Sen udtjekning og opbevaring af bagage | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Könnte ich für morgen einen späten Check-out beantragen?

   Må jeg bede om sen udtjekning i morgen?

   Könnte ich

   Må jeg …?

   für morgen

   til i morgen

   späten

   sen

   Check-out

   udtjekning

   beantragen

   bede om

   Uddybende forklaring

   Könnte ich er en høflig måde at stille en anmodning på og svarer her til “Må jeg …?”. könnte er Konjunktiv II-formen af können; den almindelige nutidsform er ich kann. I denne konstruktion udtrykker formen ikke bogstaveligt “må jeg kunne”, men gør spørgsmålet mere høfligt. Eksempel: Könnte ich später kommen? — “Må jeg komme senere?” für morgen angiver, at anmodningen gælder i morgen. morgen betyder her “i morgen”, og hele forbindelsen kan genbruges med andre tidsangivelser, når noget ønskes eller planlægges til et bestemt tidspunkt. späten er den bøjede form af adjektivet spät (“sen”). I einen späten Check-out står adjektivet foran Check-out, som er maskulint, i akkusativ efter den ubestemte artikel einen; derfor får adjektivet endelsen -en. Grundformen ses for eksempel i Der Check-out ist spät — “Udtjekningen er sen.” Check-out er et maskulint tysk låneord for “udtjekning”, især i hotelsammenhæng. Tyske substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. I kombinationen einen späten Check-out beskriver späten, hvornår udtjekningen finder sted. beantragen betyder “at bede om” eller mere formelt “at ansøge om”. Her står det i infinitiv, fordi könnte er den finitte form i den modale konstruktion; infinitiven placeres til sidst. En nutidsform med ich er ich beantrage. Eksempel: Ich möchte eine Verlängerung beantragen. — “Jeg vil gerne ansøge om en forlængelse.” Samlet følger sætningen mønstret Könnte ich + [det ønskede] + beantragen?. Könnte ich für morgen einen späten Check-out beantragen? betyder “Må jeg bede om sen udtjekning i morgen?” Det er en høflig og forholdsvis formel anmodning.

2. Ich kann prüfen, ob das möglich ist. Um wie viel Uhr wollten Sie abreisen?

   Jeg kan undersøge, om det er muligt. Hvornår håbede du at tage af sted?

   Ich kann

   jeg kan

   prüfen

   undersøge; kontrollere

   möglich

   mulig

   Um wie viel Uhr

   på hvilket klokkeslæt

   wollten Sie

   ville De

   abreisen

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her, at taleren kan påtage sig at gøre noget. kann er nutidsformen af können i 1. person ental: ich kann; med formelt Sie hedder det Sie können. Eksempel: Ich kann helfen. — “Jeg kan hjælpe.” prüfen er infinitiv og betyder at undersøge eller kontrollere noget. Efter modalverbet kann står hovedverbet i infinitiv, og i denne hovedsætning står infinitiven til sidst i den første del: Ich kann das prüfen. — “Jeg kan undersøge det.” möglich beskriver, at noget kan lade sig gøre. I ob das möglich ist står adjektivet efter ist; det bøjes ikke her, fordi det bruges prædikativt. Eksempel: Das ist möglich. — “Det er muligt.” ob indleder en indirekte ja/nej-sætning, hvor ist står til sidst. Um wie viel Uhr spørger specifikt efter klokkeslættet og er mere præcist end Wann? (“Hvornår?”). Eksempel: Um wie viel Uhr beginnt der Termin? — “Hvad tid begynder aftalen?” wollten Sie bruges her i et høfligt spørgsmål om det tidspunkt, hvor De havde til hensigt eller håbede at tage af sted. wollten er Präteritum af wollen; sammen med formelt Sie har det samme form som ved 1. og 3. person flertal. Eksempel: Wollten Sie anrufen? — “Ville De ringe?” I den faste oversættelse gengives den tilsigtede betydning som “håbede du”, selv om tysk Sie er den formelle tiltale. abreisen betyder at tage af sted eller rejse bort. Det er et separabelt verbum med grundformen abreisen; i infinitiv står det samlet efter wollten: Sie wollten abreisen. — “De ville tage af sted.” I en hovedsætning kan det adskilles: Sie reisen morgen ab. — “De tager af sted i morgen.” Samlet betyder første del: Ich kann prüfen, ob das möglich ist. — “Jeg kan undersøge, om det er muligt.” Derefter spørger Um wie viel Uhr wollten Sie abreisen? efter klokkeslættet for afrejsen. Hele ytringen svarer i den faste oversættelse til: “Jeg kan undersøge, om det er muligt. Hvornår håbede du at tage af sted?”

