Madplan og forberedelse til en travl uge | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Nächste Woche sieht voll aus, deshalb würde es helfen, einige Mahlzeiten im Voraus zuzubereiten.

   Næste uge ser travl ud, så det ville hjælpe at tilberede nogle måltider på forhånd.

   Nächste

   næste

   Woche

   uge

   sieht … aus

   ser ud

   voll

   travl

   deshalb

   derfor

   würde es

   det ville

   helfen

   hjælpe

   einige

   nogle

   Mahlzeiten

   måltider

   im Voraus

   på forhånd

   zuzubereiten

   at tilberede

   Uddybende forklaring

   Nächste står sammen med Woche i tidsudtrykket Nächste Woche og betyder “næste”. Woche er et feminint substantiv i ental, og uden artikel får adjektivet den stærke form nächste. Eksempel: Nächsten Monat reise ich. — “Næste måned rejser jeg.” Her er nächsten den stærke akkusativform af nächst- i det tidslige udtryk nächsten Monat; den står ikke efter en bestemt artikel. Woche betyder “uge” og er et feminint substantiv. Flertal er Wochen. Eksempel: Eine Woche hat sieben Tage. — “En uge har syv dage.” sieht ... aus er den adskillelige verbalform af aussehen, “at se ud”. I denne konstruktion står præfikset aus sidst: Die Woche sieht voll aus. sieht er 3. person ental i nutid af sehen; hele formen sieht ... aus betyder her “ser ud”, ikke blot “ser”. Eksempel: Der Plan sieht gut aus. — “Planen ser god ud.” voll betyder bogstaveligt “fuld”, men beskriver her en uge med meget på programmet, altså “travl” eller “fyldt”. Det er et prædikativt adjektiv efter aussehen og bøjes derfor ikke i denne brug. Eksempel: Mein Kalender sieht voll aus. — “Min kalender ser travl ud.” deshalb betyder “derfor” eller “så”. Her markerer det, at den følgende oplysning er en konsekvens af den travle uge. I en hovedsætning kan deshalb stå først, hvorefter det bøjede verbum normalt kommer på anden plads: Deshalb würde es helfen ... — “Derfor ville det hjælpe ...”. würde es betyder her “det ville”, men udtrykket alene indeholder endnu ikke betydningen “hjælpe”; den kommer fra helfen. würde er Konjunktiv II af werden og bruges sammen med infinitiven helfen til at udtrykke en hypotetisk eller forsigtigt foreslået mulighed. es er et grammatisk pladsholder-subjekt i konstruktionen es würde helfen, .... Eksempel: Das würde helfen. — “Det ville hjælpe.” helfen betyder “at hjælpe”. Her står det som infinitiv efter würde, så det bøjede led er würde, mens helfen beholder infinitivformen. helfen forbindes ofte med dativ for den, der modtager hjælpen: Ich helfe meiner Schwester. — “Jeg hjælper min søster.” einige betyder “nogle” og står her foran et substantiv i flertal. Det angiver en ikke nærmere bestemt delmængde, men fastslår ikke et bestemt antal. Eksempel: einige Beispiele — “nogle eksempler”. Mahlzeiten betyder “måltider”. Entalsformen er Mahlzeit, og flertalsformen er Mahlzeiten. Eksempel: Wir planen die Mahlzeiten. — “Vi planlægger måltiderne.” im Voraus er et fast adverbialt udtryk, der betyder “på forhånd”. im er sammentrækningen af in dem, men hele udtrykket er den almindelige måde at angive, at noget sker forud. Eksempel: Danke im Voraus. — “Tak på forhånd.” zuzubereiten betyder “at tilberede”. Grundformen er det adskillelige verbum zubereiten = zu- + bereiten. Når et adskilleligt verbum får infinitivmarkøren zu, indsættes markøren mellem præfikset og resten: zu- + zu + bereiten → zuzubereiten. Her er denne zu-infinitiv komplement til helfen og angiver den handling, som ville hjælpe. Eksempel: Es hilft, das Essen vorzubereiten. — “Det hjælper at forberede maden.” Hele strukturen er Nächste Woche sieht voll aus — “Næste uge ser travl ud” — efterfulgt af deshalb — “derfor”. würde es helfen siger, at noget hypotetisk ville være nyttigt, og einige Mahlzeiten im Voraus zuzubereiten angiver handlingen: at tilberede nogle måltider på forhånd. Samlet betyder sætningen: “Næste uge ser travl ud, så det ville hjælpe at tilberede nogle måltider på forhånd.”

