En høflig klage ved en serviceskranke | Lær tysk på dansk

Om denne lektion

Med En høflig klage ved en serviceskranke kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på tysk.

Dialog

Ich möchte mich über den Service von gestern beschweren.

Ikh møkhte mikh y-ba den zørvis fon gestern be-sjve-ren. Jeg vil gerne klage over servicen i går.

Das tut mir leid. Könnten Sie mir sagen, was passiert ist?

Das tut mia lait. Kønten zi mia zaa-gen, vas pasiart ist? Det er jeg ked af at høre. Kan du fortælle mig, hvad der skete?

Ich musste nach meinem bestätigten Termin lange warten.

Ikh mus-te naakh majnem be-sjtæ-tik-ten tær-miin lange varten. Jeg ventede længe efter min bekræftede aftale.

Diese Verzögerung hätte zu diesem Zeitpunkt erklärt werden sollen.

Di-ze fertsø-ge-rung hætte tsu di-zem tsajt-punkt er-klært ve-den zollen. Den forsinkelse burde være blevet forklaret på det tidspunkt.

Ich verstehe, dass es zu Verzögerungen kommen kann, aber niemand hat mich informiert.

Ikh fer-sjtee, das es tsu fertsø-ge-rungen kommen kan, aa-ba ni-mant hat mikh infor-miart. Jeg forstår, at der kan opstå forsinkelser, men ingen gav mig en opdatering.

Wir hätten Sie informieren sollen, während Sie gewartet haben.

Via hætten zi infor-mi-ren zollen, ve-rent zi ge-vartet ha-ben. Vi burde have holdt dig informeret, mens du ventede.

Ich möchte nicht schwierig sein, aber ich hatte einen besseren Service erwartet.

Ikh møkhte nikht sjvii-rikh zajn, aa-ba ikh hatte ajnen besseren zørvis er-vartet. Jeg prøver ikke at være besværlig, men jeg forventede bedre service.

Ich werde den Manager bitten, schriftlich zu antworten.

Ikh ve-de den mæn-ger bitten, sjrift-likh tsu ant-vorten. Jeg vil bede lederen om at svare skriftligt.

Das würde helfen. Ich möchte nur, dass das Problem richtig bearbeitet wird.

Das vyrde helpen. Ikh møkhte nuur, das das pro-bleem rikhtikh be-ar-baj-tet virt. Det ville hjælpe. Jeg vil bare have, at sagen bliver håndteret ordentligt.

Bitte warten Sie hier, während ich mit dem Manager spreche.

Bitte varten zi hiar, ve-rent ikh mit dem mæn-ger sjpræ-khe. Vent venligst her, mens jeg taler med lederen.

Ord for ord

Ich „Ich“ betyder „jeg“ og er den person, der fremsætter klagen eller beskriver sin oplevelse. Formen bruges som subjekt foran verbet, som i „Ich möchte mich über den Service von gestern beschweren“. Ved en serviceskranke bruger du den til at tale om dig selv.

möchte „möchte“ udtrykker et høfligt ønske: „vil gerne“. Her gør „Ich möchte mich über den Service von gestern beschweren“ klagen mindre direkte og mere høflig. Brug formen til høfligt at sige, hvad du gerne vil gøre eller bede om.

mich „mich“ betyder „mig“ og henviser tilbage til personen „Ich“. Her er det en del af det faste udtryk „mich über den Service von gestern beschweren“, hvor personen selv klager. Bruges efter „sich beschweren“ for at angive, hvem der klager.

über „über“ betyder her „over“ eller „vedrørende“ i klageudtrykket „mich über den Service von gestern beschweren“. I denne anvendelse står det sammen med „sich beschweren“ og angiver det, klagen handler om. Ved en klage kan du bruge samme konstruktion om en bestemt service eller hændelse.

den „den“ er det bestemte kendeord i „über den Service von gestern“. Det står foran det maskuline „Service“ i denne konstruktion. Bruges her til at pege på en bestemt service.

Service „Service“ betyder „service“ og er det, kunden klager over i „mich über den Service von gestern beschweren“. Det handler her om den service, kunden modtog dagen før. Ved en serviceskranke kan ordet bruges om den leverede betjening.

von „von“ betyder her „fra“ eller „af“ og knytter „gestern“ til „Service“ i „den Service von gestern“. Udtrykket angiver, hvilken dags service der menes. Bruges til at knytte noget til en bestemt dag eller oprindelse.

gestern „gestern“ betyder „i går“ og præciserer, hvornår servicen fandt sted i „den Service von gestern“. Det er en tidsangivelse, der står efter det navneord, den beskriver. Bruges, når du henviser til dagen før i en samtale om en nylig hændelse.

beschweren „beschweren“ betyder „klage“ i „mich über den Service von gestern beschweren“. Det bruges her sammen med det refleksive „mich“ og „über“ til at udtrykke, at man fremsætter en klage. Ved en formel henvendelse kan du bruge hele formuleringen til at klage høfligt over en service.

