Meld en bortkommen paraply | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe meinen Regenschirm heute Morgen im Bus liegen lassen.

   Jeg glemte min paraply i bussen i morges.

   Ich habe

   jeg har …

   meinen

   min

   Regenschirm

   paraply

   heute Morgen

   i morges

   im Bus

   i bussen

   liegen lassen

   lade ligge; efterlade

   Uddybende forklaring

   Ich habe: Her er habe hjælpeverbet haben i 1. person ental. Sammen med infinitivskonstruktionen liegen lassen danner det perfektum og viser, at handlingen er afsluttet set fra nu. Ich er subjektet, altså den person, der fortæller om at have efterladt paraplyen. meinen: Dette er ejestedordet mein i akkusativ maskulinum ental. Det passer til Regenschirm, som er maskulinum: mein Regenschirm bliver meinen Regenschirm, når det er direkte objekt. Sammenlign mein Regenschirm med Ich sehe meinen Regenschirm. Regenschirm: Betyder paraply. Det er et sammensat navneord: Regen betyder regn, og Schirm betyder skærm eller paraply i dette ord. Navneord skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. heute Morgen: Betyder i morges. heute betyder i dag, mens Morgen her betegner morgenen. Udtrykket angiver tidspunktet for handlingen. Et andet eksempel er Heute Morgen war ich müde. — I morges var jeg træt. im Bus: Betyder i bussen. im er en sammentrækning af in dem; her står dem i dativ, fordi placeringen angives uden bevægelse til et sted. Bus er maskulinum, så in dem Bus bliver im Bus. liegen lassen: Betyder lade ligge eller efterlade. liegen beskriver, at noget befinder sig liggende, og lassen betyder her at lade noget være sådan. I perfektum med haben står begge infinitiver samlet til sidst: Ich habe meinen Schirm liegen lassen. — Jeg lod min paraply ligge. Det er ikke den almindelige énordsform gelassen; ved denne konstruktion bruges liegen lassen som en dobbelt infinitiv. Hele sætningen bygges sådan: Ich er den, der handler; habe ... liegen lassen angiver en afsluttet handling; meinen Regenschirm er det, der blev efterladt; heute Morgen angiver tidspunktet; og im Bus angiver stedet. Samlet betyder den: Jeg glemte min paraply i bussen i morges. Tysk bruger her bogstaveligt konstruktionen “lod min paraply ligge”, mens den danske oversættelse naturligt siger “glemte”.

2. Du solltest eine Verlustmeldung mit den Angaben zur Fahrt aufgeben.

   Du bør udfylde en rapport om den bortkomne genstand med oplysninger om turen.

   Du solltest

   du bør

   Verlustmeldung

   rapport om en bortkommen genstand

   Angaben

   oplysninger

   Fahrt

   tur

   aufgeben

   indlevere

   Uddybende forklaring

   Du solltest betyder her “du bør”. solltest er 2. person ental af sollen i konjunktiv II-formen og bruges her til at give et råd. Et nyttigt mønster er Du solltest + infinitiv: Du solltest warten. = “Du bør vente.” Det er sollen, ikke du, der bærer denne form. Verlustmeldung er et sammensat substantiv af Verlust og Meldung: en meddelelse eller rapport om noget, der er blevet væk. Her er det rapporten om den bortkomne genstand; den foregående kontekst identificerer genstanden som paraplyen. Som tysk substantiv skrives ordet med stort begyndelsesbogstav. eine markerer et ubestemt substantiv, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Angaben betyder her “oplysninger”. Det er flertal af Angabe: ental eine Angabe, flertal Angaben. Ordet bruges ofte om konkrete oplysninger, der gives i en formular eller rapport. Eksempel: Bitte machen Sie genaue Angaben. = “Angiv venligst præcise oplysninger.” Fahrt betyder her “tur” eller “rejse”, især en konkret tur med et transportmiddel. Det er et feminint substantiv: die Fahrt. I zur Fahrt er zur en sammentrækning af zu der, og Angaben zur Fahrt betyder her “oplysninger om turen”. aufgeben betyder her “indlevere” eller “aflevere” en rapport. Det er et adskilleligt verbum. Uden et modalverbum kan det fx stå som Du gibst die Meldung auf. = “Du indleverer rapporten.” Her står det efter modalverbet solltest som samlet infinitiv: aufgeben. Samlet er strukturen Du solltest + eine Verlustmeldung + mit den Angaben zur Fahrt + aufgeben: “Du bør indlevere en rapport om den bortkomne genstand med oplysninger om turen.”

