At spørge om kostbehov før madlavning | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Bevor ich das Abendessen koche, sollte ich die Ernährungsbeschränkungen von allen überprüfen.

   Inden jeg laver aftensmad, bør jeg tjekke alles kostrestriktioner.

   Bevor

   inden

   ich

   jeg

   das Abendessen

   aftensmaden

   koche

   laver mad

   sollte ich

   bør jeg

   die Ernährungsbeschränkungen

   kostrestriktionerne

   von allen

   fra alle

   überprüfen

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Bevor betyder her “inden” og indleder en ledsætning, der angiver, at én handling skal ske før en anden. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst: Bevor ich das Abendessen koche. Mønstret kan genbruges som Bevor ich X mache, ... — “Inden jeg gør X, ...”. ich er 1. person ental: “jeg”. Formen bruges som subjekt for taleren. Den ændres ikke efter køn; andre personformer er for eksempel du “du” og wir “vi”. das Abendessen betyder “aftensmaden” eller “aftensmåltidet”. Abendessen er et intetkønsord, så den bestemte nominativ- og akkusativartikel i ental er das. Her er det genstanden for koche, altså det, taleren laver. koche er 1. person ental i nutid af kochen — “lave mad/koge”. Inflektionskæden er ich koche, du kochst, er/sie kocht. Eksempel: Ich koche heute Reis. — “Jeg laver ris i dag.” sollte ich betyder her “bør jeg”. sollte er her konjunktiv II af sollen; den samme form bruges også med er, sie og es, mens subjektet ich viser personen. I denne sætning udtrykker formen en anbefaling eller passende handling snarere end en sikker fremtidsplan. Sammenlign Ich soll ... — “Jeg skal ...” — med Ich sollte ... — “Jeg bør ...”. Når ledsætningen står først, kommer det finitte verbum i hovedsætningen før subjektet: Bevor ..., sollte ich .... die Ernährungsbeschränkungen betyder “kostrestriktionerne” eller “begrænsningerne i kosten”. Ernährungsbeschränkung er ental; Ernährungsbeschränkungen er flertal, og die er her den bestemte flertalsartikel i akkusativ. Ordet betegner begrænsninger for, hvad en person kan eller vil spise, for eksempel på grund af allergi, diæt eller valg. von allen betyder her “fra alle” og indgår i udtrykket for alles kostrestriktioner. Efter præpositionen von står allen i dativ flertal; alle bliver altså allen i denne funktion. Konstruktionen knytter restriktionerne til alle de relevante personer. Den konkrete sætning fastslår ikke et bestemt antal personer. überprüfen betyder “tjekke” eller “kontrollere”. Det står i infinitiv efter modalverbet sollte: ich sollte ... überprüfen. Eksempel: Ich sollte die Liste überprüfen. — “Jeg bør tjekke listen.” Samlet betyder Bevor ich das Abendessen koche “Inden jeg laver aftensmad”. Derefter kommer anbefalingen sollte ich die Ernährungsbeschränkungen von allen überprüfen — “bør jeg tjekke alles kostrestriktioner”. Hele ytringen siger altså, at taleren bør kontrollere alles kostrestriktioner, før taleren laver aftensmaden. Mønstret Bevor ..., sollte ich ... kan bruges til at udtrykke en anbefalet handling, der skal udføres før noget andet.

2. Das lohnt sich, weil ein Gast Milchprodukte meidet und ein anderer kein Schweinefleisch isst.

   Det er værd at tjekke, fordi en gæst undgår mejeriprodukter, og en anden ikke spiser svinekød.

