Registrering ved en konference | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe mich online für die heutige Konferenz angemeldet.

   Jeg tilmeldte mig dagens konference online.

   Ich habe

   jeg har

   mich

   mig

   online

   online

   für

   til / for

   heutige

   dagens

   Konferenz

   konference

   angemeldet

   tilmeldt

   Uddybende forklaring

   Ich habe er hjælpeverbet haben i 1. person ental i nutid: “jeg har”. Sammen med perfektums participium angemeldet danner det her datidens perfektum: ich habe ... angemeldet = “jeg tilmeldte mig” eller mere direkte “jeg har tilmeldt mig”. I tysk står hjælpeverbet tidligt i sætningen, mens participiet står til sidst. mich er det refleksive pronomen i akkusativ, som hører til ich: ich ... mich = “jeg ... mig”. Verbet anmelden bruges her refleksivt, fordi personen tilmelder sig selv: sich anmelden = “tilmelde sig”. Formen i perfektum er ich habe mich angemeldet. Et eksempel: Sie hat sich angemeldet. — “Hun har tilmeldt sig.” online betyder her “online” og beskriver måden, tilmeldingen blev foretaget på. Det er et uforanderligt låneord og får ikke en særlig endelse. für betyder her “til” i forbindelsen sich für etwas anmelden: “tilmelde sig noget”. für styrer akkusativ. Et eksempel: Er meldet sich für den Kurs an. — “Han tilmelder sig kurset.” heutige betyder “dagens” her. Grundformen er adjektivet heutig (“dagens” eller “som hører til i dag”). Endelsen -e i heutige skyldes den bestemte artikel die og den feminine entalsform i akkusativ: für die heutige Konferenz. Det er altså heutig, ikke Konferenz, der bærer adjektivendelsen. Konferenz er et feminint navneord: die Konferenz = “konferencen”. Efter für står det i akkusativ, men formen er stadig die Konferenz; artiklen viser ikke en synlig ændring i denne kombination. Flertallet er Konferenzen. angemeldet er perfektums participium af det adskillelige verbum anmelden (“tilmelde” eller “registrere”). Den fulde formkæde er anmelden → meldet ... an i nutidens hovedsætning → hat ... angemeldet i perfektum. I den faste sætning er betydningen refleksiv: sich anmelden = “tilmelde sig”. Samlet bygges sætningen sådan: Ich habe mich angiver “jeg har tilmeldt mig”, online angiver måden, og für die heutige Konferenz angiver, hvad tilmeldingen gælder. Derfor betyder hele utterancen: “Jeg tilmeldte mig dagens konference online.”

2. Ich kann Ihnen beim Einchecken helfen. Bitte bestätigen Sie Ihre Anmeldung auf diesem Bildschirm.

   Jeg kan hjælpe dig med at tjekke ind. Bekræft venligst din tilmelding på denne skærm.

   Ich kann

   jeg kan

   Ihnen

   dig (høflig tiltale)