3. Ich hatte gehofft, gegen zwei Uhr nachmittags abzureisen.

   Jeg håbede at tage af sted omkring klokken to om eftermiddagen.

   Ich

   jeg

   hatte gehofft

   havde håbet

   gegen

   omkring

   zwei

   to

   Uhr

   klokken

   nachmittags

   om eftermiddagen

   abzureisen

   at tage af sted

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental: taleren henviser til sig selv. Formen ændres ikke efter grammatisk køn; kønnet på den person, der taler, kan derfor ikke udledes af formen. hatte gehofft er en sammensat datidsform af hoffen (“at håbe”). hatte er datidsformen af hjælpeverbet haben, og gehofft er perfektum participium af hoffen. Sammen danner de Plusquamperfekt, som fremstiller håbet som allerede liggende i fortiden i forhold til et andet fortidigt tidspunkt. Sammenlign Ich hoffte, ... (“Jeg håbede ...”), hvor der ikke markeres denne tidligere-fortid-relation. Her er det netop håbet, der beskrives, ikke en sikker afrejse. gegen betyder i denne tidsangivelse “omkring” eller “cirka”. Det bruges her foran et klokkeslæt og betyder ikke “mod” i fysisk eller overført betydning. Et genanvendeligt mønster er gegen + klokkeslæt, for eksempel: Wir kommen gegen sechs Uhr. — “Vi kommer omkring klokken seks.” zwei er talordet “to”. I tidsudtrykket står det foran Uhr: zwei Uhr betyder “klokken to”. Uhr er substantivet “klokke” i tidsangivelser og står her i ental: zwei Uhr, ikke et flertalsudtryk. Det er en fast måde at angive klokkeslæt på; zwei Uhren ville normalt betyde to fysiske ure, ikke klokken to. nachmittags er et tidsadverbium, der betyder “om eftermiddagen” eller “om eftermiddage[n]” i betydningen som tidspunkt på dagen. Det præciserer, hvilken klokkeslætperiode der menes. Som en anden mulig formulering findes am Nachmittag (“om eftermiddagen”), men den observerede tekst bruger adverbiet nachmittags. abzureisen betyder “at tage af sted” eller “at rejse bort”. Grundverbet er abreisen, et separabelt verbum: i en finit hovedsætning kan man få Wir reisen ab (“Vi tager af sted”), mens zu i infinitiven placeres mellem forstavelsen ab og verbet reisen: abzureisen. Efter hoffen bruges netop ofte mønstret hoffen, etwas zu tun: Sie hofft, morgen abzureisen. — “Hun håber at tage af sted i morgen.” Samlet består udsagnet af taleren (Ich), det tidligere placerede håb (hatte gehofft) og det håbede indhold: gegen zwei Uhr nachmittags abzureisen, altså at tage af sted omkring klokken to om eftermiddagen. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Jeg håbede at tage af sted omkring klokken to om eftermiddagen.”

4. Es tut mir leid, ein später Check-out ist nicht möglich, weil alle Zimmer ausgebucht sind.

   Det er jeg ked af, men sen udtjekning er ikke mulig, fordi alle værelser er fuldt bookede.

