En høflig klage ved en serviceskranke | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich möchte mich über den Service von gestern beschweren.

   Jeg vil gerne klage over servicen i går.

   möchte

   vil gerne

   mich

   mig

   über

   over

   Service

   service

   von gestern

   fra i går

   beschweren

   klage

   Uddybende forklaring

   möchte udtrykker her talerens ønske: “vil gerne”. Det er 1. person ental af mögen i konjunktiv II; formen bruges ofte til et høfligt eller afdæmpet ønske. Den efterfølges her af infinitiven beschweren: Ich möchte ... beschweren. mich betyder “mig” og er den refleksive akkusativform i 1. person ental. Sammen med verbet indgår den i konstruktionen sich über etwas beschweren = “at klage over noget”. Den refleksive form skifter efter personen: ich beschwere mich, du beschwerst dich, Sie beschweren sich. über betyder her “over”. I konstruktionen sich über etwas beschweren står det, der klages over, i akkusativ. Derfor har den fulde gruppe formen über den Service; über er dog også en præposition, hvis kasusvalg kan afhænge af betydningen og konstruktionen. Service er substantivet “service” eller “betjening”. Det er et maskulint tysk substantiv: med bestemt artikel hedder det der Service i nominativ, men den Service i akkusativ. Eksempel: Der Service ist gut. — “Servicen er god.” von gestern betyder her “fra i går” og fungerer som en tidsmæssig bestemmelse til Service: der klages over servicen fra i går. von står her sammen med tidsadverbiet gestern, “i går”. Eksempel: Die E-Mail von gestern ist wichtig. — “E-mailen fra i går er vigtig.” beschweren betyder “klage” i den refleksive konstruktion sich beschweren. Formen er infinitiv, fordi den følger möchte; i en hovedsætning uden dette modaludtryk bøjes verbet for eksempel sådan: Ich beschwere mich. — “Jeg klager.” Her bruges verbet altså sammen med et refleksivt pronomen. Samlet bygges ytringen op som Ich möchte + mich über ... beschweren: “Jeg vil gerne klage over ...”. Gruppen den Service von gestern angiver, hvad klagen gælder, og hele ytringen betyder derfor: “Jeg vil gerne klage over servicen i går.” Konstruktionen er høflig og egner sig til en direkte henvendelse om en klage.

2. Das tut mir leid. Könnten Sie mir sagen, was passiert ist?

   Det er jeg ked af at høre. Kan du fortælle mig, hvad der skete?

   Das tut mir leid.

   Det er jeg ked af at høre.

   Könnten Sie

   Kunne De …

   sagen

   sige; fortælle

   was passiert ist

   hvad der skete

   Uddybende forklaring

   Das tut mir leid. er en fast tysk beklagelsesformel. Das betyder her “det” og peger på den beklagelige situation, uden at den konkrete situation behøver at blive gentaget. tut er 3. person ental i nutid af tun (“gøre”); i denne faste forbindelse bruges det sammen med leid. mir er dativformen af ich og markerer den person, der føler beklagelsen. leid betyder her “ked af det” eller “beklagende”, ikke fysisk smerte. Mønstret Das tut mir leid kan genbruges som en direkte måde at udtrykke medfølelse eller beklagelse på. Könnten Sie er en høflig spørgeåbning. Könnten er konjunktiv II af können (“kunne”). Ved formel tiltale er Sie grammatisk 3. person flertal, og könnten har derfor samme bøjningsform som ved et 3. person-flertals-subjekt, selv om tiltalen kan være rettet til én person. Formen gør spørgsmålet mere høfligt og forsigtigt end et direkte Können Sie ...?. Sie skrives med stort begyndelsesbogstav ved formel tiltale og kan bruges til én eller flere personer; formen alene fastslår ikke antallet. Den danske oversættelse bruger “du”, men den tyske form er stadig formel tiltale. sagen er infinitiv af sagen (“sige”). Efter et modalverbum som könnten står det andet verbum normalt som infinitiv sidst i hovedsætningen: Könnten Sie mir sagen ...?. mir er dativformen af ich og betyder her “mig”; mir sagen svarer til “sige til mig” eller “fortælle mig”. was passiert ist er en indlejret spørgende ledsætning med betydningen “hvad der skete”. was betyder her “hvad” og indleder det, der ønskes oplyst. passiert er perfektum participium af passieren (“ske”); ist er nutidsformen af sein (“være”), som fungerer som hjælpeverbum i perfektum af dette verbum. I ledsætningen står ist til sidst: was passiert ist. Denne rækkefølge er forskellig fra en selvstændig formulering som Was ist passiert?, hvor hjælpeverbet står tidligere på grund af den tyske hovedsætningsordstilling. Samlet består spørgsmålet af den høflige anmodning Könnten Sie mir sagen plus den indlejrede oplysning was passiert ist: “Kan De fortælle mig, hvad der skete?” Sammen med Das tut mir leid udtrykker hele ytringen først beklagelse og spørger derefter høfligt til den hændelse, som beklagelsen vedrører. Formen er passende i en høflig eller formel samtale.