   Das

   det

   lohnt sich

   kan betale sig

   weil

   fordi

   ein Gast

   en gæst

   Milchprodukte

   mejeriprodukter

   meidet

   undgår

   und

   og

   ein anderer

   en anden

   kein

   ingen/ikke noget

   Schweinefleisch

   svinekød

   isst

   spiser

   Uddybende forklaring

   Das betyder her "det" i den faste formulering Das lohnt sich. I denne sammenhæng peger det på den relevante handling, nemlig at undersøge gæsternes kostrestriktioner. Formen das angiver ikke i sig selv et bestemt grammatisk køn for en person. lohnt sich er en genanvendelig måde at sige, at noget kan betale sig eller er umagen værd. Grundformen er sich lohnen; lohnt er nutidsformen for 3. person ental, og sich er det refleksive led. Eksempel: Das lohnt sich. — "Det kan betale sig." weil indleder en begrundende ledsætning: "fordi". I tysk står det bøjede udsagnsord normalt sidst i sådan en ledsætning. Det ses her i meidet og senere i isst. ein Gast betyder "en gæst". Gast er hankøn, og ein er den ubestemte artikel i denne form. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske entalsform; den præsenterer en gæst uden at identificere vedkommende nærmere. Eksempel: Ein Gast wartet. — "En gæst venter." Milchprodukte betyder "mejeriprodukter". Det er flertal af das Milchprodukt; derfor står ordet her i flertal uden artikel. Eksempel: Milchprodukte stehen auf dem Tisch. — "Mejeriprodukter står på bordet." meidet betyder her "undgår" eller "holder sig fra". Grundformen er meiden, og meidet er nutidsformen for 3. person ental, som passer til ein Gast. Ordet beskriver, at gæsten undgår mejeriprodukter; det siger ikke blot, at produkterne ikke er til stede. Eksempel: Sie meidet Zucker. — "Hun undgår sukker." und forbinder de to oplysninger i samme begrundelse: "og". Her forbinder det den første ledsætning med en anden ledsætning, hvor verbet igen står til sidst. ein anderer betyder "en anden" og fungerer her som en anden gæst/person end den, der allerede er nævnt. anderer er den bøjede form af ander-; formen passer til hankøn, ental og den ubestemte artikel i denne konstruktion. Eksempel: Ein anderer Gast kommt später. — "En anden gæst kommer senere." kein gør et substantivled negativt. I kein Schweinefleisch betyder det, at der ikke spises svinekød. Det er ikke selve verbet, der benægtes med kein; kein står foran substantivet og fungerer som en negativ artikel/ledbestemmer. Eksempel: Ich kaufe kein Fleisch. — "Jeg køber ikke kød." Schweinefleisch betyder "svinekød". Det er et intetkønsord: das Schweinefleisch. Her betegner det svinekød som fødevare eller masse, ikke en bestemt optælling. isst betyder "spiser" i denne sætning. Grundformen er essen, og isst er den uregelmæssige nutidsform for 3. person ental, som passer til ein anderer. Sammenlign ich esse — "jeg spiser" — med er isst — "han spiser". Eksempel: Der Gast isst Reis. — "Gæsten spiser ris." Samlet består udsagnet af Das lohnt sich — "Det kan betale sig" — efterfulgt af begrundelsen med weil. Den første del af begrundelsen siger, at en gæst undgår mejeriprodukter, og den anden siger, at en anden ikke spiser svinekød. Den samlede betydning er derfor: "Det er værd at tjekke, fordi en gæst undgår mejeriprodukter, og en anden ikke spiser svinekød."

3. Ich hatte vor, cremige Pasta zu machen, also brauche ich einen Ersatz.

   Jeg havde planlagt at lave cremet pasta, så jeg har brug for en erstatning.