   beim Einchecken

   ved indtjekning

   helfen

   hjælpe

   Bitte

   venligst

   bestätigen Sie

   bekræft De

   Ihre Anmeldung

   din tilmelding

   diesem

   denne

   Bildschirm

   skærm

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan”. können er grundformen for modalverbet; med ich bliver formen kann. Et modalverbum står sammen med et andet verbum i infinitiv: Ich kann helfen = “Jeg kan hjælpe”. Ihnen er den høflige tiltaleform “Dem/dig” i dativ. Verbet helfen styrer dativ for den person, der får hjælp. Den tilsvarende nominativform er Sie, men Ihnen bruges efter verber eller præpositioner, der kræver dativ. beim Einchecken betyder “ved indtjekning” eller “med at tjekke ind”. beim er sammentrækningen af bei dem. Einchecken er et nominaliseret infinitiv og skrives derfor med stort begyndelsesbogstav. Mønstret bei(m) + nominaliseret infinitiv kan bruges om en aktivitet, for eksempel beim Lernen = “under læring/imens man lærer”. helfen betyder “hjælpe”. Det er infinitiven, fordi den står efter modalverbet kann. Et nyttigt mønster er jemandem helfen: personen, der får hjælp, står i dativ, som i Ich helfe Ihnen = “Jeg hjælper Dem/dig”. Bitte betyder “venligst” og gør anmodningen høflig. Det kan stå først i en opfordring, som her, eller efter verbet, for eksempel Kommen Sie bitte = “Kom venligst”. bestätigen Sie betyder “bekræft De/din høflige tiltaleform”. bestätigen er grundformen “bekræfte”. I Bitte bestätigen Sie ... står verbet først, fordi det er en høflig opfordring med Sie; Sie er stadig den høflige tiltaleform og ikke et almindeligt subjekt i tredjepersons flertal i denne sammenhæng. Ihre Anmeldung betyder “din tilmelding” i den høflige tiltale. Anmeldung er et feminint substantiv og hænger sammen med verbet anmelden = “tilmelde”. Ihre er den høflige possessivform, der passer til et feminint entalsord her; i akkusativ har Ihre Anmeldung samme synlige form som i nominativ. I den givne sammenhæng er tilmeldingen den, der allerede er nævnt som foretaget online. diesem betyder “denne” og står i dativ maskulinum eller neutrum ental. Her er det diesem, der bærer dativformen, ikke substantivet ved siden af. Formen hører sammen med dies-: dieser (maskulinum nominativ), diese (femininum nominativ eller flertal) og diesem (dativ maskulinum/neutrum). Bildschirm betyder “skærm”. Det er et maskulint substantiv: der Bildschirm. I forbindelsen auf diesem Bildschirm beskriver auf et fast sted, så dativ bruges: “på denne skærm”. Ved bevægelse hen til en skærm kan auf derimod tage akkusativ, for eksempel auf den Bildschirm schauen = “se på skærmen”. Hele første sætning samler Ich kann + Ihnen helfen + beim Einchecken: “Jeg kan hjælpe dig med at tjekke ind.” Anden sætning er en høflig opfordring: Bitte bestätigen Sie + Ihre Anmeldung + auf diesem Bildschirm = “Bekræft venligst din tilmelding på denne skærm.”

3. Sie zeigt meine Anmeldung und den Nachmittagsworkshop, den ich ausgewählt habe.

   Den viser min tilmelding og den eftermiddagsworkshop, jeg valgte.

   zeigt

   viser

   Anmeldung

   tilmelding

   Nachmittagsworkshop

   eftermiddagsworkshop

   ausgewählt

   valgt

   Uddybende forklaring

   zeigt er 3. person ental af zeigen i nutid. Her betyder det “viser”. Eksempel: Der Bildschirm zeigt den Namen. — “Skærmen viser navnet.” Formen zeigt bruges med et entalsgrundled; flertalsformen i nutid er zeigen. meine Anmeldung betyder “min tilmelding”. Anmeldung er et feminint navneord, og meine er her den possessive form, der passer til dette navneord i akkusativ. Formen ser ens ud i nominativ og akkusativ: meine Anmeldung. Eksempel: Ich bestätige meine Anmeldung. — “Jeg bekræfter min tilmelding.” Nachmittagsworkshop er et sammensat navneord med Nachmittag som første led og Workshop som andet led, altså en workshop om eftermiddagen. Det er et maskulint navneord, hvilket ses i den Nachmittagsworkshop, hvor den markerer akkusativ. I nominativ med bestemt artikel hedder det der Nachmittagsworkshop; i genitiv hedder det des Nachmittagsworkshops. ausgewählt er perfektum participium af auswählen og betyder “valgt” i denne sammenhæng. Verbet auswählen betyder at vælge noget blandt muligheder. I den relative ledsætning står habe sammen med ausgewählt: den ich ausgewählt habe — “som jeg valgte”. I tysk står participiet normalt sidst i denne type ledsætning. Eksempel: Ich habe den Kurs ausgewählt. — “Jeg valgte kurset.” I Sie zeigt ... er Sie grundleddet, og zeigt tilpasser sig det som 3. person ental. Den faste danske oversættelse angiver her betydningen “den viser”; den tyske form alene angiver ikke, hvad Sie refererer til. meine Anmeldung og den Nachmittagsworkshop er de to ting, der vises. den ich ausgewählt habe er en relativ ledsætning, der nærmere identificerer den Nachmittagsworkshop. Det første den står foran navneordet som bestemt kendeord, mens det andet den er relativt pronomen og fungerer som genstand for ausgewählt: “workshoppen, som jeg valgte”. ich er den, der vælger, og habe ... ausgewählt er perfektum, som her gengives naturligt med dansk præteritum “valgte”. Hele sætningen samles således: Sie zeigt meine Anmeldung = “Den viser min tilmelding”, og den Nachmittagsworkshop, den ich ausgewählt habe = “og den eftermiddagsworkshop, jeg valgte”. Derfor er den samlede betydning: “Den viser min tilmelding og den eftermiddagsworkshop, jeg valgte.”