3. Ich musste nach meinem bestätigten Termin lange warten.

   Jeg ventede længe efter min bekræftede aftale.

   Ich musste

   jeg måtte

   nach

   efter

   bestätigten

   bekræftede

   Termin

   aftale

   lange

   længe

   warten

   vente

   Uddybende forklaring

   Ich musste består af pronomenet ich og datidsformen musste af müssen. Her betyder det, at taleren var nødt til at vente; den danske faste oversættelse gengiver resultatet som “jeg ventede”. Formen musste er datid for første person ental. Mønstret ich musste + infinitiv kan genbruges: Ich musste gehen. = “Jeg måtte gå.” nach betyder her “efter” og styrer dativ. Derfor står meinem bestätigten Termin i dativ: meinem viser hankøn ental i dativ, og bestätigten får endelsen -en i denne bestemmergruppe. nach kan også bruges om retning, for eksempel nach Berlin, men betydningen her bestemmes af tidsforbindelsen. bestätigten er den bøjede form af adjektivet bestätigt (“bekræftet”). Det beskriver Termin, ikke meinem. Grundformen er bestätigt; i dette eksempel markeres dativ hankøn ental efter det possessive kendeord med -en. Eksempel: nach dem bestätigten Termin = “efter den bekræftede aftale”. Termin er et hankønsnavneord og betyder her “aftale” eller “tidspunkt”. Flertal er Termine. I kombinationen mein Termin betyder det “min aftale”, mens meinem Termin er den dativform, som kræves efter nach i denne tidsbetydning. lange er et adverbium her og beskriver, hvor længe ventningen varede: “længe”. Det er ikke adjektivet, der bøjes efter Termin; lange ændrer heller ikke form i denne brug. Eksempel: Wir warteten lange. = “Vi ventede længe.” warten er infinitiven “at vente”. Efter modalverbet musste står infinitiven normalt til sidst: Ich musste warten. = “Jeg måtte vente.” Når man vil udtrykke, at man venter på en bestemt person eller ting, bruges ofte auf plus den relevante form, for eksempel Ich wartete auf den Bus. = “Jeg ventede på bussen.” Her beskriver warten selve ventningen efter aftalen; konstruktionen med auf bruges i andre sætninger, når det, man venter på, skal angives. Samlet bliver strukturen Ich musste + nach meinem bestätigten Termin + lange + warten: Taleren var nødt til at vente længe efter sin bekræftede aftale. Den naturlige samlede betydning er derfor “Jeg ventede længe efter min bekræftede aftale.”

4. Diese Verzögerung hätte zu diesem Zeitpunkt erklärt werden sollen.

   Den forsinkelse burde være blevet forklaret på det tidspunkt.