   Es tut mir leid

   Det er jeg ked af

   später

   sen

   Check-out

   udtjekning

   möglich

   mulig

   Zimmer

   værelse

   ausgebucht

   fuldt booket

   Uddybende forklaring

   Es tut mir leid er et fast tysk udtryk for en undskyldning eller beklagelse: bogstaveligt indeholder det tut, en form af tun, og mir, dativformen af ich. Her er det talerens beklagelse, ikke en beskrivelse af en fysisk handling. Eksempel: Es tut ihr leid. – »Hun er ked af det.« Pronomenet ændrer sig efter den person, der beklager noget: mir = mig, dir = dig, ihm/ihr = ham/hende. später er komparativformen af spät (»sen«): spät – später – am spätesten. I denne sætning betyder det, at udtjekningen skulle være senere end et relevant, men ikke nærmere angivet tidspunkt. Det er ikke i sig selv en præcis tidsangivelse. Eksempel: Wir kommen später. – »Vi kommer senere.« Check-out er et maskulint låneord for udtjekning fra et hotel. I ein später Check-out står det som subjekt for ist; später får derfor formen, der passer til et maskulint substantiv efter den ubestemte artikel ein. Den ubestemte artikel angiver ikke nødvendigvis et antal her; den introducerer denne type eller forekomst af udtjekning. möglich betyder »mulig« og bruges ofte med sein: etwas ist möglich = »noget er muligt«. Her gør nicht udsagnet negativt: ist nicht möglich = »er ikke mulig«. Eksempel: Eine Änderung ist möglich. – »En ændring er mulig.« Zimmer betyder »værelse«. Formen er ens i ental og flertal, så alle viser her, at der er tale om flertal: alle værelser. Et nyttigt kontrastpar er ein Zimmer – »et værelse« og alle Zimmer – »alle værelser«. ausgebucht betyder »fuldt booket« eller »udsolgt« om en kapacitet, f.eks. hotelværelser. Det står her sammen med sind som et prædikativt tillægsord: alle Zimmer sind ausgebucht. sind er flertalsformen af sein, og den passer til alle Zimmer. Eksempel: Das Hotel ist ausgebucht. – »Hotellet er fuldt booket.« weil indleder årsagsleddet. Efter weil står det bøjede verbum normalt sidst i ledsætningen: weil alle Zimmer ausgebucht sind. Her forklarer ledsætningen, hvorfor den sene udtjekning ikke kan lade sig gøre. Samlet består udsagnet af en beklagelse, derefter informationen ein später Check-out ist nicht möglich, og til sidst årsagen weil alle Zimmer ausgebucht sind. Betydningen er derfor: »Det er jeg ked af, men sen udtjekning er ikke mulig, fordi alle værelser er fuldt bookede.« Formuleringen passer til en høflig besked i en hotel- eller servicesituation.

5. Könnte ich meinen Koffer aufbewahren, nachdem ich das Zimmer verlassen habe?

   Kunne jeg opbevare min kuffert, efter at jeg har forladt værelset?

   Könnte ich

   Kunne jeg …?

   meinen

   min

   Koffer

   kuffert

   aufbewahren

   opbevare

   nachdem

   efter at

   ich

   jeg

   Zimmer

   værelse

   verlassen

   forlade

   habe

   har

   Uddybende forklaring

   Könnte ich er en høflig måde at spørge om mulighed eller tilladelse på. könnte er Konjunktiv II af können; den tilsvarende direkte form er Kann ich …?, mens Könnte ich …? lyder mere forsigtigt og høfligt. Mønstret Könnte ich + infinitiv …? kan genbruges, for eksempel: Könnte ich hier warten? = “Kunne jeg vente her?” meinen betyder her “min” og står foran Koffer. Formen viser maskulinum ental i akkusativ: mein Koffer er nominativ, men meinen Koffer er akkusativ. Det er altså possessivordet mein, ikke substantivet Koffer, der får denne endelse. Sammenlign: meine Tasche = “min taske” og mein Zimmer = “mit værelse”. Koffer betyder “kuffert”. Det er et maskulint substantiv: der Koffer, og i akkusativ ental er formen stadig den Koffer. Her er det genstanden for aufbewahren, derfor står det i akkusativ. aufbewahren betyder “opbevare” eller “gemme”. Det er infinitiven efter könnte: Könnte ich meinen Koffer aufbewahren? Ved et udsagn i nutid kan det stå som et adskilleligt verbum: Ich bewahre den Koffer auf. = “Jeg opbevarer kufferten.” nachdem indleder en underordnet tidsledsætning og betyder “efter at”. I en sådan ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. I den faste sætning står hovedsætningen først, og nachdem-ledsætningen følger bagefter: …, nachdem ich das Zimmer verlassen habe. Ledsætningen kan også stå først, for eksempel: Nachdem ich gegessen habe, gehe ich los. = “Efter at jeg har spist, går jeg.” ich betyder “jeg”. Her er det subjektet i ledsætningen og den, der har forladt værelset. Formen er første person ental; den ændres ikke efter grammatisk køn. Zimmer betyder “værelse”. Det er et intetkønssubstantiv: das Zimmer. I denne ledsætning er det genstand for verlassen, så det står i akkusativ; for intetkøn ental er formen stadig das Zimmer. verlassen betyder her “forlade”. Det er et uregelmæssigt verbum: infinitiv verlassen, præteritum verließ, perfektum participium verlassen. I forbindelsen ein Zimmer verlassen er det værelset, man forlader. Eksempel: Ich verlasse das Haus. = “Jeg forlader huset.” habe er første person ental af hjælpeverbet haben. Sammen med participiet verlassen danner det perfektum: ich habe … verlassen = “jeg har forladt …”. I ledsætningen står habe til sidst, mens participiet verlassen står foran det. Hele spørgsmålet bygges således op: Könnte ich spørger høfligt om mulighed, meinen Koffer aufbewahren angiver, hvad der ønskes opbevaret, og nachdem ich das Zimmer verlassen habe angiver tidspunktet: “efter at jeg har forladt værelset”. Den samlede betydning er derfor: “Kunne jeg opbevare min kuffert, efter at jeg har forladt værelset?”