   Ich

   jeg

   hatte vor

   havde planer om

   cremige

   cremet

   Pasta

   pasta

   zu machen

   at lave

   brauche

   har brug for

   Ersatz

   erstatning

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er subjektet. Formen er 1. person ental; den viser, hvem der havde planen og senere har brug for noget. Et eksempel: Ich lerne Deutsch. — “Jeg lærer tysk.” hatte vor er den faste konstruktion vorhaben i datid: ich habe vor bliver ich hatte vor. Den betyder at have en plan eller hensigt, ikke blot at have noget. Den adskilte form hatte ... vor er almindelig, fordi vorhaben er et deleligt verbum i denne tid. Efter konstruktionen kommer ofte zu + infinitiv: Ich hatte vor, zu bleiben. — “Jeg havde planlagt at blive.” Her er hatte datidsformen af haben, mens vor hører sammen med verbet. cremige er adjektivet cremig med betydningen “cremet”. I cremige Pasta står adjektivet uden artikel foran et feminint navneord i akkusativ. Derfor får cremig stærk adjektivbøjning med endelsen -e; denne endelse er den samme som i nominativ ental femininum, så den viser ikke akkusativ alene. Formen er ikke en form af Pasta; cremig er adjektivets grundform. Eksempel: cremige Suppe — “cremet suppe.” Pasta er et navneord for pasta og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Her er det den mad, som personen havde planlagt at lave. Et eksempel med samme mønster: Ich koche Pasta. — “Jeg laver pasta.” zu machen består af zu og infinitiven machen, “at lave”. machen er grundformen; zu machen bruges her som den planlagte handling efter vorhaben. Eksempel: Sie hat vor, Reis zu machen. — “Hun har planlagt at lave ris.” brauche er 1. person ental i nutid af brauchen, “at have brug for”. Grundformen er brauchen; ich brauche betyder “jeg har brug for”. Efter also kommer verbet før subjektet: also brauche ich. Subjektet ich står altså udtrykkeligt efter verbet i denne del af sætningen; det er ikke kun underforstået. Eksempel: Ich brauche Wasser. — “Jeg har brug for vand.” Ersatz er et maskulint navneord, der betyder “erstatning” eller “alternativ”. I einen Ersatz står navneordsgruppen i akkusativ, fordi brauchen her tager en direkte genstand; det er artiklen einen, ikke selve Ersatz, der tydeligt viser denne kasus. Den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Wir suchen einen Ersatz. — “Vi leder efter en erstatning.” Samlet betyder Ich hatte vor, cremige Pasta zu machen “Jeg havde planlagt at lave cremet pasta”. also forbinder derefter en følge: brauche ich einen Ersatz — “så har jeg brug for en erstatning”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg havde planlagt at lave cremet pasta, så jeg har brug for en erstatning.”

4. Du könntest statt einer Soße auf Milchbasis Olivenöl und Gemüse verwenden.

   Du kunne bruge olivenolie og grøntsager i stedet for en mælkebaseret sauce.

   Du könntest

   du kunne

   statt

   i stedet for

   Soße

   sauce

   auf Milchbasis

   mælkebaseret

   Olivenöl

   olivenolie

   Gemüse

   grøntsager

   verwenden

   bruge

   Uddybende forklaring

   Du könntest betyder her “du kunne” og kombinerer pronomenet du med könntest, konjunktiv II af können. Formen udtrykker her et muligt eller foreslået valg, ikke en sikker påstand. Sammenlign: Du kannst Olivenöl verwenden. = “Du kan bruge olivenolie” (mulighed eller evne), mens Du könntest Olivenöl verwenden. lyder som et forslag. Eksempel: Du könntest die Pasta früher machen. — “Du kunne lave pastaen tidligere.” statt betyder “i stedet for” og indleder det, der fravælges. Det står her foran einer Soße auf Milchbasis; i dette mønster kan man genbruge statt + genitiv eller i daglig tysk ofte statt + von-konstruktioner, men den konkrete formulering her bruger einer. Soße betyder “sauce”. Flertallet er Soßen. I den faste sætning står entalsformen efter einer, fordi der tales om en ubestemt sauce som den fravalgte mulighed. Eksempel: Ich nehme eine Soße. — “Jeg tager en sauce.” auf Milchbasis betyder “mælkebaseret”. Det er en fast måde at beskrive noget, der er baseret på et bestemt materiale eller en bestemt ingrediens: auf Pflanzenbasis betyder “plantebaseret”. Her beskriver udtrykket Soße, ikke Milch som en selvstændig genstand i sætningen. Olivenöl betyder “olivenolie”. Det er et stofnavn, som normalt bruges uden flertalsendelse, når man taler om olivenolie generelt. Eksempel: Ich gebe Olivenöl in die Pfanne. — “Jeg kommer olivenolie på panden.” Gemüse betyder “grøntsager” som en samlet masse eller kategori. Ordet har samme form i ental og flertal i denne betydning; man siger normalt ikke en almindelig flertalsform med en ekstra endelse. Eksempel: Das Gemüse ist frisch. — “Grøntsagerne er friske.” verwenden betyder “at bruge” eller “at anvende”. Det er infinitiven, som står til sidst i denne hovedsætning, fordi könntest er det bøjede modalverb. I en sætning uden modalverb bliver verbet bøjet: Du verwendest Olivenöl. — “Du bruger olivenolie.” Sætningen bygges således op: Du könntest markerer et forslag; statt einer Soße auf Milchbasis angiver det, der kan erstattes; Olivenöl und Gemüse er de to ting, der foreslås i stedet; og verwenden er den handling, som modalverbet gælder. Samlet betyder den: “Du kunne bruge olivenolie og grøntsager i stedet for en mælkebaseret sauce.”

