Høfligt at spørge om en taxarute | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Entschuldigung, fahren wir wegen des Verkehrs eine andere Strecke?

   Undskyld, tager vi en anden rute på grund af trafikken?

   Entschuldigung

   undskyld

   fahren wir

   kører vi

   wegen

   på grund af

   Verkehrs

   trafikken

   andere

   anden

   Strecke

   rute

   Uddybende forklaring

   Entschuldigung betyder her "undskyld" og bruges til at få den andens opmærksomhed eller indlede et høfligt spørgsmål. Det er knyttet til verbet entschuldigen (at undskylde); formen Entschuldigung fungerer her som et fast høfligt udtryk. fahren wir indeholder verbet fahren (at køre eller tage af sted) og pronomenet wir (vi). fahren er bøjet i nutid, 1. person flertal: wir fahren. I et ja-nej-spørgsmål står det finitte verbum foran subjektet: Fahren wir ...? betyder "Kører vi ...?" eller, som her, "Tager vi ...?". Eksempel: Fahren wir morgen nach Berlin? — "Kører vi til Berlin i morgen?" wegen betyder "på grund af" og angiver årsagen til noget. Det forbindes traditionelt med genitiv i standardsprog. I wegen des Verkehrs står Verkehr (trafik) i genitiv ental: der Verkehr → des Verkehrs. Endelsen -s hører til substantivet Verkehr. des er her den bestemte artikel i maskulin genitiv ental; samme form bruges også i neutrum genitiv ental. Eksempel: Wegen des Regens bleiben wir zu Hause. — "På grund af regnen bliver vi hjemme." andere betyder her "en anden" og beskriver Strecke. Adjektivets grundform er anders; i den attributive form bruges stammen ander-, og andere er den bøjede form i udtrykket eine andere Strecke. Her står adjektivet sammen med et hunkønssubstantiv i akkusativ ental efter det ubestemte kendeord eine, hvilket giver endelsen -e. Eksempel: Wir nehmen eine andere Straße. — "Vi tager en anden gade." Strecke betyder "rute" eller "strækning". Det er et hunkønssubstantiv: die Strecke; i denne sætning er Strecke akkusativ ental, fordi den er det direkte objekt for fahren. Sammen med eine andere bliver udtrykket eine andere Strecke, "en anden rute". Eksempel: Die Strecke ist kurz. — "Ruten er kort." Sætningen bygges således op: Entschuldigung indleder høfligt spørgsmålet; fahren wir danner et ja-nej-spørgsmål; eine andere Strecke er den rute, man foreslår at tage; og wegen des Verkehrs angiver årsagen. Samlet betyder Entschuldigung, fahren wir wegen des Verkehrs eine andere Strecke?: "Undskyld, tager vi en anden rute på grund af trafikken?"

2. Die Straße vor uns ist gesperrt, deshalb muss ich einen Umweg fahren.

   Vejen længere fremme er spærret, så jeg er nødt til at tage en omvej.

