At tilpasse en opskrift | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Das Rezept braucht frisches Basilikum, aber wir haben nur getrocknete Kräuter.

   Opskriften kræver frisk basilikum, men vi har kun tørrede urter.

   Rezept

   opskrift

   braucht

   kræver

   frisches

   frisk

   Basilikum

   basilikum

   haben

   har

   getrocknete

   tørrede

   Kräuter

   urter

   Uddybende forklaring

   Rezept betyder her en opskrift. Det er et intetkønsord: das Rezept; flertal er die Rezepte. Eksempel: Das Rezept ist einfach. – Opskriften er enkel. braucht er nutidsformen af brauchen for tredje person ental. Her betyder verbet “har brug for” eller “kræver”: opskriften kræver frisk basilikum. Eksempel: Sie braucht Wasser. – Hun har brug for vand. Formen brauche bruges med ich, mens brauchen bruges med wir og sie i flertal. frisches er adjektivet frisch i betydningen “frisk”. I frisches Basilikum står det foran et intetkønsord i ental uden artikel. Endelsen -es er den stærke adjektivbøjning, som her viser intetkøn ental i denne kasus. Med den bestemte artikel bliver formen das frische Basilikum. Her er frisches Basilikum genstand for braucht: det er det, opskriften har brug for. Eksempel: Ich kaufe frisches Gemüse. – Jeg køber friske grøntsager. Basilikum er basilikum, navnet på urten. Det bruges her som et stof- eller massenavn, så sætningen angiver ikke et bestemt antal blade eller planter. Eksempel: Das Basilikum riecht gut. – Basilikummen dufter godt. haben betyder “har” og er grundformen, som også bruges med wir i nutid. I den faste sætning står wir haben: “vi har”. Eksempel: Wir haben Zeit. – Vi har tid. Det er et andet verbum end brauchen: haben angiver, hvad man har, mens brauchen angiver, hvad man har brug for. getrocknete er adjektivformen getrocknet (“tørret”) og beskriver her urterne som tørrede. I getrocknete Kräuter står adjektivet foran et flertalsord uden artikel; derfor har det den stærke flertalsendelse -e. nur begrænser mængden, men bestemmer ikke selv adjektivendelsen. Eksempel: Ich verwende getrocknete Tomaten. – Jeg bruger tørrede tomater. Kräuter er flertalsformen af Kraut og betyder “urter”. Entalsformen das Kraut kan betegne en urt eller plante, mens die Kräuter her betegner flere urter som en gruppe. Eksempel: Die Kräuter sind trocken. – Urterne er tørre. I hele sætningen er Das Rezept braucht frisches Basilikum den første del: “Opskriften kræver frisk basilikum.” aber forbinder den med en modsætning. wir haben nur getrocknete Kräuter betyder “vi har kun tørrede urter”; nur begrænser det, der er til rådighed, men angiver ikke et bestemt antal. Samlet bliver betydningen derfor: “Opskriften kræver frisk basilikum, men vi har kun tørrede urter.”

2. Wir können es trotzdem machen; der Geschmack wird nur etwas anders sein.

   Vi kan stadig lave den; smagen bliver bare lidt anderledes.

