At bede om en kort fristforlængelse | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Frist endet morgen, aber der Umfang des Projekts ist heute Morgen größer geworden.

   Fristen er i morgen, men projektets omfang blev større i morges.

   Frist

   frist

   endet

   slutter / udløber

   morgen

   i morgen

   aber

   men

   Umfang

   omfang

   Projekts

   projektets

   heute Morgen

   i morges

   größer

   større

   geworden

   blevet

   Uddybende forklaring

   Frist betyder her en frist eller tidsgrænse. Formen står i ental; den bestemte artikel die viser, at der er tale om en bestemt frist. Den nyttige flertalsform er Fristen? Nej: på tysk er flertal Fristen, mens den bestemte entalsform i nominativ er die Frist. endet kommer af enden og betyder “slutter” eller “udløber”. Det er nutid, 3. person ental, og subjektet er Die Frist. Tysk nutid kan sammen med et tidsord som morgen udtrykke en fremtidig begivenhed. Eksempel: Die Sitzung endet um fünf. — “Mødet slutter klokken fem.” morgen betyder “i morgen”. Det skal ikke forveksles med Morgen i heute Morgen, hvor Morgen er substantivet “morgen”. aber betyder “men” og forbinder her to udsagn med en kontrast: først fristens udløb, derefter en oplysning om projektets omfang. Umfang betyder “omfang” eller “udstrækning”. Det er et maskulint substantiv: der Umfang. I denne sætning er der Umfang subjektet i den anden del. Projekts er genitiv ental af das Projekt. Forbindelsen der Umfang des Projekts betyder “projektets omfang”: des Projekts angiver, hvilket projekt omfanget hører til. Endelsen -s sidder på substantivet Projekt, ikke på Umfang. Eksempel: Der Umfang des Berichts ist begrenzt. — “Rapportens omfang er begrænset.” heute Morgen betyder “i morges”. heute angiver dagen, og Morgen er et substantiv, derfor med stort begyndelsesbogstav. Det er en tidsangivelse for, hvornår ændringen fandt sted. größer er komparativ af adjektivet groß og betyder “større”. Her beskriver det, at projektets omfang er blevet større end tidligere; sammenligningen angiver en ændring, selv om det andet sammenligningspunkt ikke nævnes. Den relevante kæde er groß — größer — am größten. geworden er perfektum participium af werden og betyder her “blevet”. Sammen med ist danner det ist größer geworden, som udtrykker, at noget har ændret sig til en større tilstand. Det er ikke det samme som blot ist größer (“er større”), der beskriver en tilstand uden selv at markere selve forandringen. Eksempel: Der Umfang ist kleiner geworden. — “Omfanget er blevet mindre.” Samlet består første del af Die Frist endet morgen: den bestemte frist udløber i morgen. Aber indleder kontrasten. I anden del er der Umfang des Projekts subjektet, heute Morgen angiver tidspunktet, og ist größer geworden siger, at projektets omfang er blevet større. Hele udsagnet betyder derfor: “Fristen er i morgen, men projektets omfang blev større i morges.”

2. Welchen Teil braucht der Kunde zuerst?

   Hvilken del har kunden brug for først?

