer oven i nogle, der allerede er relevante. Grundformen er adjektivet zusätzlich; endelsen -e passer her til flertal uden artikel foran det akkusative substantiv. Eksempel: Wir brauchen zusätzliche Decken. — Vi har brug for ekstra tæpper. Handtücher er flertal af Handtuch og betyder håndklæder. Formen viser flertal gennem ændringen i stammen og endelsen: das Handtuch → die Handtücher. Her er ordet genstanden for legen. Zimmer betyder værelse. I den faste forbindelse ins Zimmer er ins en sammentrækning af in das; den angiver bevægelse ind i værelset. Ved bevægelse med in bruges her akkusativ, mens en placering uden bevægelse normalt bruger dativ: Das Handtuch liegt im Zimmer. — Håndklædet ligger på værelset. im er sammentrækningen af in dem. legen betyder at lægge noget et sted, typisk så det ligger vandret. Det er infinitiven efter sollen, og det er Handtücher, der fungerer som det, der lægges. Eksempel: Wir legen die Bücher auf den Tisch. — Vi lægger bøgerne på bordet. Det adskiller sig fra stellen, som typisk bruges om at stille noget op, og setzen, som typisk bruges om at sætte nogen eller noget. ihr betyder her hende. Det er dativformen af det feminine personlige pronomen i ental og angiver den person, der får vist noget. Formen ihr kan også have andre funktioner i tysk, men i denne konstruktion er den modtageren for zeigen. Eksempel: Ich zeige ihr den Weg. — Jeg viser hende vejen. Schrank betyder skab. Grundformen er der Schrank; i den Schrank står det i akkusativ, fordi det er det, der bliver vist. Det maskuline substantiv får her artiklen den, mens selve substantivet ikke ændrer form. Eksempel: Sie öffnet den Schrank. — Hun åbner skabet. zeigen betyder at vise og står også som infinitiv efter det første modalverb. Konstruktionen jemandem etwas zeigen bruger dativ for personen og akkusativ for det, der vises: ihr er personen, og den Schrank er genstanden. Eksempel: Wir zeigen dem Gast das Zimmer. — Vi viser gæsten værelset. Hele spørgsmålet opstiller to muligheder efter oder: Først foreslås det at lægge de ekstra håndklæder ind på værelset; derefter foreslås det at vise hende skabet. Sollen wir gør begge muligheder til et fælles forslag eller spørgsmål, mens legen og zeigen er de to infinitiver, som modalverbet styrer.

6. Leg sie ins Zimmer. So haben Gäste mehr Privatsphäre.

   Læg dem på værelset. Det giver gæster mere privatliv.

   Leg

   læg

   sie

   dem

   ins

   ind i det

   Zimmer

   værelse

   So

   sådan; på den måde

   haben

   har

   Gäste

   gæster

   mehr

   mere

   Privatsphäre

   privatliv

   Uddybende forklaring

   Leg er imperativ af legen («at lægge») for du: formen bruges til en direkte opfordring eller instruktion til én person. I denne sætning er handlingen at lægge noget et bestemt sted. Eksempel: Leg das Buch auf den Tisch. — «Læg bogen på bordet.» sie betyder her «dem» og er akkusativformen af pronomenet sie med henvisning til de ekstra håndklæder, som er nævnt i den foregående sætning. Formen kan også have andre funktioner i tysk, men denne reference og betydning er den, som støttes af konteksten her. ins er sammentrækningen af in das. in angiver her bevægelse ind i eller hen til et sted, og das hører sammen med det neutrale substantiv Zimmer. Ved bevægelse bruges her akkusativ: ins Zimmer — «ind på værelset». Zimmer betyder «værelse». Det er et intetkønsord: das Zimmer; i flertal hedder det die Zimmer. I denne sætning er det målet for bevægelsen, ikke det, der bliver lagt. So betyder her «på den måde» eller «sådan». Det knytter den følgende forklaring til den handling, der netop er nævnt. Eksempel: So ist es besser. — «Sådan er det bedre.» haben betyder «har» og er her nutidsformen af haben («at have) for flertal, fordi subjektet er Gäste. I konstruktionen Gäste haben ...` angiver verbet, at gæsterne har eller får adgang til den følgende ting eller egenskab. Gäste betyder «gæster» og er flertal af der Gast («gæsten»). Den bestemte entalsform har Gast, mens flertalsformen har omlyd: Gast → Gäste. Her er gæsterne subjektet for haben. mehr betyder «mere» og sammenligner en større mængde eller grad med en anden, underforstået mængde eller grad. Det hænger sammen med viel («meget»): viel → mehr → am meisten. Eksempel: Wir brauchen mehr Zeit. — «Vi har brug for mere tid.» Privatsphäre betyder «privatliv». Det er et feminint substantiv: die Privatsphäre; ordet bruges normalt som et masse- eller abstrakt substantiv og står derfor ofte uden flertalsform i denne betydning. Samlet består sætningen af instruktionen Leg sie ins Zimmer — «Læg dem på værelset» — efterfulgt af So haben Gäste mehr Privatsphäre — «På den måde har gæster mere privatliv». Første del angiver handlingen og stedet; So forbinder denne handling med dens begrundede virkning, nemlig mere privatliv for gæsterne. Situationen er formuleret som en direkte, hverdagsagtig instruktion.

