Høfligt at tale om en skuffende ret | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Entschuldigen Sie, dürfte ich etwas über den Fisch fragen? Er ist etwas trocken.

   Undskyld, må jeg spørge om fisken? Den er lidt tør.

   Entschuldigen Sie

   Undskyld

   dürfte ich

   må jeg

   etwas

   noget

   über

   om

   Fisch

   fisk

   fragen

   spørge

   Er

   den

   ist

   er

   etwas

   lidt

   trocken

   tør

   Uddybende forklaring

   Entschuldigen Sie betyder her “undskyld”. Det er den høflige imperativform af entschuldigen med tiltaleformen Sie, som skrives med stort. Formen bruges til at få en fremmeds eller en anden persons opmærksomhed på en formel måde. Eksempel: Entschuldigen Sie, wo ist der Bahnhof? — “Undskyld, hvor er banegården?” dürfte ich betyder her en høflig tilladelsesanmodning: “må jeg”. dürfte er Konjunktiv II af dürfen; den mere direkte nutidsform er darf. Konjunktiv II gør spørgsmålet mere forsigtigt og høfligt. ich er subjektet, og i et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum før subjektet: Dürfte ich ...? etwas betyder her “noget” og er det, som taleren vil spørge om. Ordet kan også bruges som gradsadverbium; den anden forekomst senere i sætningen har netop den funktion. Eksempel: Ich möchte etwas fragen. — “Jeg vil gerne spørge om noget.” über den Fisch angiver emnet for spørgsmålet: “om fisken”. Præpositionen über står her med akkusativ, fordi den indgår i betydningen “om et emne”, ikke i en betydning som fysisk placering. der Fisch er hankøn; efter über i denne brug står den bestemte artikel i akkusativ som den: über den Fisch. fragen betyder “spørge”. Det er infinitiven, som står efter det modale verbum dürfte: dürfte ich ... fragen? I tysk står et sådant infinitivverbum normalt sidst i hovedsætningen. Eksempel: Darf ich etwas fragen? — “Må jeg spørge om noget?” Er betyder “den” i denne sammenhæng og er et hankøn-pronomen i nominativ. Den faste oversættelse identificerer referenten som fisken. Formen er følger ikke nærhed til et bestemt ord, men det ords grammatiske køn og den rolle, som referenten har i sætningen. ist er 3. person ental i nutid af sein — “at være”. Infinitiv og grundform er sein, mens ist bruges med blandt andet er: Er ist ... betyder “Den er ...”. Den anden etwas er ikke et selvstændigt “noget”; her er det et gradsadverbium, der svækker trocken: “lidt” eller “en smule”. Det ændrer altså styrken af beskrivelsen, ikke hvem eller hvad der omtales. Eksempel: Der Kaffee ist etwas heiß. — “Kaffen er lidt varm.” trocken betyder “tør” og er et adjektiv. Her står det efter ist som prædikativ og får ingen ekstra endelse. Det beskriver fisken som lidt tør. Den modsatte beskrivelse er feucht eller i mange sammenhænge nass, men de er ikke udskiftelige i alle situationer. Samlet bliver opbygningen: Entschuldigen Sie indleder høfligt, dürfte ich ... fragen? spørger om tilladelse, og etwas über den Fisch angiver emnet for spørgsmålet. Den næste sætning har Er som subjekt, ist som verballed og etwas trocken som beskrivelse. Hele betydningen er derfor: “Undskyld, må jeg spørge om fisken? Den er lidt tør.”

2. Das tut mir leid. Ich frage in der Küche nach.

   Det beklager jeg. Jeg spørger lige køkkenet.