   Diese

   denne

   Verzögerung

   forsinkelse

   hätte

   ville have

   zu diesem Zeitpunkt

   på det tidspunkt

   erklärt

   forklaret

   werden

   blive

   sollen

   burde

   Uddybende forklaring

   Diese står foran Verzögerung og er den bestemte pegeform “denne”. Den bøjes efter det navneord, den bestemmer: her femininum, ental og nominativ. Mønsteret kan genbruges med andre navneord, for eksempel dieser Termin = “denne aftale/tid”; formen ændres efter navneordets grammatiske køn, tal og kasus. Verzögerung betyder “forsinkelse”. Grundformen er die Verzögerung, og flertallet er die Verzögerungen. Ordet hænger sammen med verbet sich verzögern (“blive forsinket”), men navneordet beskriver selve forsinkelsen. Eksempel: Die Verzögerung war lang. — “Forsinkelsen var lang.” hätte er konjunktiv II-formen af hjælpeverbet haben og bruges her til at danne en fortidig modal konstruktion. Sammen med de infinitte former senere i sætningen giver den betydningen “burde have …”. Den skal ikke forstås alene som et selvstændigt “ville have”; dens præcise betydning opstår i kombinationen hätte ... werden sollen. zu diesem Zeitpunkt betyder “på det tidspunkt” eller “på dette tidspunkt”. zu bruges her i en tidsangivelse, og diesem er den bøjede form af dies- i dativ maskulinum ental, fordi Zeitpunkt er maskulinum: der Zeitpunkt, zu diesem Zeitpunkt. Eksempel: Zu diesem Zeitpunkt war niemand da. — “På det tidspunkt var ingen til stede.” erklärt er perfektum participium af erklären (“forklare”). I den faste sætning indgår det i passiv, så fokus er på det, der skulle forklares, ikke på den person, der skulle forklare det. En nyttig kontrast er jemand erklärt die Verzögerung — “nogen forklarer forsinkelsen” — over for die Verzögerung wird erklärt — “forsinkelsen bliver forklaret”. werden er infinitiven af werden, som her fungerer som passivhjælpeverbum. Konstruktionen erklärt werden betyder “blive forklaret”. Den må ikke forveksles med werden som selvstændigt “blive” i betydningen ændring; her markerer den, at die Verzögerung modtager handlingen. sollen er modalverbet “skulle” og udtrykker her en forventning eller forpligtelse: noget var meningen, at det skulle ske. I kombinationen hätte ... erklärt werden sollen placeres denne forventning i fortiden og med konjunktiv II: “burde være blevet forklaret”. Eksempel: Der Bericht hätte früher geschickt werden sollen. — “Rapporten burde være blevet sendt tidligere.” Hele opbygningen er Diese Verzögerung + hätte + tidsangivelsen zu diesem Zeitpunkt + erklärt werden sollen. Navneleddet er det, der skulle have modtaget forklaringen; erklärt werden danner passiven; og hätte ... sollen udtrykker, at forklaringen var forventet, men fremstilles som noget, der ikke blev gennemført på det relevante tidspunkt. Derfor betyder hele sætningen: “Denne forsinkelse burde være blevet forklaret på det tidspunkt.” Sætningen angiver ikke, hvem der skulle have givet forklaringen.

5. Ich verstehe, dass es zu Verzögerungen kommen kann, aber niemand hat mich informiert.

   Jeg forstår, at der kan opstå forsinkelser, men ingen gav mig en opdatering.