4. Ich sehe, dass dieser Workshop zusammen mit den Angaben für Ihr Namensschild aufgeführt ist.

   Jeg kan se, at workshoppen står sammen med oplysningerne til dit navneskilt.

   Ich sehe

   jeg kan se

   dass

   at

   dieser

   denne

   Workshop

   workshop

   zusammen mit

   sammen med

   Angaben

   oplysninger

   für

   til

   Ihr

   dit

   Namensschild

   navneskilt

   aufgeführt

   opført; listet

   Uddybende forklaring

   Ich sehe betyder her “jeg kan se”. sehe er 1. person ental i nutid af sehen (at se): ich sehe, du siehst, er/sie sieht. Eksempel: Ich sehe den Eingang. — “Jeg kan se indgangen.” dass indleder en ledsætning med betydningen “at”. I denne type ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Eksempel: Ich weiß, dass er kommt. — “Jeg ved, at han kommer.” dieser betyder “denne” og står her i nominativ maskulinum ental, fordi det bestemmer Workshop, som er subjekt i ledsætningen. Den nyttige række er dieser (maskulinum ental), diese (femininum ental eller flertal) og dieses (neutrum ental). Workshop betyder “workshop”. Det er et maskulint substantiv på tysk; i grundformen står det som der Workshop. Eksempel: Dieser Workshop beginnt morgen. — “Denne workshop begynder i morgen.” zusammen mit betyder “sammen med”. mit styrer dativ, også når udtrykket betyder, at noget optræder sammen med noget andet. Eksempel: Sie kommt zusammen mit ihrem Bruder. — “Hun kommer sammen med sin bror.” Angaben betyder her “oplysninger”. Det er flertal af Angabe (“oplysning” eller “angivelse”). Efter mit står flertalsformen i dativ som den Angaben; den er derfor ikke en bestemt betydning, der skal læres som en del af selve substantivet, men en dativform i denne sammenhæng. für betyder “til” her og styrer akkusativ. Det viser formålet eller den person/genstand, som noget er beregnet til. Eksempel: Das ist für den Kurs. — “Det er til kurset.” Ihr betyder her “dit” i den faste oversættelse og er den høflige possessive form med stort begyndelsesbogstav. I Ihr Namensschild står den foran et intetkønssubstantiv i ental; formen Ihr er derfor både mulig i nominativ og akkusativ. Store bogstaver i Ihr markerer høflig tiltale og fastslår ikke i sig selv, om adressaten er én person eller flere. Namensschild betyder “navneskilt”. Det er et intetkønssubstantiv: das Namensschild. Efter für står det i akkusativ, men formen er stadig Namensschild, fordi intetkøn ental ikke viser forskel mellem nominativ og akkusativ i dette substantiv. Ordet er sammensat af Name og Schild, men i sætningen fungerer det som ét substantiv. aufgeführt betyder her “opført” eller “listet”. Det er perfektum participium af aufführen (“opføre” eller “liste”). Sammen med ist danner det her udtrykket “står opført/er listet”; det bøjede verbum ist står til sidst, fordi det er inde i dass-ledsætningen. Eksempel: Der Termin ist im Programm aufgeführt. — “Tidspunktet står opført i programmet.” Sætningen bygges sådan: Ich sehe + dass + dieser Workshop + zusammen mit den Angaben für Ihr Namensschild + aufgeführt ist. Hovedsætningen siger “jeg kan se”, mens ledsætningen beskriver, hvad der står opført: Denne workshop står sammen med oplysningerne til dit navneskilt. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan se, at workshoppen står sammen med oplysningerne til dit navneskilt.”

5. Gibt es ein gedrucktes Programm, oder soll ich das Online-Programm benutzen?

   Er der et trykt program, eller skal jeg bruge det online?