2. Die Vorbereitung von Mahlzeiten hilft, aber vermeide es, jeden Tag dasselbe zu essen.

   Forberedelse af måltider vil hjælpe, men undgå at spise det samme hver dag.

   Vorbereitung

   forberedelse

   Mahlzeiten

   måltider

   hilft

   hjælper

   vermeide

   undgå

   jeden Tag

   hver dag

   dasselbe

   det samme

   zu essen

   at spise

   Uddybende forklaring

   Vorbereitung er et substantiv, der betyder forberedelse. Det hænger sammen med verbet vorbereiten (forberede), men den observerede form er et substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Die Vorbereitung dauert lange. – Forberedelsen tager lang tid. Mahlzeiten betyder måltider her. Det er flertal af die Mahlzeit (et måltid), og substantivet får flertalsendelsen -en. I von Mahlzeiten står det uden artikel; tysk kan bruge et flertal uden artikel, når der ikke angives bestemte måltider. Eksempel: Wir planen die Mahlzeiten. – Vi planlægger måltiderne. hilft er 3. person ental af helfen (hjælpe). Formen bruges her, fordi subjektet Die Vorbereitung von Mahlzeiten er ental, selv om Mahlzeiten er flertal inde i forbindelsen med von. helfen har vokalskifte i nutid: ich helfe, du hilfst, er/sie/es hilft. Eksempel: Der Plan hilft. – Planen hjælper. vermeide er imperativformen af vermeiden (undgå) til én tiltalt person (du). Den direkte opfordring har ikke et udtrykt subjekt: Vermeide ... svarer til “undgå ...”. Eksempel: Vermeide zu viel Zucker. – Undgå for meget sukker. jeden Tag betyder hver dag. jeden er den maskuline akkusativform af jeder (hver), fordi Tag er maskulint; her bruges akkusativ som tidsangivelse for noget, der sker gentagne gange. Eksempel: Ich lerne jeden Tag. – Jeg lærer hver dag. dasselbe betyder det samme, her med betydningen den samme ting eller det samme indhold. Formen er et selvstændigt pronomen i neutrum akkusativ og henviser ikke til et udtrykt substantiv i selve sætningen. das Gleiche kan også betyde “det samme”, mens dasselbe ofte fremhæver, at det er netop den identiske ting; forskellen afhænger af sammenhængen. Eksempel: Sie trägt dasselbe. – Hun har det samme på. zu essen er infinitiven af essen (spise) med zu. Efter vermeiden bruges mønsteret es vermeiden, etwas zu tun eller uden korrelatet es: vermeiden, etwas zu tun; det betyder at undgå at gøre noget. I den faste sætning er es korrelat til infinitivgruppen jeden Tag dasselbe zu essen. essen er et stærkt verbum: ich esse, men du isst og er/sie/es isst. Eksempel: Ich versuche, weniger zu essen. – Jeg prøver at spise mindre. Hele strukturen består først af Die Vorbereitung von Mahlzeiten hilft: “Forberedelse af måltider hjælper.” Derefter markerer aber en kontrast, og opfordringen vermeide es, jeden Tag dasselbe zu essen betyder “men undgå at spise det samme hver dag”. es fungerer her som et korrelat til infinitivgruppen, der kommer bagefter. Samlet bliver betydningen derfor: “Forberedelse af måltider vil hjælpe, men undgå at spise det samme hver dag.”

3. Ich dachte daran, eine große Portion Gemüsecurry zu machen.

   Jeg overvejede at lave en stor portion grøntsagscurry.