   Ich verstehe

   jeg forstår

   Verzögerungen

   forsinkelser

   kommen

   opstå

   kann

   kan

   niemand

   ingen

   informiert

   informeret

   Uddybende forklaring

   Ich verstehe betyder her “jeg forstår”. verstehe er 1. person ental i nutid af verstehen; grundformen kan bruges sådan: ich verstehe, du verstehst, er/sie versteht. Eksempel: Ich verstehe das. — “Jeg forstår det.” Verzögerungen betyder “forsinkelser”. Det er flertal af die Verzögerung (“forsinkelse”); flertalsformen har her endelsen -en. I mønstret zu Verzögerungen kommen betyder zu sammen med substantivet, at forsinkelser opstår eller indtræffer. kommen betyder her “opstå” eller “indtræffe”, ikke nødvendigvis fysisk “komme”. Det står i infinitiv efter modalverbet kann. Mønstret zu + substantiv + kommen kan bruges om noget, der sker: Es kann zu Fehlern kommen. — “Der kan opstå fejl.” kann er 3. person ental i nutid af modalverbet können (“kunne”). I es kann ... kommen udtrykker det mulighed: “der kan ...”. I hovedsætningen står modalverbet på anden plads, mens infinitiven kommen står til sidst. Eksempel: Das kann passieren. — “Det kan ske.” niemand betyder “ingen” om personer. Det er et ubestemt pronomen, som grammatisk behandles som ental; derfor står hjælpeverbet i hat mich informiert i ental. niemand angiver ikke en bestemt person, men benægter, at nogen person udførte handlingen. informiert er her perfektum participium af informieren. Det betyder i denne konstruktion, at taleren blev informeret; den afsluttede fortid kommer fra kombinationen hat ... informiert, ikke fra participiet alene. Verbet informieren bruges i perfektum sammen med haben: jemand hat mich informiert — “nogen har informeret mig”. Eksempel: Sie hat mich informiert. — “Hun informerede mig.” Hele sætningen bygges sådan: Ich verstehe, dass ... introducerer det, taleren forstår. I ledsætningen dass es zu Verzögerungen kommen kann står kann til sidst, som modalverber gør i denne type tysk ledsætning; betydningen er “at der kan opstå forsinkelser”. Konjunktionen aber skaber kontrast. niemand hat mich informiert betyder, at ingen informerede taleren, hvor mich er den person, som ingen informerede. Samlet: “Jeg forstår, at der kan opstå forsinkelser, men ingen gav mig en opdatering.”

6. Wir hätten Sie informieren sollen, während Sie gewartet haben.

   Vi burde have holdt dig informeret, mens du ventede.

   Wir

   vi

   hätten … sollen

   burde have

   Sie

   dig

   informieren

   informere

   während

   mens

   gewartet

   ventet

   haben

   have

   Uddybende forklaring

   Wir betyder her “vi” og er subjektet. Formen wir bruges om første person flertal; den står i kontrast til ich (“jeg”). hätten ... sollen er en fast tysk konstruktion for noget, man burde have gjort, men ikke gjorde: Wir hätten ... sollen = “Vi burde have ...”. hätten er konjunktiv II af haben i første person flertal. Sammen med modalverbet sollen og et andet verbum bruges infinitivkonstruktionen hätten + ... + sollen; her kommer informieren mellem de to former. sollen betyder her “burde”, ikke en almindelig fremtidsmarkør. Sie er den høflige tiltaleform for “De” og kan grammatisk henvise til én eller flere personer. Den faste oversættelse angiver her én tiltalt person, “dig”. Formen skrives med stort begyndelsesbogstav i denne høflige brug. I während Sie gewartet haben er Sie subjektet for den underordnede sætning. informieren er infinitiven “informere”. Verbet står i grundform, fordi det følger modalverbet sollen. Et genbrugeligt mønster er jemanden informieren = “informere nogen”. Eksempel: Wir informieren den Kunden. — “Vi informerer kunden.” während betyder “mens” og indleder her en tidsledsætning. I en sådan tysk ledsætning står de finitte verber normalt til sidst. Det kan bruges i mønsteret während + subjekt + .... gewartet er perfektum participium af warten (“vente”). Formen bruges sammen med hjælpeverbet haben til datidsformen perfektum. warten er grundformen; gewartet er den form, der bruges i denne konstruktion. haben er hjælpeverbet i Sie gewartet haben. Det står til sidst, fordi sætningen indledes af während. Her danner haben sammen med gewartet betydningen “har ventet” i ledsætningen. Sie ... haben svarer til “du har ...”; formen haben bruges også ved høflig tiltale. Samlet bygges sætningen sådan: Wir hätten Sie informieren sollen betyder “Vi burde have informeret dig”, og während Sie gewartet haben tilføjer tidspunktet “mens du ventede”. Hele betydningen er derfor: “Vi burde have holdt dig informeret, mens du ventede.”