   Welchen

   hvilken

   Teil

   del

   braucht

   har brug for

   Kunde

   kunde

   zuerst

   først

   Uddybende forklaring

   Welchen står først som spørgeord og betyder her “hvilken” om det, der efterspørges. Formen hører til welcher og er bøjet som maskulinum ental i akkusativ, fordi den beskriver det direkte objekt Teil. Sammenlign: Welcher Teil? = “Hvilken del?” som subjekt eller nominativ, men Welchen Teil brauchst du? = “Hvilken del har du brug for?” Teil er et maskulint substantiv med betydningen “del”. Den bestemte form er der Teil i nominativ og den Teil i akkusativ; i den faste sætning viser Welchen allerede den akkusative objektrolle. Eksempel: Ich brauche einen Teil. = “Jeg har brug for en del.” braucht er tredje person ental i nutid af brauchen (“at have brug for”). Her er der Kunde den, der har behovet, mens Teil er det, han har brug for. I et tysk spørgsmål med spørgeord står det finitte verbum normalt på anden plads: Welchen Teil braucht ...? Eksempel: Sie braucht Hilfe. = “Hun har brug for hjælp.” Kunde betyder “kunde”. I denne sætning står ordet som subjekt i nominativ efter verbet; den bestemte form er der Kunde. Det er et svagt maskulint substantiv: i andre kasus får det ofte endelsen -n, for eksempel mit dem Kunden = “med kunden”. zuerst er et tidsadverbium, “først”. Det angiver, at behovet for den pågældende del kommer før andre mulige behov i rækkefølgen. Eksempel: Wir prüfen zuerst den Plan. = “Vi undersøger planen først.” Samlet består spørgsmålet af spørgeordet og objektet Welchen Teil, verbet braucht, subjektet der Kunde og tidsadverbiet zuerst. Derfor betyder hele sætningen: “Hvilken del har kunden brug for først?” Den spørger om, hvilken del kunden skal bruge først, uden selv at angive svaret.

3. Der Kunde braucht zuerst die Zusammenfassung, aber die detaillierten Diagramme können warten.

   Kunden har først brug for resuméet, men de detaljerede diagrammer kan vente.

   Kunde

   kunde

   braucht

   har brug for

   zuerst

   først

   Zusammenfassung

   resumé

   detaillierten

   detaljerede

   Diagramme

   diagrammer

   können

   kan

   warten

   vente

   Uddybende forklaring

   Kunde betyder her “kunde” og står som subjekt i ental: Der Kunde = “kunden”. Substantivet har maskulinum, hvilket ses i artiklen der i nominativ. I den tidligere kontekst er det netop kunden, der spørges om. braucht er 3. person ental i nutid af brauchen og betyder her “har brug for”. Mønstret jemand braucht etwas bruges om, hvad nogen har behov for: Ich brauche Zeit. — “Jeg har brug for tid.” Formen braucht passer til subjektet Der Kunde. zuerst betyder “først” og angiver rækkefølge. Her viser det, at resuméet kommer først i kundens behovsprioritering. die Zusammenfassung betyder “resuméet” eller “opsummeringen”. Zusammenfassung er et feminint substantiv; i denne sætning er hele nominalleddet direkte objekt for braucht, altså i akkusativ ental. Formen die er identisk med nominativformen for feminint ental, så kasus fremgår her af funktionen i sætningen, ikke af artiklens udseende alene. Ordet hænger sammen med verbet zusammenfassen — “at sammenfatte” — men substantivet er den færdige opsummering. detaillierten betyder “detaljerede”. Adjektivet beskriver Diagramme og står i pluralis med bestemt artikel: die detaillierten Diagramme. Endelsen -en er den svage adjektivbøjning efter die i denne konstruktion. Grundformen er detailliert. Diagramme betyder “diagrammer”. Det er pluralis af das Diagramm; her er die detaillierten Diagramme subjektet i den anden del af sætningen. Eksempel: Die Diagramme sind klar. — “Diagrammerne er tydelige.” können er 3. person pluralis i nutid af modalverbet können, “kan”. Det står sammen med infinitiven warten: Die Diagramme können warten betyder, at diagrammerne kan vente. Modalverbet bøjes efter subjektet, mens det andet verbum står i infinitiv. warten betyder “vente”. Efter können står det i infinitiv uden zu: Wir können warten. — “Vi kan vente.” Her er det Diagramme, der grammatisk er subjekt for können warten, ikke kunden. Samlet består udsagnet af to dele forbundet med aber — “men”. Første del siger, at kunden først har brug for resuméet: Der Kunde braucht zuerst die Zusammenfassung. Anden del sætter dette over for, at de detaljerede diagrammer kan vente: aber die detaillierten Diagramme können warten. Hele betydningen er derfor: “Kunden har først brug for resuméet, men de detaljerede diagrammer kan vente.”