7. Ich möchte ein entspannter Gastgeber sein, nicht jemand, der jedes Detail erklärt.

   Jeg vil gerne være en afslappet vært, ikke en der forklarer hver eneste detalje.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   entspannter

   afslappet

   Gastgeber

   vært

   sein

   være

   nicht

   ikke

   jemand, der

   en, der / en som

   jedes

   hver eneste

   Detail

   detalje

   erklärt

   forklarer

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her, at taleren udtrykker et ønske: "jeg vil gerne". möchte er en bøjet form, der bruges til at udtrykke et ønske, og den står sammen med infinitiven sein, som kommer senere i samme hovedsætning. Eksempel: Ich möchte helfen. — "Jeg vil gerne hjælpe." entspannter betyder her "afslappet". Endelsen -er er ikke en sammenligning i denne sætning: den er adjektivets bøjning foran det hankønnede entalsnavneord Gastgeber i den nominative prædikative gruppe ein entspannter Gastgeber. Grundformen er entspannt; den egentlige komparativ er også entspannter, men den ville betyde "mere afslappet" og skulle forstås ud fra en sammenligning. Her er der ingen sådan sammenligning. Gastgeber betyder "vært", altså en person, der tager imod eller har gæster. Det er et hankønnet navneord: ein Gastgeber i ental og Gastgeber i flertal. I denne sætning er Gastgeber prædikativ efter sein og beskriver, hvilken slags person taleren ønsker at være. sein er infinitiven "at være". Den bruges her som den fulde form efter möchte: Ich möchte ... sein — "Jeg vil gerne være ...". Eksempel: Sie möchte ruhig sein. — "Hun vil gerne være rolig." nicht betyder "ikke" og afgrænser her den beskrivelse, der kommer bagefter. I denne sætning står det foran jemand, der ..., som er den alternative beskrivelse, taleren afviser. Et almindeligt kontrastmønster er nicht X, sondern Y — "ikke X, men Y"; sondern står dog ikke i den faste sætning. jemand, der betyder "en, der" eller "en som". jemand er et ubestemt pronomen for en person, mens der er relativpronomenet, der indleder den beskrivende ledsætning. I der jedes Detail erklärt er der subjekt for erklärt, så relativpronomenet står i nominativ. Eksempel: Ich kenne jemanden, der gut kocht. — "Jeg kender en, der laver god mad." jedes betyder her "hver eneste" og står foran Detail. Det er den neutrale entalsform af jeder i denne nominale gruppe; Detail er intetkøn, og formen jedes bruges her i akkusativ ental. Sammenlign jeder Gast — "hver gæst" og jede Notiz — "hver besked". Detail betyder "detalje". Det er et intetkønnet navneord: das Detail; efter jedes står det her i ental som det direkte objekt for erklärt. Eksempel: Sie erklärt jedes Detail. — "Hun forklarer hver eneste detalje." erklärt betyder her "forklarer". Grundformen er erklären, og erklärt er præsens, tredje person ental, med der som subjekt: der erklärt — "som forklarer". I ledsætningen står det bøjede verbum til sidst, hvilket er typisk for en tysk ledsætning med relativpronomen. Eksempel: Der Lehrer erklärt die Regel. — "Læreren forklarer reglen." Hele sætningen bygges sådan op: Ich möchte angiver ønsket, ein entspannter Gastgeber sein siger, hvilken rolle eller egenskab taleren ønsker, og nicht jemand, der jedes Detail erklärt afviser den alternative beskrivelse. Den samlede betydning er derfor: "Jeg vil gerne være en afslappet vært, ikke en der forklarer hver eneste detalje."