7. Ich möchte nicht schwierig sein, aber ich hatte einen besseren Service erwartet.

   Jeg prøver ikke at være besværlig, men jeg forventede bedre service.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   nicht

   ikke

   schwierig

   besværlig

   sein

   at være

   hatte

   havde

   besseren

   bedre

   Service

   service

   erwartet

   forventet

   Uddybende forklaring

   Ich möchte: Ich er subjektet, og möchte udtrykker et høfligt ønske eller en forsigtig hensigt. Det er en form af mögen, men i denne brug oversættes det naturligt som “vil gerne”. Konstruktionen Ich möchte + infinitiv kan genbruges, for eksempel: Ich möchte bezahlen. — “Jeg vil gerne betale.” nicht: Dette nægter den følgende beskrivelse af talerens adfærd: taleren ønsker ikke at være besværlig. Placeringen af nicht er derfor vigtig for, hvad nægtelsen omfatter. schwierig: Her beskriver adjektivet taleren i betydningen “besværlig” eller “vanskelig at have med at gøre”. Efter sein står adjektivet uden endelse: schwierig sein. Det kan også beskrive en situation, for eksempel: Die Aufgabe ist schwierig. — “Opgaven er vanskelig.” sein: Dette er infinitiven af sein, “at være”. Efter möchte står hovedverbet i infinitiv, mens möchte bærer den personlige form: Ich möchte ... sein — “Jeg vil gerne være ...”. hatte: hatte er præteritum af haben for ich og fungerer her som hjælpeverbum. Sammen med perfektum participiet erwartet danner det pluskvamperfektum: hatte erwartet — “havde forventet”. Denne tid placerer forventningen før et andet relevant tidspunkt i fortiden. besseren: Dette er komparativformen af adjektivet gut: gut — “god”, besser — “bedre”. Formen har endelsen -en, fordi den står foran hankønsordet Service i akkusativ efter den ubestemte artikel einen: einen besseren Service. Besser sammenligner her den forventede service med en anden eller tidligere målestok; sætningen angiver ikke præcist, hvad sammenligningen er. Service: Substantivet betyder “service” og er hankøn på tysk: der Service. I einen besseren Service står det i akkusativ som objekt for erwartet. Den ubestemte artikel einen markerer ikke nødvendigvis et bestemt antal, men en ikke nærmere identificeret serviceydelse eller serviceoplevelse. erwartet: Dette er perfektum participiet af erwarten, “at forvente”. Det står sidst i den verbale gruppe hatte ... erwartet, som er den tyske ordstilling i en ledsætning? Her står hele ytringen dog i en hovedsætning, hvor participiet stadig placeres til sidst i verbgruppen. Eksempel: Ich hatte mehr erwartet. — “Jeg havde forventet mere.” Samlet bliver strukturen: Ich möchte nicht schwierig sein — “Jeg vil ikke være besværlig” — efterfulgt af aber (“men”) og ich hatte einen besseren Service erwartet — “jeg havde forventet bedre service”. Hele ytringen er derfor: “Jeg prøver ikke at være besværlig, men jeg forventede bedre service.” Første del formulerer en afvisning af en bestemt fremstilling af talerens adfærd; anden del forklarer samtidig talerens utilfredse forventning. aber forbinder de to udsagn i kontrast.

8. Ich werde den Manager bitten, schriftlich zu antworten.

   Jeg vil bede lederen om at svare skriftligt.