   Wir können

   vi kan

   es

   det

   trotzdem

   alligevel

   machen

   lave

   Geschmack

   smag

   wird … sein

   bliver

   nur

   bare

   etwas

   lidt

   anders

   anderledes

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her, at taleren og mindst én anden person har mulighed for at gøre noget. können er 1. person flertal i nutid; grundformen er können, og efter modalverbet står det andet verbum i infinitiv: Wir können ... machen = »Vi kan ... lave«. Eksempel: Wir können morgen anfangen. — »Vi kan begynde i morgen.« es er et pronomen i akkusativ og fungerer som objekt for machen. Her svarer det til det, der skal laves, mens den præcise genstand ikke navngives i selve sætningen. Tysk es har neutrumform; formen fortæller ikke i sig selv, hvad referenten er. trotzdem betyder »alligevel« og markerer, at handlingen stadig er mulig trods den tidligere nævnte forskel i ingredienserne. Det kan stå efter det finitte verbum, som her, eller andre steder afhængigt af, hvad der fremhæves. machen betyder her »lave« eller »gøre« og står i infinitiv, fordi det følger efter können. Den samme form kan bruges om mange slags handlinger; den konkrete betydning »lave« kommer her af objektet og sammenhængen. Eksempel: Wir können das heute machen. — »Vi kan gøre det i dag.« der Geschmack betyder »smagen«. Geschmack er et maskulint substantiv, hvilket ses af artiklen der i nominativ ental; substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Eksempel: Der Geschmack ist intensiv. — »Smagen er kraftig.« wird ... sein udtrykker her en forventet fremtidig tilstand: »bliver ...«. wird er 3. person ental af werden, fordi subjektet er der Geschmack, og sein er infinitiven »være«. I den tyske fremtidskonstruktion står werden på anden plads, mens infinitiven står til sidst. Det er Geschmack, ikke anders, der bestemmer entalsformen wird. nur betyder her »bare« og begrænser graden af den efterfølgende beskrivelse. Det betyder ikke »kun« i betydningen, at der kun er én genstand; her dæmper det udsagnet: forskellen er begrænset. etwas betyder her »lidt« eller »i nogen grad«. Som gradsord ændrer det styrken af anders: etwas anders = »lidt anderledes«. Eksempel: Der Plan ist etwas anders. — »Planen er lidt anderledes.« anders betyder »anderledes« og beskriver, hvordan smagen bliver; det står som prædikativ efter sein og får derfor ikke en substantivbøjning. Grundformen er også anders; en almindelig modsætning er gleich — »ens« eller »den samme«. Eksempel: Diese Version ist anders. — »Denne version er anderledes.« Samlet består sætningen af Wir können es trotzdem machen — »Vi kan alligevel lave det« — og der Geschmack wird nur etwas anders sein — »smagen bliver bare lidt anderledes«. Semikolonet forbinder de to hovedsætninger: handlingen kan gennemføres, men den forventede smag bliver i nogen grad anderledes. Konstruktionen er neutral og anvendelig, når man accepterer en begrænset ændring uden at opgive handlingen.

3. Sollen wir die getrockneten Kräuter früher dazugeben, damit sie in der Soße weich werden?

   Skal vi tilsætte de tørrede urter tidligere, så de bliver bløde i saucen?

   Sollen wir

   skal vi

   getrockneten

   tørrede

   Kräuter

   urter

   früher

   tidligere

   dazugeben

   tilsætte

   damit

   så / for at

   sie

   de

   Soße

   sauce

   weich

   bløde

   werden

   blive

   Uddybende forklaring

   Sollen wir er et forslag i spørgeform: “skal vi …?”. sollen er grundformen sollen; her står den i 1. person flertal sammen med wir. Sammenlign med Wir sollen … = “vi skal/bør …”, som er en konstatering i stedet for et spørgsmål. getrockneten betyder her “tørrede” og beskriver Kräuter. Adjektivet har grundformen getrocknet; endelsen -en viser den bøjningsform, som kræves i denne nominalgruppe. Det er adjektivet getrockneten, ikke substantivet, der bærer denne form. Kräuter er flertal af Kraut og betyder “urter” i denne sammenhæng. Ental er das Kraut, flertal die Kräuter. I den faste sætning er det de tørrede urter, der senere omtales med sie. früher er komparativformen af früh (“tidligt”) og betyder “tidligere”. En nyttig kæde er früh → früher → am frühesten (“tidligt” → “tidligere” → “tidligst”). Eksempel: Gib die Kräuter früher dazu. = “Tilsæt urterne tidligere.” dazugeben betyder “at tilsætte”. Det er et sammensat, separabelt verbum: dazu- + geben, hvor grundverbet er geben (“give”). I en hovedsætning kan det adskilles: Gib die Kräuter dazu. = “Tilsæt urterne.” Infinitiven står samlet efter Sollen wir. damit indleder her en ledsætning med formålet eller den ønskede følge: “så de …”. Det finitte verbum står sidst i denne tyske ledsætning. Mønstret kan genbruges sådan: Wir warten, damit … = “Vi venter, så …”. sie betyder her “de” og er et personligt pronomen i 3. person flertal. Her henviser det til Kräuter, hvilket også fremgår af oversættelsen “de tørrede urter”. Formen sie kan i andre sammenhænge have andre funktioner, men her er den subjektet i ledsætningen. Soße er et feminint substantiv og betyder “sauce”. Med bestemt artikel hedder det die Soße; i den faste sætning står det efter præpositionen in i dativ: in der Soße = “i saucen”. weich betyder “blød”. Her beskriver det urternes tilstand efter forandringen. Modstykket er hart (“hård”). Eksempel: Das Gemüse wird weich. = “Grøntsagerne bliver bløde.” werden betyder her “blive” og danner sammen med weich udtrykket weich werden = “blive blød”. Grundformen er werden; i nutid hedder det for eksempel sie werden = “de bliver”. Det er werden, der bøjes efter subjektet sie, mens weich forbliver ubøjet som prædikativt adjektiv. Hele spørgsmålet bygges sådan: Sollen wir spørger, om “vi” skal gøre noget; die getrockneten Kräuter früher dazugeben er handlingen; og damit sie in der Soße weich werden angiver det ønskede resultat. Samlet betyder det: “Skal vi tilsætte de tørrede urter tidligere, så de bliver bløde i saucen?”

