Ombytning af en defekt lampe | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Diese Lampe hat nach kurzer Zeit nicht mehr funktioniert.

   Denne lampe holdt op med at virke efter kort tid.

   Diese

   denne

   Lampe

   lampe

   hat

   har

   nach

   efter

   kurzer

   kort

   Zeit

   tid

   nicht mehr

   ikke længere

   funktioniert

   virket

   Uddybende forklaring

   Diese står sammen med Lampe og betyder „denne“. Formen passer til et hunkønsord i ental i denne position. Som genbrugeligt mønster kan man sammenligne diese Lampe („denne lampe“) med dieser Tisch („dette bord“); formen af dies- afhænger af ordets grammatiske køn, tal og funktion. Lampe betyder „lampe“. Det er et feminint substantiv: ental die Lampe, flertal die Lampen. I den faste sætning er det lampen, der ikke længere virker. hat er 3. person ental af haben („at have“). Her fungerer den som hjælpeverbum i perfektum sammen med funktioniert: hat funktioniert betyder „har virket“. Perfektum dannes her med haben + perfektum participium. Formen hat viser altså subjektet i ental; den beskriver ikke i sig selv, at lampen holder op med at virke. nach betyder her „efter“ og står foran tidsangivelsen kurzer Zeit. Ved en tidsangivelse kan mønstret nach + dativ bruges: nach kurzer Zeit = „efter kort tid“. kurzer er en bøjet form af adjektivet kurz („kort“). Det beskriver Zeit, og i nach kurzer Zeit står det i femininum ental dativ. Sammenlign den ubøjede grundform i eine kurze Zeit („en kort tid“) med dativformen nach kurzer Zeit. Zeit betyder „tid“. Her indgår det i tidsudtrykket kurzer Zeit, ikke i en angivelse af et bestemt antal tidsenheder. nicht mehr er den faste kombination „ikke længere“. nicht negerer, og mehr bidrager her med betydningen „længere“ i betydningen „fortsat“. Den er vigtig sammen med verbet: Sie arbeitet nicht mehr betyder „Hun arbejder ikke længere“. funktioniert kommer fra verbet funktionieren („at fungere, virke“). I den faste sætning er det perfektum participium, som sammen med hat danner hat funktioniert. Verbet er regelmæssigt, så participiet har samme form som infinitivens stamme med endelsen -t: funktionieren → funktioniert. Samlet er opbygningen Diese Lampe („denne lampe“) + hat ... funktioniert („har virket“) med nicht mehr („ikke længere“) og tidsudtrykket nach kurzer Zeit („efter kort tid“). Hele udsagnet betyder derfor: „Denne lampe holdt op med at virke efter kort tid.“

2. Haben Sie einen Kaufbeleg dabei?

   Har du et købsbevis med?

   Haben Sie

   har du

   Kaufbeleg

   købsbevis

   dabei

   med

   Uddybende forklaring

   Haben Sie er en høflig/formel måde at sige “har De/du” på tysk. Formen haben er grundformen og bruges her med Sie; i et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Haben Sie ...? Sammenlign udsagnet Sie haben ... (“De/du har ...”). Det store Sie er den formelle tiltale, selv om dansk normalt bruger “du” i oversættelsen. Kaufbeleg betyder her et købsbevis eller en kvittering. Det er et hankønsord: der Kaufbeleg; den bestemte form i akkusativ er den Kaufbeleg. Ordet er sammensat af Kauf (“køb”) og Beleg (“bevis/dokument”), men bruges samlet om dokumentation for et køb. I sætningen står det efter den ubestemte artikel einen, fordi Kaufbeleg er direkte genstand for haben: Sie haben einen Kaufbeleg (“De/du har et købsbevis”). dabei betyder her “med” i betydningen “hos sig/medbragt”. Det beskriver, at købsbeviset er til stede sammen med personen, ikke blot at personen ejer det. Et genanvendeligt eksempel er: Ich habe meinen Ausweis dabei. — “Jeg har mit identitetskort med.” Hele spørgsmålet bygges således op: Haben Sie (“har du”), einen Kaufbeleg (“et købsbevis”) og dabei (“med”). Den samlede betydning er: “Har du et købsbevis med?” Spørgsmålet bruger formel tysk tiltale, mens den naturlige danske oversættelse her bruger du.