   Ich werde

   jeg vil

   Manager

   leder

   bitten

   bede

   schriftlich

   skriftligt

   zu antworten

   at svare

   Uddybende forklaring

   Ich werde betyder her, at taleren vil gøre noget: “jeg vil”. werde er 1. person ental af werden; sammen med infinitiven bitten danner det fremtid: Ich werde ... bitten = “jeg vil bede ...”. I denne konstruktion står den bøjede form tidligt, mens den egentlige handling står som infinitiv senere i sætningen. Manager betyder “leder” eller “manager”. Grundformen er der Manager. I den Manager står substantivet i akkusativ, fordi personen er den, der bliver bedt. Artiklen den viser her maskulin akkusativ; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. bitten betyder “at bede”. Det er infinitiven efter werde, og verbet bruges ofte i mønstret jemanden bitten, etwas zu tun: “bede nogen om at gøre noget”. Eksempel: Ich bitte sie, zu warten. — “Jeg beder hende om at vente.” schriftlich betyder “skriftligt” og beskriver måden, svaret skal gives på. Det fungerer her som et adverbium og knytter sig til antworten, ikke til Manager. Det modsatte er ofte mündlich — “mundtligt”. Eksempel: Bitte antworten Sie schriftlich. — “Svar venligst skriftligt.” zu antworten betyder “at svare”. antworten er grundformen, og zu markerer infinitiven i konstruktionen efter bitten: jemanden bitten, zu antworten. Eksempel: Sie verspricht, schriftlich zu antworten. — “Hun lover at svare skriftligt.” Samlet består sætningen af fremtidskonstruktionen Ich werde, den person, der bliver bedt (den Manager), verbet bitten og ønsket handling schriftlich zu antworten. Den samlede betydning er derfor: “Jeg vil bede lederen om at svare skriftligt.”

9. Das würde helfen. Ich möchte nur, dass das Problem richtig bearbeitet wird.

   Det ville hjælpe. Jeg vil bare have, at sagen bliver håndteret ordentligt.