   Das tut mir leid

   Det beklager jeg

   Ich frage … nach

   jeg spørger om / undersøger

   Küche

   køkken

   Uddybende forklaring

   Das tut mir leid er en fast tysk und meget anvendelig måde at sige, at man beklager noget. Det er ikke en ordret dansk sætningsmodel: tut er 3. person ental af tun, mens leidtun fungerer som det samlede verbum. I den delte form står tut tidligt i sætningen, og leid står til sidst. mir er dativformen af ich og markerer den person, der føler beklagelsen. Eksempel: Das tut mir leid. – Det beklager jeg. I Ich frage ... nach er frage 1. person ental nutid af fragen, “at spørge”. Sammen med nach danner det det adskillelige verbum nachfragen, “at spørge nærmere” eller “at undersøge ved at spørge”. Derfor står nach separat sidst i hovedsætningen: Ich frage nach. – Jeg spørger nærmere. Det er ikke det samme mønster som fragen nach i alle sammenhænge; her er nach en del af det adskillelige verbum. Eksempel: Ich frage beim Personal nach. – Jeg spørger personalet nærmere. Küche betyder “køkken”. I den fulde gruppe in der Küche står substantivet i dativ ental, fordi in her beskriver et sted, hvor handlingen foregår, ikke en bevægelse ind i stedet. Küche er et hunkønsord, så bestemt artikel i dativ ental er der: in der Küche. Eksempel: Sie arbeitet in der Küche. – Hun arbejder i køkkenet. Sætningen bygges således op: Das tut mir leid udtrykker beklagelse. Derefter siger Ich frage in der Küche nach: taleren vil spørge nærmere i køkkenet, i den betydning som den faste danske oversættelse angiver. Samlet betyder den derfor: “Det beklager jeg. Jeg spørger lige køkkenet.”

3. Der Geschmack ist gut, aber die Konsistenz ist nicht so, wie ich sie erwartet hatte.

   Smagen er god, men konsistensen er ikke, som jeg havde forventet.

   Geschmack

   smag

   gut

   god

   Konsistenz

   konsistens

   nicht so

   ikke sådan

   wie

   som

   erwartet hatte

   havde forventet

   Uddybende forklaring

   Geschmack betyder her smag, altså den smagsoplevelse maden giver. Grundformen er der Geschmack; i bestemt ental står det med den maskuline artikel der. Eksempel: Der Geschmack ist angenehm. — Smagen er behagelig. gut er tillægsordet god og beskriver her Geschmack. Det kan bøjes i sammenligning: gut — god, besser — bedre, am besten — bedst. Eksempel: Die Soße ist gut. — Saucen er god. Konsistenz betyder konsistens eller tekstur. Grundformen er die Konsistenz; den feminine artikel hænger sammen med dette navneord, ikke med tillægsordet. Eksempel: Die Konsistenz ist weich. — Konsistensen er blød. nicht so gør udsagnet negativt og betyder her ikke sådan / ikke i den grad. so angiver den måde eller grad, som derefter sammenlignes med en forventning. Eksempel: Das Ergebnis ist nicht so gut. — Resultatet er ikke så godt. wie indleder her den sammenligning, der forklarer, hvordan konsistensen ikke er. Mønstret so ..., wie ... svarer ofte til “så ..., som ...”. Eksempel: Es ist so, wie du gesagt hast. — Det er, som du sagde. erwartet hatte kommer af verbet erwarten, forvente. erwartet er perfektum participium, og hatte er datidsformen af hjælpeverbet haben. Sammen danner de Plusquamperfektum: ich hatte erwartet — jeg havde forventet. I den indskudte sammenligning er ich den, der forventede, mens sie er det feminine stedord for den forventede ting; her passer det med die Konsistenz. Eksempel: Ich hatte etwas anderes erwartet. — Jeg havde forventet noget andet. Hele sætningen består af to modsatrettede dele: Der Geschmack ist gut — Smagen er god — og aber die Konsistenz ist nicht so, wie ich sie erwartet hatte — men konsistensen er ikke, som jeg havde forventet. aber forbinder kontrasten. Den samlede betydning er derfor: Smagen er god, men konsistensen svarer ikke til den forventning, taleren havde.

4. Etwas Soße dazu könnte vielleicht helfen.

   Lidt sauce ved siden af kunne måske hjælpe.