8. Eine kurze Notiz reicht, besonders zu Schlüsseln, Licht und Frühstück.

   En kort besked er nok, især om nøgler, lys og morgenmad.

   kurze

   kort

   Notiz

   besked; note

   reicht

   er nok

   besonders

   især

   zu Schlüsseln

   om nøgler

   Schlüsseln

   nøgler

   Licht

   lys

   Frühstück

   morgenmad

   Uddybende forklaring

   kurze betyder her “kort” og er bøjet efter Notiz: kurz er grundformen, og kurze er formen sammen med dette feminine navneord i ental. Sammenlign: eine kurze Notiz = “en kort besked”, men ein kurzer Text = “en kort tekst”. Notiz er en kort skriftlig meddelelse eller note. Flertal er Notizen. Eksempel: Ich schreibe eine Notiz. — “Jeg skriver en besked.” reicht kommer fra reichen og betyder her “er nok” eller “er tilstrækkelig”. Formen er nutid, 3. person ental, fordi subjektet Eine kurze Notiz er ental. reichen kan også betyde “række” i en anden sammenhæng, men det er ikke betydningen her. Eksempel: Ein Satz reicht. — “En sætning er nok.” besonders betyder “især” og fremhæver det, der kommer bagefter. Det er et adverbium og bøjes ikke. Eksempel: Ich mag dieses Zimmer besonders. — “Jeg kan især godt lide dette værelse.” zu Schlüsseln er mønstret zu + dativ og betyder her “om/med hensyn til nøgler”. I denne opremsning markerer zu emner, som noten især bør omhandle. zu har også andre funktioner på tysk, så betydningen bestemmes af sammenhængen. Schlüsseln betyder “nøgler”. Grundformen i ental er der Schlüssel; flertal er die Schlüssel. I zu Schlüsseln står flertalsformen i dativ, som her får endelsen -n: Schlüsseln. Eksempel: Ich gebe Tipps zu Schlüsseln. — “Jeg giver råd om nøgler.” Licht betyder “lys”. Det er et intetkønsnavneord: das Licht. Ordet kan betegne lys generelt eller en lyskilde afhængigt af sammenhængen; her er den tilsigtede betydning blot “lys” som et emne for noten. Eksempel: Das Licht ist an. — “Lyset er tændt.” Frühstück betyder “morgenmad”. Det er et intetkønsnavneord: das Frühstück. Eksempel: Das Frühstück ist fertig. — “Morgenmaden er klar.” Samlet består sætningen af Eine kurze Notiz (“en kort besked”) som subjekt og reicht (“er nok”) som udsagn. besonders zu Schlüsseln, Licht und Frühstück tilføjer, hvad beskeden især skal handle om: nøgler, lys og morgenmad. Hele betydningen er derfor: “En kort besked er nok, især om nøgler, lys og morgenmad.”

9. Wenn wir das vorher vorbereiten, müssen wir uns später nicht beeilen.

   Hvis vi forbereder det på forhånd, behøver vi ikke skynde os senere.