6. Sie können ihn an der Rezeption lassen.

   Du kan stille den ved receptionen.

   Sie können

   du kan

   ihn

   den

   an der

   ved

   Rezeption

   reception

   lassen

   stille

   Uddybende forklaring

   Sie können: Her betyder det “du kan”. Sie er den formelle tiltaleform, som i andre sammenhænge også kan henvende sig til flere personer; den faste oversættelse og konteksten giver her en enkelt tiltalt person. können er grundformen; können bruges her som modalverb i nutid, og det efterfølges af infinitiven lassen. Sammenlign: Sie können warten. — “Du kan vente.” ihn: Her betyder det “den” og henviser til kufferten, som samtalen handler om. ihn er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er: er (grundform), ihn (direkte objekt), ihm (indirekte objekt). Formen viser altså kufferten som det, der bliver efterladt. an der: Denne kombination betyder her “ved”. an står med dativ, fordi der angives et sted, hvor noget befinder sig eller efterlades, ikke en bevægelse hen til stedet. der er dativformen af den feminine artikel die: die Rezeption → an der Rezeption. Ved en bevægelse hen til et sted ville man typisk se akkusativ, for eksempel an die Rezeption. Rezeption: Her betyder substantivet “reception”. Den bestemte form er die Rezeption; efter an i denne stedangivelse bliver artiklen der. Eksempel: Der Schlüssel liegt an der Rezeption. — “Nøglen ligger ved receptionen.” lassen: Her betyder det “stille” eller “efterlade” noget et sted. Grundformen er lassen, og den står som infinitiv efter modalverbet können. I andre sammenhænge kan lassen også betyde “lade” eller “få nogen til at gøre noget”, så betydningen skal bestemmes af konstruktionen; her er objektet kufferten, som efterlades ved receptionen. Eksempel: Ich lasse meine Tasche im Zimmer. — “Jeg lader min taske stå på værelset.” Hele konstruktionen er Sie können + ihn + an der Rezeption + lassen: den tiltalte får mulighed eller tilladelse til at efterlade kufferten ved receptionen. Derfor bliver den samlede betydning: “Du kan stille den ved receptionen.”

7. Dann checke ich normal aus und gebe meinen Koffer zur Aufbewahrung ab.

   I så fald tjekker jeg ud som normalt og afleverer min kuffert til opbevaring.