   dachte

   overvejede

   daran

   på det

   große

   stor

   Portion

   portion

   Gemüsecurry

   grøntsagscurry

   zu machen

   at lave

   Uddybende forklaring

   dachte er Präteritum af denken i 1. person ental: ich dachte = "jeg tænkte". Sammen med daran får det her betydningen "jeg overvejede det" eller "jeg tænkte på det". Nutidsformen er ich denke, og perfektum er ich habe gedacht. daran er et henvisende adverbium med da- + an. I forbindelsen an etwas denken svarer det til "at tænke på noget". Når det, man tænker på, er en handling, bruges ofte mønstret daran denken, etwas zu tun: Ich denke daran, früher zu gehen. = "Jeg overvejer at gå tidligere." Her henviser daran ikke til en nærmere navngiven ting, men leder videre til handlingen eine große Portion Gemüsecurry zu machen. große er adjektivet groß ("stor") i formen for femininum, ental og akkusativ. Portion er femininum, og den står som genstand for machen; efter den ubestemte artikel eine får adjektivet derfor endelsen -e: eine große Portion. Sammenlign eine große Portion, men ein großes Curry og große Portionen. Komparationen er groß – größer – am größten. Portion betyder en afmålt eller serveret mængde mad. Det er et feminint substantiv: die Portion, flertal die Portionen. Eksempel: Ich nehme eine kleine Portion. = "Jeg tager en lille portion." kleine er her et nyt eksempel på samme adjektivmønster, ikke en oplysning fra den faste sætning. Gemüsecurry er et sammensat substantiv: Gemüse angiver typen, og Curry er hovedleddet, så ordet betyder "grøntsagscurry". Sammensatte tyske substantiver skrives normalt som ét ord og får grammatisk køn fra sidste led; her bruges das Gemüsecurry. Eksempel: Das Gemüsecurry ist scharf. = "Grøntsagscurryen er stærk." zu machen består af infinitiven machen ("lave/gøre") med zu. Efter daran denken bruges denne infinitivkonstruktion til den handling, man overvejer: daran denken, etwas zu machen. Ved et adskilleligt verbum placeres zu inde i infinitiven, men machen er ikke et sådant verbum; derfor står det som zu machen. Eksempel: Sie denkt daran, eine Suppe zu machen. = "Hun overvejer at lave en suppe." Hele strukturen er Ich dachte daran, ... zu machen: Ich dachte angiver, at taleren tidligere havde denne tanke, daran kobler tanken til en efterfølgende handling, og eine große Portion Gemüsecurry zu machen angiver handlingen. Den samlede betydning er derfor: "Jeg overvejede at lave en stor portion grøntsagscurry."

4. Das klappt, wenn du es richtig portionierst und sicher aufbewahrst.

   Det fungerer, hvis du deler den ordentligt op i portioner og opbevarer den sikkert.

   Das

   det

   klappt

   fungerer

   wenn du

   hvis du

   es

   den

   richtig

   ordentligt

   portionierst

   deler i portioner

   sicher

   sikkert

   aufbewahrst

   opbevarer

   Uddybende forklaring

   Das er her et pronomen, der fungerer som sætningens subjekt, med betydningen «det». Det peger i denne sammenhæng på, at den omtalte fremgangsmåde fungerer. klappt kommer af klappen og er nutidsformen i 3. person ental. I denne brug betyder klappen «fungere» eller «gå godt», ikke bogstaveligt «klappe». Eksempel: Der Plan klappt. — «Planen fungerer.» wenn du indleder en betingelsesledsætning: «hvis du». du er 2. person ental og bruges om én tiltalt person. Efter wenn står det finitte udsagnsord normalt til sidst i ledsætningen. es er et akkusativpronomen i intetkøn. Her er det genstand for både portionierst og aufbewahrst og svarer i den faste oversættelse til «den». Formen es viser den grammatiske form, men identificerer ikke alene den konkrete ting, som pronomenet henviser til. richtig betyder her «ordentligt» eller «korrekt». Det står som adverbium og beskriver, hvordan portioneringen udføres. Formen er den samme som adjektivet richtig; som adverbium bøjes det ikke. portionierst kommer af portionieren («dele i portioner») og er nutidsformen til du: du portionierst. Endelsen -st markerer her 2. person ental. Eksempel: Du portionierst die Suppe. — «Du deler suppen op i portioner.» und forbinder to handlinger, som har samme subjekt (du) og samme genstand (es): først portionierst og derefter aufbewahrst. sicher betyder her «sikkert» og beskriver måden, noget opbevares på. Det er et adverbium i denne sammenhæng. Det kan også være et adjektiv, som i ein sicherer Ort — «et sikkert sted»; her beskriver det ikke et navneord, men handlingen. aufbewahrst kommer af aufbewahren («opbevare») og er formen til du i en ledsætning: du aufbewahrst. Verbet er separabelt i hovedsætninger: Du bewahrst das Essen sicher auf. — «Du opbevarer maden sikkert.» I den observerede ledsætning står hele den bøjede form aufbewahrst samlet til sidst. Hele strukturen er Das klappt, wenn ...: «Det fungerer, hvis ...». I wenn-ledsætningen angiver du den handlende, es det, der behandles, og de to samordnede verber beskriver betingelsen: du deler det ordentligt op i portioner og opbevarer det sikkert. Den samlede betydning er derfor: «Det fungerer, hvis du deler den ordentligt op i portioner og opbevarer den sikkert.»