4. Dann bitte um eine kurze Fristverlängerung für die Abschnitte mit niedrigerer Priorität.

   Så bed om en kort fristforlængelse for afsnittene med lavere prioritet.

   Dann

   så

   bitte … um

   bed om

   kurze

   kort

   Fristverlängerung

   fristforlængelse

   für

   for

   Abschnitte

   afsnittene

   niedrigerer

   lavere

   Priorität

   prioritet

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og binder denne opfordring til det, der blev sagt lige før. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge; her er den naturlige betydning “så”. bitte gør formuleringen høflig. Sammen med um danner det i denne sætning en genbrugelig måde at bede om noget på: bitte um + akkusativ — “bed om …”. um styrer her den ønskede ting, ikke en tidsangivelse. kurze betyder “kort”. Grundformen er kurz; kurze er den bøjede form foran det feminine substantiv Fristverlängerung efter den ubestemte artikel eine. Sammenlign som eksempel: eine kurze Pause — “en kort pause”. Fristverlängerung betyder “fristforlængelse”. Det er et sammensat substantiv: Frist er en frist, og Verlängerung er en forlængelse. Substantivet er hunkøn, hvilket ses i eine og endelsen i kurze. Den nyttige modsætning er Fristverkürzung — “fristforkortelse”. für betyder “for” og styrer akkusativ. Her indleder det den del, der angiver, hvilke afsnit fristforlængelsen gælder. Abschnitte betyder “afsnit”. Grundformen i ental er Abschnitt, og Abschnitte er flertal. Efter für står flertallet i akkusativ; i denne form kan akkusativ flertal ikke ses på selve substantivet. Eksempel: für die Abschnitte — “for afsnittene”. niedrigerer betyder “lavere”. Det er komparativ af niedrig (“lav”) og står med en bøjet endelse. I mit niedrigerer Priorität styrer mit dativ, og Priorität er hunkøn ental; derfor får adjektivet formen niedrigerer. Sammenlign: niedrige Priorität — “lav prioritet” og niedrigere Priorität — “lavere prioritet”. Priorität betyder “prioritet”. Her står det i ental og betegner den lavere prioritet, som de pågældende afsnit har. mit betyder i denne forbindelse “med” og markerer forbindelsen mellem afsnittene og deres prioritet. Samlet bliver mønsteret: Dann bitte um eine kurze Fristverlängerung für ... — “Så bed om en kort fristforlængelse for …”. für die Abschnitte mit niedrigerer Priorität præciserer, at anmodningen gælder afsnittene med lavere prioritet. Hele ytringen betyder derfor: “Så bed om en kort fristforlængelse for afsnittene med lavere prioritet.”

5. Ich möchte nicht, dass es so klingt, als hätte ich meine Zeit nicht gut geplant.

   Jeg vil ikke have, at det skal lyde, som om jeg ikke havde styr på min tid.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   nicht