   Dann

   så / i så fald

   checke … aus

   tjekker ud

   normal

   normalt

   gebe … ab

   afleverer

   Koffer

   kuffert

   Aufbewahrung

   opbevaring

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så / i så fald” og knytter denne handling til den betingelse, der er nævnt i den foregående situation. Som genanvendeligt mønster kan Dann + verballed indlede en følge: Dann komme ich morgen. — “Så kommer jeg i morgen.” checke ... aus er det separable verbum auschecken, “at tjekke ud”. I den observerede form står checke i første person ental i nutid efter ich, mens præfikset aus står til sidst: ich checke aus. I en ledsætning samles de normalt igen: ..., weil ich auschecke. — “..., fordi jeg tjekker ud.” Verbet er almindeligt i uformelt eller praktisk hotelsprog; et mere formelt alternativ kan være abreisen, men det betyder ikke helt det samme. normal beskriver her måden, udtjekningen foregår på: “normalt” eller “som sædvanligt”. Formen er her et adverbial, der står uden en særlig adverbial endelse. Det er ikke selve udtjekningen, men måden den sker på, der beskrives. gebe ... ab er det separable verbum abgeben, “at aflevere” eller “at give fra sig”. gebe er første person ental i nutid efter ich, og ab placeres til sidst i hovedsætningen: Ich gebe den Schlüssel ab. — “Jeg afleverer nøglen.” I ledsætninger står verbet samlet: ..., weil ich den Schlüssel abgebe. Koffer betyder “kuffert”. Det er et hankønsord: der Koffer; i denne sætning står det som meinen Koffer, fordi det er det direkte objekt for abgeben. Hankønnet og akkusativ ental ses især på meinen, ikke på selve substantivet. Et eksempel er Ich nehme meinen Koffer. — “Jeg tager min kuffert.” Aufbewahrung betyder “opbevaring”. I zur Aufbewahrung er zur sammentrukket af zu der, og konstruktionen angiver formålet: kufferten afleveres med henblik på opbevaring. Aufbewahrung er et feminint substantiv: die Aufbewahrung; efter zu står det i dativ, derfor der i den fulde form zu der Aufbewahrung. Hele sætningen bygges således op: Dann markerer følgen, checke ich normal aus betyder “tjekker jeg ud som normalt”, og gebe meinen Koffer zur Aufbewahrung ab betyder “afleverer jeg min kuffert til opbevaring”. Den samlede betydning er derfor: “I så fald tjekker jeg ud som normalt og afleverer min kuffert til opbevaring.”

8. Wir bewahren ihn hinter der Rezeption auf, bis Sie zurückkommen.

   Vi opbevarer den bag skranken, indtil du kommer tilbage.

   Wir

   vi

   bewahren … auf

   opbevare

   ihn

   den

   hinter

   bag

   Rezeption

   reception; skranke

   bis

   indtil

   Sie

   du

   zurückkommen

   komme tilbage

   Uddybende forklaring

   Wir betyder “vi” og er 1. person flertal. Det angiver den gruppe, der udfører handlingen; det siger ikke i sig selv, hvor stor gruppen er. bewahren og auf hører sammen i det adskillelige verbum aufbewahren = “opbevare”. I hovedsætningen står den bøjede del bewahren på verbets normale plads, mens partiklen auf står til sidst: Wir bewahren ... auf. Grundformen er aufbewahren; med wir bliver den bewahren. ihn betyder her “den” som direkte objekt. Det er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er. I den givne kontekst peger det på Koffer (“kuffert”), som blev afleveret til opbevaring. Koffer er grammatisk maskulint; det siger ikke, at kufferten er en mandlig person. Formen ihn viser grammatisk køn og kasus, mens konteksten identificerer det konkrete objekt. hinter betyder “bag”. Ved en fast placering bruges her dativ, fordi noget befinder sig bag et sted: hinter der Rezeption. Ved en bevægelse hen til et sted kan hinter i stedet forbindes med akkusativ, for eksempel Er stellt den Koffer hinter die Rezeption = “Han stiller kufferten bag skranken.” Rezeption er et feminint substantiv og betyder her “reception” eller “skranke”. Efter hinter i denne stedangivelse står det i dativ ental: die Rezeption bliver der Rezeption. Den danske oversættelse “skranken” følger den konkrete betydning i situationen. bis indleder en tidsledsætning og betyder “indtil”. Det forbinder opbevaringen med det tidspunkt, hvor den næste handling sker. Sie er det høflige tyske “De”, men den faste danske oversættelse gengiver det som “du”. Med stort begyndelsesbogstav er Sie høflig tiltale og kan grammatisk bruges både til én person og til flere personer; den konkrete oversættelse identificerer her tiltalen som én person. Det er ikke det samme som sie med lille begyndelsesbogstav, som kan være “hun” eller “de”, afhængigt af sammenhængen. zurückkommen betyder “komme tilbage”. Grundformen er zurückkommen, dannet med zurück + kommen. I en ledsætning står det finitte verbum til sidst, så bis Sie zurückkommen betyder “indtil du kommer tilbage”. Formen zurückkommen er identisk med infinitiven, fordi nutidsformen til høfligt Sie har samme form; i en hovedsætning ville man se Sie kommen zurück. Hele strukturen er Wir bewahren ihn hinter der Rezeption auf, bis Sie zurückkommen: “Vi opbevarer den bag skranken, indtil du kommer tilbage.” Wir er den handlende, ihn er det opbevarede objekt, hinter der Rezeption angiver placeringen, og bis Sie zurückkommen angiver tidsgrænsen. Sætningen er en neutral, høflig besked om opbevaring.

9. Brauche ich dafür ein Ticket oder ein Etikett?

   Skal jeg bruge en billet eller et mærke til den?