   Etwas

   lidt; noget

   Soße

   sauce

   dazu

   ved siden af; dertil

   könnte

   kunne

   vielleicht

   måske

   helfen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Etwas betyder her “lidt” foran det ikke-tællelige stof Soße: en lille mængde sauce. Formen er den ubøjede form; foran et tælleligt substantiv kan etwas også betyde “noget”, men her viser sammenhængen betydningen “lidt”. Eksempel: etwas Wasser = “lidt vand”. Soße er substantivet “sauce”. Flertalsformen er Soßen. I denne sætning står det som et stof eller en mængde, ikke som en bestemt enkelt portion. dazu betyder her “ved siden af” eller “dertil” og knytter saucen til det, der allerede omtales. Det er et adverbium og står ikke for et selvstændigt navngivet objekt i sætningen. Eksempel: Ich nehme Brot dazu. = “Jeg tager brød dertil.” könnte er præteritum konjunktiv II af können og betyder “kunne” i en forsigtig eller hypotetisk formulering. Her fremstilles hjælpen som en mulighed, ikke som en sikker virkning. Sammenlign kann = “kan” med könnte = “kunne måske”. Formen könnte er ental, fordi subjektet Etwas Soße behandles som en entalsmængde. vielleicht betyder “måske” og gør muligheden endnu mere åben. Det ændrer ikke selve verbets person eller tal. helfen er infinitiven af helfen = “hjælpe”. Efter modalverbet könnte står det andet verbum i infinitiv: könnte helfen = “kunne hjælpe”. I nutid bøjes det som ich helfe, du hilfst, er/sie hilft; infinitiven beholder formen helfen efter et modalverb. Samlet bygges sætningen sådan op: Etwas Soße dazu (“lidt sauce dertil”) er subjektet, könnte angiver en mulig virkning, vielleicht betyder “måske”, og helfen angiver virkningen. Hele betydningen er derfor: “Lidt sauce ved siden af kunne måske hjælpe.”

5. Möchten Sie, dass ich etwas bringe?

   Vil du have, at jeg henter noget?

   Möchten Sie

   vil De gerne

   dass

   at

   ich

   jeg

   etwas

   noget

   bringe

   henter

   Uddybende forklaring

   Möchten Sie står først som en høflig ja/nej-formulering: “vil De/du gerne …?”. möchten er konjunktiv II-formen af mögen og bruges her til at udtrykke et ønske på en høflig måde. Sie med stort begyndelsesbogstav er den formelle tiltaleform; den kan grammatisk henvise til én eller flere personer. dass indleder en ledsætning, som angiver, hvad ønsket gælder. På tysk står det bøjede verbum normalt sidst i en sådan dass-sætning. ich betyder “jeg” og er subjektet for handlingen i ledsætningen. Eksempel: Ich komme. — “Jeg kommer.” etwas betyder her “noget”. Det er et ubestemt pronomen, så det angiver ikke, hvad genstanden er, eller nødvendigvis hvor meget der er. Eksempel: Ich brauche etwas. — “Jeg har brug for noget.” bringe er 1. person ental i nutid af bringen — “bringe” eller, i denne sammenhæng, “hente”. Formen passer til subjektet ich: ich bringe. Eksempel: Ich bringe das Buch. — “Jeg henter/bringer bogen.” Samlet er strukturen Möchten Sie, dass ich ... bringe?: “Vil De/du gerne have, at jeg henter/bringer …?” Kommaet markerer overgangen til dass-ledsætningen, og bringe står til sidst dér. Den faste oversættelse gengiver den tilsigtede betydning som: “Vil du have, at jeg henter noget?”

6. Das würde helfen, solange sie nicht zu schwer ist.

   Det ville hjælpe, så længe den ikke er for tung.