   ikke

   klingt

   lyder

   als hätte ich

   som om jeg havde

   Zeit

   tid

   gut

   godt

   geplant

   planlagt

   Uddybende forklaring

   Ich möchte udtrykker talerens ønske: “jeg vil gerne” eller i denne nægtede ramme “jeg vil ikke”. möchte er en høflig ønskeform, der hænger sammen med mögen; den står her med en efterfølgende dass-sætning i stedet for et enkelt udsagnsordsinfinitiv. Eksempel: Ich möchte gehen. — “Jeg vil gerne gå.” nicht nægter det, der følger i den relevante ytring: taleren ønsker ikke, at noget skal lyde på en bestemt måde. Placeringen gør ikke nicht til betydningen af klingt alene; den nægter hele ønsket om, at det skal lyde sådan. klingt betyder her “lyder”. Det er 3. person ental i nutid af klingen — es klingt, “det lyder”. Eksempel: Das klingt gut. — “Det lyder godt.” I ledsætningen dass es so klingt fungerer es som et upersonligt subjekt for det, der giver et bestemt indtryk; den faste tekst identificerer ikke et bestemt fysisk “det”. als hätte ich indleder en sammenligning med “som om jeg havde”. hätte er Konjunktiv II-formen af haben, og ich er subjektet. I konstruktionen als hätte ... fremstilles den sammenlignede situation som et muligt eller blot tilsyneladende scenarie, ikke som en fastslået kendsgerning. Her følges konstruktionen af perfektumformen geplant: hätte ... geplant svarer funktionelt til “havde planlagt”. Eksempel: Er spricht, als hätte er alles verstanden. — “Han taler, som om han havde forstået alt.” Zeit betyder “tid”. Det er et feminint substantiv. I meine Zeit er det genstandsled for verbalkonstruktionen hätte ... geplant, mens meine markerer ejerskab og bøjes efter substantivets køn, tal og kasus; i denne form er feminin ental nominativ og akkusativ ens. Eksempel: Ich habe wenig Zeit. — “Jeg har lidt tid.” gut betyder her “godt” og fungerer som adverbium: det beskriver, hvor godt planlægningen blev udført, ikke et substantiv. Sammenlign adjektivets former og brug: ein guter Plan — “en god plan”, men Der Plan ist gut. — “Planen er god.” I den faste sætning er gut geplant “planlagt godt”. geplant er perfektum participium af planen, “at planlægge”. Formen indgår sammen med hätte: hätte ... geplant. Den betyder her, at talerens tidsplanlægning fremstilles som noget, der ikke var udført godt. Eksempel: Ich habe die Woche geplant. — “Jeg har planlagt ugen.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ich möchte nicht = “jeg vil ikke”, dass es so klingt = “at det skal lyde sådan”, og als hätte ich meine Zeit nicht gut geplant = “som om jeg ikke havde planlagt min tid godt”. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil ikke have, at det skal lyde, som om jeg ikke havde styr på min tid.” dass indleder ledsætningen, og i als-ledsætningen står det bøjede hätte før participiet geplant, som er typisk for denne verbalkonstruktion.

6. Stell die Qualität und die neuen Informationen, die du bekommen hast, in den Mittelpunkt.

   Fokuser på kvaliteten og de nye oplysninger, du har fået.

   Stell

   placér; sæt

   Qualität

   kvalitet

   neuen

   nye

   Informationen

   oplysninger

   bekommen hast

   har fået

   in den Mittelpunkt

   i centrum

   Uddybende forklaring

   Stell er bydeform af stellen i tiltale til én person (du). Her betyder stellen at placere noget, ikke at stille et spørgsmål. Bydeformen kan bruges i mønsteret Stell X ...: “Placér/fokusér på X ...”. I denne sætning bliver den konkrete betydning idiomatisk “fokusér på”. Qualität betyder “kvalitet”. Formen er ental; den bestemte artikel die viser her den bestemte, feminine navneordsform og samtidig akkusativ efter stell ... in. Navneordet selv ændrer ikke form i dette eksempel. neuen beskriver Informationen og betyder “nye”. Grundformen er neu; i die neuen Informationen får adjektivet endelsen -en, fordi det står efter den bestemte artikel og beskriver et navneord i flertal. Sammenlign for eksempel neue Informationen uden bestemt artikel. Informationen betyder “oplysninger” eller “informationer” og er flertal af Information. Her er det det andet, koordinerede fokuspunkt sammen med Qualität. Den bestemte form die Informationen gør det klart, at der menes bestemte oplysninger, ikke oplysninger i almindelighed. bekommen hast svarer her til “har fået”. bekommen er perfektum participium af bekommen, som i denne sammenhæng betyder “modtage/få”; det er ikke verbet “blive”. hast er anden person ental af hjælpeverbet haben. I den indskudte relativsætning står verbet til sidst: die du bekommen hast = “som du har fået”. die henviser her til Informationen og fungerer som relativt pronomen i flertal; den personlige form du er subjektet i relativsætningen. in den Mittelpunkt er en fast, genanvendelig konstruktion med betydningen “i centrum” eller idiomatisk “i fokus”. in står her sammen med akkusativformen den Mittelpunkt, fordi konstruktionen fremstiller en placering af noget i et centrum. Mittelpunkt betyder bogstaveligt “midtpunkt”. Hele opbygningen er Stell A und B in den Mittelpunkt: “Fokusér på A og B”. Her er A die Qualität, mens B er die neuen Informationen, die du bekommen hast. Derfor bliver den samlede betydning: “Fokuser på kvaliteten og de nye oplysninger, du har fået.”