4. Gib sie früher dazu und nimm weniger, weil getrocknete Kräuter stärker schmecken können.

   Tilsæt dem tidligere, og brug mindre, fordi tørrede urter kan smage kraftigere.

   Gib

   tilsæt; giv

   sie

   dem

   früher

   tidligere

   dazu

   dertil

   nimm

   brug; tag

   weniger

   mindre

   weil

   fordi

   getrocknete

   tørrede

   Kräuter

   urter

   stärker

   kraftigere

   schmecken

   smage

   können

   kan

   Uddybende forklaring

   Gib er imperativ af geben for du. Her står det sammen med dazu som den adskilte form af verbet dazugeben: gib ... dazu betyder “tilsæt”. Imperativen henvender sig til én person. Eksempel: Gib das Salz dazu. — “Tilsæt saltet.” sie er her et personligt pronomen i akkusativ flertal og betyder “dem”. Den understøttede reference er de tørrede urter fra konteksten. Eksempel: Ich sehe sie. — “Jeg ser dem.” früher er komparativformen af früh (“tidligt”) og betyder “tidligere”. Den angiver, at tilsætningen skal ske tidligere end det relevante tidspunkt eller den tidligere foreslåede timing. En nyttig række er früh — früher — am frühesten (“tidligt” — “tidligere” — “tidligst”). dazu betyder her “dertil” og fuldender den adskilte form af dazugeben: noget føjes til en allerede forstået blanding eller ret. I hovedsætningen står den adskilte del efter de øvrige sætningsled: Gib sie ... dazu. nimm er imperativ af nehmen for du. Her betyder verbet i sammenhængen “bruge/komme mindre af” en ingrediens, ikke blot fysisk “tage”. Eksempel: Nimm weniger Salz. — “Brug mindre salt.” weniger betyder “mindre” og angiver en mindre mængde. Det kan bruges foran et stof eller en ingrediens uden at angive et bestemt antal: weniger Wasser — “mindre vand”. Det er ikke det samme som wenige, der typisk bruges om et lille antal tællelige ting eller personer. weil indleder en årsagsbisætning, “fordi”. I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i en sådan bisætning. Her kommer derfor können til sidst i bisætningen. getrocknete er den bøjede form af adjektivet getrocknet (“tørret”). Det beskriver Kräuter, og endelsen -e viser her flertal i nominativ uden en artikel foran: getrocknete Kräuter. Eksempel: Getrocknete Tomaten schmecken intensiv. — “Tørrede tomater smager kraftigt.” Kräuter er flertalsformen af substantivet Kraut og betyder “urter” her. Formen er subjekt i bisætningen: urterne er dem, der kan smage kraftigere. Eksempel: Die Kräuter sind trocken. — “Urterne er tørre.” stärker er komparativformen af stark (“kraftig/stærk”). Her fungerer den som en gradsangivelse til schmecken: urterne kan smage kraftigere. Rækken er stark — stärker — am stärksten (“kraftig” — “kraftigere” — “kraftigst”). schmecken betyder “smage”. Efter modalverbet können står det i infinitiv, og derfor ændres det ikke efter personen. Die Kräuter schmecken stark. — “Urterne smager kraftigt.” können er en form af modalverbet können (“kunne”). Med flertalssubjektet getrocknete Kräuter er formen her 3. person flertal i nutid; den ser dog også sådan ud i 1. person flertal. Sammen med infinitiven schmecken udtrykker den mulighed: urterne kan smage kraftigere, ikke at de nødvendigvis gør det i alle tilfælde. Samlet består hovedsætningen af imperativen Gib sie ... dazu (“tilsæt dem ...”) med tidsangivelsen früher, efterfulgt af den anden imperativ nimm weniger (“brug mindre”). weil forbinder dette med årsagen getrocknete Kräuter stärker schmecken können: tørrede urter kan smage kraftigere. Hele betydningen er derfor: “Tilsæt dem tidligere, og brug mindre, fordi tørrede urter kan smage kraftigere.”