5. Würde sich das für die Gäste trotzdem wie eine richtige Mahlzeit anfühlen?

   Ville det stadig føles som et rigtigt måltid for gæsterne?

   Würde

   ville

   sich

   sig

   das

   det

   für die Gäste

   for gæsterne

   trotzdem

   stadig

   wie

   som

   richtige

   rigtigt

   Mahlzeit

   måltid

   anfühlen

   føles

   Uddybende forklaring

   Würde er Konjunktiv II af werden og bruges her til en hypotetisk eller forsigtigt undersøgende betydning: “ville”. Sammen med infinitiven anfühlen danner det mønstret würde ... anfühlen = “ville føles”. I et spørgsmål står würde først: Würde ...?. Sich er det refleksive pronomen, som hører til verbet sich anfühlen. Det er her en del af verbets konstruktion. Eksempel: Die Idee fühlt sich gut an. — “Idéen føles god.” Das er her et neutralt pronomen, der fungerer som subjekt for det, der vil føles på en bestemt måde. I denne sammenhæng henviser det til den foreslåede løsning. Formen das angiver ikke i sig selv denne reference; den kan også bruges som bestemt artikel foran et neutralt substantiv. Für die Gäste betyder “for gæsterne”. Für styrer akkusativ; i flertal har den bestemte artikel samme form die, så formen viser ikke alene kasus. Konstruktionen angiver, hvem vurderingen gælder for. Trotzdem betyder “stadig” eller “alligevel” her. Det fastholder spørgsmålet om, hvorvidt noget vil have den ønskede virkning på trods af den tidligere nævnte omstændighed. Eksempel: Es ist einfach, aber trotzdem lecker. — “Det er enkelt, men stadig lækkert.” Wie indleder her en sammenligning og betyder “som”. Mønstret sich wie etwas anfühlen betyder “føles som noget”. Det er en anden brug end spørgsmålsordet wie i Wie geht es dir? — “Hvordan har du det?” Richtige er en bøjet form af adjektivet richtig, “rigtig” eller “ordentlig”. Her står det foran det feminine substantiv Mahlzeit efter den ubestemte artikel eine, så adjektivet får endelsen -e: eine richtige Mahlzeit. Det beskriver måltidet som et reelt eller ordentligt måltid. Mahlzeit er et feminint substantiv, der betyder “måltid”. Det kan bruges om en spiseanledning eller den mad, der udgør et måltid. Eksempel: Das war eine gute Mahlzeit. — “Det var et godt måltid.” Anfühlen er infinitiven af det adskillelige refleksive verbum sich anfühlen, “at føles”. I en hovedsætning uden würde deles verbet normalt: Das fühlt sich gut an. — “Det føles godt.” Efter würde står infinitiven samlet til sidst: Das würde sich gut anfühlen. — “Det ville føles godt.” Samlet er strukturen Würde sich das ... wie eine richtige Mahlzeit anfühlen? et spørgsmål om en mulig oplevelse: “Ville det stadig føles som et rigtigt måltid for gæsterne?” Für die Gäste angiver, hvem oplevelsen vurderes for, trotzdem betyder “stadig” i forhold til den tidligere omtalte løsning, og wie eine richtige Mahlzeit angiver, hvad oplevelsen sammenlignes med.

6. Das würde es, besonders wenn du Pilze und einen frischen Salat hinzufügst.

   Det ville det, især hvis du tilføjer svampe og en frisk salat.