7. Ich kann sagen, dass ich die Zusammenfassung morgen und die Diagramme am darauffolgenden Tag liefere.

   Jeg kan sige, at jeg afleverer resuméet i morgen og diagrammerne dagen efter.

   Ich kann

   jeg kan

   sagen

   sige

   Zusammenfassung

   resumé

   morgen

   i morgen

   Diagramme

   diagrammer

   darauffolgenden

   efterfølgende

   Tag

   dag

   liefere

   afleverer

   Uddybende forklaring

   Ich kann indeholder førsteperson ental af modalverbet können: kann; grundformen er können. Det udtrykker her, at taleren kan sige noget. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv: Ich kann sagen = »jeg kan sige«. Eksempel: Ich kann helfen. — »Jeg kan hjælpe.« sagen er infinitiven af sagen og betyder »sige«. Konstruktionen sagen, dass ... introducerer det indhold, der bliver sagt; dass forbinder med den følgende ledsætning. Zusammenfassung er et feminint substantiv og betyder »resumé« eller »sammenfatning«. I die Zusammenfassung er det den bestemte form, og hele nominalgruppen er genstand for liefere. Eksempel: Ich lese die Zusammenfassung. — »Jeg læser resuméet.« morgen er et tidsadverbium med betydningen »i morgen«. Det bøjes ikke efter substantiver og angiver her tidspunktet for afleveringen af resuméet. Diagramme er flertal af Diagramm og betyder »diagrammer«. die Diagramme er her den anden genstand for liefere; den bestemte flertalsform die ser ens ud i nominativ og akkusativ. Eksempel: Die Diagramme sind klar. — »Diagrammerne er klar.« darauffolgenden er den bøjede form af adjektivet darauffolgend og betyder »efterfølgende«. I kombinationen dem darauffolgenden Tag beskriver det den dag, der følger efter det allerede nævnte tidspunkt. Tag betyder »dag«. I am darauffolgenden Tag indgår det i tidsudtrykket »dagen efter«. am er sammentrukket af an dem; derfor står Tag i dativ, og adjektivet foran det får endelsen -en: dem darauffolgenden Tag. liefere er førsteperson ental i præsens af liefern, »aflevere« eller »levere«. Præsens kan her udtrykke en planlagt fremtidig handling, fordi tidspunktet er angivet. I ledsætningen efter dass står det finitte verbum til sidst: dass ich ... liefere. Samlet introducerer Ich kann sagen en ledsætning med dass, som angiver indholdet af det, taleren kan sige. I ledsætningen er ich den, der afleverer først die Zusammenfassung i morgen og derefter die Diagramme am darauffolgenden Tag. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg kan sige, at jeg afleverer resuméet i morgen og diagrammerne dagen efter.«

8. Damit hat der Kunde einen realistischen Zeitplan und eine klare Wahl.

   Det giver kunden en realistisk tidsplan og et klart valg.