   Das

   det

   würde

   ville

   helfen

   hjælpe

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   nur

   bare

   dass

   at

   das

   det

   Problem

   problem

   richtig

   ordentligt

   bearbeitet

   behandlet

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Das står først som et demonstrativt pronomen med betydningen “det”. Den faste oversættelse identificerer ikke præcist, hvad “det” henviser til, så man bør ikke fastslå en bestemt referent her. Det store begyndelsesbogstav skyldes, at ordet står først i sætningen; det er ikke en særlig stor skrivemåde for pronomenet. Eksempel: Das wäre gut. — “Det ville være godt.” würde er en form af werden, brugt som hjælpeverbum i Konjunktiv II. Sammen med infinitiven helfen udtrykker det et muligt eller ønsket resultat: “ville hjælpe”. Den nyttige skabelon er würde + infinitiv; infinitiven står til sidst i denne korte hovedsætning. Eksempel: Das würde funktionieren. — “Det ville fungere.” helfen betyder “hjælpe”. Det er infinitiven efter würde; den ændres derfor ikke efter personen i denne konstruktion. I en almindelig nutidsform bøjes verbet for eksempel sådan: ich helfe — “jeg hjælper”, sie hilft — “hun hjælper”. Ich möchte betyder her “jeg vil gerne” eller “jeg ønsker”. möchte er en høflig ønskekonstruktion, der udtrykker, hvad taleren ønsker, og den står sammen med subjektet Ich. Den efterfølgende dass-sætning angiver indholdet af ønsket. Eksempel: Ich möchte, dass du wartest. — “Jeg vil gerne have, at du venter.” nur betyder “bare” og begrænser ønsket: taleren angiver, at ønsket blot er dette bestemte resultat. Det ændrer ikke i sig selv verbets tid eller modalitet. dass indleder en ledsætning med betydningen “at”. I en tysk dass-sætning står det finitte verbum normalt sidst. Her kommer derfor wird efter participiet bearbeitet, så den fulde verbalkonstruktion afsluttes med wird. das Problem betyder “problemet”. das er her den bestemte artikel, og Problem er et intetkønsord; artiklen viser bestemthed og intetkøn, ikke et tal som “ét”. I den passive ledsætning er das Problem det, der bliver behandlet. Eksempel: Das Problem ist bekannt. — “Problemet er kendt.” richtig betyder her “ordentligt” eller “korrekt”. Det står som adverbial bestemmelse til handlingen bearbeitet og beskriver, hvordan problemet bliver behandlet. Som adjektiv kan richtig også stå foran et navneord, for eksempel die richtige Antwort — “det rigtige svar”; formen richtig i den faste sætning er ikke et bøjet adjektiv foran et navneord. bearbeitet kommer fra verbet bearbeiten, “behandle” eller “arbejde med”. Her er det perfektum participium og indgår i passivkonstruktionen wird bearbeitet: “bliver behandlet”. I aktiv form kan man sige Jemand bearbeitet das Problem. — “Nogen behandler problemet.” I passiv bliver fokus flyttet til det, der modtager handlingen: Das Problem wird bearbeitet. — “Problemet bliver behandlet.” wird er tredje person ental af werden og fungerer her som hjælpeverbum i passiv i nutid. Det er wird, der bærer person- og talbøjningen; bearbeitet forbliver participiet. Fordi subjektet das Problem er ental, står hjælpeverbet i ental. Skabelonen er subjekt + wird + participium, for eksempel Der Antrag wird geprüft. — “Ansøgningen bliver undersøgt.” Samlet betyder Das würde helfen. “Det ville hjælpe.” Derefter udtrykker Ich möchte nur, at taleren blot ønsker et bestemt resultat, og dass das Problem richtig bearbeitet wird angiver dette resultat: “at problemet bliver håndteret ordentligt.” Hele udsagnet bliver derfor: “Det ville hjælpe. Jeg vil bare have, at problemet bliver håndteret ordentligt.”

10. Bitte warten Sie hier, während ich mit dem Manager spreche.

    Vent venligst her, mens jeg taler med lederen.

    Bitte warten Sie

    Vent venligst

    hier

    her

    während

    mens

    ich

    jeg

    mit

    med

    Manager

    leder; manager

    spreche

    taler

    Uddybende forklaring

    Bitte warten Sie er en høflig opfordring: “vent venligst”. warten er infinitivformen, mens warten Sie bruger den høflige imperativ med Sie; Bitte gør opfordringen venligere. Eksempel: Bitte kommen Sie herein. – “Kom venligst ind.” hier betyder “her” og angiver stedet. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form. während betyder “mens” og indleder her en ledsætning, der angiver, hvad der foregår samtidig. I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i sådan en ledsætning: während ich ... spreche. ich betyder “jeg” og er 1. person ental i nominativ, altså den, der udfører handlingen. Sammenlign med du (“du”) og Sie (“De” eller høfligt “du” på dansk, afhængigt af oversættelsen); ich bruges kun om taleren. mit betyder “med” og styrer dativ. Derfor står den bestemte artikel i mit dem Manager som dem, ikke som nominativformen der. Manager betyder her “lederen” eller “manageren”. Det er et hankønsord: der Manager i nominativ, men dem Manager efter mit, fordi præpositionen kræver dativ. Eksempel: Ich spreche mit dem Arzt. – “Jeg taler med lægen.” spreche betyder her “taler”. Det er 1. person ental i nutid af sprechen: ich spreche. Formen viser altså, at taleren selv taler. Andre nyttige former er du sprichst (“du taler”) og er/sie spricht (“han/hun taler”); vokalen ændres i 2. og 3. person ental. Samlet består sætningen af den høflige opfordring Bitte warten Sie hier (“Vent venligst her”) og ledsætningen während ich mit dem Manager spreche (“mens jeg taler med lederen”). Hele betydningen er: “Vent venligst her, mens jeg taler med lederen.”