Das „Das“ betyder „det“ i „Das tut mir leid“ og henviser til det, kunden netop har fortalt. Her er det et stedord, ikke et kendeord foran et navneord. Bruges i denne høflige reaktion, når du udtrykker beklagelse over en andens oplevelse.

tut „tut“ indgår i udtrykket „Das tut mir leid“, som betyder „det er jeg ked af“. Alene betyder formen ikke hele den danske betydning; beklagelsen kommer fra hele udtrykket. Bruges som svar, når nogen fortæller om et problem eller en ubehagelig oplevelse.

mir „mir“ betyder „mig“ i „Das tut mir leid“. Det angiver den person, som beklagelsen vedrører i dette faste udtryk. Brug hele formuleringen, når du vil sige, at du beklager noget.

leid „leid“ udtrykker „ked af det“ eller beklagelse i „Das tut mir leid“. Betydningen kommer fra hele udtrykket, ikke fra „leid“ alene. Ved kundeservice kan du bruge det til høfligt at beklage en kundes situation.

Könnten „Könnten“ bruges til en høflig forespørgsel og betyder her „kunne De“. I „Könnten Sie mir sagen, was passiert ist?“ gør formen spørgsmålet mindre direkte. Bruges, når du høfligt beder en kunde eller anden person om en oplysning.

Sie „Sie“ betyder „De“ som høflig tiltale i „Könnten Sie mir sagen, was passiert ist?“ og „Wir hätten Sie informieren sollen“. Formen skrives med stort begyndelsesbogstav ved denne formelle tiltale. Brug den i en formel samtale med en kunde eller en ukendt person.

sagen „sagen“ betyder „sige“ eller „fortælle“ i „Könnten Sie mir sagen, was passiert ist?“. Det står efter „Könnten Sie mir“ og indleder spørgsmålet om, hvad der skete. Brug konstruktionen til høfligt at bede nogen fortælle dig noget.

was „was“ betyder „hvad“ og indleder den underordnede del „was passiert ist“. Her spørges der til indholdet af det, der skete. Bruges til at spørge om en hændelse eller information, som i kundens forklaring.

passiert „passiert“ betyder „sker“ eller „er sket“ i „was passiert ist“. Sammen med „ist“ beskriver det den hændelse, som medarbejderen beder kunden forklare. Bruges, når du spørger til eller beskriver, hvad der er sket.

ist „ist“ betyder „er“ og står her som hjælpeverb i „was passiert ist“. I den underordnede sætning står det efter „passiert“, så hele delen betyder „hvad der er sket“. Bruges i denne konstruktion, når en hændelse beskrives som allerede sket.

musste „musste“ betyder „måtte“ i „Ich musste nach meinem bestätigten Termin lange warten“. Det viser, at ventningen blev oplevet som noget, kunden var nødt til at gøre. Ved en klage kan du bruge formen til at forklare, hvad du måtte gøre.

nach „nach“ betyder „efter“ i „nach meinem bestätigten Termin“. Her angiver det, at ventningen fandt sted efter den bekræftede aftale. Bruges til at placere en hændelse tidsmæssigt efter en anden.

meinem „meinem“ betyder „min“ foran „bestätigten Termin“ i „nach meinem bestätigten Termin“. Formen passer her til „nach“ og det navneord, der følger. Bruges til at vise, at aftalen tilhørte eller vedrørte taleren.

bestätigten „bestätigten“ betyder „bekræftede“ i „meinem bestätigten Termin“. Det beskriver, at aftalen allerede var bekræftet. Bruges foran „Termin“, når du vil præcisere, at en aftale var aftalt og bekræftet.

Termin „Termin“ betyder „aftale“ eller et fast „tidspunkt“ i „meinem bestätigten Termin“. Her handler det om en bekræftet aftale, som kunden havde, før ventetiden begyndte. Ved service, lægebesøg eller andre aftaler bruges ordet om et fast mødetidspunkt.

lange „lange“ betyder „længe“ i „lange warten“ og angiver, at ventetiden varede lang tid. Det står sammen med „warten“ for at beskrive ventetidens varighed. Bruges, når du vil understrege, at nogen ventede i lang tid.

warten „warten“ betyder „vente“ i „lange warten“. Her beskriver det kundens handling efter den bekræftede aftale. Bruges med en tidsangivelse som „lange“, når du fortæller om ventetid.