3. Er war in dem Bus, der hier im morgendlichen Berufsverkehr hielt.

   Den lå i bussen, der stoppede her i morgenmyldretiden.

   Er

   den

   war

   var

   in dem

   i den

   Bus

   bus

   der

   som

   hier

   her

   im

   i den

   morgendlichen

   morgen-

   Berufsverkehr

   pendlertrafik

   hielt

   stoppede

   Uddybende forklaring

   Er betyder her “den” og henviser til paraplyen. Formen er det maskuline personlige pronomen i ental; den konkrete reference kommer fra den faste oversættelse og konteksten, ikke fra ordet alene. war er datid (Präteritum) af sein (“at være”). Infinitiv: sein – nutid ist – datid war. Her beskriver formen en placering eller tilstand i fortiden, ikke en handling som “at gå”. in dem betyder “i den” og viser her en placering. Ved en fast placering står in normalt med dativ, mens bevægelse ind i noget normalt beskrives med akkusativ: Er war in dem Bus = “Den var i bussen”, men Er ging in den Bus = “Den gik ind i bussen”. Bus er et hankønsnavneord: der Bus. Efter in ved placering står det her i dativ, hvilket ses i artiklen dem: in dem Bus. Den almindelige sammentrækning er im Bus. der er her et relativt pronomen, der henviser til Bus. Det står i hankøn, ental og nominativ, fordi bussen er subjekt for verbet i den relative sætning. Relativpronomenets form bestemmes altså både af det ord, det henviser til, og af dets rolle i ledsætningen. hier betyder “her” og angiver stedet set fra den aktuelle samtalesituation. Det ændrer ikke bøjning efter noget navneord. im er sammentrækningen af in dem: in dem morgendlichen Berufsverkehr bliver im morgendlichen Berufsverkehr. Her er in stadig en præposition for placering, og dem er dativartikel. morgendlichen betyder “morgen-” i denne sammenhæng. Grundformen af adjektivet er morgendlich. Endelsen -en står, fordi adjektivet beskriver det hankønnede navneord Berufsverkehr i dativ efter den bestemte artikel dem. Berufsverkehr betyder pendlertrafik eller trafik på vej til og fra arbejde. Det er et hankønsnavneord: der Berufsverkehr. I eksemplet Im Berufsverkehr sind die Straßen voll betyder det: “I myldretiden er vejene fulde.” hielt er datid af halten (“at holde” eller “at standse”). Infinitiv: halten – nutid hält – datid hielt. Her betyder det “stoppede”, og formen er 3. person ental, fordi der/der Bus er subjekt: der Bus hielt = “bussen stoppede”. Samlet er strukturen: Er war in dem Bus (“Den var i bussen”) + den relative sætning der hier im morgendlichen Berufsverkehr hielt (“som stoppede her i morgenmyldretiden”). Hele ytringen betyder derfor: “Den lå i bussen, der stoppede her i morgenmyldretiden.”

4. Kannst du den Regenschirm genau beschreiben?

   Kan du beskrive paraplyen tydeligt?

   Kannst du

   kan du

   Regenschirm

   paraply

   genau

   tydeligt; præcist

   beschreiben

   beskrive

   Uddybende forklaring

   Kannst du er en høflig, direkte måde at spørge én person på. können betyder “kunne” og bøjes i nutid som du kannst; i dette spørgsmål står det bøjede modalverbum først, mens grundformen af det andet verbum står senere. Eksempel: Kannst du warten? — “Kan du vente?” den Regenschirm betyder “paraplyen”. Regenschirm er et hankønsord; den er den bestemte artikel i akkusativ, fordi paraplyen er det, der beskrives. Sammensætningen Regen + Schirm er et almindeligt tysk ord for paraply. Eksempel: Ich nehme den Regenschirm. — “Jeg tager paraplyen.” genau er et adverbium, der her præciserer måden at beskrive på: så præcist eller tydeligt som muligt. Det står før beschreiben i denne infinitivgruppe. Eksempel: Beschreib den Weg genau. — “Beskriv vejen præcist.” beschreiben betyder “beskrive”. Det er grundformen, som bruges efter modalverbet kannst; i et tysk hovedspørgsmål med et modalverbum står den ikke-bøjede verbform normalt til sidst. Eksempel: Sie kann das Bild beschreiben. — “Hun kan beskrive billedet.” Samlet er mønstret Kannst du + akkusativobjekt + adverbium + infinitiv: “Kan du beskrive paraplyen tydeligt/præcist?” Spørgsmålet beder altså modtageren om at give en præcis beskrivelse af paraplyen.