   Gibt es

   findes der

   ein

   en/et

   gedrucktes

   trykt

   Programm

   program

   oder

   eller

   soll ich

   skal jeg

   das

   det

   Online-Programm

   onlineprogram

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Gibt es står først, fordi dette er et ja/nej-spørgsmål med eksistensbetydningen “findes der?”. Formen gibt er 3. person ental af geben i nutid; es er det formelle subjekt i denne konstruktion. Mønstret Gibt es + noget? kan bruges til at spørge, om noget findes eller er tilgængeligt. ein er den ubestemte artikel foran gedrucktes Programm. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal; her introducerer den et ubestemt program. Programm er intetkøn, og nominalgruppen står som akkusativobjekt i konstruktionen es gibt; for intetkøn er formen ein den samme i nominativ og akkusativ. gedrucktes kommer af drucken (“trykke”) og er perfektum participium II gedruckt, brugt som tillægsord med betydningen “trykt”. Endelsen -es viser her intetkøn i akkusativ efter ein: ein gedrucktes Programm. Sammenlign den prædikative brug Das Programm ist gedruckt (“Programmet er trykt”), hvor tillægsordet ikke får denne attributive endelse. Programm er et intetkønsnavneord: das Programm; flertal er die Programme. I den faste sætning er det et trykt program, der spørges, om findes. Et genbrugeligt eksempel er: Das Programm ist neu. — “Programmet er nyt.” oder forbinder de to alternativer og betyder “eller”. Det markerer, at den følgende del er den anden mulighed. soll ich består af modalverbet sollen i 1. person ental, nutid (soll), og pronomenet ich (“jeg”). I denne formulering spørger taleren, om han eller hun skal gøre noget: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” Med sollen som modalverbum står det andet verbum normalt som infinitiv sidst i spørgsmålet. das er den bestemte artikel “det” foran det efterfølgende intetkønsnavneord Online-Programm. Her står den bestemte nominalgruppe som genstand for benutzen; intetkønnet har samme artikel-form das i nominativ og akkusativ. Artiklen gør programmet bestemt, i modsætning til det ubestemte ein tidligere. Online-Programm er et sammensat navneord med bindestreg og betyder “onlineprogram”. Det er intetkøn: das Online-Programm. I denne sætning er det det bestemte onlineprogram, som taleren overvejer at bruge. I konteksten står det over for det trykte program. benutzen er infinitiven “bruge” og står sidst efter modalverbet soll. Grundformen er benutzen; for eksempel Ich benutze den Plan. — “Jeg bruger planen.” Samlet spørger Gibt es ein gedrucktes Programm om, hvorvidt der findes et trykt program. oder soll ich das Online-Programm benutzen? stiller det alternative valg: om taleren i stedet skal bruge onlineprogrammet. Hele betydningen er derfor: “Er der et trykt program, eller skal jeg bruge det online?”

6. Die gedruckten Programme liegen hier, aber die Online-Version enthält die neuesten Raumzuweisungen.

   De trykte programmer ligger her, men onlineversionen har de nyeste oplysninger om lokaleplaceringerne.