   Das

   det

   würde

   ville

   es

   det

   besonders

   især

   wenn du

   hvis du

   Pilze

   svampe

   frischen

   frisk

   Salat

   salat

   hinzufügst

   tilføjer

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som et selvstændigt stedord. Det peger på noget, der allerede er under samtale; den præcise reference skal ikke udledes blot af formen. Som demonstrativt stedord kan das også betyde “det dér” i andre sammenhænge. würde er Konjunktiv II af werden og udtrykker her en hypotetisk eller betinget mulighed: “ville”. I mønstret würde + infinitiv står infinitiven normalt til sidst, men i denne faste formulering er den forventede handling underforstået fra sammenhængen. Formen würde er ental, 3. person; ved 1. person hedder den også würde, mens flertal har würden. es er et ubøjet tysk stedord, der her gengives som “det”. Det kan ikke i sig selv identificere, hvad “det” henviser til; dets konkrete rolle kommer fra den omgivende sætning og samtalen. besonders betyder “især” og fremhæver det, der kommer bagefter. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter et substantiv. Eksempel: Das ist besonders gut. – “Det er især godt.” wenn du indleder en betingelsesledsætning: “hvis du”. du er 2. person ental, og i en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønstret kan genbruges sådan: wenn du ... machst – “hvis du gør ...”. Pilze betyder “svampe” i denne sætning. Det er flertal af Pilz (“svamp”); flertalsformen har -e og ændrer ikke vokalen. Her er Pilze genstand for handlingen, altså det, der tilføjes. frischen betyder “frisk” og beskriver Salat. Grundformen er frisch. Endelsen -en skyldes her, at adjektivet står foran det maskuline substantiv Salat i akkusativ efter einen: einen frischen Salat. Det er altså adjektivet frischen, ikke substantivet, der bærer denne bøjning. Salat betyder “salat”. Det er et maskulint substantiv på tysk: der Salat. I udtrykket einen frischen Salat står det i akkusativ, fordi salaten er noget, der tilføjes. einen angiver her den ubestemte artikel; det betyder ikke i sig selv, at der nødvendigvis er tale om en bestemt numerisk mængde. hinzufügst betyder “tilføjer”. Grundformen er det delelige verbum hinzufügen. Formen er nutid, 2. person ental: du fügst ... hinzu. I ledsætningen samles den bøjede verbumsform og præfikset til hinzufügst sidst i sætningen. Eksempel: Du fügst Kräuter hinzu. – “Du tilføjer krydderurter.” Samlet består betingelsesdelen af besonders wenn du Pilze und einen frischen Salat hinzufügst: “især hvis du tilføjer svampe og en frisk salat”. und forbinder de to ting, der tilføjes. Hele udsagnet Das würde es, besonders wenn du Pilze und einen frischen Salat hinzufügst. betyder derfor: “Det ville det, især hvis du tilføjer svampe og en frisk salat.” Den hypotetiske hoveddel (Das würde es) kombineres med betingelsen for at fremhæve, at tilføjelsen ville styrke den underforståede effekt.

7. Ich werde eine kurze Nachricht schicken und nach weiteren Wünschen fragen.

   Jeg sender en hurtig besked og spørger, om de har andre ønsker.