   Straße

   vej

   vor uns

   foran os

   gesperrt

   spærret

   deshalb

   derfor

   muss ich

   jeg må / er nødt til

   Umweg

   omvej

   fahren

   køre

   Uddybende forklaring

   Straße betyder her “vej”. Det er et feminint substantiv: die Straße i grundformen og eine Straße med ubestemt artikel. I sætningen står det som subjekt i Die Straße ... ist .... vor uns betyder “foran os” eller i denne sammenhæng “længere fremme foran os”. vor kan bruges om placering, og uns er her første person flertal efter vor; formen uns bruges både som akkusativ og dativ. Udtrykket angiver vejens placering, men fastslår ikke i sig selv, hvilken konkret vej eller hvilke andre personer der omtales ud over det, som oversættelsen angiver. gesperrt betyder “spærret”. Det er perfektum participium af sperren (“spærre”) og står her efter ist som et prædikativt tillægsord/participium: Die Straße ist gesperrt = “Vejen er spærret”. Det er ikke en perfektumform med en udeladt handling; her beskrives vejens aktuelle tilstand. deshalb betyder “derfor” og knytter en følge til det foregående. Når deshalb står først, kommer det bøjede verbum før subjektet: Deshalb muss ich .... muss ich betyder “jeg er nødt til”. muss er første person ental af modalverbet müssen; grundformen er müssen, og andre former er for eksempel ich muss, du musst, wir müssen. Modalverbet udtrykker nødvendighed her. Det følgende hovedverbum står i infinitiv til sidst i den tyske hovedsætning. Umweg betyder “omvej”. Det er et maskulint substantiv: der Umweg, og efter einen står det i akkusativ: einen Umweg. Den ubestemte artikel angiver ikke nødvendigvis et talmæssigt fokus; her introducerer den den omvej, som taleren må tage. Et nyttigt mønster er einen Umweg nehmen (“tage en omvej”), mens tysk også kan bruge einen Umweg fahren i betydningen at køre en omvej. fahren betyder “køre” og er infinitiven af fahren. Sammen med muss danner det mønstret ich muss ... fahren: “jeg er nødt til at køre ...”. I denne sætning får fahren sammen med einen Umweg den samlede betydning “køre en omvej” eller, som i oversættelsen, “tage en omvej”. Samlet er opbygningen: Die Straße vor uns (“vejen længere fremme foran os”) + ist gesperrt (“er spærret”) + deshalb (“derfor”) + muss ich einen Umweg fahren (“er jeg nødt til at køre/tage en omvej”). Hele ytringen betyder: “Vejen længere fremme er spærret, så jeg er nødt til at tage en omvej.”

3. Ich habe gefragt, weil ich mich in dieser Gegend nicht auskenne.

   Jeg spurgte, fordi jeg ikke kan genkende området.

   Ich

   jeg

   gefragt

   spurgt

   weil

   fordi

   mich

   mig

   dieser

   denne

   Gegend

   område

   nicht

   ikke

   auskenne

   kender godt til

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet i hovedsætningen og passer sammen med habe i Ich habe gefragt. Eksempel: Ich lerne Deutsch. — “Jeg lærer tysk.” gefragt er perfektum participium af fragen (“at spørge”). Sammen med habe danner det perfektum: Ich habe gefragt — “Jeg spurgte” eller “Jeg har spurgt”. Formen gefragt ændrer sig ikke her efter personen; personen markeres af hjælpeverbet habe. weil indleder en ledsætning med betydningen “fordi”. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i en sådan ledsætning. Derfor kommer auskenne til sidst i weil ich mich in dieser Gegend nicht auskenne. mich er den refleksive form i første person ental og betyder “mig”. Her hører den sammen med auskenne: sich auskennen er et refleksivt verbum, så man siger ich kenne mich aus, ikke blot ich kenne aus. Eksempel: Sie kennt sich hier gut aus. — “Hun kender godt rundt her.” dieser er formen af det påpegende ord “denne” i dette udtryk. Den står sammen med Gegend; in dieser Gegend er en stedangivelse, hvor in her tager dativ. Formen dieser viser derfor blandt andet, at Gegend er et feminint substantiv i dativ ental. Det er ikke Gegend, der bærer formen dieser. Gegend betyder “område” eller “egn”. Det er et feminint substantiv: die Gegend. I den faste sætning står det som Gegend efter in dieser, fordi udtrykket angiver, hvor man befinder sig. Eksempel: Diese Gegend ist ruhig. — “Dette område er roligt.” nicht benægter den del, der følger i betydningen: personen kan ikke orientere sig eller er ikke fortrolig med området. Her benægtes altså sich in dieser Gegend auskennen, ikke selve det at spørge. auskenne er den finitte form af det refleksive, separable verbum sich auskennen (“at kende godt til” eller “at være fortrolig med”). Grundformen er auskennen, men i en hovedsætning skilles præfikset normalt fra: Ich kenne mich aus. I weil-ledsætningen står verbet samlet til sidst: weil ich mich ... auskenne. auskenne er nutid, første person ental; ich er den, der ikke er fortrolig med området. Sætningen samles sådan: Ich habe gefragt betyder “Jeg spurgte”, og weil forbinder forklaringen. ich mich in dieser Gegend nicht auskenne betyder, at jeg ikke er fortrolig med eller kan orientere mig i dette område. Hele betydningen er derfor: “Jeg spurgte, fordi jeg ikke kan genkende området.”