   Das

   det

   würde

   ville

   helfen

   hjælpe

   solange

   så længe

   sie

   den

   nicht

   ikke

   zu schwer

   for tung

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som et selvstændigt stedord, ikke som en artikel foran et navneord. Det peger på den relevante ting eller situation, som forslaget handler om. Tysk das er grammatisk intetkøn; den danske oversættelse “det” gengiver den støttede betydning her. würde er konjunktiv II-formen af werden og bruges sammen med infinitiven helfen til at udtrykke “ville hjælpe”. Mønstret er würde + infinitiv: Das würde funktionieren. = “Det ville fungere.” Formen angiver her en tænkt eller betinget mulighed, ikke datid. helfen er infinitiven “hjælpe”. Efter würde står verbet i infinitiv. I en hovedsætning kan samme verb være bøjet: Das hilft. = “Det hjælper.” solange betyder “så længe” og indleder en betingelse med en tidsmæssig eller fortsat forudsætning. I en ledsætning efter solange står det bøjede verb normalt sidst, som i ... sie nicht zu schwer ist. sie er her et personligt stedord i ental, femininum, og fungerer som subjekt i ledsætningen. I den givne sammenhæng kan det forstås som den feminine ting, der omtales i forbindelse med den lille skål; den konkrete reference følger af sammenhængen, ikke af stedordet alene. Formen sie kan også have andre funktioner i tysk, men her er den ikke “de” eller objektsformen “hende”. nicht nægter udsagnet. Her står det sammen med beskrivelsen zu schwer, så betydningen bliver “ikke for tung” og ikke blot en ubestemt negation af hele samtalen. zu schwer betyder “for tung”. schwer er grundformen “tung”; sammenligningen er schwerer = “tungere” og am schwersten = “tungest”. I denne sætning er zu ikke en del af en sammenligning, men markerer en grad, der overskrider det passende niveau: “for tung”. Eksempel: Die Tasche ist zu schwer. = “Tasken er for tung.” ist er nutidsformen af sein = “være” i tredje person ental. Den bøjes efter subjektet sie: sie ist. Den afslutter ledsætningen, fordi det bøjede verb står sidst dér. Samlet består udsagnet af Das würde helfen (“Det ville hjælpe”) og betingelsen solange sie nicht zu schwer ist (“så længe den ikke er for tung”). Hele betydningen er derfor: “Det ville hjælpe, så længe den ikke er for tung.”

7. Ich kann eine kleine Schale Soße bringen und der Küche Bescheid sagen.

   Jeg kan hente en lille skål sauce og give køkkenet besked.

   Ich kann

   jeg kan

   eine

   en

   kleine

   lille

   Schale

   skål

   Soße

   sauce

   bringen

   bringe

   Küche

   køkken

   Bescheid sagen

   give besked

   Uddybende forklaring

   Ich kann består af Ich (jeg) og modalverbet kann, som er nutidsformen af können for første person ental. Her udtrykker det mulighed eller evne: "jeg kan". Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv uden zu: Ich kann helfen. = "Jeg kan hjælpe." eine hører sammen med Schale. Schale er et feminint navneord, og her står navneordsgruppen som direkte objekt efter bringen; derfor har den ubestemte artikel formen eine i akkusativ ental. Formen viser en ubestemt feminin entalsforbindelse, men artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. kleine er en bøjet form af adjektivet klein (lille). Den beskriver Schale og får endelsen -e i feminin akkusativ ental efter den ubestemte artikel eine: eine kleine Schale = "en lille skål". Sammenlign med eine große Schale = "en stor skål". Det er adjektivet klein, ikke navneordet, der har denne bøjningsform. Schale betyder her "skål", altså en beholder. Det er et feminint navneord: die Schale; i denne sætning er formen Schale uændret, mens artiklen viser akkusativ ental. Eksempel: Die Schale ist klein. = "Skålen er lille." Soße betyder "sauce". Her angiver det, hvad skålen indeholder. eine kleine Schale Soße er samlet den direkte objektgruppe for bringen; Soße er ikke et separat direkte objekt. Eksempel: Ich esse Soße. = "Jeg spiser sauce." bringen er infinitiven af bringen og betyder her at bringe eller hente noget til et sted eller en person. Efter kann står infinitiven uden zu: Ich kann die Soße bringen. = "Jeg kan bringe saucen." I den faste oversættelse er den naturlige danske gengivelse "hente", men den tyske form er stadig bringen. Küche betyder "køkken". I der Küche står det i dativ, fordi modtageren for Bescheid sagen markeres med dativ. Formen Küche er feminin: die Küche i grundformen, der Küche i dativ ental. Eksempel: Ich helfe der Küche. = "Jeg hjælper køkkenet." Her skal dativformen dog forstås gennem udtrykket Bescheid sagen, ikke gennem verbet helfen. Bescheid sagen er et fast udtryk, der betyder "give besked" eller "informere nogen". Mønstret er jemandem Bescheid sagen, hvor den informerede person eller instans står i dativ: Ich sage dem Lehrer Bescheid. = "Jeg giver læreren besked." I sætningen er der Küche derfor den instans, der får besked. sagen er infinitiven efter kann, og Bescheid står som del af det faste udtryk. Samlet har sætningen mønstret Ich kann [akkusativobjekt] bringen und [dativmodtager] Bescheid sagen: "Jeg kan hente en lille skål sauce og give køkkenet besked." Modalverbet kann gælder for begge handlinger, mens bringen og sagen står i infinitiv. eine kleine Schale Soße er det, der bringes, og der Küche er modtageren af beskeden.