   Ich werde

   jeg vil

   kurze

   kort

   Nachricht

   besked

   schicken

   sende

   nach … fragen

   spørge efter

   weiteren

   andre

   Wünschen

   ønsker

   Uddybende forklaring

   Ich werde betyder her “jeg vil” og indleder tysk futurum: werden står bøjet efter subjektet ich, mens hovedverbet kommer til sidst i infinitiv. Mønstret er ich werde + infinitiv, for eksempel: Ich werde morgen anrufen. — “Jeg ringer i morgen.” kurze beskriver Nachricht og betyder “kort” i denne sammenhæng. Grundformen er adjektivet kurz; endelsen -e viser her, at adjektivet står foran et feminint substantiv i akkusativ efter den ubestemte artikel eine: eine kurze Nachricht. Det er altså kurze, ikke Nachricht, der bærer denne adjektivendelse. Nachricht betyder “besked” og er et feminint substantiv: die Nachricht. Flertal er Nachrichten. Eksempel: Ich schreibe eine Nachricht. — “Jeg skriver en besked.” schicken betyder “sende”. Det er infinitiven, som står sidst i futurumskonstruktionen Ich werde ... schicken. I nutid kan man for eksempel sige: Ich schicke eine Nachricht. — “Jeg sender en besked.” nach ... fragen er en genanvendelig konstruktion med betydningen “spørge efter” eller “spørge om”. Den består her af præpositionen nach og verbet fragen; i den fulde sætning står fragen til sidst som infinitiv, fordi det afhænger af werde. Eksempel: Ich frage nach dem Preis. — “Jeg spørger om prisen.” weiteren betyder her “andre” eller “yderligere” og beskriver Wünschen. Grundformen er weiter; i denne sammenhæng er det den bøjede form foran et substantiv i flertal dativ. Konstruktionen nach weiteren ... bruger dativ, fordi nach styrer dativ i denne betydning. Wünschen betyder “ønsker”. Grundformen er der Wunsch, og flertalsformen er die Wünsche; efter nach står den her i dativ flertal: Wünschen. Umlautet i Wünsche og endelsen -n i Wünschen hører til substantivets bøjning. Eksempel: Wir sprechen über ihre Wünsche. — “Vi taler om deres ønsker.” Samlet består sætningen af futurumskonstruktionen Ich werde ... schicken — “jeg vil sende” — efterfulgt af genstanden eine kurze Nachricht, “en kort besked”. Derefter forbinder und den næste handling, nach weiteren Wünschen fragen, “spørge efter andre ønsker”. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil sende en kort besked og spørge, om de har andre ønsker.”

8. Halte die Frage einfach, sonst könnten die Leute das Gefühl bekommen, dass sie dir Umstände bereiten.

   Hold spørgsmålet enkelt, ellers kan folk føle, at de er til besvær.

   Halte

   hold

   Frage

   spørgsmål

   einfach

   enkelt

   sonst

   ellers

   könnten

   kan

   Leute

   folk

   das Gefühl bekommen

   føle

   dir Umstände bereiten

   være til besvær for dig

   Uddybende forklaring

   Halte er imperativ af halten og betyder her “hold” i betydningen “gør/lad være”. Formen bruges til en direkte opfordring til én person. Grundformen er halten; i en opfordring til flere personer bruges normalt haltet, mens høflig tiltale har halten Sie. die Frage betyder “spørgsmålet”. Frage er et feminint substantiv, og bestemt artikel i ental er derfor die; flertal er die Fragen. I denne sætning er spørgsmålet det, der skal holdes enkelt. einfach beskriver her, hvordan spørgsmålet skal være: enkelt og ukompliceret. Det er et adjektiv, som også kan bruges som adverbium uden en særlig endelse, når det beskriver en handling eller en hel formulering. Eksempel: Er erklärt es einfach. — “Han forklarer det enkelt.” Sammen danner Halte die Frage einfach en opfordring: “Hold spørgsmålet enkelt.” Tysk bruger her halten sammen med et objekt og et adjektiv for at angive den ønskede tilstand: etwas einfach halten — “holde noget enkelt”. sonst betyder “ellers” og indleder konsekvensen, hvis opfordringen ikke følges. Det forbinder de to dele uden selv at angive, hvor sandsynlig konsekvensen er. könnten er en bøjet form af können. Her bruges konjunktiv II til en mulig eller tænkt konsekvens og gengives naturligt som “kan” i den danske oversættelse. Grundformen er können; nutidsformen for sie i flertal er können, mens könnten markerer den mere hypotetiske mulighed. Eksempel: Das könnte schwierig werden. — “Det kunne blive vanskeligt.” die Leute betyder “folk”. Leute bruges normalt som et flertalsord, så verbet står i flertal: Die Leute könnten ... — “Folk kan/kunne ...”. Den bestemte artikel die viser her ikke ental, men flertal. das Gefühl bekommen er en genbrugelig konstruktion, bogstaveligt “få følelsen”, og betyder i denne sammenhæng “få indtryk af” eller “føle”. bekommen er verbet “få/modtage”; her er det ikke bare en fysisk modtagelse, men indgår i konstruktionen ein Gefühl bekommen. Efter konstruktionen følger dass-sætningen, som forklarer, hvad følelsen går ud på. Eksempel: Sie bekommt das Gefühl, dass etwas fehlt. — “Hun får følelsen af, at der mangler noget.” I dass sie dir Umstände bereiten er dass underordningskonjunktionen “at”. sie er subjektet i denne ledsætning og betyder her “de”, i overensstemmelse med den danske oversættelses angivelse af folk som aktører. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. dir er dativformen af det personlige pronomen du og betyder “for dig/til dig”. Dativformen bruges her, fordi udtrykket jemandem Umstände bereiten angiver, hvem der bliver berørt af besværet. Den tilsvarende form ved høflig tiltale er Ihnen, ikke dir. Umstände bereiten betyder “volde besvær” eller “være til besvær”. Umstände er substantivet “besvær/ulempe”, og bereiten er verbet “volde/forårsage”. I konstruktionen jemandem Umstände bereiten står personen i dativ: Das bereitet mir Umstände. — “Det er til besvær for mig.” Her står bereiten til sidst, fordi det er det bøjede verbum i dass-sætningen, og subjektet sie er flertal. Hele utterancen bygges således op: Halte die Frage einfach er opfordringen, sonst indleder den mulige følge, og könnten die Leute das Gefühl bekommen betyder, at folk muligvis kan få et bestemt indtryk. dass sie dir Umstände bereiten præciserer indtrykket: at de er til besvær for dig. Samlet betyder sætningen: “Hold spørgsmålet enkelt, ellers kan folk føle, at de er til besvær.”