4. Dieser Weg ist etwas länger, aber so sollten wir weiterkommen.

   Denne vej er lidt længere, men vi burde kunne komme videre.

   Dieser

   denne

   Weg

   vej

   etwas

   lidt

   länger

   længere

   aber

   men

   so

   sådan; på den måde

   sollten wir

   vi burde

   weiterkommen

   komme videre

   Uddybende forklaring

   Dieser betyder her “denne” og står sammen med Weg som subjekt. Formen viser maskulinum, ental og nominativ: dieser Weg. Demonstrativer bøjes efter det ord, de bestemmer; for eksempel hedder “denne vej” dieser Weg, mens “denne gade” er diese Straße. Weg betyder “vej”. Det er et maskulint substantiv: der Weg; flertal er die Wege. I denne sætning er Weg det, der beskrives som længere. etwas gør graden mindre præcis og betyder her “lidt” eller “noget”. Det fungerer som et gradsord foran länger: vejen er ikke bare længere, men kun lidt længere. Eksempel: Das ist etwas schwierig. — “Det er lidt vanskeligt.” länger er komparativ af tillægsordet lang (“lang”): lang → länger → am längsten. Komparativen sammenligner denne vej med en anden vej, som er underforstået i situationen. Endelsen -er hører til tillægsordet lang, ikke til substantivet Weg. Eksempel: Der Weg ist länger. — “Vejen er længere.” aber betyder “men” og forbinder de to dele med en kontrast: vejen er lidt længere, men den kan stadig være brugbar. so betyder her “sådan” eller “på den måde”. Det peger på den måde eller løsning, der netop er nævnt: hvis man vælger denne vej, kan resultatet blive det, der følger. Eksempel: So finden wir den Bahnhof. — “På den måde finder vi banegården.” Sollten wir indeholder modalverbet sollen i formen sollten, som passer til wir. Her udtrykker det en forventning eller vurdering, der på dansk svarer til “vi burde”; sammen med weiterkommen bliver meningen, at man forventer, at gruppen kan komme videre. Andre former er for eksempel ich sollte og sie sollten. Eksempel: Wir sollten jetzt gehen. — “Vi burde gå nu.” weiterkommen betyder “komme videre” eller “gøre fremskridt”. Det er et sammensat verbum med weiter (“videre”) og kommen (“komme”), men den anvendelige faste form i denne sætning er weiterkommen. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv til sidst: Wir sollten weiterkommen. I en hovedsætning uden modalverbum kan det delbare verbum vise sig som Wir kommen weiter. — “Vi kommer videre.” Samlet betyder Dieser Weg ist etwas länger: “Denne vej er lidt længere.” aber so sollten wir weiterkommen tilføjer kontrasten og vurderingen: “men på den måde burde vi kunne komme videre.” Hele ytringen er derfor: “Denne vej er lidt længere, men vi burde kunne komme videre.”

5. Könnten wir, wenn möglich, auf größeren Straßen bleiben?

   Kunne vi blive på større veje, hvis det er muligt?