   Damit

   dermed

   hat

   har

   Kunde

   kunde

   realistischen

   realistisk

   Zeitplan

   tidsplan

   klare

   klart

   Wahl

   valg

   Uddybende forklaring

   Damit står først og betyder her “dermed” eller “med det”; den peger på det netop omtalte forhold og markerer resultatet: det giver kunden noget. Det er ikke det samme som den særskilte brug damit i en formålsbisætning, som i eksemplet fra den næste kontekst: Ich schicke die Nachricht bald, damit der Kunde Zeit zum Antworten hat. — “Jeg sender beskeden snart, så kunden har tid til at svare.” hat er nutidsformen af haben for tredje person ental: ich habe, du hast, er/sie/es hat. Her er der Kunde subjektet for hat, og hat bruges til at sige, at kunden har eller får de to nævnte ting. der Kunde betyder “kunden”. Kunde er et maskulint substantiv; derfor står bestemt artikel i nominativ som der. I andre former ses for eksempel den Kunden i akkusativ og dem Kunden i dativ. Endelsen -n hører til substantivets bøjningsmønster i disse kasusformer, ikke til verbet hat. realistischen beskriver Zeitplan og betyder her “realistisk”, altså gennemførlig eller baseret på en opnåelig tidsvurdering. Grundformen er realistisch; i einen realistischen Zeitplan får adjektivet endelsen -en, fordi det står efter einen foran et maskulint substantiv i akkusativ. Eksempel: Wir brauchen einen realistischen Plan. — “Vi har brug for en realistisk plan.” der Zeitplan betyder “tidsplan”. Det er et maskulint sammensat substantiv: Zeit + Plan, men den samlede betydning er en plan for tidspunkter eller frister. Her står det som det første objekt for hat: einen realistischen Zeitplan. klare beskriver Wahl og betyder “klar” i betydningen tydelig eller let at træffe/se. Grundformen er klar; i eine klare Wahl får adjektivet endelsen -e, fordi det står efter eine foran det feminine substantiv Wahl i akkusativ. Endelsen følger altså klare, ikke Wahl. Eksempel: Sie trifft eine klare Wahl. — “Hun træffer et klart valg.” die Wahl betyder “valget” eller “valg” som mulighed eller beslutning. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i eine klare Wahl; den danske oversættelse “et klart valg” bruger ikke samme grammatiske køn som tysk. Her er Wahl det andet objekt for hat. Samlet er mønstret Damit hat [subjekt] [objekt 1] und [objekt 2]: “Dermed har/får [subjekt] [det første] og [det andet].” I hele ytringen giver det netop omtalte forhold kunden en realistisk tidsplan og et klart valg: Damit hat der Kunde einen realistischen Zeitplan und eine klare Wahl. — “Det giver kunden en realistisk tidsplan og et klart valg.”

9. Ich schicke die Nachricht bald, damit der Kunde Zeit zum Antworten hat.

   Jeg sender beskeden snart, så kunden har tid til at svare.