5. Das Rezept sagt auch, dass wir Sahne für eine glatte Konsistenz verwenden sollen.

   Opskriften siger også, at vi skal bruge fløde for at få en glat konsistens.

   Das

   det

   Rezept

   opskrift

   sagt

   siger

   auch

   også

   dass

   at

   wir

   vi

   Sahne

   fløde

   für

   for

   eine

   en

   glatte

   glat

   Konsistenz

   konsistens

   verwenden sollen

   skal bruge

   Uddybende forklaring

   Das står sammen med Rezept som bestemt artikel i nominativ ental. Rezept er et intetkønsord: das Rezept; artiklen viser altså både bestemthed, intetkøn og ental. Rezept betyder her en opskrift. Flertal er Rezepte. I sætningen er det opskriften, der fungerer som grundled. sagt er 3. person ental i nutid af sagen — das Rezept sagt. Det betyder her “siger” og bruges også om det, der står i en tekst eller opskrift. Eksempel: Der Text sagt das deutlich. — “Teksten siger det tydeligt.” auch betyder “også” og lægger noget til en allerede nævnt oplysning. dass indleder en ledsætning, som gengiver indholdet af det, opskriften siger. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. wir er 1. person flertal, “vi”. Det er grundleddet i ledsætningen og den gruppe, som anbefalingen gælder for. Sahne betyder “fløde”. Ordet bruges normalt som et masseord, så det har ikke nødvendigvis en talmæssig betydning i ental her. I denne sætning er Sahne genstand for verwenden. für betyder her “for” eller “til”. Sammen med eine glatte Konsistenz udtrykker det formålet eller det ønskede resultat og styrer akkusativ. Det efterfølgende eine glatte Konsistenz er derfor en akkusativforbindelse. eine er den ubestemte artikel i femininum, akkusativ ental. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal; den hører her sammen med den feminine substantivform Konsistenz. glatte er adjektivet glatt, “glat”, i akkusativ femininum ental efter eine: eine glatte Konsistenz. Grundformen er glatt; sammenligningen er glatt – glatter – am glattesten. Konsistenz betyder “konsistens” eller “tekstur”. Det er et feminint navneord: die Konsistenz; efter für får forbindelsen akkusativ, men den feminine bestemte artikel ville stadig være die, mens den ubestemte artikel her er eine. verwenden sollen er konstruktionen “skal bruge/anvende”. verwenden er infinitiven, “bruge” eller “anvende”, mens sollen bærer bøjningen og står i 1. person flertal sammen med wir: wir sollen verwenden. I en dass-sætning står modalverbet sollen til sidst, efter infinitiven. sollen kan udtrykke en instruktion, anbefaling eller forventning; her gengiver det opskriftens anvisning. Samlet bygges sætningen sådan op: Das Rezept sagt auch = “Opskriften siger også”, og dass wir Sahne für eine glatte Konsistenz verwenden sollen = “at vi skal bruge fløde for at få en glat konsistens”. Hele betydningen er derfor: “Opskriften siger også, at vi skal bruge fløde for at få en glat konsistens.”

6. Wenn wir stattdessen Joghurt verwenden, sollten wir die Hitze reduzieren.

   Hvis vi bruger yoghurt i stedet, bør vi skrue ned for varmen.