5. Er ist dunkelblau, zusammengeklappt und hat einen Holzgriff.

   Den er mørkeblå og sammenklappet med et træhåndtag.

   Er ist

   den er

   dunkelblau

   mørkeblå

   zusammengeklappt

   sammenklappet

   hat

   har

   Holzgriff

   træhåndtag

   Uddybende forklaring

   Er ist: er er et personligt pronomen i 3. person ental med maskulin grammatisk form, og ist er nutidsformen af sein (at være) for 3. person ental. Her henviser er til paraplyen, fordi der Regenschirm er den omtalte genstand. På dansk bliver betydningen derfor “den er”, ikke “han er”. Eksempel: Er ist neu. – “Den er ny.” dunkelblau: Dette er et sammensat farveadjektiv af dunkel og blau, altså “mørkeblå”. Efter sein står adjektivet prædikativt og får ingen bøjningsendelse: Der Regenschirm ist dunkelblau. – “Paraplyen er mørkeblå.” Det er ikke det samme som dunkel alene, “mørk”. zusammengeklappt: Formen beskriver her, at paraplyen er foldet sammen. Den er perfektum participium af zusammenklappen og fungerer i sætningen som en tilstandsbeskrivelse efter sein. Eksempel: Der Schirm ist zusammengeklappt. – “Paraplyen er foldet sammen.” hat: hat er 3. person ental i nutid af haben (at have). Her knytter det paraplyen til det, den har: Er hat ... – “Den har ...”. Eksempel: Das Fahrrad hat einen Korb. – “Cyklen har en kurv.” Holzgriff: Dette er et sammensat navneord: Holz (træ) + Griff (håndtag), altså “træhåndtag”. Griff er maskulinum: der Griff. I einen Holzgriff står navneordsleddet i akkusativ efter haben; derfor har den maskuline ubestemte artikel formen einen. Eksempel: Sie hat einen Ledergriff. – “Hun har et læderhåndtag.” Samlet beskriver udsagnet paraplyen i tre led: Er ist dunkelblau (“Den er mørkeblå”), zusammengeklappt (“sammenklappet”) og hat einen Holzgriff (“har et træhåndtag”). Hele betydningen er: “Den er mørkeblå og sammenklappet og har et træhåndtag.”

6. Trag eine Telefonnummer ein, damit das Personal dich kontaktieren kann, falls er auftaucht.

   Tilføj et telefonnummer, så personalet kan kontakte dig, hvis den dukker op.