   Ich

   jeg

   schicke

   sender

   die Nachricht

   beskeden

   bald

   snart

   damit

   så / for at

   der Kunde

   kunden

   Zeit

   tid

   zum Antworten

   til at svare

   hat

   har

   Uddybende forklaring

   Ich er subjektet, altså den person der sender. Formen er 1. person ental; den tilsvarende form for en anden person kan være du i stedet for ich. Eksempel: Ich lerne Deutsch. — Jeg lærer tysk. schicke betyder her “sender” og er nutidsformen af schicken med ich. Sammenlign de nyttige former ich schicke, du schickst, er/sie schickt. Eksempel: Ich schicke die Datei heute. — Jeg sender filen i dag. die Nachricht er “beskeden”. Substantivet er die Nachricht i ental; flertal er die Nachrichten. Artiklen die viser her substantivets feminine grammatiske køn i ental, ikke et bestemt antal beskeder ud over den entalsform, der står i sætningen. Eksempel: Die Nachricht ist kurz. — Beskeden er kort. bald betyder “snart”, altså på et tidspunkt i nær fremtid. Det er et tidsadverbium og bøjes ikke. Eksempel: Wir kommen bald. — Vi kommer snart. damit indleder her en underordnet formålssætning: “så” eller “for at”. Det, der sker i hovedsætningen, præsenteres som middel eller forudsætning for det, der står bagefter. I en sådan damit-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Eksempel: Ich spreche langsam, damit du mich verstehst. — Jeg taler langsomt, så du kan forstå mig. der Kunde er “kunden”. Kunde er et hankønsord i ental; den bestemte artikel er der i denne funktion. Flertalsformen er die Kunden. Eksempel: Der Kunde wartet. — Kunden venter. Zeit betyder “tid”. Her er det den tid, som kunden har til rådighed for at svare, ikke et præcist tidsrum eller et bestemt klokkeslæt. Eksempel: Wir haben genug Zeit. — Vi har tid nok. zum Antworten udtrykker “til at svare”. zum er den sammentrukne form af zu dem, og Antworten er et substantiveret infinitiv, derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav. Mønstret Zeit zum + substantiveret infinitiv haben kan genbruges: Sie hat Zeit zum Lesen. — Hun har tid til at læse. hat betyder “har” i denne sammenhæng og er 3. person ental af haben: ich habe, du hast, er/sie hat. Det står til sidst, fordi det er det bøjede verbum i den underordnede damit-sætning. Eksempel: Der Kunde hat Zeit. — Kunden har tid. Hele sætningen bygges sådan: Ich schicke die Nachricht bald angiver, at jeg snart sender beskeden. damit der Kunde Zeit zum Antworten hat angiver formålet: kunden skal have tid til at svare. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg sender beskeden snart, så kunden har tid til at svare.”

10. So ist die Änderung des Zeitplans schon vor morgen klar.

    På den måde er ændringen i tidsplanen tydelig inden i morgen.

    So

    på den måde

    ist

    er

    Änderung

    ændring

    Zeitplans

    tidsplan

    schon

    allerede

    vor morgen

    inden i morgen

    klar

    tydelig

    Uddybende forklaring

    So betyder her “på den måde” og henviser til den måde, noget er eller bliver gjort på. Det er ikke det samme som tidsordet dann (“så” på et senere tidspunkt). Eksempel: So machen wir es. = “Sådan gør vi det.” ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental. Her forbinder den subjektet med beskrivelsen klar: “ændringen er tydelig”. Formen ist bruges med et entals-subjekt; flertal har sind, som i Die Änderungen sind klar. = “Ændringerne er tydelige.” Änderung er et feminint navneord og betyder “ændring”. Grundformen er die Änderung; flertal er die Änderungen. Navneordet er dannet af verbet ändern (“at ændre”), men i denne sætning er det selve ændringen, der er subjektet. Zeitplans er genitivformen af der Zeitplan (“tidsplan”). Den fulde nominalgruppe des Zeitplans betyder “tidsplanens” eller “i tidsplanen” i den danske oversættelse. des og endelsen -s viser her et genitivforhold: ændringen hører sammen med tidsplanen. Eksempel: Das Ende des Films ist klar. = “Filmens slutning er tydelig.” schon betyder her “allerede” og viser, at tilstanden gælder på det nævnte tidspunkt eller før det. Det må ikke forveksles med noch, som ofte betyder “stadig” eller “endnu”: Die Änderung ist schon klar. = “Ændringen er allerede tydelig.” vor morgen er et tidsudtryk: vor betyder “før” eller “inden”, og morgen betyder “i morgen”. Her placerer det tidspunktet før i morgen, svarende til den faste oversættelses betydning “inden i morgen”. vor kan også bruges om sted, men her er betydningen tidslig: vor dem Essen = “før maden”. klar er et beskrivende adjektiv og betyder her “tydelig” eller “klar”. Formen ændres ikke i denne prædikative position efter ist: Die Änderung ist klar, men også Die Änderungen sind klar. I andre positioner kan adjektivet bøjes, for eksempel eine klare Änderung = “en tydelig ændring”. Sætningen bygges således op: So angiver måden, ist danner forbindelsen “er”, og subjektet die Änderung des Zeitplans betyder “ændringen i tidsplanen”. schon vor morgen angiver, hvornår den gælder, og klar beskriver dens tilstand. Samlet betyder sætningen: “På den måde er ændringen i tidsplanen tydelig inden i morgen.”