Diese „Diese“ betyder „denne“ i „Diese Verzögerung“ og peger på den forsinkelse, der netop er blevet omtalt. Formen står foran „Verzögerung“ og gør henvisningen bestemt. Bruges til at fremhæve en bestemt hændelse eller situation.

Verzögerung „Verzögerung“ betyder „forsinkelse“ i „Diese Verzögerung hätte zu diesem Zeitpunkt erklärt werden sollen“. Det betegner den forsinkelse, som medarbejderen mener burde være blevet forklaret. Ved kundeservice bruges ordet til at beskrive, at noget sker senere end forventet.

hätte „hätte“ indgår i „Diese Verzögerung hätte zu diesem Zeitpunkt erklärt werden sollen“ og hjælper med at udtrykke, hvad der burde have været gjort tidligere. Sammen med „sollen“ får sætningen betydningen, at forsinkelsen burde være blevet forklaret. Bruges til høfligt eller efterfølgende at påpege en manglende handling.

zu „zu“ betyder „på“ i tidsudtrykket „zu diesem Zeitpunkt“. Her er det en præposition, ikke infinitivmarkøren „zu“. Bruges i dette udtryk til at angive det tidspunkt, hvor noget burde være sket.

diesem „diesem“ betyder „dette“ i „zu diesem Zeitpunkt“ og peger på et bestemt tidspunkt. Formen står efter præpositionen „zu“ i dette tidsudtryk. Bruges, når du henviser til et konkret tidspunkt, der allerede er relevant i samtalen.

Zeitpunkt „Zeitpunkt“ betyder „tidspunkt“ i „zu diesem Zeitpunkt“. Udtrykket angiver, hvornår forsinkelsen burde være blevet forklaret. Bruges til at tale om et bestemt øjeblik eller en bestemt fase i et forløb.

erklärt „erklärt“ betyder „forklaret“ i „erklärt werden sollen“. Her er det den information om forsinkelsen, der burde være givet til kunden. Bruges om noget, der er gjort forståeligt ved hjælp af en forklaring.

werden „werden“ indgår i den passive konstruktion „erklärt werden sollen“. Det viser, at forsinkelsen skulle have været forklaret, uden at sætningen angiver, hvem der skulle forklare den. Bruges sammen med et perfektum participium, når fokus ligger på den handling, der skulle udføres.

sollen „sollen“ betyder her „burde“ eller „skulle“ i „erklärt werden sollen“. Sammen med „hätte“ udtrykker det en handling, som burde have fundet sted, men ikke gjorde det. Bruges til at beskrive en forventet eller nødvendig handling.

verstehe „verstehe“ betyder „forstår“ i „Ich verstehe, dass es zu Verzögerungen kommen kann“. Taleren anerkender, at forsinkelser kan forekomme, før han fortsætter sin kritik. Bruges til at vise forståelse for en situation eller forklaring.

dass „dass“ betyder „at“ og indleder ledsætningen „dass es zu Verzögerungen kommen kann“. Det forbinder talerens forståelse med det indhold, han forstår. Bruges efter udtryk som „Ich verstehe“, når det efterfølgende indhold formuleres som en ledsætning.

es „es“ er „det“ i „dass es zu Verzögerungen kommen kann“. Her fungerer det som det upersonlige subjekt i udtrykket om, at forsinkelser kan opstå. Bruges i denne konstruktion, hvor fokus er på, at en situation kan indtræffe.

Verzögerungen „Verzögerungen“ betyder „forsinkelser“ i „es zu Verzögerungen kommen kann“. Flertalsformen omtaler forsinkelser generelt, ikke kun den ene forsinkelse fra den tidligere linje. Bruges, når du forklarer, at forsinkelser kan forekomme.

kommen „kommen“ betyder her „opstå“ i udtrykket „es zu Verzögerungen kommen kann“. Det beskriver, at forsinkelser kan indtræffe, ikke at nogen fysisk kommer et sted hen. Bruges i denne konstruktion til at tale om, at en bestemt situation kan opstå.

kann „kann“ betyder „kan“ i „es zu Verzögerungen kommen kann“. Det udtrykker muligheden for, at forsinkelser opstår. I ledsætningen står formen til sidst, efter „kommen“.

aber „aber“ betyder „men“ og skaber kontrasten i „aber niemand hat mich informiert“. Taleren accepterer, at forsinkelser kan forekomme, men kritiserer, at ingen informerede ham. Bruges til at forbinde en indrømmelse med en efterfølgende indvending.

niemand „niemand“ betyder „ingen“ i „niemand hat mich informiert“. Det viser, at ikke én person gav kunden information. Bruges, når du vil sige, at ingen udførte en bestemt handling.

hat „hat“ er hjælpeverbet i perfektumkonstruktionen „hat mich informiert“. Sammen med „informiert“ beskriver det en afsluttet handling: ingen informerede mig. Bruges som hjælpeverb, når en tidligere handling fortælles i denne konstruktion.

informiert „informiert“ betyder „informeret“ i „niemand hat mich informiert“. Her beskriver det den information, kunden ikke modtog under ventetiden. Bruges om at give nogen besked eller oplysninger.