8. Ich wollte es erwähnen, bevor ich mehr davon esse.

   Jeg ville nævne det, før jeg spiste mere af den.

   Ich wollte

   jeg ville

   es

   det

   erwähnen

   nævne

   bevor

   før

   ich

   jeg

   mehr

   mere

   davon

   af den

   esse

   spiser

   Uddybende forklaring

   Ich wollte betyder her, at taleren ville eller havde til hensigt at gøre noget. wollte er 1. person ental i præteritum af wollen (»ville«). I en hovedsætning står det finitte verbum på anden plads, mens infinitiven i denne sætning kommer senere. es er et stedord i akkusativ og betyder her »det«. Formen er neutrum ental; den konkrete henvisning fremgår af den givne betydning og sammenhæng, ikke af ordet alene. erwähnen er infinitiven »nævne«. Efter wollte bruges infinitiv uden zu: Ich wollte es erwähnen = »Jeg ville nævne det«. Et nyttigt mønster er Ich will ... erwähnen (nutid: »Jeg vil nævne ...«) over for Ich wollte ... erwähnen (præteritum: »Jeg ville ...«). bevor betyder »før« og indleder en ledsætning, der angiver, hvad noget sker før. I en tysk ledsætning efter bevor står det finitte verbum normalt sidst. ich er 1. person ental: »jeg«. Her er det subjekt i ledsætningen efter bevor, så det er den samme taler, der beskriver den handling, som det første udsagn tidsmæssigt sammenholdes med. mehr betyder »mere« og angiver en større mængde. Det kan bruges selvstændigt eller foran noget, der angiver, hvad mængden gælder: Ich möchte mehr = »Jeg vil gerne have mere«. davon betyder her »af det« eller, som i den faste oversættelse, »af den«. Det er et da-forbindelsesord (da + von), som kan henvise til noget, der allerede er identificeret, uden at gentage navneordet. Sammen med mehr og essen giver det mønstret mehr davon essen = »spise mere af det/den«. esse er 1. person ental i nutid af essen (»spise«). I ledsætningen står den bøjede verbform til sidst: bevor ich mehr davon esse. Formen esse viser både nutid og »jeg«; infinitiven er essen. Samlet bygges sætningen sådan op: Ich wollte es erwähnen = »Jeg ville nævne det«, og bevor ich mehr davon esse = »før jeg spiste mere af den« i den faste danske oversættelse. Den tyske ledsætning bruger nutidsformen esse, mens den danske oversættelse gengiver situationen med datidsformen »spiste«; den samlede tidsrelation er, at nævningen placeres før den yderligere spisning.

9. Bitte sagen Sie mir, ob der Fisch noch trocken ist, nachdem Sie die Soße probiert haben.

   Sig endelig til, hvis den stadig er tør, efter du har prøvet saucen.