   gedruckten

   trykte

   Programme

   programmer

   liegen

   ligger

   hier

   her

   aber

   men

   Online-Version

   onlineversion

   enthält

   indeholder

   neuesten

   nyeste

   Raumzuweisungen

   oplysninger om lokaleplaceringer

   Uddybende forklaring

   gedruckten betyder her “trykte” og er tillægsformen af verbet drucken “trykke”: drucken → gedruckt. Som tillægsord får gedruckt endelsen -en i die gedruckten Programme, fordi det står efter den bestemte artikel die foran et flertalsord. Eksempel: die gedruckten Pläne = “de trykte planer”. Programme er flertal af das Programm: das Programm → die Programme. Her betyder det “programmer”; i andre sammenhænge kan Programm også betegne for eksempel et programindhold eller en plan. Eksempel: Das Programm liegt auf dem Tisch. = “Programmet ligger på bordet.” liegen betyder her “ligge” eller “befinde sig” et sted. Det er nutidsformen for tredje person flertal af liegen; entalsformen er liegt. Sammenlign liegen “ligge” med legen “lægge”: Die Bücher liegen hier. = “Bøgerne ligger her.” hier betyder “her” og angiver stedet i forhold til den aktuelle situation. Det ændrer ikke form efter det, der befinder sig på stedet. aber betyder “men” og forbinder her to udsagn med en kontrast. Online-Version er et sammensat navneord med bindestreg: Online + Version, altså “onlineversion”. Det er hunkøn, die Online-Version, og fungerer her som grundled i den anden del af sætningen. I netop dette sammensatte ord står begge dele med stort begyndelsesbogstav; det er ikke en regel om, at alle dele af alle tyske sammensætninger altid skal skrives med stort. enthält betyder “indeholder”. Det er tredje person ental i nutid af enthalten: er/sie/es enthält. I denne form bliver stammens a til ä gennem omlyd. Den må ikke forveksles med hält, som er en form af halten og betyder “holder”. Eksempel: Die Datei enthält wichtige Informationen. = “Filen indeholder vigtige oplysninger.” neuesten betyder “nyeste” og er superlativformen af neu: neu → neuer → am neuesten; i en bestemt nominalgruppe bruges for eksempel der/die/das neueste. Her står neuesten foran flertalsordet Raumzuweisungen efter den bestemte artikel die, så tillægsordet får endelsen -en. Eksempel: die neuesten Nachrichten = “de nyeste nyheder”. Raumzuweisungen betyder her “oplysninger om lokaleplaceringer” eller “rumtildelinger”. Det er flertal af die Raumzuweisung, et sammensat ord med Raum “rum/lokale” og Zuweisung “tildeling”. Gruppen die neuesten Raumzuweisungen er genstand for enthält; i flertal ser nominativ og akkusativ ens ud. Hele sætningen bygges sådan op: Die gedruckten Programme liegen hier = “De trykte programmer ligger her”. aber indleder kontrasten. die Online-Version enthält die neuesten Raumzuweisungen = “onlineversionen indeholder de nyeste oplysninger om lokaleplaceringerne”. Den samlede betydning er derfor: “De trykte programmer ligger her, men onlineversionen har de nyeste oplysninger om lokaleplaceringerne.”

7. Ich benutze das Online-Programm, damit ich keine Aktualisierungen verpasse.

   Jeg bruger det online program, så jeg ikke går glip af opdateringer.

   Ich

   jeg

   benutze

   bruger

   Online-Programm

   onlineprogram

   damit

   så / for at

   keine

   ingen

   Aktualisierungen

   opdateringer

   verpasse

   går glip af

   Uddybende forklaring

   Ich er det personlige pronomen i 1. person ental og står som subjekt: “jeg”. Det ændrer sig efter kasus: ich er nominativ, mens den tilsvarende akkusativform er mich, som i Er sieht mich — “Han ser mig.” benutze kommer fra grundformen benutzen og er nutidsformen for ich: “jeg bruger”. Sammenlign ich benutze — “jeg bruger” — med du benutzt — “du bruger”. Endelsen viser her både nutid og subjektets person og tal. Online-Programm er et sammensat navneord: online + Programm, “onlineprogram”. Det observerede navneord står efter das, så det er neutrum i tysk: das Online-Programm. Flertallet er die Online-Programme, “onlineprogrammer”. I den faste sætning er das objektet for benutze; for neutrum er nominativ og akkusativ ens i denne form. damit indleder her en formålssætning: “så / for at”. Den kan bruges til at knytte en handling til det formål, den tjener. I en sådan ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst: Ich lerne, damit ich die Prüfung bestehe — “Jeg læser, for at jeg kan bestå prøven.” I den faste sætning har formålssætningen sit eget subjekt, ich. keine er den negative artikel-/determinatorform af kein foran flertal: “ingen”. Den står sammen med Aktualisierungen og viser, at der ikke menes nogen opdateringer. I ental ændres formen efter køn og kasus, for eksempel kein Programm — “intet program”; flertalsformen er keine Programme — “ingen programmer”. Her er keine Aktualisierungen akkusativ, fordi det er objektet for verpasse. Aktualisierungen er flertal af die Aktualisierung, “opdatering”. Her handler det om opdateringer, som personen ikke går glip af. Eksempel: Die Aktualisierungen sind wichtig — “Opdateringerne er vigtige.” verpasse kommer fra verpassen og er nutidsformen for ich: “jeg går glip af”. Verbet tager her et direkte objekt: Ich verpasse den Termin — “Jeg går glip af aftalen.” Det er ikke det samme som verlieren, der typisk betyder “at miste” noget; verpassen bruges blandt andet om ikke at nå eller ikke at få noget med. Hele ytringen bygges sådan op: Ich benutze das Online-Programm betyder “Jeg bruger det onlineprogram”. damit forbinder dette med formålet, og ich keine Aktualisierungen verpasse betyder “jeg ikke går glip af nogen opdateringer”. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg bruger det onlineprogram, så jeg ikke går glip af opdateringer.”