9. In der Nachricht kann einfach stehen, dass ich etwas machen möchte, das für alle geeignet ist.

   Beskeden kan bare sige, at jeg gerne vil lave noget, der passer til alle.

   Nachricht

   besked

   kann

   kan

   einfach

   bare

   stehen

   stå/sige

   dass

   at

   etwas

   noget

   machen

   lave

   möchte

   gerne vil

   das

   som/der

   für alle

   for alle

   geeignet

   egnet; passer

   Uddybende forklaring

   Nachricht betyder her en besked. Ordet er feminint: die Nachricht; i in der Nachricht står det i dativ efter in, fordi der er tale om et sted eller en ramme, hvor noget kan stå. Eksempel: Die Nachricht ist kurz. — Beskeden er kort. kann er 3. person ental af können og udtrykker her mulighed: beskeden kan indeholde den nævnte formulering. Med et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i hovedsætningen: Die Nachricht kann helfen. — Beskeden kan hjælpe. einfach betyder her bare eller enkelt og lægger en afdæmpende betydning til udsagnet. Det er ikke selve beskeden, der beskrives som let; ordet beskriver måden eller begrænsningen for, hvad der kan stå i den. stehen betyder grundlæggende stå, men om en tekst eller besked bruges det også om, hvad der står skrevet i den. Derfor passer oversættelsen sige naturligt i denne sammenhæng. kann ... stehen er den adskilte konstruktion: modalverbet står på andenpladsen, mens infinitiven står til sidst. dass indleder en ledsætning, som gengiver indholdet af det, der kan stå i beskeden. I en tysk dass-sætning står det finitte verbum normalt til sidst, som i Ich weiß, dass er kommt. — Jeg ved, at han kommer. etwas er et ubestemt pronomen og betyder noget. Det angiver ikke et bestemt objekt og er ikke i sig selv et talord. Her er det det, som taleren gerne vil lave. Som grammatisk form er etwas neutrum, hvilket blandt andet forklarer det senere relative pronomen das. machen er infinitiven af machen, lave eller gøre. Den står efter möchte, fordi modalbetydningen udtrykkes med möchte ... machen: Ich möchte etwas machen. — Jeg vil gerne lave noget. Formen machen ændrer ikke person eller tal her; det er möchte, der bærer den finitte form. möchte er 1. person ental og udtrykker talerens ønske: ich möchte — jeg vil gerne. Det er den almindelige høflige eller afdæmpede form, der bruges til at udtrykke et ønske, og den efterfølges her af infinitiven machen. Sammen betyder ich möchte etwas machen derfor jeg vil gerne lave noget, ikke blot at handlingen er mulig. das er et relativt pronomen, som knytter den efterfølgende beskrivende ledsætning til etwas. Her er das neutrum ental og betyder der/som; det henviser i denne sætning til det ubestemte noget, ikke til Nachricht. Formen das passer til det grammatiske køn og tal hos det, der beskrives, mens dets rolle i ledsætningen er subjekt for ist. für alle betyder for alle. Præpositionen für styrer akkusativ, og alle er her flertalsformen for de personer eller andre deltagere, som noget kan passe til. Udtrykket fastlægger ikke en særskilt identitet for disse personer; det siger, at egnetheden gælder alle i den relevante gruppe. geeignet betyder egnet eller passende. Det er et adjektiv, som her står efter sein i konstruktionen für alle geeignet sein: at være egnet eller passe til alle. Eksempel: Die Lösung ist geeignet. — Løsningen er egnet. I ledsætningen står den finitte form af sein til sidst: das für alle geeignet ist. Samlet er opbygningen In der Nachricht kann einfach stehen, dass ...: I beskeden kan der bare stå, at ... Indholdet efter dass er ich möchte etwas machen — jeg vil gerne lave noget. Den relative ledsætning das für alle geeignet ist beskriver dette etwas og siger, at det passer til alle. Hele udsagnet betyder derfor: I beskeden kan der bare stå, at jeg gerne vil lave noget, der passer til alle.

