Et aflyst tog og en ny forbindelse | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mein Zug wurde gestrichen.

   Mit tog er blevet aflyst.

   Mein

   min

   Zug

   tog

   wurde gestrichen

   blev aflyst

   Uddybende forklaring

   Mein betyder her “min” og står foran Zug. Det er den possessive form, der passer til et maskulint substantiv i ental i denne funktion: mein Zug. Sammenlign fx meine Verbindung med et feminint substantiv og mein Ticket med et intetkønssubstantiv. Formen udtrykker ejerskab eller tilknytning; den siger ikke i sig selv noget om, hvem der ejer toget ud over det, som sammenhængen angiver. Zug betyder “tog”. Substantivet er maskulint: der Zug, med flertal die Züge. I denne sætning er Zug det, der udsættes for handlingen, og derfor står det som subjekt i ental. Et nyttigt eksempel er: Der Zug kommt. — “Toget kommer.” wurde gestrichen betyder her “blev aflyst”. wurde er datidsformen (Präteritum) af werden i 3. person ental. Sammen med perfektum participiet gestrichen danner den passiv i datid: wurde gestrichen = “blev aflyst”. Den valgte form passer til det entallige subjekt Zug. gestrichen er perfektum participium af streichen. Verbet streichen kan blandt andet betyde “stryge” eller “strege over”, men i denne sammenhæng betyder det “aflyse”, som ved en afgang eller forbindelse. I aktiv form kan man sige: Die Bahn strich den Zug. — “Jernbaneselskabet aflyste toget.” I passiv fremhæves toget som det, der blev aflyst, mens den handlende part ikke nævnes. Sætningen samles sådan: Mein Zug — “mit tog” — er subjektet, og wurde gestrichen fortæller, at toget blev aflyst. Hele betydningen er derfor: “Mit tog blev aflyst.”

2. Ich muss bald meinen Anschlusszug erreichen.

   Jeg skal snart nå mit forbindelsestog.

   Ich muss

   jeg skal / jeg må

   bald

   snart

   Anschlusszug

   forbindelsestog

   erreichen

   nå

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her, at taleren har en nødvendighed eller forpligtelse: “jeg skal”. muss er nutidsformen af modalverbet müssen for første person ental: ich muss, du musst, er/sie muss. Når müssen bruges sammen med et andet verbum, står det bøjede modalverbum på andenpladsen i en hovedsætning, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst, som i Ich muss ... erreichen. bald betyder “snart” og angiver, at det næste skal ske inden længe. Det er et ubøjeligt tidsadverbium; det ændrer altså ikke form efter person eller tal. Eksempel: Wir fahren bald ab. — “Vi kører snart.” Anschlusszug er et hankønsord: der Anschlusszug. Det betegner et tog, man skal nå som forbindelse videre fra en tidligere rejse. Ordet er sammensat af Anschluss og Zug; flertalsformen er Anschlusszüge. I den faste sætning står det som genstand for erreichen, og derfor ses den hankønnede akkusativform af det medfølgende ejestedord: meinen Anschlusszug. erreichen betyder her “nå” eller “nå frem til” et bestemt mål, i dette tilfælde forbindelsestoget. Det er et infinitivverbum; nyttige former er erreichen, erreicht, erreichte, hat erreicht. Det adskiller sig fra ankommen, som betyder “ankomme” og normalt bruges om selv at ankomme et sted, mens erreichen fremhæver, at man når et mål eller en transportforbindelse. Eksempel: Ich erreiche den Zug. — “Jeg når toget.” Samlet følger sætningen mønstret Ich muss + tidsangivelse + genstand + infinitiv: Ich muss bald meinen Anschlusszug erreichen. Ich er den, der skal handle; muss udtrykker nødvendigheden; bald siger, hvornår det skal ske; meinen Anschlusszug er det tog, der skal nås; og erreichen fuldender handlingen. Derfor betyder hele sætningen: “Jeg skal snart nå mit forbindelsestog.”

3. Ich kann dir helfen, eine andere Strecke zu finden.

   Jeg kan hjælpe dig med at finde en anden rute.