5. Soll ich einen Teil einfrieren und den Rest im Kühlschrank aufbewahren?

   Skal jeg fryse noget ned og opbevare resten i køleskabet?

   Soll ich

   skal jeg

   Teil

   del

   einfrieren

   fryse ned

   Rest

   rest

   im Kühlschrank

   i køleskabet

   aufbewahren

   opbevare

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en genbrugelig måde at spørge, om taleren skal gøre noget: sollen står i 1. person ental som soll, mens ich er subjektet. I et spørgsmål står det bøjede modalverbum først. Det efterfølgende udsagnsord står i infinitiv: Soll ich warten? = »Skal jeg vente?« einen Teil betyder her »en del«. Teil er et hankønsord, og som direkte objekt for einfrieren står det i akkusativ; derfor bliver den ubestemte artikel ein til einen. Den ubestemte artikel angiver ikke nødvendigvis et bestemt antal, men en ikke nærmere specificeret del. Teil har flertalsformen Teile. einfrieren betyder »fryse ned«. Det er et deleligt udsagnsord: i en hovedsætning uden modalverbum kan det optræde som Ich friere einen Teil ein (»Jeg fryser en del ned«). Efter soll bruges infinitiven samlet: Soll ich einen Teil einfrieren? den Rest betyder »resten«. Rest er også et hankønsord, og den bestemte artikel har akkusativformen den, fordi udtrykket er det direkte objekt for aufbewahren. Her gør den det klart, at der menes den resterende del af det, man taler om. im Kühlschrank betyder »i køleskabet«. im er sammentrækningen af in dem; ved en fast placering bruges her dativ. Kühlschrank er hankøn, men dem alene viser ikke dette, fordi dem også er dativformen for intetkøn. Ved bevægelse ind i køleskabet ville man typisk bruge akkusativ: in den Kühlschrank. aufbewahren betyder »opbevare« eller »gemme«. Det er et deleligt udsagnsord, men efter modalverbet står infinitiven samlet. I en almindelig hovedsætning deles det: Ich bewahre den Rest im Kühlschrank auf (»Jeg opbevarer resten i køleskabet«). I denne sætning har ich fælles subjekt for de to infinitiver, som forbindes med und. Samlet spørger taleren: Soll ich einen Teil einfrieren und den Rest im Kühlschrank aufbewahren? — »Skal jeg fryse en del ned og opbevare resten i køleskabet?« Spørgsmålet handler om to sammenknyttede handlinger: at fryse en del ned og at opbevare den resterende del i køleskabet.

6. Friere ein paar Portionen ein.

   Frys nogle få portioner ned.

   Friere … ein

   frys ned

   ein paar

   nogle få

   Portionen

   portioner

   Uddybende forklaring

   Friere … ein er den genanvendelige konstruktion af det tyske udsagnsord einfrieren = at fryse ned. Det er bydeform til én person, altså en opfordring til du. Verbet er deleligt: i infinitiv står ein samlet i einfrieren, men i denne bydeform står Friere først og ein til sidst. Endelsen -e i Friere er en mulig imperativform; den skal ikke forveksles med en nutidsform i en almindelig konstaterende sætning. Eksempel: Friere das Brot ein. = Frys brødet ned. ein paar angiver et lille, ubestemt antal: nogle få eller et par. Det er ikke nødvendigvis et præcist antal i denne sætning. ein er her en del af den faste mængdeangivelse ein paar, ikke den adskilte verbalpartikel fra einfrieren; den adskilte partikel står senere som ein efter Portionen. Portionen betyder portioner. Entalsformen er Portion, og flertalsformen er Portionen. Her viser flertallet, at der er tale om mere end én portion, mens ein paar gør antallet lille og ubestemt. Eksempel: Ich teile das Essen in Portionen. = Jeg deler maden i portioner. Samlet består sætningen af imperativen Friere … ein og genstanden ein paar Portionen: Personen bliver bedt om at fryse nogle få portioner ned. Som praktisk formulering kan den bruges, når man vil bede nogen om at lægge et mindre antal portioner i fryseren.