8. Hier sind Ihre Unterlagen und Ihr Namensschild.

   Her er dine materialer og dit navneskilt.

   Hier sind

   her er

   Ihre

   dine

   Unterlagen

   materialer

   und

   og

   Ihr

   dit

   Namensschild

   navneskilt

   Uddybende forklaring

   Hier sind bruges til at præsentere noget, der er til stede: “Her er …”. sind er flertal af sein (“at være”), og flertallet passer her til den samlede opremsning af to ting. Mønster: Hier ist + ental, men Hier sind + flertal eller en opremsning. Ihre betyder her “dine” i høflig tiltale. Det er en bøjningsform af det formelle possessive bestemmelsesord Ihr-, som hører sammen med tiltaleformen Sie; det er ikke den uformelle form deine. Her står Ihre foran Unterlagen, som er flertal. Sammenlign: Ihre Unterlagen = “dine materialer” og Ihr Namensschild = “dit navneskilt”. Unterlagen betyder her “materialer” eller “dokumenter”. Formen er flertal; entalsformen er Unterlage. Eksempel: Die Unterlagen sind vollständig. = “Materialerne er komplette.” Som tysk substantiv skrives Unterlagen med stort begyndelsesbogstav. und forbinder ord eller led, der hører sammen. Her forbinder det de to nominale led Ihre Unterlagen og Ihr Namensschild. Det svarer til “og”. Ihr betyder her også “dit” i høflig tiltale. Formen står foran Namensschild, som er intetkøn i ental: das Namensschild. I denne nominative forbindelse har det formelle possessive bestemmelsesord formen Ihr, mens Ihre foran flertalsordet har endelsen -e. Det sammensatte substantiv Namensschild betyder “navneskilt”. Eksempel: Ihr Namensschild ist sichtbar. = “Dit navneskilt er synligt.” Samlet følger sætningen mønstret Hier sind + [formelt possessivt bestemmelsesord og substantiv] + und + [formelt possessivt bestemmelsesord og substantiv]. Den betyder: “Her er dine materialer og dit navneskilt.”

9. In welchen Raum soll ich zuerst gehen?

   Hvilket lokale skal jeg gå til først?

   In

   til / ind i

   welchen

   hvilken

   Raum

   lokale

   soll ich

   skal jeg

   zuerst

   først

   gehen

   gå

   Uddybende forklaring

   In står her foran en bevægelse ind i eller hen til et sted. Derfor bruges præpositionen med akkusativ i dette spørgsmål; ved en fast placering ville tysk normalt have dativ, som i im Hauptsaal i den næste sætning. In kan altså indgå i mønsteret in + akkusativ ved retning. welchen betyder her “hvilket” og er formen af welch- foran det maskuline substantiv Raum i akkusativ ental. Formen viser både køn, tal og kasus i denne forbindelse: welcher Raum (nominativ), welchen Raum (akkusativ). Det er welchen, ikke Raum, der bærer denne bøjning. Et nyttigt tilsvarende eksempel er Welchen Zug nehmen Sie? — “Hvilket tog tager De?” Raum betyder her “lokale” eller “rum”. Grundformen er der Raum, og flertallet er die Räume; umlautet i Räume hører til flertalsformen. Sammen med in og et bevægelsesverbum spørger in welchen Raum om det lokale, man skal gå ind i eller hen til. soll ich består af modalverbet sollen i 1. person ental, soll, og pronomenet ich, “jeg”. Her spørger taleren, hvilket lokale vedkommende skal gå til, altså hvilken handling der forventes eller er planlagt. Mønstret er Soll ich ...? — “Skal jeg ...?”; for eksempel Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” Modalverbet står på anden plads i hovedspørgsmålet, mens det andet verbum står til sidst. zuerst betyder “først” og angiver rækkefølgen: denne handling kommer før andre mulige handlinger. Det ændrer ikke selve retningen eller spørgsmålet om lokale. For eksempel betyder Zuerst gehe ich hinein. “Først går jeg ind.” gehen er grundformen af verbet “at gå”. Efter modalverbet soll står det i infinitiv og bliver stående som gehen; det er ikke bøjet efter ich i denne konstruktion. Sammenlign Ich gehe — “Jeg går” — med Ich soll gehen — “Jeg skal gå”. Hele strukturen er In welchen Raum + soll ich + zuerst + gehen?: “Til hvilket lokale skal jeg først gå?” In welchen Raum spørger om destinationen, soll ich spørger om den forventede eller planlagte handling, zuerst angiver rækkefølgen, og gehen beskriver bevægelsen. Den faste danske oversættelse er derfor: “Hvilket lokale skal jeg gå til først?”