   Ich kann

   jeg kan

   dir

   dig

   helfen

   hjælpe

   andere

   anden

   Strecke

   rute

   finden

   finde

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan”. kann er 1. person ental af können i nutid: ich kann, du kannst, er/sie kann. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden zu: Ich kann helfen. = “Jeg kan hjælpe.” dir betyder “dig” som indirekte objekt. Formen er dativ af du: du → dir. Den viser, hvem hjælpen er rettet til, mens ich er den, der hjælper. Eksempel: Ich gebe dir den Plan. = “Jeg giver dig planen.” helfen betyder “hjælpe”. Det er infinitiven af helfen; verbet bruges med dativ for den person, man hjælper: Ich helfe dir. = “Jeg hjælper dig.” I denne sætning står helfen efter kann og beskriver selve handlingen, som taleren er i stand til at udføre. andere betyder her “anden”. Det er en bøjet form af ander-, som betyder “en anden” eller “forskellig fra den allerede omtalte”. Her står det foran det feminine substantiv Strecke i akkusativ ental: eine andere Strecke. Eksempel: Wir nehmen eine andere Straße. = “Vi tager en anden gade.” Strecke betyder “rute” eller “strækning”. Det er et feminint substantiv: die Strecke; efter eine hedder det eine Strecke. I denne sætning er det den rute, som skal findes. Eksempel: Die Strecke ist lang. = “Ruten er lang.” finden betyder “finde”. Infinitiven er finden, og i konstruktionen zu finden står zu foran infinitiven. Her er finden handlingen, som hjælpen gælder: at finde en anden rute. Eksempel: Es ist schwer, den Weg zu finden. = “Det er svært at finde vejen.” Sætningen bygges sådan: Ich kann (“jeg kan”) + dir helfen (“hjælpe dig”) + eine andere Strecke zu finden (“at finde en anden rute”). Samlet betyder den: “Jeg kan hjælpe dig med at finde en anden rute.”

4. Die Anzeigetafel zeigt einen Expresszug, der von einem anderen Bahnsteig abfährt.

   Tavlen viser et eksprestog, der afgår fra en anden perron.

   Anzeigetafel

   tavle

   zeigt

   viser

   Expresszug

   eksprestog

   anderen

   anden

   Bahnsteig

   perron

   abfährt

   afgår

   Uddybende forklaring

   Anzeigetafel betyder her en tavle, der viser oplysninger. Det er et feminint sammensat navneord: die Anzeigetafel. Sammensætningen består af Anzeige (visning/opslag) og Tafel (tavle), men hele ordet betyder informations- eller afgangstavle. Eksempel: Die Anzeigetafel ist leer. – Tavlen er tom. zeigt er nutidsformen af zeigen (at vise) i 3. person ental: er/sie/es zeigt. Her er subjektet Die Anzeigetafel, så verbet står i ental. Eksempel: Der Bildschirm zeigt die Zeit. – Skærmen viser tiden. Expresszug er et hankønsnavneord og betyder eksprestog. I einen Expresszug står det i akkusativ, fordi toget er det, der bliver vist. einen er den hankønnede akkusativform af den ubestemte artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Ich sehe einen Expresszug. – Jeg ser et eksprestog. anderen er en bøjet form af adjektivet andere (anden/andet). Her beskriver det Bahnsteig, som er hankøn og står i dativ efter einem; derfor får adjektivet endelsen -en: einem anderen Bahnsteig. Eksempel: Wir nehmen einen anderen Zug. – Vi tager et andet tog. Bahnsteig betyder perron. Det er et hankønsnavneord: der Bahnsteig. I udtrykket von einem anderen Bahnsteig står det i dativ, fordi præpositionen von styrer dativ. Eksempel: Der Zug fährt von diesem Bahnsteig ab. – Toget afgår fra denne perron. abfährt er 3. person ental i nutid af det delbare verbum abfahren (at afgå/køre af sted). I hovedsætninger deles verbet ofte: Der Zug fährt ab. I den relative ledsætning står det bøjede verbum til sidst, og derfor ses her den samlede form abfährt: der ... abfährt. Eksempel: Der Zug, der um acht Uhr abfährt, ist pünktlich. – Toget, der afgår klokken otte, er rettidigt. I helheden er Die Anzeigetafel subjektet og zeigt verbet: tavlen viser noget. einen Expresszug er det viste, mens den relative ledsætning der von einem anderen Bahnsteig abfährt beskriver dette eksprestog. der henviser her til det hankønnede Expresszug, og von einem anderen Bahnsteig angiver, at toget afgår fra en anden perron. Hele sætningen betyder: Tavlen viser et eksprestog, der afgår fra en anden perron.

5. Das könnte funktionieren, aber ich prüfe, ob dein Ticket dafür gültig ist.

   Det kan fungere, men jeg vil tjekke, om din billet gælder til det.