   Könnten wir

   kunne vi

   wenn möglich

   hvis det er muligt

   größeren

   større

   Straßen

   veje

   bleiben

   blive

   Uddybende forklaring

   Könnten wir indeholder könnten, 1. person flertal af können i Konjunktiv II. Her bruges formen ikke som en almindelig fortidsform, men til et høfligt, forsigtigt forslag eller spørgsmål: "Kunne vi ...?" wir betyder "vi" og er subjektet. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først, så mønstret kan genbruges som Könnten wir ...?. wenn möglich betyder "hvis det er muligt". Det er en kort betingelsesformulering; den fulde situation eller handling, der er mulig, er underforstået ud fra sammenhængen. Den kan derfor sættes ind i andre høflige forslag uden at ændre hovedsætningen. größeren er den bøjede komparativform af adjektivet groß ("stor"): groß – größer – größeren. Her beskriver den Straßen, ikke omvendt. Efter auf ved en placering bruges dativ, og fordi Straßen er flertal, får adjektivet i denne konstruktion endelsen -en. Eksempel: auf größeren Plätzen – "på større pladser". Straßen er flertal af substantivet Straße ("vej/gade"). I dativ flertal har ordet her samme synlige form som i nominativ flertal. Eksempel: Wir bleiben auf den Straßen. – "Vi bliver på vejene." bleiben er infinitiven "blive" eller "forblive". Efter det finitte modalverbum könnten står infinitiven til sidst: Könnten wir ... bleiben? Modalverbet udtrykker her muligheden eller det høflige forslag, mens bleiben angiver selve handlingen. Eksempel: Wir bleiben hier. – "Vi bliver her." Samlet bygges spørgsmålet således op: Könnten wir gør udsagnet til et forsigtigt forslag, auf größeren Straßen angiver at blive på større veje, og wenn möglich begrænser forslaget til tilfælde, hvor det kan lade sig gøre. Hele betydningen er derfor: "Kunne vi blive på større veje, hvis det er muligt?"

6. Das kann ich machen.

   Det kan jeg godt.

   Das

   det

   kann ich

   kan jeg

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Das betyder her »det« og står som et selvstændigt demonstrativt pronomen: det peger på noget, der allerede er relevant i situationen, her den foreslåede handling. Formen das er neutrum ental; den skal ikke forveksles med der eller die i andre grammatiske sammenhænge. kann ich består af modalverbet können og pronomenet ich. kann er nutidsformen i 1. person ental af können; den betyder her »kan« og udtrykker mulighed eller evne. Sammen med et andet verbum står modalverbet på andenpladsen i en hovedsætning, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst: Ich kann kommen = »Jeg kan komme«. I den faste sætning er ich den, der kan udføre handlingen. machen er infinitiven af machen, »at gøre« eller »at lave«. Her bruges den bredt om at udføre den handling, som Das henviser til. Efter et modalverbum står infinitiven uden zu: Ich kann das machen = »Jeg kan gøre det«. Samlet bliver mønstret Das kann ich machen: Das angiver det, der skal udføres, kann udtrykker mulighed, ich angiver udføreren, og machen navngiver handlingen. Den naturlige betydning er derfor »Det kan jeg godt.« Her gengiver gut i den danske oversættelse den bekræftende nuance i svaret; det betyder ikke nødvendigvis, at den tyske sætning beskriver kvaliteten af handlingen.

7. Das kann ein paar Minuten länger dauern.

   Det kan give et par minutter ekstra.

   Das

   det

   kann

   kan

   ein paar

   et par

   Minuten

   minutter

   länger

   længere

   dauern

   vare

   Uddybende forklaring

   Das betyder her "det" og er et stedord, der henviser til en allerede forstået situation eller handling; den konkrete reference er ikke nærmere angivet i sætningen. Det er ikke nødvendigvis et bestemt navneord, der står lige ved siden af. Et nyttigt mønster er Das kann ... = "Det kan ...". kann er 3. person ental af können og udtrykker mulighed: "kan". Formen afhænger her af subjektet Das: ich kann, du kannst, er/sie/es kann, wir/sie/Sie können. I den tidligere sætning viser ich kann derfor en anden personform, mens können i den næste sætning passer til Sie. ein paar betyder her "et par" eller "nogle få". Udtrykket angiver en lille mængde, og ein er ikke i sig selv en grammatisk angivelse af tallet én. Eksempel: ein paar Tage = "et par dage". Minuten er flertal af Minute, "minut". Efter ein paar står navneordet i flertal: eine Minute, men ein paar Minuten. Her er Minuten den tidsmængde, som varigheden måles i. länger er komparativ af lang: lang – länger – am längsten (lang – længere – længst). Her beskriver länger varigheden, altså at noget tager mere tid end den underforståede sammenligning. Det er ikke Minuten, der bøjes eller sammenlignes; länger hører til verbet dauern. dauern betyder "vare" eller, i denne tidsangivelse, "tage tid". Det er infinitiven efter modalverbet kann, og derfor står det til sidst i hovedsætningen. Eksempel: Der Film dauert zwei Stunden. = "Filmen varer to timer." Samlet er mønstret Das kann ein paar Minuten länger dauern: Das er det, der omtales, kann angiver muligheden, og ein paar Minuten länger dauern siger, at det kan tage nogle minutter mere end den relevante forventede varighed. Hele betydningen er derfor: "Det kan give et par minutter ekstra."