3. Ich habe den Kassenbon und die Originalverpackung dabei.

   Jeg har kvitteringen og den originale emballage.

   Ich habe

   jeg har

   Kassenbon

   kvittering

   Originalverpackung

   original emballage

   dabei

   med

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har” og er en almindelig måde at udtrykke, at taleren har noget hos sig eller råder over det. haben er grundformen; ich habe er nutidsformen i første person ental. Sammenlign du hast = “du har” og wir haben = “vi har”. Eksempel: Ich habe den Schlüssel. — “Jeg har nøglen.” Kassenbon betyder her “kvittering”, nærmere bestemt en salgskvittering. Grundformen er der Kassenbon; i den faste sætning står ordet som den Kassenbon, fordi det er genstand for habe i akkusativ. Flertallet er die Kassenbons. Eksempel: Ich brauche den Kassenbon. — “Jeg har brug for kvitteringen.” Originalverpackung betyder “original emballage”. Det er et sammensat navneord: Original + Verpackung; hele ordet er feminint: die Originalverpackung. Her står det som die Originalverpackung, også som genstand for habe; for dette feminine navneord har bestemt artikel samme form i nominativ og akkusativ ental. Eksempel: Die Originalverpackung ist noch da. — “Den originale emballage er her stadig.” dabei betyder her “med” eller “hos sig”. Det præciserer, at kvitteringen og emballagen er til stede hos taleren, ikke blot at taleren ejer dem. Ordet står ofte sammen med haben: etwas dabei haben = “have noget med sig”. Eksempel: Ich habe meinen Ausweis dabei. — “Jeg har mit identitetskort med.” Samlet består sætningen af Ich habe + de to genstande den Kassenbon og die Originalverpackung + dabei. Den betyder derfor: “Jeg har kvitteringen og den originale emballage med.”

4. Dann können wir prüfen, ob ein Austausch möglich ist.

   Så kan vi undersøge, om en ombytning er mulig.

   Dann können wir

   så kan vi

   prüfen

   undersøge

   ob

   om

   ein Austausch

   en ombytning

   möglich

   mulig

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Dann können wir betyder her “så kan vi”. Dann kan markere det næste trin eller en følge: “så/derpå”. Når Dann står først, kommer det bøjede verbum können før subjektet wir: Dann können wir …. Können er grundformen og betyder “kunne”; wir können er nutid, 1. person flertal. Eksempel: Dann können wir anfangen. — “Så kan vi begynde.” prüfen betyder her “undersøge” eller “kontrollere”. Det er grundformen efter modalverbet können; i en hovedsætning kan man fx sige Wir prüfen den Beleg. — “Vi kontrollerer kvitteringen.” Formen prüfen skal ikke forveksles med probieren, som betyder “prøve” i betydningen forsøge at gøre eller smage noget. ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål og svarer her til “om”. I en ledsætning med ob står det bøjede verbum normalt sidst. Det adskiller sig fra wenn, som typisk betyder “hvis” eller “når” og indleder en betingelse eller tidsangivelse. Eksempel: Wir prüfen, ob der Beleg genügt. — “Vi undersøger, om kvitteringen er tilstrækkelig.” ein Austausch betyder her “en ombytning”. Austausch er et maskulint substantiv; grundformen med ubestemt artikel er ein Austausch, mens bestemt form er der Austausch. Den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et tal, men introducerer en ikke nærmere bestemt ombytning. Eksempel: Ein Austausch ist möglich. — “En ombytning er mulig.” möglich er et adjektiv, der betyder “mulig”. Det kan stå efter sein, som i ist möglich, eller foran et substantiv: eine mögliche Lösung — “en mulig løsning”. Her beskriver det, at ombytningen kan lade sig gøre. ist er nutidsformen af sein (“at være”) for 3. person ental. I ein Austausch ist passer formen til det entallige substantiv Austausch; sein er grundformen. Eksempel: Der Austausch ist möglich. — “Ombytningen er mulig.” Hele strukturen er Dann können wir + prüfen + ob + ledsætning: “Så kan vi undersøge, om en ombytning er mulig.” I den indlejrede ob-sætning står ist til sidst, og möglich beskriver ein Austausch. Sætningen kan derfor genbruges med et andet indhold efter ob, fx Dann können wir prüfen, ob das funktioniert. — “Så kan vi undersøge, om det fungerer.”