10. Die Eröffnungssitzung findet im Hauptsaal statt, geradeaus diesen Flur entlang.

    Åbningssessionen er i hovedsalen, lige ned ad denne gang.

    Die Eröffnungssitzung

    åbningssessionen

    findet … statt

    finder sted

    im

    i

    Hauptsaal

    hovedsal

    geradeaus

    ligeud

    diesen

    denne

    Flur

    gang

    entlang

    langs ad

    Uddybende forklaring

    Die Eröffnungssitzung: Her betyder det “åbningssessionen”. Eröffnungssitzung er et sammensat substantiv: Eröffnung + Sitzung; det observerede substantiv står med bestemt artikel die. Substantiver skrives med stort på tysk. Eksempel: Die Sitzung beginnt um neun. — “Sessionen begynder klokken ni.” findet ... statt: Dette er den adskillelige konstruktion fra verbet stattfinden (“finde sted”). I hovedsætning står den bøjede del findet på andenpladsen, mens præfikset statt står sidst. findet er nutid, tredje person ental, fordi subjektet er Die Eröffnungssitzung. Eksempel: Das Treffen findet morgen statt. — “Mødet finder sted i morgen.” im: im er sammentrækningen af in dem. Her angiver in et fast sted, så tysk bruger dativ: in dem Hauptsaal → im Hauptsaal. Ved bevægelse ind i et sted bruges derimod ofte akkusativ, for eksempel Wir gehen in den Hauptsaal. — “Vi går ind i hovedsalen.” Hauptsaal: Det betyder “hovedsal”. Saal er et maskulint substantiv: der Saal; derfor bliver der til dem efter in ved fast sted, hvilket giver im Hauptsaal. Eksempel: Der Hauptsaal ist groß. — “Hovedsalen er stor.” geradeaus: Det betyder “ligeud” eller “lige frem” og beskriver retningen. Det er et adverbium og ændres ikke efter substantivets køn eller tal. Eksempel: Gehen Sie geradeaus. — “Gå ligeud.” diesen: Her er det den maskuline akkusativform af det demonstrative ord dies-, fordi det står sammen med Flur i udtrykket diesen Flur entlang. Rækken er dieser (maskulin nominativ), diesen (maskulin akkusativ) og diesem (maskulin dativ). Formen betyder her “denne”, ikke et bestemt antal. Eksempel: Ich nehme diesen Weg. — “Jeg tager denne vej.” Flur: Det betyder “gang” eller “korridor”. Flur er maskulint: der Flur; efter diesen står det her i akkusativ: diesen Flur. Eksempel: Der Flur ist links. — “Gangen er til venstre.” entlang: Sammen med en vej eller et område betyder entlang “langs ad”. I diesen Flur entlang står det efter den nominale gruppe; denne konstruktion bruger almindeligvis akkusativ. En anden mulig konstruktion er entlang des Flurs, hvor genitiv står efter præpositionen. Eksempel: Wir gehen den Fluss entlang. — “Vi går langs floden.” Samlet består udsagnet af Die Eröffnungssitzung findet im Hauptsaal statt (“Åbningssessionen finder sted i hovedsalen”) og retningsangivelsen geradeaus diesen Flur entlang (“ligeud langs denne gang”). Hele betydningen er derfor: “Åbningssessionen er i hovedsalen, lige ned ad denne gang.”