   Brauche

   har brug for

   dafür

   til det; til den

   Ticket

   billet

   Etikett

   mærke; etiket

   Uddybende forklaring

   Brauche betyder her “har brug for”. Grundformen er brauchen; brauche er nutidsformen sammen med ich: ich brauche = “jeg har brug for”. I et spørgsmål står det finitte verbum foran subjektet: Brauche ich ...? betyder “Har jeg brug for ...?”. benötigen betyder også “have brug for”, men lyder ofte mere formelt. dafür betyder her “til det/den” og henviser til det formål eller den situation, der allerede er relevant. Det er et stedordligt adverbium, dannet af da- + für. Eksempel: Dafür brauche ich Zeit. — “Til det har jeg brug for tid.” Ticket betyder “billet”. Det er et intetkønssubstantiv: das Ticket; efter ein står det derfor som ein Ticket. Flertallet er Tickets. Eksempel: Ich brauche ein Ticket. — “Jeg har brug for en billet.” Etikett betyder “mærke” eller “etiket”. Det er også et intetkønssubstantiv: das Etikett; derfor står det efter ein som ein Etikett. Flertallet er Etiketten. Eksempel: Das Etikett ist neu. — “Mærket er nyt.” I denne sammenhæng kan det forstås som et mærke eller en etiket, men ordet angiver ikke alene præcis hvilken type mærke. Mønstret er Brauche ich dafür X oder Y? — “Har jeg brug for X eller Y til det/den?” oder forbinder de to mulige genstande, ein Ticket og ein Etikett; den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Skal jeg bruge en billet eller et mærke til den?”

10. Wir geben Ihnen einen Gepäckanhänger, wenn Sie ihn abgeben.

    Vi giver dig et bagagemærke, når du afleverer den.

    Wir

    vi

    geben

    giver

    Ihnen

    Dem (høfligt)

    Gepäckanhänger

    bagagemærke

    wenn

    når

    Sie

    De (høfligt)

    ihn

    den

    abgeben

    aflevere

    Uddybende forklaring

    Wir betyder her “vi” og er 1. person flertal. Det er subjektet, altså den part der giver noget. Til sammenligning er ich “jeg”. geben er grundformen “at give”. Her er det nutid i 1. person flertal: wir geben = “vi giver”. I nutid ændres stammen i nogle andre former, for eksempel du gibst og er gibt, så formen skal læres sammen med personen. Ihnen er dativformen af det høflige 2. personspronomen og betyder her “Dem” på dansk. Det er modtageren for geben. I den faste danske oversættelse gengives den høflige tiltale som “dig”, men det tyske Ihnen er stadig den formelle dativform. Gepäckanhänger er et hankønsord og betyder “bagagemærke”. I einen Gepäckanhänger står det som det, der gives, i akkusativ. einen er den ubestemte hankønsform; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Et nyttigt mønster er ein Gepäckanhänger i grundform over for einen Gepäckanhänger efter et verbum som geben. wenn indleder her en tidsledsætning og betyder “når”. Det knytter handlingen “du afleverer den” til handlingen “vi giver Dem et bagagemærke”. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Sie er her det høflige 2. personspronomen som subjekt: den person, der afleverer bagagemærket. I den faste danske oversættelse svarer det betydningsmæssigt til “du”, mens tysk markerer høflighed med stort Sie. Pronomenets former afhænger af kasus: nominativ Sie, akkusativ Sie, dativ Ihnen og genitiv Ihrer. Det er altså ikke den samme form i alle syntaktiske roller. ihn er akkusativformen af det maskuline 3. personspronomen. Her henviser den til Gepäckanhänger, som er maskulint, og den er genstanden for abgeben; derfor oversættes den som “den”. Formen skal ikke forveksles med ihm, som er dativ. abgeben betyder “aflevere”. Det er et adskilleligt verbum med præfikset ab- og verbet geben. I en hovedsætning kan man få Sie geben ihn ab, hvor ab står sidst. Efter wenn står verbet samlet til sidst: wenn Sie ihn abgeben. Her er abgeben den finitte nutidsform for Sie, selv om den ser ud som grundformen. Hele sætningen bygges sådan: Wir geben Ihnen einen Gepäckanhänger = “Vi giver Dem et bagagemærke”, og wenn Sie ihn abgeben = “når du afleverer den”. Samlet betyder den: “Vi giver dig et bagagemærke, når du afleverer den.”