Wir „Wir“ betyder „vi“ og henviser her til medarbejderen eller virksomheden i „Wir hätten Sie informieren sollen“. Det er subjektet for den handling, som burde være udført. Ved kundeservice bruges det til at tale på vegne af organisationen eller personalet.

hätten „hätten“ indgår i „Wir hätten Sie informieren sollen“ og udtrykker, hvad medarbejderen eller virksomheden burde have gjort. Sammen med „sollen“ betyder hele konstruktionen, at de burde have informeret kunden. Bruges til at erkende en manglende pligt eller handling i fortiden.

informieren „informieren“ betyder „informere“ i „Sie informieren“. I dialogens fulde konstruktion „Wir hätten Sie informieren sollen“ handler det om at holde kunden orienteret under ventetiden. Bruges, når du taler om at give en person relevante oplysninger.

während „während“ betyder „mens“ i „während Sie gewartet haben“. Det forbinder den tid, hvor kunden ventede, med den handling, der burde være sket samtidig. Bruges til at beskrive to samtidige handlinger eller forløb.

gewartet „gewartet“ betyder „ventet“ i „Sie gewartet haben“. Sammen med „haben“ beskriver det kundens afsluttede ventetid. Bruges som handlingen i en ledsætning om, hvad der foregik, mens nogen ventede.

haben „haben“ er hjælpeverbet i „Sie gewartet haben“. Det danner sammen med „gewartet“ en perfektumkonstruktion i ledsætningen efter „während“. Bruges her til at beskrive den ventetid, der allerede var forløbet.

nicht „nicht“ betyder „ikke“ i „Ich möchte nicht schwierig sein“. Det afviser, at taleren ønsker at være besværlig, før han forklarer sin forventning. Bruges til at nægte eller afvise en egenskab eller handling.

schwierig „schwierig“ betyder her „besværlig“ i „nicht schwierig sein“. Taleren siger, at han ikke forsøger at gøre situationen vanskelig for personalet. Ved en høflig klage kan ordet bruges til at beskrive en mulig vanskelig fremtoning.

sein „sein“ betyder „være“ i „nicht schwierig sein“. Det står efter „möchte“ og beskriver den egenskab, taleren ikke ønsker at have. Bruges efter et ønske eller en anden konstruktion, når man taler om at være på en bestemt måde.

hatte „hatte“ er hjælpeverbet i „hatte einen besseren Service erwartet“. Sammen med „erwartet“ viser det, at forventningen lå før et andet tidspunkt i den fortalte situation. Bruges her til at forklare, hvad kunden havde forventet af servicen.

einen „einen“ er det ubestemte kendeord i „einen besseren Service“. Det står foran det maskuline „Service“ i denne formulering. Bruges, når taleren omtaler en bedre service uden at gøre den til en bestemt navngiven service.

besseren „besseren“ betyder „bedre“ i „einen besseren Service“. Det sammenligner den forventede service med den service, kunden faktisk oplevede, uden at sammenligningspunktet siges direkte. Bruges til at udtrykke en forventning om højere kvalitet.

erwartet „erwartet“ betyder „forventet“ i „hatte einen besseren Service erwartet“. Det beskriver den kvalitet, kunden regnede med at få. Bruges sammen med „haben“ til at fortælle om en tidligere forventning.

werde „werde“ bruges som fremtidshjælpeverb i „Ich werde den Manager bitten“. Det viser, at medarbejderen vil udføre handlingen efter dette tidspunkt. Bruges til at meddele, hvad du vil gøre som næste skridt.