5. Ich hätte lieber einen Austausch.

   Jeg vil helst have en ombytning.

   Ich hätte

   jeg ville have

   lieber

   helst

   Austausch

   ombytning

   Uddybende forklaring

   Ich hätte betyder her, at taleren udtrykker et ønske: "jeg ville have". hätte er 1. person ental af haben i Konjunktiv II. Her handler formen ikke om fortid, men om en ønsket eller høfligt formuleret situation. Mønsteret kan genbruges i for eksempel: Ich hätte gern einen Tee. — "Jeg ville gerne have en te." lieber betyder her "helst" og viser, hvad taleren foretrækker. Det er sammenligningsformen af gern: gern — gerne, lieber — hellere/helst, am liebsten — allerhelst. Sammen med hätte danner det mønsteret Ich hätte lieber ... — "Jeg ville hellere have ...". Austausch er et hankønsord og betyder her "ombytning" eller "udskiftning". I einen Austausch står ordet i akkusativ ental, fordi det er det, taleren gerne vil have; derfor bruges den hankønnede ubestemte artikel einen. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Hele sætningen bygges således op: Ich hätte udtrykker det ønskede, lieber markerer præferencen, og einen Austausch angiver, hvad taleren foretrækker. Den samlede betydning er: "Jeg vil helst have en ombytning."

6. Ich brauche weiterhin denselben Lampentyp.

   Jeg har stadig brug for den samme type lampe.

   Ich brauche

   jeg har brug for

   weiterhin

   stadig; fortsat

   denselben

   den samme

   Lampentyp

   lampetype

   Uddybende forklaring

   Ich brauche betyder her, at taleren har brug for noget. brauchen er grundformen, og brauche er nutid, 1. person ental sammen med ich. Verbet tager normalt et direkte objekt i akkusativ: Ich brauche Hilfe. — »Jeg har brug for hjælp.« weiterhin betyder »stadig« eller »fortsat« og viser, at behovet fortsætter. Det ændrer ikke verbets tid; brauche er stadig nutid. Eksempel: Sie arbeitet weiterhin dort. — »Hun arbejder stadig dér.« denselben betyder »den samme« i denne sammenhæng. Formen hører til derselbe og står i akkusativ maskulinum, fordi Lampentyp er det direkte objekt for brauche: derselbe → denselben. Den peger her på den samme type som den, der allerede er relevant, ikke blot på en hvilken som helst lampetype. Sammenlign den nyttige grundrække: derselbe (maskulinum nominativ), dieselbe (femininum) og dasselbe (neutrum); akkusativ maskulinum er denselben. Lampentyp er et sammensat substantiv: Lampe + Typ, altså »lampetype«. Det er maskulinum: der Lampentyp. I flertal bliver det die Lampentypen. Eksempel: Dieser Lampentyp ist sparsam. — »Denne lampetype er energieffektiv.« Samlet er strukturen Ich brauche weiterhin denselben Lampentyp. Først siger taleren »jeg har brug for«, derefter at behovet fortsætter, og til sidst hvad behovet gælder: »Jeg har stadig brug for den samme type lampe.«

7. Das klingt vernünftig. Wir sollten den Artikel zuerst testen.

   Det lyder rimeligt. Vi bør teste varen først.