8. Aber dann können Sie der Strecke leichter folgen.

   Men så kan du nemmere følge ruten.

   Aber

   men

   dann

   så; derefter

   können Sie

   kan du

   Strecke

   rute; strækning

   leichter

   nemmere; lettere

   folgen

   følge

   Uddybende forklaring

   Aber betyder her “men” og binder udsagnet til det foregående på en kontrasterende måde. Som genbrugeligt mønster står det ofte først: Aber ... = “Men ...”. dann betyder her “så” og viser, hvad der kan ske i den situation, der netop er nævnt. Det kan også betyde “derefter”, når rækkefølgen fremhæves. können Sie består af modalverbet können og det formelle tiltalepronomen Sie. können betyder her “kan” i betydningen have mulighed for eller være i stand til. Modalverbet bøjes efter subjektet: ich kann, Sie können. I en tysk hovedsætning står det bøjede modalverb på anden plads, mens den tilhørende infinitiv står sidst: Sie können ... folgen = “du kan ... følge”. Tysk Sie er formelt, selv om den danske oversættelse her bruger det almindelige du. der Strecke er dativformen af die Strecke (“ruten; strækningen”). Strecke er et hunkønsord, så bestemt artikel skifter fra die i grundformen til der i dativ. Her styrer folgen dativ: einer Strecke folgen = “følge en rute”. leichter er komparativformen af adjektivet leicht (“let”). Her bruges den adverbialt og betyder “nemmere” om måden at følge ruten på; den beskriver ikke en ændring i substantivet Strecke. En nyttig kæde er leicht – leichter – am leichtesten: “let” – “nemmere” – “nemmest”. Eksempel: So geht es leichter. = “Så går det nemmere.” folgen er infinitiven af verbet folgen og betyder her “følge”. Verbet tager normalt dativ for den ting eller person, man følger: Ich folge dem Weg. = “Jeg følger vejen.” I denne sætning står infinitiven efter modalverbet können. Samlet er strukturen Aber dann können Sie [dativforbindelse] leichter folgen: “Men så kan du nemmere følge ruten.” Aber dann markerer overgangen til denne mulighed, können Sie angiver mulighed eller evne, der Strecke angiver det, der følges, leichter angiver en nemmere måde, og folgen står til sidst som infinitiv.

9. Das passt. Ich habe es nicht eilig.

   Det fungerer. Jeg har ikke travlt.