   Bitte

   venligst

   sagen

   sige; fortælle

   ob

   om; hvorvidt

   der Fisch

   fisken

   noch

   stadig

   trocken

   tør

   nachdem

   efter at

   die Soße

   saucen

   probiert

   prøvet; smagt

   Uddybende forklaring

   Bitte gør anmodningen venligere. Sammen med sagen indgår det i den høflige anmodning Bitte sagen Sie mir ...: “Fortæl mig venligst ...”. sagen er infinitiven “at sige” eller “at fortælle”. I sagen Sie bruges den formelle høflige anmodning med Sie; Sie skrives med stort, når det betyder formelt “De”. Et nyttigt eksempel er Sagen Sie bitte Ihren Namen. — “Sig venligst Deres navn.” ob betyder “om/hvorvidt” og indleder her et indirekte ja/nej-spørgsmål. I en sådan ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst: Ich weiß, ob er kommt. — “Jeg ved, om han kommer.” der Fisch betyder her “fisken”. Fisch er et hankønsord, og der er bestemt artikel i nominativ ental. Artiklen ændres efter kasus, for eksempel der Fisch som grundled, men den Fisch som direkte genstand. noch betyder her “stadig” og viser, at egenskaben fortsat gælder på det relevante tidspunkt. Det kan også bruges i andre betydninger, men i denne sætning handler det om fortsat tilstand. trocken betyder “tør”. Her står adjektivet efter ist og beskriver fiskens tilstand; det får derfor ikke en særlig endelse: Der Fisch ist trocken. — “Fisken er tør.” Det modsatte er nass — “våd”. nachdem betyder “efter at” og indleder en ledsætning, der angiver, hvad der sker først. I nachdem Sie die Soße probiert haben står det bøjede hjælpeverbum haben til sidst, mens perfektum participium probiert står foran det. die Soße betyder “saucen”. Soße er et hunkønsord. Her er det den direkte genstand for probieren, så die er både nominativ og akkusativ i hunkøn ental. Stavemåden Soße indeholder ß; Sauce er også en brugt stavemåde. probiert er perfektum participium af probieren, “at prøve” eller, om mad, “at smage”. Formen bruges sammen med hjælpeverbet haben: Sie haben die Soße probiert. — “De har prøvet/smagt saucen.” Her er det netop saucen, der er blevet smagt, sådan som oversættelsen angiver. Hele opbygningen er: Bitte sagen Sie mir (“Fortæl mig venligst”) + ob der Fisch noch trocken ist (“om fisken stadig er tør”) + nachdem Sie die Soße probiert haben (“efter at De har prøvet/smagt saucen”). Den samlede betydning er derfor: “Sig endelig til, hvis den stadig er tør, efter du har prøvet saucen.”

10. Wir können eine andere Lösung finden.

    Vi kan finde en anden løsning.

    Wir können

    vi kan

    andere

    anden

    Lösung

    løsning

    finden

    finde

    Uddybende forklaring

    Wir können betyder her “vi kan”. Wir er 1. person flertal, altså talerens gruppe, og können er modalverbet “kunne”. I denne konstruktion står det bøjede modalverbum på andenpladsen, mens det efterfølgende leksikalske verbum står i infinitiv til sidst: Wir können ... finden = “Vi kan ... finde”. Her udtrykker können mulighed eller evne; sætningen afgør ikke, hvilken af de to nuancer der er vigtigst. Eksempel: Wir können morgen kommen. — “Vi kan komme i morgen.” andere betyder her “anden” og beskriver Lösung. Formen er den bøjede form af adjektivet ander-: i denne nominalgruppe står det i femininum singularis akkusativ efter den ubestemte artikel eine, fordi Lösung er genstandsled til finden. Derfor får adjektivet endelsen -e: eine andere Lösung. Eksempel: Ich nehme eine andere Tasche. — “Jeg tager en anden taske.” Lösung betyder “løsning”. Det er et feminint navneord; her står det i singularis og akkusativ som genstandsled for finden. Flertalsformen er Lösungen. Eksempel: Die Lösung ist einfach. — “Løsningen er enkel.” finden betyder “finde”. Her står det i infinitiv, fordi det følger modalverbet können; det er altså ikke finden, der bærer person- og talbøjningen i denne sætning. Uden modalverbum kan den bøjede form for eksempel være Wir finden eine Lösung. — “Vi finder en løsning.” Samlet bygges sætningen op som Wir können + eine andere Lösung + finden: “Vi kan finde en anden løsning.” eine andere Lösung er en ubestemt nominalgruppe, hvor andere beskriver løsningen som en anden eller forskellig løsning. Hele udsagnet siger, at talerens gruppe kan finde en anden løsning.