   klingt

   lyder

   vernünftig

   rimelig; fornuftig

   Wir sollten

   vi bør

   Artikel

   vare

   zuerst

   først

   testen

   teste

   Uddybende forklaring

   klingt kommer fra klingen og er nutidsformen i 3. person ental: es klingt = “det lyder”. Her er Das subjektet, men formen klingt viser ikke grammatisk køn. Eksempel: Das klingt gut. = “Det lyder godt.” vernünftig beskriver her noget som rimeligt eller fornuftigt. Det er et tillægsord; efter klingen står det som et prædikativ og får derfor ikke en endelse i denne konstruktion. Eksempel: Der Plan klingt vernünftig. = “Planen lyder fornuftig.” Wir sollten består af pronomenet wir (“vi”) og sollten, som er en bøjet form af modalverbet sollen. I denne sætning udtrykker sollten en anbefaling eller det, man bør gøre, ikke en sikker fremtidsbeskrivelse. Ved wir er formen sollten; sammenlign ich sollte = “jeg burde”. Når et modalverbum bruges sådan, står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen. Artikel betyder her “vare” eller “produkt”, sådan som den faste oversættelse angiver. Ordet kan også betyde “artikel” i betydningen en tekst eller et grammatisk kendeord, men den betydning passer ikke til denne sætning. Som tysk navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Wir testen den Artikel. = “Vi tester varen.” zuerst betyder “først” i betydningen at gøre noget før et andet trin. Det er et biord og ændrer ikke form. Eksempel: Wir lesen zuerst die Anleitung. = “Vi læser først vejledningen.” testen er infinitiven af testen, “at teste”. Efter sollten står infinitiven uden zu: Wir sollten den Artikel testen = “Vi bør teste varen”. Formen testen er altså ikke en bøjet nutidsform her; modalverbet sollten bærer bøjningen. Eksempel: Sie sollten das Gerät testen. = “De bør teste apparatet.” Samlet betyder Das klingt vernünftig “Det lyder rimeligt”. Derefter angiver Wir sollten den Artikel zuerst testen, hvad “vi” bør gøre: teste varen først. Hele ytringen betyder derfor: “Det lyder rimeligt. Vi bør teste varen først.”

8. Ich habe auch das Kabel mitgebracht, falls das hilft.

   Jeg tog også kablet med, hvis det kan hjælpe.

   Ich habe

   jeg har

   auch

   også

   Kabel

   kabel

   mitgebracht

   taget med

   falls

   hvis

   hilft

   hjælper

   Uddybende forklaring

   Ich habe står her i første person ental: ich er “jeg”, og habe er nutidsformen af haben, som fungerer som hjælpeverbum i perfektum. Sammen med mitgebracht danner det betydningen “tog med/har taget med”. Et eksempel er: Ich habe den Schlüssel mitgebracht. — “Jeg tog nøglen med.” auch betyder “også” og føjer dette til noget, der allerede er relevant i sammenhængen. Det ændrer ikke på, hvem der handler eller på handlingens tid. Kabel er substantivet “kabel”. I den faste sætning står det som das Kabel: das viser her, at substantivet er intetkøn, og formen er også den samme i akkusativ. Et eksempel er: Das Kabel ist lang. — “Kablet er langt.” mitgebracht er perfektum participium af det adskillelige verbum mitbringen (“tage med”). I perfektum bruges haben som hjælpeverbum: ich habe ... mitgebracht. Verbets præfiks mit- bidrager med betydningen, at noget tages med til et sted eller en situation. Den fulde verbalkombination i sætningen er derfor habe ... mitgebracht, mens das Kabel er det, der blev taget med. falls indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis” i betydningen “i tilfælde af at”. I en tysk ledsætning af denne type står det bøjede verbum normalt til sidst. Et eksempel er: Falls du Zeit hast, ruf mich an. — “Hvis du har tid, så ring til mig.” hilft er nutidsformen i tredje person ental af helfen (“hjælpe”). I falls das hilft står das som subjekt for hilft; den præcise henvisning er ikke nødvendigvis et bestemt navngivet substantiv, men udtrykket betyder her, at det kan være nyttigt eller hjælpe. Formen hilft har vokalskifte fra helfen: ich helfe, men er/sie/es hilft. Samlet bliver opbygningen Ich habe auch das Kabel mitgebracht — “Jeg tog også kablet med” — efterfulgt af betingelsesleddet falls das hilft — “hvis det kan hjælpe”. Hele ytringen siger dermed, at taleren også tog kablet med, med det forbehold at det kan være nyttigt.