7. Beschrifte jeden Behälter, damit die Auswahl leichtfällt.

   Mærk hver beholder, så det er nemt at vælge.

   Beschrifte

   mærk

   jeden

   hver

   Behälter

   beholder

   damit

   så / for at

   Auswahl

   udvalg

   leichtfällt

   er let

   Uddybende forklaring

   Beschrifte er imperativ af beschriften i 2. person ental: “mærk” eller “forsyn med en etiket”. Imperativen bruges her til en direkte opfordring til én person. En genanvendelig model er: Beschrifte ...! — “Mærk ...!” jeden betyder her “hver” og er akkusativ ental maskulinum af jeder. Formen viser, at beholderen er det direkte objekt for Beschrifte; jeder har andre former efter køn, tal og kasus, for eksempel jede i nominativ eller akkusativ femininum og jedes i neutrum. Behälter betyder “beholder”. Det er både entals- og flertalsformen i nominativ og akkusativ: der Behälter — “beholderen”, die Behälter — “beholderne”. I denne sætning står det efter jeden som ental: “hver beholder”. damit indleder her en ledsætning med formålet eller den ønskede virkning: “så” eller “for at”. I en damit-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Det adskiller sig fra weil, som typisk indleder en årsagsforklaring: Ich schreibe es auf, damit ich es nicht vergesse. — “Jeg skriver det ned, så jeg ikke glemmer det.” Auswahl betyder “udvalg” eller her mere naturligt “det at vælge”. Det er et feminint substantiv: die Auswahl. I den faste formulering die Auswahl fällt leicht er die Auswahl det, der opleves som let; det betyder ikke nødvendigvis, at selve udvalget er stort eller lille. leichtfällt er den bøjede form af verbet leichtfallen, “at være let for nogen”. Det er 3. person ental i nutid, fordi subjektet er die Auswahl: die Auswahl fällt leicht. Verbet består her af leicht og fällt; fallen får vokalskiftet a → ä i 3. person ental: fallen — er fällt. I en ledsætning står den bøjede verbaldel til sidst, derfor ... die Auswahl leichtfällt. Sammenlign Die Aufgabe fällt mir leicht. — “Opgaven er let for mig.” Hele strukturen er: Beschrifte jeden Behälter + damit die Auswahl leichtfällt. Først gives opfordringen “Mærk hver beholder”; derefter angives formålet “så det bliver let at vælge”. Den samlede betydning er derfor: “Mærk hver beholder, så det er nemt at vælge.”

8. Ich brauche zum Mittagessen auch etwas Ausgewogenes, nicht nur Reis.

   Jeg har også brug for noget afbalanceret til frokost, ikke kun ris.

   brauche

   har brug for

   Mittagessen

   frokost

   auch

   også

   etwas Ausgewogenes

   noget afbalanceret

   nicht nur

   ikke kun

   Reis

   ris

   Uddybende forklaring

   brauche er 1. person ental nutid af brauchen og betyder her “har brug for”. Mønstret er ich brauche + det, man har brug for. Eksempel: Ich brauche Wasser. – “Jeg har brug for vand.” Mittagessen er et intetkønsord og betyder “frokost” eller frokosten som måltid. I den fulde formulering står zum foran det: zum Mittagessen betyder “til frokost”; zum er en sammentrækning af zu dem. auch betyder “også” og føjer dette behov til noget andet, der allerede er relevant. Det ændrer ikke selve betydningen af brauche. etwas Ausgewogenes betyder “noget afbalanceret”. Ausgewogenes er adjektivet ausgewogen brugt som et selvstændigt navneord efter etwas; derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav og får endelsen -es. ausgewogen beskriver her mad, der er ernæringsmæssigt afbalanceret. Eksempel: Ich möchte etwas Warmes. – “Jeg vil gerne have noget varmt.” nicht nur er konstruktionen “ikke kun”. Den peger på, at Reis ikke er det eneste, der ønskes eller behøves. Konstruktionen kan fortsættes med et andet element, for eksempel: Ich esse nicht nur Brot. – “Jeg spiser ikke kun brød.” Reis er et hankønsord på tysk, men formen er den samme i denne brug uden artikel og betyder “ris”. Samlet er strukturen Ich brauche + zum Mittagessen + auch + etwas Ausgewogenes, nicht nur Reis: “Jeg har også brug for noget afbalanceret til frokost, ikke kun ris.” Ich brauche angiver behovet, zum Mittagessen angiver måltidet, auch tilføjer dette behov, og kontrasten nicht nur Reis viser, at behovet ikke begrænses til ris.