   Wenn wir

   hvis vi

   stattdessen

   i stedet

   Joghurt

   yoghurt

   verwenden

   bruge

   sollten wir

   bør vi

   Hitze

   varme

   reduzieren

   sænke

   Uddybende forklaring

   Wenn wir: Dette indleder en betingelsesledsætning: “hvis vi …”. wenn bruges her om en betingelse, og i en tysk ledsætning står det bøjede verbum til sidst. Mønstret er Wenn + subjekt + … + verbum: Wenn wir Zeit haben … = “Hvis vi har tid …”. stattdessen: Betyder “i stedet” og markerer, at denne mulighed vælges som alternativ til en anden mulighed. Det er et adverbium og ændrer ikke form. Joghurt: Dette er substantivet “yoghurt”. Tyske substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. Her står ordet uden artikel, fordi udsagnet handler om ingrediensen som stof eller ingredienstype, ikke om et bestemt bæger yoghurt. verwenden: Grundformen er verwenden, “at bruge/anvende”. Formen er infinitiv og står til sidst i betingelsesledsætningen på grund af wenn. benutzen kan også betyde “bruge”, men verwenden er meget almindeligt, når man taler om ingredienser eller midler. Eksempel: Wir verwenden frische Kräuter. — “Vi bruger friske krydderurter.” sollten wir: sollten er her Konjunktiv II-formen af modalverbet sollen og udtrykker en anbefaling: “bør vi”. wir er subjektet. I hovedsætningen står det finitte modalverb sollten før subjektet wir, fordi den indledende ledsætning optager første plads; derfor kommer subjektet efter verbet. Med et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv: Wir sollten warten. — “Vi bør vente.” Hitze: Betyder “varme” i betydningen varmeniveau eller varme fra en kogeplade/ovn. Det er substantivet die Hitze; i die Hitze har bestemt artikel samme form i nominativ og akkusativ, så artiklens form viser ikke alene kasus. Eksempel: Die Hitze ist zu stark. — “Varmen er for kraftig.” reduzieren: Grundformen er reduzieren, “at reducere eller sænke”. Sammen med die Hitze betyder det at sænke varmen, ikke at slukke den helt. Eksempel: Reduziere die Hitze. — “Skru ned for varmen.” Her er Reduziere imperativformen til én person; det er ikke den form, der står i den faste sætning. Hele strukturen er Wenn wir ... verwenden, sollten wir ... reduzieren: “Hvis vi bruger …, bør vi sænke …”. Wenn wir stattdessen Joghurt verwenden angiver betingelsen og ingrediensen, mens sollten wir die Hitze reduzieren angiver anbefalingen. Den samlede betydning er: “Hvis vi i stedet bruger yoghurt, bør vi skrue ned for varmen.”

7. Sonst könnte sich die Soße trennen und seltsam aussehen.

   Ellers kan saucen skille og se mærkelig ud.