   Trag … ein

   indtast

   Telefonnummer

   telefonnummer

   damit

   så

   Personal

   personalet

   dich

   dig

   kontaktieren

   kontakte

   kann

   kan

   falls

   hvis

   er

   den

   auftaucht

   dukker op

   Uddybende forklaring

   Trag … ein er imperativ af det adskillelige verbum eintragen = at indtaste eller registrere. Ved tiltale til én person bruges Trag … ein; i en almindelig sætning ses fx Du trägst die Nummer ein = »Du indtaster nummeret«. Præfikset ein står her til sidst, mens det i infinitiven står samlet: eintragen. Telefonnummer betyder »telefonnummer«. Det er et hunkønsord: die Telefonnummer; flertal er die Telefonnummern. I denne sætning er det det, der skal indtastes. damit indleder en ledsætning med formålet »så at«. Mønstret er ..., damit + ledsætning: Ich schreibe die Nummer auf, damit man mich erreichen kann = »Jeg skriver nummeret ned, så man kan få fat i mig.« das Personal betyder »personalet«. Personal bruges normalt som et kollektivt entalsord, så den bestemte form er das Personal, og verbet står i ental. dich er akkusativformen af andenpersonspronomenet du: du som grundled, dich som direkte objekt. Her er du den person, som personalet skal kontakte; kontaktieren tager den kontaktede person som objekt. kontaktieren er infinitiven »kontakte«. Efter et modalverbum står infinitiven normalt sidst i ledsætningen: ..., damit das Personal dich kontaktieren kann = »..., så personalet kan kontakte dig.« kann er tredje persons ental af modalverbet können og betyder her »kan« i betydningen mulighed eller evne. Infinitiven kontaktieren står efter kann i denne ledsætning. falls indleder en betingende ledsætning og betyder »hvis« eller »i tilfælde af at«. Det udtrykker en mulig betingelse: Falls sie anruft, sage ich Bescheid = »Hvis hun ringer, siger jeg til.« er er nominativformen af det maskuline entalspronomen og betyder her »han« eller, som i den faste oversættelse, »den«. I den givne sammenhæng peger det på den tidligere omtalte genstand, som også omtales med Er i den foregående sætning. Pronomenets tyske form er maskulin ental, selv om den danske oversættelse bruger »den«. auftaucht er tredje persons ental i nutid af auftauchen, »dukke op«. Det er et adskilleligt verbum i hovedsætninger, fx Er taucht auf; i ledsætningen efter falls står den bøjede form samlet sidst: falls er auftaucht. Samlet består ytringen af imperativet Trag … ein og objektet Telefonnummer: »Indtast et telefonnummer«. damit forklarer formålet: personalet skal kunne kontakte dig. Den sidste ledsætning med falls angiver betingelsen for denne kontakt: hvis den tidligere omtalte genstand dukker op. Hele betydningen er derfor: »Indtast et telefonnummer, så personalet kan kontakte dig, hvis den dukker op.«

7. Wie lange dauert es normalerweise, bis man eine Rückmeldung bekommt?

   Hvor lang tid tager det normalt, før man hører tilbage?

   Wie lange

   hvor lang tid

   dauert es

   tager det (tid)

   normalerweise

   normalt

   bis

   før / indtil

   man

   man

   Rückmeldung

   tilbagemelding; svar

   bekommt

   får

   Uddybende forklaring

   Wie lange spørger om varighed: “hvor lang tid”. Det er ikke et spørgsmål om et bestemt klokkeslæt. Sammenlign Wie lange dauert das? — “Hvor lang tid varer det?” — med Wann kommt die Antwort? — “Hvornår kommer svaret?” dauert es indeholder verbet dauern (“vare; tage [tid]”) i formen dauert, som er 3. person ental i nutid. es fungerer her som det formelle subjekt i det upersonlige udtryk; det betyder ikke nødvendigvis en bestemt ting. I et hovedspørgsmål står det bøjede verbum på plads 2: Wie lange dauert es ...? normalerweise betyder “normalt” eller “sædvanligvis” og angiver, hvad der typisk sker, ikke en garanti for hvert enkelt tilfælde. Det kan også stå et andet sted i sætningen, for eksempel: Es dauert normalerweise zwei Tage. — “Det tager normalt to dage.” bis indleder her en ledsætning med betydningen “før” eller “indtil det tidspunkt, hvor”. I ledsætningen står det bøjede verbum til sidst. Mønstret kan genbruges som Wie lange dauert es, bis ...? — “Hvor lang tid tager det, før ...?” man er et ubestemt pronomen for mennesker generelt, omtrent “man” eller “folk”. Det er grammatisk 3. person ental, så verbet efter det står i ental: man bekommt, ikke man bekommen. Det identificerer ikke en bestemt person. Rückmeldung betyder “tilbagemelding” eller “svar” i denne sammenhæng. Det er et feminint navneord: die Rückmeldung; flertal er die Rückmeldungen. Det kan bruges om den besked eller reaktion, man modtager efter en henvendelse. bekommt er 3. person ental i nutid af bekommen (“få; modtage”). Her er subjektet man, og derfor står formen i 3. person ental. En nyttig kontrast er ich bekomme — “jeg får”, men er/sie/man bekommt — “han/hun/man får”. I denne sætning betyder bekommt ikke alene “hører tilbage”; den mere specifikke idé om en tilbagemelding kommer fra kombinationen med eine Rückmeldung. Hele strukturen er Wie lange dauert es normalerweise, bis man eine Rückmeldung bekommt? Først spørges der om varighed, derefter angives det typiske forhold, og bis markerer tidspunktet, hvor man modtager tilbagemeldingen. Samlet betyder det: “Hvor lang tid tager det normalt, før man får en tilbagemelding?”