9. Füge Eier, Bohnen oder Hähnchen hinzu, je nachdem, worauf du Lust hast.

   Tilsæt æg, bønner eller kylling, alt efter hvad du har lyst til at spise.

   Füge … hinzu

   tilføj

   Eier

   æg

   Bohnen

   bønner

   Hähnchen

   kylling

   je nachdem

   alt efter

   worauf du Lust hast

   hvad du har lyst til

   Uddybende forklaring

   Füge … hinzu er imperativ af det separable verbum hinzufügen = “at tilføje”. I imperativ til én person bruges Füge; den adskilte præfiksdel hinzu står til sidst: Füge ... hinzu. Eksempel: Füge etwas Salz hinzu. — “Tilsæt lidt salt.” Eier er flertal af Ei og betyder her æg som ingrediens. Ei → Eier; flertalsformen har omlyd og endelsen -er. Eksempel: Ich kaufe Eier. — “Jeg køber æg.” Bohnen er flertal af Bohne = bønne. Endelsen -n markerer her flertal: Bohne → Bohnen. Eksempel: Die Bohnen sind fertig. — “Bønnerne er færdige.” Hähnchen betyder her kylling som madvare. Formen er den samme i ental og flertal; det er sammenhængen, der afgør antallet. Ordet er grammatisk intetkøn, men denne sætning bruger det uden artikel som en generel ingrediens. Eksempel: Ich esse Hähnchen. — “Jeg spiser kylling.” je nachdem er en fast konstruktion med betydningen “alt efter” eller “afhængigt af”. Den indleder her den betingelse, som afgør, hvad der skal tilsættes. Eksempel: Je nachdem, wie viel Zeit ich habe, koche ich schnell oder langsam. — “Alt efter hvor meget tid jeg har, laver jeg mad hurtigt eller langsomt.” worauf du Lust hast betyder her “hvad du har lyst til at spise”. worauf er et spørgende henvisningsord dannet med wo- og præpositionen auf; det henviser til en ting eller aktivitet efter auf, ikke til en bestemt person. Lust haben auf er den nyttige konstruktion “have lyst til”. I den ledsagende spørgende ledsætning står det bøjede verbum til sidst: du ... hast. Eksempel: Worauf hast du Lust? — “Hvad har du lyst til?” Samlet består ytringen af imperativet Füge ... hinzu og ingredienslisten Eier, Bohnen oder Hähnchen. je nachdem indleder derefter valgbetingelsen, og worauf du Lust hast angiver, hvad lysten gælder. Hele betydningen er derfor: “Tilsæt æg, bønner eller kylling, alt efter hvad du har lyst til at spise.”

10. Wenn die Reste langweilig wirken, kann ich die Beilage ändern.

    Hvis resterne virker kedelige, kan jeg ændre tilbehøret.