   Sonst

   ellers

   könnte

   kunne

   sich

   sig

   Soße

   sauce

   trennen

   skille

   seltsam

   mærkelig

   aussehen

   se ud

   Uddybende forklaring

   Sonst betyder her “ellers” og knytter sætningen til den foregående betingelse: hvis varmen ikke reduceres, kan den nævnte situation opstå. Det er et adverbium, som ofte står først i en advarsel eller følge. könnte er Konjunktiv II af können og udtrykker her en mulig følge: “kan måske”. Det er ikke nødvendigvis datid. Med et modalverbum står det andet verbum i infinitiv til sidst i verbalkonstruktionen: könnte ... trennen. Eksempel: Das könnte helfen. — “Det kunne måske hjælpe.” sich er det refleksive pronomen, som hører sammen med trennen i konstruktionen sich trennen: noget skiller ad eller separeres. Her er saucen det, der skiller; pronomenets form er ikke en selvstændig oversættelse af et bestemt dansk køn eller tal. Soße er substantivet “sauce”. Den bestemte artikel die viser her, at der tales om en bestemt sauce, som allerede er relevant i situationen. Flertalsformen er Soßen eller Saucen, afhængigt af stavemåde og ordvariant. Eksempel: Die Soße ist heiß. — “Saucen er varm.” trennen betyder “skille” eller “separere”. I sich trennen får verbet den refleksive betydning “skille ad” om en blanding eller masse. Infinitiven trennen står efter könnte, fordi können er modalverbet. seltsam er et beskrivende adjektiv, der her betyder “mærkelig” eller “underlig”. Det står uden bøjningsendelse, fordi det bruges efter aussehen som et prædikativt adjektiv: seltsam aussehen — “se mærkelig ud”. Eksempel: Die Mischung sieht seltsam aus. — “Blandingen ser mærkelig ud.” aussehen betyder “se ud” eller “have et bestemt udseende”. Det er et afledt, separabelt verbum med grundformen aussehen; i en finit sætning deles det normalt: Die Soße sieht seltsam aus. Her står infinitiven samlet som aussehen, fordi den afhænger af modalverbet könnte. Samlet består sætningen af følgehendelsen Sonst + muligheden könnte + den refleksive handling sich trennen + den parallelle beskrivelse seltsam aussehen. und forbinder de to mulige følger for den samme sauce: “Ellers kan saucen skille og se mærkelig ud.”

8. Es sollte helfen, den Joghurt gegen Ende langsam einzurühren.

   Det burde hjælpe at røre yoghurten langsomt i mod slutningen.

   Es sollte

   det burde

   helfen

   hjælpe

   Joghurt

   yoghurt

   gegen Ende

   mod slutningen

   langsam

   langsomt

   einzurühren

   at røre i

   Uddybende forklaring

   Es sollte: sollte er Präteritum af sollen, men i denne sætning bruges formen som en forsigtig forventning eller anbefaling: “burde”. Es er et upersonligt subjekt; her identificerer teksten ikke en bestemt ting, som es henviser til. Mønstret Es sollte + infinitiv kan genbruges, når man siger, hvad der forventes at hjælpe eller ske. helfen: Grundformen er helfen. Efter sollte står verbet som ubøjet infinitiv: sollte helfen. helfen kan også tage en konstruktion med zu-infinitiv, som her kommer senere: helfen, ... einzurühren = “hjælpe med at røre ... i”. Joghurt: Det er et hankønsnavneord. I den Joghurt viser den bestemte artikel den, at navneordsleddet står i akkusativ; Joghurt selv ændrer ikke form. Eksempel: Ich kaufe den Joghurt. — “Jeg køber yoghurten.” gegen Ende: Dette er et tidsudtryk, der betyder “mod slutningen” eller “hen imod slutningen”. gegen bruges her om et omtrentligt tidspunkt, ikke om en fysisk bevægelse mod noget. langsam: Her bruges langsam som adverbium og beskriver måden, handlingen udføres på: langsomt. Som beskrivende form kan det også stå foran et navneord med passende bøjning, men i denne sætning bøjes det ikke, fordi det ikke står foran et navneord. einzurühren: Grundverbet er einrühren, “røre i”. Det er et separabelt verbum: i en finit hovedsætning kan man få Ich rühre den Joghurt ein, mens zu-infinitiven skrives samlet som einzurühren. Her er einzurühren den handling, som helfen forbindes med. Eksempel: Es hilft, die Suppe langsam einzurühren. — “Det hjælper at røre suppen langsomt i.” Samlet bygges sætningen sådan op: Es sollte helfen angiver, at noget burde være nyttigt; den Joghurt er det, der røres i; gegen Ende angiver tidspunktet; langsam angiver måden; og einzurühren angiver selve handlingen. Hele betydningen er derfor: “Det burde hjælpe at røre yoghurten langsomt i mod slutningen.”

9. Wenn das Ergebnis gut wird, schreibe ich den Ersatz dafür auf.

   Hvis resultatet bliver godt, skriver jeg erstatningen ned.