   Das

   det

   könnte

   kunne

   funktionieren

   fungere

   prüfe

   tjekker

   dein

   din

   Ticket

   billet

   dafür

   til det

   gültig

   gyldig

   Uddybende forklaring

   Das peger her på den sag eller mulighed, der allerede er relevant i situationen: “det”. Som demonstrativt pronomen behøver det ikke at have et udtrykkeligt navneord som referent. könnte er Konjunktiv II af können og udtrykker her en forsigtigt vurderet mulighed: “kunne”. Sammenlign kann “kan” med könnte “kunne/måske kan”. Formen angiver ikke, at muligheden faktisk bliver realiseret. funktionieren er infinitiven af funktionieren, “fungere”. Efter modalverbet könnte står det andet verbum i infinitiv: Das könnte funktionieren betyder “Det kunne fungere”. prüfe er første person ental i nutid af prüfen, “tjekke/undersøge”. Det er den talendes form; grundformen er prüfen. I mønstret ich prüfe, ob ... indleder den taleren, der undersøger, om noget er tilfældet. På dansk kan nutid her naturligt gengives med “jeg vil tjekke”, uden at den tyske form i sig selv er en særskilt fremtidsform. dein er et possessivt ord med betydningen “din”. Det står foran Ticket og viser, at billetten hører til den person, der tiltales. I dein Ticket har dein formen for intetkøn ental i nominativ; den samme possessive grundform får andre endelser i andre grammatiske sammenhænge, for eksempel deine Fahrkarte. Ticket er et navneord for en billet. På tysk er det intetkøn: das Ticket; flertallet er die Tickets. I denne sætning er Ticket subjekt i den indlejrede sætning, der undersøges. dafür er et pronominaladverbium med betydningen “til det” eller “for det”. Det samler da- med præpositionen für og henviser til et allerede relevant formål eller forhold uden at gentage det. Her beskriver dafür altså, hvad billetten skal være gyldig til; den præcise genstand eller destination identificeres ikke yderligere af dette ord alene. gültig er et adjektiv, “gyldig”. Det står prædikativt efter ist og får derfor ingen endelse: Das Ticket ist gültig betyder “Billetten er gyldig”. Som attribut foran et navneord ville adjektivet bøjes, for eksempel ein gültiges Ticket. Sammen danner Das könnte funktionieren en forsigtig vurdering. Efter aber kommer ich prüfe, ob ...: taleren siger, at vedkommende undersøger, om en betingelse er opfyldt. I ledsætningen er dein Ticket subjekt, dafür angiver det, billetten skal gælde til, og gültig ist betyder “er gyldig”; ist står til sidst, som det er almindeligt i en tysk ledsætning med ob. Hele utterancen er: Das könnte funktionieren, aber ich prüfe, ob dein Ticket dafür gültig ist. — “Det kan fungere, men jeg vil tjekke, om din billet gælder til det.”

6. Soll ich dieses Ticket behalten oder ein neues holen?

   Skal jeg beholde denne billet eller få en ny?

   Soll ich

   skal jeg

   dieses

   dette

   Ticket

   billet

   behalten

   beholde

   ein neues

   en ny

   holen

   hente eller få

   Uddybende forklaring

   Soll ich betyder her “skal jeg …?”. sollen står i 1. person ental som soll, mens ich er subjektet. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først, og det andet verbum står som infinitiv til sidst: Soll ich das behalten? = “Skal jeg beholde det?” Formen soll udtrykker her et spørgsmål om, hvad taleren bør eller skal gøre; den er ikke datidsformen. dieses er et demonstrativt bestemmelsesord: “dette/denne”. Det står sammen med Ticket. Formen dieses passer til intetkøn ental i akkusativ, fordi Ticket er genstanden for behalten. Sammenlign nominativ dieses Ticket i “Dette billetkort er gyldigt” med akkusativ dieses Ticket i “Jeg bruger dette billetkort”. Det er dieses, ikke Ticket, der viser denne kasusform. Ticket betyder “billet” og er et intetkønsord på tysk: das Ticket. I den faste sætning er det den konkrete billet, som taleren overvejer at beholde. Et nyttigt eksempel er Das Ticket ist gültig. = “Billetten er gyldig.” behalten betyder “beholde” og står her i infinitiv. Det er det andet verbum i konstruktionen med soll: Soll ich dieses Ticket behalten? Den almindelige nutidsform med ich er ich behalte; infinitiven behalten bruges efter sollen. ein neues betyder “en ny” og henviser her til en ny billet. neues er den substantiverede form af adjektivet neu (“ny”); det underforståede substantiv er Ticket, så formen er intetkøn ental i akkusativ. Adjektivets former kan sammenlignes sådan: neu (grundform), neuer i fx ein neuer Zug og neues i ein neues Ticket. Artiklen ein angiver ikke i sig selv et bestemt antal her; hele udtrykket kontrasterer den eksisterende billet med en ny billet. holen betyder grundlæggende “hente” og kan i denne sammenhæng betyde “få eller hente” en ny billet. Det står som infinitiv efter soll, ligesom behalten: Soll ich ein neues holen? = “Skal jeg hente/få en ny?” I den faste sætning er holen ikke det samme som bekommen: bekommen fokuserer på at modtage eller få noget, mens holen typisk indebærer at gå efter eller skaffe det. Hele spørgsmålet er bygget sådan: Soll ich + handlingen dieses Ticket behalten + alternativet oder + ein neues holen. Det betyder derfor: “Skal jeg beholde denne billet eller få en ny?” Spørgsmålet sætter to mulige handlinger op: at beholde den aktuelle billet eller at skaffe en ny.