    Wenn

    når

    die Reste

    resterne

    langweilig

    kedelig

    wirken

    virke

    kann ich

    jeg kan

    die Beilage

    tilbehøret

    ändern

    ændre

    Uddybende forklaring

    Wenn indleder en betingelsesledsætning: “når/hvis”. I denne sætning står det finitte verbum wirken til sidst i ledsætningen, som det normalt gør efter wenn. Mønstret kan genbruges som Wenn ..., .... die Reste betyder her “resterne”. Reste er flertal af der Rest (“rest”), og die er den bestemte artikel i flertal. Eksempel: Die Reste sind im Kühlschrank. — “Resterne er i køleskabet.” langweilig beskriver, at noget opleves som kedeligt eller uinteressant. Adjektivet står her uden særlig endelse, fordi det bruges efter wirken; det er ikke Reste, der er dets grundform. Eksempel: Das Essen wirkt langweilig. — “Maden virker kedelig.” wirken betyder her “virke” eller “fremstå som”. Det er et selvstændigt verbum, som forbinder subjektet med en beskrivelse: etwas wirkt + adjektiv. Eksempel: Die Idee wirkt gut. — “Idéen virker god.” kann ich består af modalverbet kann, en bøjet form af können (“kunne”), og subjektet ich (“jeg”). kann er 1. person ental i nutid og udtrykker mulighed eller evne. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst: Ich kann helfen. — “Jeg kan hjælpe.” die Beilage betyder “tilbehøret”. Beilage er et hunkønsord: grundformen er die Beilage i ental, mens flertal er die Beilagen. Her er entalsformen genstand for ändern; hunkønsartiklen die ser ens ud i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich ändere die Beilage. — “Jeg ændrer tilbehøret.” ändern betyder “ændre”. Efter kann står det i infinitiv og kommer til sidst i hovedsætningen: Ich kann die Beilage ändern. — “Jeg kan ændre tilbehøret.” Samlet siger sætningen: “Hvis/når resterne virker kedelige, kan jeg ændre tilbehøret.” Betingelsesleddet Wenn die Reste langweilig wirken angiver situationen, og hovedsætningen kann ich die Beilage ändern angiver den mulige handling. I daglig brug kan wenn her oversættes med enten “når” eller “hvis”, afhængigt af hvor hypotetisk situationen opfattes.

11. Kleine Änderungen machen vorbereitete Mahlzeiten angenehmer.

    Små ændringer gør det sjovere at spise tilberedte måltider.

    Kleine

    små

    Änderungen

    ændringer

    machen

    gør

    vorbereitete

    tilberedte

    Mahlzeiten

    måltider

    angenehmer

    mere behagelige

    Uddybende forklaring

    Kleine betyder her “små” og beskriver Änderungen. Grundformen er klein; i kleine Änderungen står adjektivet i nominativ flertal uden artikel, og derfor har det endelsen -e. Det skyldes ikke et bestemt entalskøn. Eksempel: kleine Probleme = “små problemer”. Änderungen betyder “ændringer”. Entalsformen er die Änderung, og Änderungen er flertal. Ordet er beslægtet med verbet ändern (“at ændre”), men navneordet har sin egen form. Eksempel: Die Änderungen helfen. = “Ændringerne hjælper.” machen betyder her “gør” eller “får ... til at blive”. Det er nutidsformen af machen (“at gøre/lave”) med subjektet Kleine Änderungen, altså 3. person flertal. Konstruktionen etwas macht etwas angenehmer kan genbruges om noget, der gør noget andet mere behageligt. Eksempel: Musik macht den Abend angenehmer. = “Musik gør aftenen mere behagelig.” vorbereitete betyder her “tilberedte” og beskriver Mahlzeiten. Formen er dannet af vorbereiten (“at forberede”) og er perfektum participium brugt som adjektiv. I vorbereitete Mahlzeiten står den i nominativ eller akkusativ flertal uden artikel og får derfor endelsen -e; her er den en del af objektet efter machen. Eksempel: Wir essen vorbereitete Speisen. = “Vi spiser tilberedte retter.” Mahlzeiten betyder “måltider”. Entalsformen er die Mahlzeit, og Mahlzeiten er flertal. Eksempel: Drei Mahlzeiten reichen mir. = “Tre måltider er nok for mig.” angenehmer betyder her “mere behagelige”. Grundformen er angenehm (“behagelig”), og angenehmer er komparativ: angenehm – angenehmer – am angenehmsten. Efter machen står det prædikativt og får derfor ingen attributiv endelse. Formen angenehmer viser komparation, men ikke flertal eller køn. Eksempel: Das Essen ist angenehmer. = “Maden er mere behagelig.” Sætningen bygges sådan: Kleine Änderungen er subjektet, machen angiver, at subjektet skaber en ændring, vorbereitete Mahlzeiten er objektet, og angenehmer beskriver resultatet. Samlet betyder sætningen: “Små ændringer gør tilberedte måltider mere behagelige.” Den faste danske oversættelse udtrykker samme idé som, at det bliver sjovere at spise de tilberedte måltider.