Manager „Manager“ betyder „manager“ eller „leder“ i „den Manager bitten“. Her er det den person, som medarbejderen vil bede om at svare skriftligt. Ved en serviceskranke kan ordet bruges om den ansvarlige leder.

bitten „bitten“ betyder „bede“ i „den Manager bitten, schriftlich zu antworten“. Konstruktionen angiver, at medarbejderen vil bede en bestemt person om en handling. Bruges, når du høfligt anmoder nogen om at gøre noget.

schriftlich „schriftlich“ betyder „skriftligt“ i „schriftlich zu antworten“. Det angiver, at managerens svar skal gives på skrift og ikke kun mundtligt. Bruges ved formelle svar, klager eller anden dokumentation.

antworten „antworten“ betyder „svare“ i „schriftlich zu antworten“. Det beskriver den handling, manageren bliver bedt om at udføre. Bruges sammen med „schriftlich“, når et svar skal gives på skrift.

würde „würde“ betyder her „ville“ i „Das würde helfen“. Det udtrykker, at et skriftligt svar sandsynligvis ville være en hjælp. Bruges til en høflig eller forsigtig vurdering af en mulig følge.

helfen „helfen“ betyder „hjælpe“ i „Das würde helfen“. Her siger kunden, at den foreslåede skriftlige opfølgning ville være nyttig. Bruges til at beskrive, at noget vil gøre en situation lettere eller bedre.

nur „nur“ betyder „bare“ eller „kun“ i „Ich möchte nur, dass das Problem richtig bearbeitet wird“. Det begrænser kundens krav til, at problemet blot skal håndteres ordentligt. Bruges til at fremstille et ønske som enkelt eller afgrænset.

Problem „Problem“ betyder „problem“ i „das Problem richtig bearbeitet wird“. Det henviser til den sag eller mangel, som klagen handler om. Ved kundeservice bruges ordet til at omtale det konkrete forhold, der skal løses.

richtig „richtig“ betyder her „rigtigt“ eller „ordentligt“ i „richtig bearbeitet wird“. Det beskriver, hvordan problemet skal håndteres. Bruges til at udtrykke, at en sag skal behandles på en passende eller korrekt måde.

bearbeitet „bearbeitet“ betyder „behandlet“ i „das Problem richtig bearbeitet wird“. Her er det problemet, der skal behandles eller håndteres af serviceorganisationen. Bruges om en sag, klage eller opgave, som nogen arbejder videre med.

wird „wird“ er hjælpeverbet i den passive konstruktion „das Problem richtig bearbeitet wird“. Det viser, at problemet bliver behandlet, uden at den handlende person nævnes. Bruges sammen med „bearbeitet“, når fokus ligger på sagen og dens behandling.

Bitte „Bitte“ betyder „venligst“ i „Bitte warten Sie hier“. Det gør anmodningen om at vente høflig. Ved en serviceskranke kan du bruge det i begyndelsen af en høflig instruktion.

hier „hier“ betyder „her“ i „Bitte warten Sie hier“. Det angiver det sted, hvor kunden skal blive, mens medarbejderen taler med manageren. Bruges til at pege på det aktuelle sted.

mit „mit“ betyder „med“ i „mit dem Manager spreche“. Det angiver, hvem medarbejderen skal tale sammen med. Bruges i konstruktionen „mit jemandem sprechen“, når du fortæller, hvem du taler med.

spreche „spreche“ betyder „taler“ i „während ich mit dem Manager spreche“. Det beskriver medarbejderens samtale med manageren, mens kunden venter. Bruges sammen med „mit“ til at angive, hvem man taler med.

Grammatikpunkter

sich über etwas beschweren

Ich beschwere mich über den Service.

Ikh be-sjvee-re mikh y-ba den zørvis.

Jeg klager over servicen.

sich beschweren er et refleksivt verbum. Ved en konkret klage bruges über med akkusativ.

schriftlich antworten

Der Manager antwortet schriftlich.

Dea mæn-ger ant-vortet sjrift-likh.

Lederen svarer skriftligt.

schriftlich er et adverbium, der beskriver måden, handlingen udføres på.

Tysk Ordforråd

bestätigt Adjektiv

be-sjtæ-tikt bekræftet bestätigten

erklären Verbum

er-klæ-ren forklare erklärt

gestern Adverbium

gestern i går

informieren Verbum

infor-mii-ren informere informiert

kommen Verbum

kommen komme

passieren Verbum

pa-si-ren ske passiert

Service Substantiv

zørvis service

sich beschweren Verbum

zikh be-sjvee-ren at klage beschweren

Termin Substantiv

tær-miin aftale

verstehen Verbum

fer-sjtee-en forstå verstehe

Verzögerung Substantiv

fer-tsø-ge-rung forsinkelse

Zeitpunkt Substantiv

tsajt-punkt tidspunkt

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

tidspunkt

Vis Svar

Zeitpunkt

service

Vis Svar

Service

i går

Vis Svar

gestern

forsinkelse

Vis Svar

Verzögerung