8. Das kommt darauf an, aber gefundene Sachen werden oft bis zum Abend abgeholt.

   Det kommer an på det, men fundne ting bliver ofte hentet inden aften.

   kommt darauf an

   afhænger af det

   gefundene

   fundne

   Sachen

   ting

   oft

   ofte

   bis zum Abend

   inden aften

   werden … abgeholt

   bliver hentet

   Uddybende forklaring

   kommt darauf an er en fast vending, der betyder, at svaret eller udfaldet afhænger af en relevant omstændighed. Den bygger på verbet ankommen; i denne vending står den adskilte form kommt ... an, mens darauf peger på det, som afhængigheden gælder. Eksempel: Das kommt auf den Preis an. — Det afhænger af prisen. gefundene kommer fra verbet finden — at finde. Her fungerer formen som et tillægsord foran Sachen og betyder, at tingene er blevet fundet: finden → gefunden → gefundene. Endelsen -e passer her til flertalsleddet Sachen i denne konstruktion uden en foranstående artikel. Eksempel: Die gefundenen Schlüssel liegen hier. — De fundne nøgler ligger her. Sachen er flertal af Sache og betyder ting eller sager. Formen Sachen viser altså mere end én ting; entalsformen er Sache. I den faste sætning er det de fundne ting, der senere omtales som noget, der bliver hentet. oft angiver hyppighed og betyder ofte. Det siger, at afhentningen sker på mange, men ikke nødvendigvis alle, sådanne tilfælde. Eksempel: Sie kommt oft am Abend. — Hun kommer ofte om aftenen. bis zum Abend angiver en tidsgrænse: inden aftenen eller senest ved aften. zum er den sammentrukne form af zu dem; Abend er hankøn, og her står det i dativ efter zu. Eksempel: Bitte schicken Sie die Antwort bis zum Abend. — Send venligst svaret inden aften. werden ... abgeholt er en passiv konstruktion i nutid. abgeholt kommer fra abholen — at hente; i aktiv nutid hedder det for eksempel Jemand holt die Sachen ab. I passiven bliver Sachen det grammatiske subjekt, og werden står i flertal, fordi Sachen er flertal. Eksempel: Die Pakete werden morgen abgeholt. — Pakkerne bliver hentet i morgen. Samlet betyder Das kommt darauf an, aber gefundene Sachen werden oft bis zum Abend abgeholt.: Det kommer an på det, men fundne ting bliver ofte hentet inden aften. Første del siger, at svaret afhænger af en omstændighed; efter aber beskriver anden del, hvad der ofte sker med fundne ting, og tidsleddet angiver grænsen for afhentningen.

9. Ich reiche das Formular jetzt ein und frage morgen noch einmal nach.

   Jeg indsender formularen nu og tjekker igen i morgen.