   Wenn

   hvis

   Ergebnis

   resultat

   gut

   godt

   wird

   bliver

   schreibe … auf

   skriver ned

   Ersatz

   erstatning

   dafür

   for det

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. I denne type tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst: Wenn das Ergebnis gut wird. Ergebnis betyder “resultat”. Det er et intetkønsord: das Ergebnis; flertal er die Ergebnisse. Eksempel: Das Ergebnis ist gut. — “Resultatet er godt.” gut betyder her “godt” og beskriver das Ergebnis. Efter sein eller werden står adjektivet prædikativt og får her ingen endelse: Das Ergebnis wird gut. Komparativ er besser — “bedre” — og superlativ er am besten — “bedst”. wird er nutidsformen af werden for tredje person ental: er wird, sie wird, es wird. Her bruges werden som forbindelsesverbum med betydningen “blive”: Das Ergebnis wird gut. — “Resultatet bliver godt.” I ledsætningen står wird til sidst. Det er altså wird, ikke gut, der bærer verbets bøjning. schreibe ... auf er den adskillelige konstruktion fra aufschreiben, “skrive ned”. Med ich hedder den ich schreibe ... auf: den bøjede del står på andenplads i hovedsætningen, mens auf står til sidst. Eksempel: Ich schreibe die Adresse auf. — “Jeg skriver adressen ned.” Ersatz betyder “erstatning” eller “erstatningsdel”. Det er et hankønsord: der Ersatz; her står det som direkte genstandsled efter schreibe ... auf, derfor den Ersatz i akkusativ. Eksempel: Wir brauchen einen Ersatz. — “Vi har brug for en erstatning.” dafür betyder her “for det” og forbinder Ersatz med noget, der allerede er forståeligt i sammenhængen. Den konkrete reference identificeres ikke entydigt af den givne sætning. den Ersatz dafür betyder derfor “erstatningen for det”. Samlet er strukturen Wenn ... , schreibe ich ... auf: “Hvis ..., skriver jeg ... ned.” Wenn das Ergebnis gut wird angiver betingelsen, og schreibe ich den Ersatz dafür auf angiver handlingen. Hele sætningen betyder: “Hvis resultatet bliver godt, skriver jeg erstatningen ned.”

10. Dann müssen wir beim nächsten Mal nicht raten.

    Så behøver vi ikke gætte næste gang.

    Dann

    så; derefter

    müssen wir

    vi skal; vi er nødt til

    nächsten

    næste

    Mal

    gang; lejlighed

    nicht

    ikke

    raten

    gætte

    Uddybende forklaring

    Dann betyder her “så” og knytter udsagnet til det foregående resultat: hvis resultatet bliver godt, så gælder dette næste gang. Det kan også have den mere tidslige betydning “derefter” i andre sammenhænge. müssen wir består af modalverbet müssen og subjektet wir (“vi”). müssen betyder grundlæggende “skal” eller “være nødt til”. Sammen med nicht betyder nicht müssen normalt “ikke behøve at”, ikke “må ikke”. Modalverbet står på anden plads i denne hovedsætning, mens det andet verbum står som infinitiv til sidst: Wir müssen raten = “Vi er nødt til at gætte”. nächsten er en bøjet form af adjektivet nächst-, “næste”. I beim nächsten Mal står det foran det neutrale substantiv Mal efter beim (= bei dem), og formen nächsten viser den relevante kasus- og artikeltilpasning. Sammen med Mal danner det det almindelige tidsudtryk beim nächsten Mal = “næste gang”. Mal er et substantiv, der her betyder en lejlighed eller anledning; i udtrykket beim nächsten Mal bruges det om den næste gang, noget sker. Et andet genanvendeligt mønster er beim ersten Mal = “første gang”. nicht er nægtelsen “ikke”. Her nægter den sammen med müssen nødvendigheden: det er ikke nødvendigt at gætte. Placeringen foran infinitiven i denne konstruktion hjælper med at give betydningen nicht raten müssen = “ikke behøve at gætte”. raten er infinitiven af raten, som her betyder “gætte”. Verbet kan i andre sammenhænge også betyde “råde”, men den faste oversættelse og sammenhængen her viser betydningen “gætte”. Efter müssen bruges infinitiven uden zu, som i Wir müssen warten = “Vi er nødt til at vente”. Samlet består udsagnet af Dann + müssen wir + beim nächsten Mal + nicht raten: “Så behøver vi ikke gætte næste gang.” Det siger, at det på det næste tidspunkt ikke vil være nødvendigt for “vi” at gætte.