   Das passt

   det fungerer

   Ich habe

   jeg har

   es

   det

   nicht

   ikke

   eilig

   travl

   Uddybende forklaring

   Das passt betyder her “det fungerer” eller “det passer”. passt er 3. person ental i nutid af passen; grundformen er passen. Formen bruges med et subjekt i ental, mens passen får andre person- og talformer, for eksempel Das passt — “Det fungerer”, men Das passt nicht — “Det fungerer ikke”. Das er et tysk pronomen i neutrum; i denne faste ytring gengives det som “det”, uden at den præcise reference behøver at blive angivet. Ich habe betyder “jeg har”. habe er 1. person ental i nutid af haben; sammenlign ich habe — “jeg har” og du hast — “du har”. Her indleder Ich habe konstruktionen es eilig haben. es betyder her “det” som en del af konstruktionen es eilig haben. Det er ikke bedst at oversætte konstruktionen ord for ord: es eilig haben svarer naturligt til dansk have travlt. es står i akkusativ og har formen es, fordi pronomenet er neutrum; dets konkrete grammatiske rolle i denne faste vending er vigtigere end at give det en selvstændig dansk genstand. nicht betyder “ikke” og markerer nægtelsen. Her nægter det hele udtrykket eilig haben, så meningen bliver “ikke have travlt”, ikke blot en isoleret nægtelse af ordet eilig. eilig betyder i denne konstruktion “travl” i betydningen “have travlt”. Det er et adjektiv; grundformen er også eilig. Sammen med haben indgår det i det almindelige mønster es eilig haben — “have travlt”. Et eksempel er Wir haben es eilig. — “Vi har travlt.” Her ændres eilig ikke efter subjektet; det er verbet haben, der viser personen og tallet. Samlet består ytringen af Das passt — “Det fungerer” og den nægtede konstruktion Ich habe es nicht eilig — “Jeg har ikke travlt”. Den fulde betydning er derfor: “Det fungerer. Jeg har ikke travlt.”

10. Ab hier vermeide ich die kleinen Seitenstraßen.

    Jeg undgår de små sidegader herfra.

    Ab hier

    herfra

    vermeide

    undgår

    kleinen

    små

    Seitenstraßen

    sidegader

    Uddybende forklaring

    Ab hier betyder herfra eller fra dette punkt og frem. Det angiver det sted eller tidspunkt, hvor en ændring begynder. Mønstret ab + et sted eller tidspunkt kan genbruges, for eksempel: Ab morgen arbeite ich wieder. — Fra i morgen arbejder jeg igen. vermeide er første person ental i nutid af verbet vermeiden — at undgå. Formen viser, at taleren selv undgår noget; infinitiven vermeiden bruges efter andre verber, for eksempel: Ich möchte den Lärm vermeiden. — Jeg vil gerne undgå støjen. Verbet er stærkt bøjet i andre former: ich vermeide, ich vermied, ich habe vermieden. kleinen betyder små her. Adjektivets grundform er klein; i die kleinen Seitenstraßen står det i flertal efter den bestemte artikel die, og derfor får det endelsen -en. Sammenlign: eine kleine Straße — en lille gade, men die kleinen Straßen — de små gader. Det er klein, ikke Seitenstraßen, der har denne adjektivbøjning. Seitenstraßen betyder sidegader. Det er flertal af die Seitenstraße, et sammensat substantiv af Seite og Straße. Ental er die Seitenstraße, mens flertallet er die Seitenstraßen; den bestemte artikel i flertal er die. Samlet består sætningen af tids- eller stedsangivelsen Ab hier, subjektet, som ligger indbygget i verbets -e-form vermeide, og objektet die kleinen Seitenstraßen. Den samlede betydning er derfor: "Herfra undgår jeg de små sidegader." Formuleringen kan bruges til at angive, at talerens rutevalg eller handling ændrer sig fra dette punkt.

11. Ich weiß es zu schätzen, dass Sie mir die Strecke erklären.

    Jeg sætter pris på, at du forklarer ruten.

    Ich

    jeg

    weiß es zu schätzen

    sætter pris på

    dass

    at

    Sie

    du (høflig tiltale)