   Ich

   jeg

   reiche … ein

   indsender

   Formular

   formular

   jetzt

   nu

   frage … nach

   tjekker op

   morgen

   i morgen

   noch einmal

   igen

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er subjektet, altså den person, der udfører begge handlinger. Formen er 1. person ental; den samme form bruges som subjekt i nutid, for eksempel: Ich warte. — “Jeg venter.” reiche ... ein kommer fra det adskillelige verbum einreichen — “at indsende”. I den faste sætning står den bøjede del reiche på verbets normale plads, mens præfikset ein står til sidst i hovedsætningen. reiche er nutidsformen for 1. person ental; einreichen er grundformen. Eksempel: Ich reiche den Antrag ein. — “Jeg indsender ansøgningen.” das Formular betyder “formularen”. Formular er et intetkønsord, og das er den bestemte artikel i ental i denne form. I sætningen er formularen det, der bliver indsendt. Eksempel: Das Formular ist vollständig. — “Formularen er udfyldt.” jetzt betyder “nu” og angiver, at indsendelsen sker på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke verbets bøjning; placeringen kan variere efter den ønskede fremhævelse. frage ... nach kommer fra det adskillelige verbum nachfragen — “at spørge igen eller følge op for at få oplysninger”. Ligesom einreichen deles det i en hovedsætning: frage er den bøjede del, og nach står til sidst. frage er nutidsformen for 1. person ental, mens nachfragen er grundformen. Eksempel: Ich frage morgen nach. — “Jeg følger op i morgen.” morgen betyder “i morgen” og angiver tidspunktet for den anden handling. Her står det uden præposition; tysk bruger ofte denne tidsangivelse direkte på den måde. noch einmal betyder “igen” eller “endnu en gang”. Kombinationen viser, at spørgsmålet eller opfølgningen gentages; den er ikke en del af verbet nachfragen. Hele sætningen består af to handlinger med samme subjekt: Ich reiche das Formular jetzt ein betyder “Jeg indsender formularen nu”, og und frage morgen noch einmal nach betyder “og følger op igen i morgen”. und forbinder handlingerne, mens nutidsformerne kan bruges om henholdsvis den aktuelle handling og den planlagte opfølgning.

10. Eine genaue Beschreibung macht es dem Personal leichter, ihn wiederzuerkennen.

    En præcis beskrivelse gør det lettere for personalet at genkende den.

    genaue

    præcis

    Beschreibung

    beskrivelse

    macht es

    gør det

    Personal

    personale

    leichter

    lettere

    ihn

    den

    wiederzuerkennen

    at genkende igen

    Uddybende forklaring

    genaue betyder her “præcis” og er en bøjet form af genau. Adjektivet står sammen med Beschreibung, som er hunkøn i ental og står som grundled; derfor får det i denne konstruktion endelsen -e: eine genaue Beschreibung. Eksempel: eine genaue Antwort — “et præcist svar”. Beschreibung er et navneord i hunkøn: die Beschreibung, flertal die Beschreibungen. Det betegner en beskrivelse eller fremstilling af noget. I sætningen er det den præcise beskrivelse, der udløser virkningen på resten af sætningen. macht es er en del af mønstret etwas macht es jemandem leichter, ...: “noget gør det lettere for nogen at ...”. macht er nutidsformen i 3. person ental af machen, fordi Eine genaue Beschreibung er grundleddet. es er det formelle “det” i mønstret; den konkrete handling kommer i infinitivgruppen til sidst. Eksempel: Der Plan macht es uns leichter, pünktlich anzukommen. — “Planen gør det lettere for os at ankomme til tiden.” I dem Personal står Personal i dativ, fordi konstruktionen angiver, hvem noget bliver lettere for. Personal er et intetkønsnavneord: das Personal; her viser artiklen dem dativ ental. Ordet er normalt et kollektivt masseord for personalet og har i denne sætning betydningen “personalet”. leichter er komparativ af leicht: leicht — “let”, leichter — “lettere”, am leichtesten — “lettest”. Her bruges komparativen i mønstret “gøre det lettere at ...”; den sammenligner den beskrevne situation med en mindre let eller almindelig udgangssituation. Det er leicht, ikke Personal, der bøjes og sammenlignes. ihn er akkusativ ental af det maskuline personlige pronomen er: er (nominativ) → ihn (akkusativ). Her er det genstanden for handlingen “genkende”. Formen viser grammatisk maskulinum og akkusativ, men identificerer ikke alene, hvad pronomenet henviser til. Den danske faste oversættelse gengiver det som “den”. wiederzuerkennen er infinitiven af det adskillelige verbum wiedererkennen, “genkende igen”. I en zu-infinitiv placeres zu inde i dette verbum: wiedererkennen → wiederzuerkennen. Gruppen ihn wiederzuerkennen betyder derfor “at genkende den igen”. Eksempel: Es ist schwer, ihn wiederzuerkennen. — “Det er svært at genkende ham igen.” Eksemplet har et andet dansk pronomen, fordi det er en ny, selvstændig eksempeloversættelse. Samlet bygges betydningen sådan op: En præcis beskrivelse (eine genaue Beschreibung) gør det lettere (macht es leichter) for personalet (dem Personal) at udføre handlingen (wiederzuerkennen) med det maskuline akkusativobjekt (ihn). Hele udsagnet siger dermed, at en præcis beskrivelse gør det lettere for personalet at genkende den igen.