   Wenn wir

   hvis vi

   das

   det

   vorher

   på forhånd

   vorbereiten

   forberede

   müssen wir

   vi må

   uns … beeilen

   skynde os

   später

   senere

   nicht

   ikke

   Uddybende forklaring

   Wenn wir indleder her en betingelsesledsætning: “hvis vi”. Wenn kan i andre sammenhænge også betyde “når”, men den faste danske oversættelse angiver her en betingelse. wir er 1. person flertal, altså “vi”. I en tysk wenn-sætning står det finitte verbum normalt til sidst: Wenn wir das vorher vorbereiten, .... das betyder her “det” og står alene som pronomen for en ikke nærmere identificeret ting eller sag. Formen das er neutrum i ental og ser ens ud i nominativ og akkusativ; her er den genstand for vorbereiten. Den skal ikke forveksles med dass, som er en underordnende konjunktion og betyder “at”. Eksempel: Ich bereite das vor. — “Jeg forbereder det.” vorher betyder “på forhånd” eller “tidligere end det senere tidspunkt”, som situationen sammenlignes med. Det er et tidsadverbium. Sammen med später skaber det kontrasten mellem at gøre noget tidligere og at skynde sig senere. vorbereiten betyder “forberede”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning får man for eksempel Wir bereiten das vorher vor. — “Vi forbereder det på forhånd.” I infinitiven står delene samlet som vorbereiten, som i den første ledsætning her. müssen wir udtrykker, at “vi” har eller ikke har et nødvendigt behov for den efterfølgende handling. müssen er modalverbet müssen, bøjet i 1. person flertal: wir müssen. Efter en indledende ledsætning kommer hovedsætningens finitte verbum først: ..., müssen wir .... Det betyder ikke alene “vi må” i den endelige betydning; negationen senere gør, at hele konstruktionen bliver “vi behøver ikke ...”. uns ... beeilen er det refleksive udtryk “skynde sig”. uns passer til subjektet wir; den refleksive form ændrer sig efter personen, for eksempel ich beeile mich, wir beeilen uns. I denne hovedsætning står modalverbet müssen bøjet, mens infinitiven beeilen står til sidst: Wir müssen uns beeilen. — “Vi må skynde os.” später betyder “senere” og placerer handlingen efter et senere tidspunkt i forhold til forberedelsen. Eksempel: Wir sprechen später darüber. — “Vi taler om det senere.” nicht betyder “ikke”. Her står nicht sammen med modalverbet og sich beeilen, så betydningen er, at det ikke bliver nødvendigt at skynde sig: Wir müssen uns später nicht beeilen = “Vi behøver ikke skynde os senere.” Det er ikke det samme som Wir dürfen uns später nicht beeilen, som betyder “Vi må ikke skynde os senere”. Samlet består sætningen af betingelsen Wenn wir das vorher vorbereiten — “Hvis vi forbereder det på forhånd” — og hovedsætningen müssen wir uns später nicht beeilen — “behøver vi ikke skynde os senere”. Den samlede betydning er derfor: “Hvis vi forbereder det på forhånd, behøver vi ikke skynde os senere.”

10. So wird sie sich willkommen fühlen, ohne dass der Besuch zu förmlich wird.

    Det får hende til at føle sig velkommen uden at gøre besøget for formelt.

    So

    på den måde

    wird

    kommer til at

    sie

    hun

    willkommen

    velkommen

    fühlen

    føle

    ohne dass

    uden at

    Besuch

    besøg

    förmlich

    formel

    Uddybende forklaring

    So betyder her “på den måde” og viser, hvordan resultatet opstår. Med den foregående kontekst kan det knytte resultatet til den forberedelse, der er nævnt dér. wird er en bøjet form af werden: 3. person ental. Sammen med infinitiven fühlen udtrykker wird ... fühlen her det forventede resultat: “kommer til at føle”. Den samme konstruktion kan også bruges om fremtid. Eksempel: Sie wird später kommen. — “Hun kommer senere.” sie er et personligt pronomen i 3. person ental med feminin form. Her er det subjekt for wird og svarer til “hun”; formen alene identificerer ikke personen. willkommen er et adjektiv, der betyder “velkommen”. I sich willkommen fühlen beskriver det den tilstand, som subjektet føler sig i. Eksempel: Die Gäste fühlen sich willkommen. — “Gæsterne føler sig velkomne.” fühlen er grundformen “at føle”. Efter wird står den som infinitiv. Sammen med sich danner den sich willkommen fühlen, “føle sig velkommen”; sich viser, at den følte tilstand gælder subjektet. ohne dass indleder en ledsætning med betydningen “uden at”. I denne konstruktion står det finitte verbum normalt sidst i ledsætningen. Det adskiller sig fra ohne zu foran en infinitiv, fx ohne zu warten — “uden at vente”. Besuch betyder her “besøg”. I der Besuch er det et maskulint substantiv i ental og subjekt i ledsætningen; der er den bestemte artikel i denne form. Artiklen angiver ikke i sig selv et numerisk antal. Eksempel: Der Besuch kommt morgen. — “Besøget kommer i morgen.” förmlich betyder “formel”. I zu förmlich betyder zu “for”, så udtrykket betyder “for formel”. Adjektivet står prædikativt efter werden og får derfor ingen bøjningsendelse på tysk. På dansk bliver oversættelsen “for formelt”, fordi dansk tilpasser adjektivet til “besøget”; det skyldes ikke en tysk endelse på förmlich. Det sidste wird er igen 3. person ental af werden, men her er det kopulaverbum med betydningen “bliver”. I der Besuch zu förmlich wird får besøget egenskaben “for formel”. Samlet består udsagnet af So wird sie sich willkommen fühlen — “På den måde kommer hun til at føle sig velkommen” — og ohne dass der Besuch zu förmlich wird — “uden at besøget bliver for formelt”. Hele betydningen er derfor: “Det får hende til at føle sig velkommen uden at gøre besøget for formelt.”