    mir

    mig

    Strecke

    rute; strækning

    erklären

    forklare

    Uddybende forklaring

    Ich er 1. persons entalspronomenet og betyder her “jeg”. Det er subjektet til weiß. weiß es zu schätzen er en fast konstruktion med betydningen “sætter pris på”. weiß er 1. persons ental af wissen (“vide”), og schätzen betyder her “værdsætte”, ikke “anslå”. Eksempel: Ich weiß deine Hilfe zu schätzen. — “Jeg sætter pris på din hjælp.” dass indleder en ledsætning, som forklarer, hvad taleren sætter pris på. I en tysk dass-sætning står det finitte verbum normalt til sidst. Sie er den formelle tiltaleform til én eller flere personer. Den har stort begyndelsesbogstav og kombineres med verbets 3. persons flertalsform: Sie erklären betyder her “du forklarer” i høflig tiltale. Det er ikke det almindelige entalspronomen du. mir er dativformen af ich og betyder “mig” som modtager. Et nyttigt kontrastpar er mir (“mig” i dativ) og mich (“mig” som direkte objekt); valget afhænger af den tyske konstruktion, ikke af den danske oversættelse alene. Eksempel: Sie helfen mir. — “De hjælper mig.” Strecke er et feminint substantiv og betyder her “rute” eller “strækning”. I die Strecke står die som bestemt artikel foran substantivet. Eksempel: Die Strecke ist lang. — “Ruten er lang.” erklären betyder “forklare”. Her er det den finitte verbform i ledsætningen, men formen er identisk med infinitiven. Ved formel tiltale er den grammatisk 3. person flertal, selv om Sie semantisk er en høflig 2. person. Eksempel: Sie wollen die Strecke erklären. — “De vil forklare ruten.” Samlet består sætningen af hovedsætningen Ich weiß es zu schätzen og dass-ledsætningen Sie mir die Strecke erklären. Den betyder derfor: “Jeg sætter pris på, at du forklarer ruten.”

12. Ich gebe Ihnen Bescheid, wenn ich die Strecke noch einmal ändern muss.

    Jeg siger til, hvis jeg får brug for at ændre ruten igen.

    Ich gebe Ihnen Bescheid

    Jeg siger til

    wenn

    hvis

    die Strecke

    ruten

    noch einmal

    igen

    ändern

    ændre

    muss

    skal

    Uddybende forklaring

    Ich gebe Ihnen Bescheid er en fast tysk konstruktion, der betyder, at taleren vil give den høfligt tiltalte besked eller lade vedkommende vide noget. geben er grundformen “give”; her står den som gebe, fordi subjektet er ich. Ihnen er den høflige tiltaleform i dativ, og Bescheid geben bruges som samlet udtryk for “give besked”. Eksempel: Ich gebe dir morgen Bescheid. – “Jeg giver dig besked i morgen.” wenn indleder her en betinget ledsætning og svarer til “hvis”. I en sådan tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Det adskiller sig fra als, som typisk bruges om en enkelt afsluttet situation i fortiden. die Strecke betyder her “ruten”. Strecke er et feminint substantiv; die er her den bestemte artikel, og formen er ens i nominativ og akkusativ for dette køn. I den foreliggende sætning er ruten det, der kan blive ændret, altså objektet for ändern. Eksempel: Die Strecke ist lang. – “Ruten er lang.” noch einmal betyder “igen” eller mere bogstaveligt “én gang til”. Det viser, at ændringen i denne betydning ikke er den første ændring, men en gentagelse. wieder kan også betyde “igen”, men noch einmal fremhæver ofte, at noget sker en gang til. ändern er grundformen “ændre”. Her gælder det at ændre ruten. Verbet kan også bruges uden et direkte objekt, når det allerede er klart, hvad der ændres. Eksempel: Wir ändern den Plan. – “Vi ændrer planen.” muss er formen af modalverbet müssen for ich i nutid og betyder her “skal” i betydningen “har brug for at” eller “er nødt til at”. I ledsætningen står modalverbet til sidst som det bøjede verbum, mens infinitiven ändern står lige foran det: ich ... ändern muss. Modalverbet markerer altså nødvendigheden; det betyder ikke blot, at taleren faktisk foretager ændringen. Hele ledsætningen wenn ich die Strecke noch einmal ändern muss betyder “hvis jeg får brug for at ændre ruten igen”. Den indeholder subjektet ich, objektet die Strecke, gentagelsen noch einmal og nødvendigheden muss ändern. Den indledes af wenn, så den fungerer som betingelsen for hovedsætningen. Sammen bliver Ich gebe Ihnen Bescheid, wenn ich die Strecke noch einmal ändern muss til: “Jeg siger til, hvis jeg får brug for at ændre ruten igen.”