7. Du kannst dieses Ticket benutzen, weil dein ursprünglicher Zug gestrichen wurde.

   Du kan bruge denne billet, fordi dit oprindelige tog blev aflyst.

   Du kannst

   du kan

   dieses

   denne

   Ticket

   billet

   benutzen

   bruge

   weil

   fordi

   dein

   dit

   ursprünglicher

   oprindelig

   Zug

   tog

   gestrichen wurde

   blev aflyst

   Uddybende forklaring

   Du kannst betyder her, at modtageren har mulighed eller tilladelse til noget. kannst er 2. person ental i nutid af können; infinitiven er können. Eksempel: Du kannst warten. — »Du kan vente.« Modalverbet står sammen med infinitiven benutzen, som kommer senere i hovedsætningen. dieses er den bestemte pegeform »denne« i akkusativ ental neutrum. Formen passer til Ticket, fordi das Ticket er intetkøn, og benutzen tager det, der bruges, som direkte objekt. Sammenlign nominativformen dieses Ticket i Dieses Ticket ist gültig. — »Denne billet er gyldig.« Ticket betyder »billet«. Det er et intetkønsord: das Ticket; i flertal hedder det die Tickets. I denne sætning er billetten det direkte objekt for benutzen. benutzen er infinitiven »bruge, benytte«. Efter modalverbet können står infinitiven uden zu: Du kannst dieses Ticket benutzen. Eksempel: Sie können die App benutzen. — »De kan bruge appen.« weil indleder en begrundende ledsætning, »fordi«. I en tysk ledsætning med weil står det finitte verbum normalt til sidst. Her kommer derfor den finitte form wurde efter participiet gestrichen. dein betyder »din/dit« og viser, at toget hører sammen med den person, der tiltales. Her står det foran et hankønsord i nominativ: dein ursprünglicher Zug. Formen dein bærer ikke en særlig hankønsendelse i denne kombination; adjektivet ursprünglicher viser den nødvendige nominativendelse. ursprünglicher betyder her »oprindelig«. Det er bøjningsformen af adjektivet ursprünglich foran Zug: hankøn, ental, nominativ. Den sammenlignende form er ursprünglicher i betydningen »mere oprindelig«, mens den observerede form her ikke er en sammenligning; endelsen -er skyldes bøjning. Eksempel: Das ist mein ursprünglicher Plan. — »Det er min oprindelige plan.« Zug betyder »tog« og er hankøn: der Zug. Her er det subjekt i ledsætningen og den ting, der blev aflyst. Et nyttigt flertal er die Züge — »togene«. gestrichen wurde udtrykker passiv i fortid: toget blev aflyst. gestrichen er perfektum participium af streichen, som i denne sammenhæng betyder »aflyse«, og wurde er datidsformen af werden, der danner passiven. Den samme konstruktion kan bruges uden at nævne, hvem der aflyste noget: Der Zug wurde gestrichen. — »Toget blev aflyst.« Samlet bygges ytringen sådan op: Du kannst dieses Ticket benutzen siger, at modtageren kan bruge denne billet. weil tilføjer begrundelsen dein ursprünglicher Zug gestrichen wurde: det oprindelige tog blev aflyst. Hele betydningen er derfor: »Du kan bruge denne billet, fordi dit oprindelige tog blev aflyst.«

8. Schaffe ich meinen Anschluss am nächsten Bahnhof noch?

   Kan jeg stadig nå min forbindelse på den næste station?