9. Damit haben wir alles, was wir brauchen, um das Problem zu bestätigen und den Austausch abzuwickeln.

   Det giver os det, vi har brug for, for at bekræfte problemet og gennemføre ombytningen.

   Damit

   dermed

   haben wir

   har vi

   alles

   alt

   brauchen

   have brug for

   Problem

   problem

   bestätigen

   bekræfte

   Austausch

   ombytning

   abzuwickeln

   gennemføre

   Uddybende forklaring

   Damit betyder her “med det” eller “dermed”. Det er et henvisende adverbium, som knytter udsagnet til noget allerede nævnt. Den præcise henvisning er ikke entydigt angivet, så den bør ikke begrænses til kablet alene. I andre sammenhænge kan damit også indlede en ledsætning med betydningen “for at” eller “så ...”, men det er ikke funktionen her. haben wir består af verbet haben i 1. person flertal: haben = “har”, og wir = “vi”. Formen haben bruges med wir; den er også formen med sie (“de”) og høfligt Sie, men person og betydning fremgår af subjektet. Her betyder konstruktionen, at vi har eller råder over det, der nævnes bagefter. alles betyder “alt” og fungerer her som det samlede objekt for haben. Det peger ikke på én bestemt ting, men på hele det, der er nødvendigt. Et nyttigt eksempel er: Wir haben alles. — “Vi har alt.” brauchen betyder “have brug for” eller “behøve”. Her står det i grundformen, fordi det står i ledsætningen was wir brauchen; subjektet er wir. I en hovedsætning ville man sige Wir brauchen das Kabel. — “Vi har brug for kablet.” Problem betyder “problem”. I das Problem står substantivet i bestemt form med artiklen das; Problem er et intetkønsord på tysk. Her er det det, der skal bekræftes. Eksempel: Das Problem ist klar. — “Problemet er klart.” bestätigen betyder “bekræfte”. Det er et regelmæssigt verbum, og grundformen bruges efter um ... zu: um das Problem zu bestätigen = “for at bekræfte problemet”. Verbet tager her das Problem som direkte objekt. Eksempel: Wir bestätigen den Termin. — “Vi bekræfter aftalen.” Austausch betyder her “ombytning”. Substantivet kan i andre sammenhænge betyde “udveksling”, men den faste oversættelse og situationen peger på en ombytning. den Austausch er bestemt form i akkusativ; artiklen den viser her, at substantivet er maskulint og fungerer som objekt for abwickeln. abzuwickeln er infinitiven af det adskillelige verbum abwickeln, “gennemføre” eller “afvikle”. Når et sådant verbum står med zu, indsættes zu mellem forstavelsen og verbets øvrige verbalform: abwickeln → abzuwickeln. I um ... zu angiver det formålet: um den Austausch abzuwickeln = “for at gennemføre ombytningen”. Hele mønstret er Damit haben wir alles, was ... brauchen, um ... zu ...: “Med det har vi alt, hvad vi har brug for, for at ...”. was wir brauchen præciserer, hvad alles henviser til, og um ... zu angiver formål. Her er der én formålskonstruktion med to samordnede infinitiver: at bekræfte problemet og gennemføre ombytningen. Samlet betyder sætningen: “Det giver os det, vi har brug for, for at bekræfte problemet og gennemføre ombytningen.”