10. Das klingt rücksichtsvoll und gibt ihnen die Möglichkeit, klar zu antworten.

    Det lyder hensynsfuldt og giver dem mulighed for at svare klart.

    klingt

    lyder

    rücksichtsvoll

    hensynsfuld

    gibt

    giver

    ihnen

    dem

    Möglichkeit

    mulighed

    klar

    klart

    antworten

    svare

    Uddybende forklaring

    klingt er 3. person ental i nutid af klingen og betyder her “lyder”. Formen bruges med subjektet Das: Das klingt ... = “Det lyder ...”. Andre nutidsformer er for eksempel ich klinge og sie klingen. Eksempel: Das klingt gut. — “Det lyder godt.” rücksichtsvoll beskriver en person eller handling, der tager hensyn. Her står det som prædikativ efter klingt, så Das klingt rücksichtsvoll betyder “Det lyder hensynsfuldt”. Ordet ændrer ikke form i denne placering, fordi det står efter klingen og ikke foran et navneord. Eksempel: Sie ist rücksichtsvoll. — “Hun er hensynsfuld.” gibt er 3. person ental i nutid af geben (“give”). I mønstret jemand gibt jemandem etwas står modtageren i dativ: Er gibt ihr das Buch. — “Han giver hende bogen.” Her er ihnen modtageren, mens die Möglichkeit er det, der gives. ihnen er et pronomen i dativ flertal og betyder her “dem”, som den faste oversættelse angiver. Det er ikke det samme som det formelt skrevne Ihnen med stort begyndelsesbogstav, der betyder “Dem” som høflig tiltale. I denne sætning er ihnen modtageren af gibt. Möglichkeit er et feminint navneord og betyder “mulighed”. Den bestemte form er die Möglichkeit; den ubestemte form er eine Möglichkeit. I forbindelsen jemandem die Möglichkeit geben, etwas zu tun betyder tysk typisk “give nogen mulighed for at gøre noget”. klar betyder her “klart” og beskriver måden, som nogen svarer på. Formen er den samme som adjektivet klar, men her fungerer den adverbielt sammen med antworten: klar antworten = “svare klart”. Eksempel: Bitte sprechen Sie klar. — “Tal venligst klart.” antworten er infinitiv og betyder “svare”. Efter Möglichkeit bruges konstruktionen die Möglichkeit, ... zu antworten: zu står foran infinitiven og markerer den handling, som muligheden gælder. Eksempel: Sie hat die Möglichkeit, zu lernen. — “Hun har mulighed for at lære.” Samlet forbinder Das klingt rücksichtsvoll en vurdering af noget allerede omtalt med und gibt ihnen die Möglichkeit, klar zu antworten: Det lyder hensynsfuldt og giver dem mulighed for at svare klart. Konstruktionen er anvendelig, når man vil beskrive både en vurdering og en følgevirkning: Das klingt ..., und es gibt ... die Möglichkeit, ... zu ....