   Schaffe

   nå

   Anschluss

   forbindelse

   nächsten

   næste

   Bahnhof

   station

   noch

   stadig

   Uddybende forklaring

   Schaffe er her 1. person ental af schaffen: “jeg når/kan nå”. I denne konstruktion betyder verbet at lykkes med noget eller nå noget i tide, ikke nødvendigvis at skabe noget. Schaffe ich ...? er et ja/nej-spørgsmål med verbet først og subjektet ich bagefter. Sammenlign: Ich schaffe den Zug. = “Jeg når toget.” Anschluss er et hankønsord og betyder her en forbindelse, typisk en videre togforbindelse. I meinen Anschluss står det i akkusativ, fordi det er det, man forsøger at nå. meinen viser samtidig hankøn ental i akkusativ og betyder her “min”. nächsten er den bøjede form af nächst- i betydningen “næste”. Her står den foran det hankønnede Bahnhof efter am, som svarer til an dem; derfor har adjektivet denne form. En nyttig kontrast er der nächste Bahnhof = “den næste station” og am nächsten Bahnhof = “på den næste station”. Bahnhof betyder “station” eller mere præcist “jernbanestation”. Det er et hankønsord: der Bahnhof; efter am står det i dativ: am Bahnhof = “på/ved stationen”. noch betyder her “stadig” og viser, at muligheden fortsat gælder på dette tidspunkt. Det står til sidst i spørgsmålet og knytter sig til, om forbindelsen stadig kan nås. Hele spørgsmålet bygges op som Schaffe ich + akkusativt mål + stedangivelse + noch?: Schaffe ich meinen Anschluss am nächsten Bahnhof noch? Det betyder: “Kan jeg stadig nå min forbindelse på den næste station?” Spørgsmålet handler altså om, hvorvidt det stadig lykkes taleren at nå forbindelsen på den næste station.

9. Das solltest du schaffen, aber geh jetzt zum Bahnsteig und prüfe es noch einmal, wenn du ankommst.

   Det burde du kunne, men gå nu hen til perronen og tjek igen, når du ankommer.

   Das

   det

   solltest du

   du burde

   schaffen

   klare eller nå

   aber

   men

   geh

   gå

   jetzt

   nu

   zum

   til

   Bahnsteig

   perron

   prüfe

   tjek

   es

   det

   noch einmal

   igen

   wenn

   når

   ankommst

   ankommer

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som et pronomen, der står som det, man kan klare. Formen das er neutrumformen i denne brug; den konkrete sag, som pronomenet henviser til, er ikke nærmere identificeret i den faste tekst. solltest du udtrykker “du burde”. solltest er 2. person ental af sollen i Konjunktiv II og gør udsagnet til en anbefaling eller forventning snarere end en ren konstatering. Sammenlign du sollst (“du skal/bør”) med du solltest (“du burde”). schaffen betyder her “klare” eller “nå”. Det er verbets grundform, fordi det står efter modalverbet solltest; efter tyske modalverber står det andet verbum normalt i infinitiv. I den foregående sætning bruges samme verbum i Schaffe ich ...?, hvor schaffe er bøjet til spørgsmålets ich. aber betyder “men” og forbinder den første vurdering med en anden opfordring. Det ændrer ikke i sig selv verbets bøjning. geh er imperativ af gehen for du: “gå”. Sammenlign du gehst (“du går”) med opfordringen Geh! (“Gå!”). Her er opfordringen rettet til den samme person som du i første del. jetzt betyder “nu” og placerer opfordringen i det aktuelle tidspunkt. zum er sammentrækningen af zu dem. Den betyder her “til” og står foran Bahnsteig. Bahnsteig betyder “perron”. Det er et hankønsord: der Bahnsteig; efter zu står det i dativ, så den fulde form er zu dem Bahnsteig, normalt sammentrukket til zum Bahnsteig. prüfe er imperativ af prüfen for du: “tjek” eller “kontrollér”. Eksempel: Prüfe die Nummer. — “Tjek nummeret.” es betyder “det” og fungerer her som objekt for prüfe. Teksten og oversættelsen fastslår denne rolle, men identificerer ikke entydigt, hvad es konkret henviser til. noch einmal betyder “igen” eller mere bogstaveligt “endnu en gang”. Det viser, at kontrollen gentages. wenn indleder en betingelses- eller tidsledsætning. Her svarer det til “når” i oversættelsen. I en sådan ledsætning står det bøjede verbum til sidst. ankommst kommer af ankommen og er nutidsformen for du: “du ankommer”. ankommen er et deleligt verbum i hovedsætninger, hvor an kan stå sidst, men i ledsætningen efter wenn står formen samlet: wenn du ankommst. Samlet betyder Das solltest du schaffen “Det burde du kunne klare”. Derefter kommer den kontrasterende opfordring aber geh jetzt zum Bahnsteig: “men gå nu til perronen”. und prüfe es noch einmal føjer en anden opfordring til: “og tjek det igen”. Den sidste del wenn du ankommst angiver tidspunktet for denne kontrol: “når du ankommer”.