Bed om tydelig feedback på et forslag | Lær tysk på dansk

Om denne lektion

Med Bed om tydelig feedback på et forslag kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på tysk.

Dialog

Das Feedback sagt, dass der Vorschlag stärker sein sollte, aber das klingt vage.

Das fiitbæk zakt, das dea foar-sjlaak sjtærka zajn zolta, aba das klinkt vaage. Feedbacken siger, at forslaget bør være stærkere, men det virker vagt.

Frag, welcher Teil überarbeitet werden muss: die Belege, der Ton oder die Struktur.

Fraak, velha tajl yba-a:bajtet veadan mus: dii belege, dea toon o:da sjtruk-too-a. Spørg, hvilken del der skal revideres: dokumentationen, tonen eller strukturen.

Ich glaube, dass die Einleitung das Problem vielleicht nicht deutlich genug erklärt.

Ih glauba, das dii ajn-lajtung das pro-bleem filajhkt niht dojtlih e:nook e:a-kle:at. Jeg tror, at indledningen måske ikke forklarer problemet tydeligt nok.

Dann frag nach einem konkreten Beispiel dafür, was sie geändert haben möchten.

Dan fraak naakh ajnem kongkre:ten bajsjpiil da-fy:a, vas sii gə-ændat ha:ben møhtən. Så bed om et konkret eksempel på, hvad de gerne vil have ændret.

Würde das defensiv klingen?

Vyrda das defen-ziif klingən? Ville det lyde defensivt?

Nicht, wenn du sagst, dass du ihren Erwartungen entsprechen möchtest.

Niht, ven du zaakst, das du i:ren e:a-vartungən ent-sjprekhən møhtast. Ikke hvis du siger, at du gerne vil leve op til deres forventninger.

Ich kann fragen, ob sie mehr Daten oder einen selbstbewussteren Ton wollen.

Ih kan fraagen, op sii me:a da:ten o:da ajnən me:a zelbstbe-vustərən toon volən. Jeg kan spørge, om de ønsker flere data eller en mere selvsikker tone.

Das gibt ihnen zwei klare Richtungen zur Auswahl.

Das giipt i:nən tsvaj kla:ra rihtungən tsu:a aus-vaal. Det giver dem to tydelige retninger at vælge imellem.

Sobald ich die Richtung kenne, kann ich es schnell überarbeiten.

Zo-balt ih dii rihtung kenə, kan ih es sjnel yba-a:bajtn. Når jeg kender retningen, kan jeg hurtigt revidere det.

Klare Hinweise können unnötiges Umschreiben vermeiden.

Kla:ra hin-vajza kø:nən un-nø:tihes um-sjrajben fea-mejdn. Tydelig vejledning kan spare unødvendigt omskrivningsarbejde.

Ord for ord

Das „Das“ betyder „det“ og står her som det, der siger noget, i „Das Feedback“. I arbejdssamtaler kan „Das“ også henvise til en allerede nævnt ting eller vurdering.

Feedback „Feedback“ betyder feedback eller tilbagemelding, her om et forslag. Ordet bruges om kommentarer eller vurderinger af en tekst eller et stykke arbejde, for eksempel når man beder om mere konkret feedback.

sagt „sagt“ betyder „siger“ i „Das Feedback sagt“. Her tillægges feedbacken et bestemt indhold, og formen bruges sammen med et entalssubjekt som „Das Feedback“.

dass „dass“ betyder „at“ og indleder indholdet af det, feedbacken siger. I en ledsætning efter „dass“ står det finitte verbum til sidst, som i „stärker sein sollte“.

der „der“ gør „Vorschlag“ bestemt i „der Vorschlag“ og svarer her til „forslaget“. Den samme bestemte form bruges, når man taler om et bestemt forslag i en arbejdssamtale.

Vorschlag „Vorschlag“ betyder „forslag“, her det forslag som feedbacken handler om. Ordet kan bruges om en idé eller tekst, man præsenterer til vurdering eller videre bearbejdning.

stärker „stärker“ betyder „stærkere“ og beskriver, hvordan forslaget ifølge feedbacken bør være. Formen bruges til at sammenligne den nuværende kvalitet med en ønsket højere styrke eller virkning.

sein „sein“ betyder „være“ i forbindelsen „stärker sein sollte“. Her beskriver det den tilstand eller egenskab, som forslaget ifølge feedbacken bør have; efter et modaludtryk står infinitiven „sein“ til sidst.

sollte „sollte“ udtrykker her, at forslaget ifølge feedbacken bør være stærkere. Formen bruges til anbefalinger eller forventninger, for eksempel når man forklarer, hvad der bør ændres.

aber „aber“ betyder „men“ og markerer en modsætning mellem feedbackens krav og talerens vurdering af, at det lyder vagt. Det bruges til at føje en begrænsning eller kontrast til den foregående udsagn.

klingt „klingt“ betyder „lyder“ i „das klingt vage“ og beskriver, hvordan feedbacken virker for taleren. Formen bruges ofte sammen med et adjektiv til at vurdere, hvordan noget lyder eller fremstår.

vage „vage“ betyder „vagt“ og siger, at feedbacken ikke er tilstrækkeligt præcis. I en arbejdssituation kan ordet bruges om en kommentar, der ikke tydeligt angiver, hvad der skal ændres.

Frag „Frag“ betyder „spørg“ og er en direkte opfordring til at stille et afklarende spørgsmål. I en arbejdssamtale bruges formen, når man råder en kollega til at få præciseret feedback.

welcher „welcher“ betyder „hvilken“ i „welcher Teil“ og bruges til at spørge, hvilken del der menes. Mønstret „welcher Teil“ er nyttigt, når man vil afgrænse et problem til én del af en tekst eller opgave.

Teil „Teil“ betyder „del“, her en del af forslaget, som skal revideres. Ordet kan bruges efter „welcher“ til at spørge, hvilken bestemt del der er tale om.

überarbeitet „überarbeitet“ betyder „bearbejdet“ eller „revideret“ og beskriver den del, der skal ændres. I „überarbeitet werden muss“ bruges det om noget, som andre mener bør få en ny eller forbedret version.

werden „werden“ betyder her „blive“ og er en del af den passive forbindelse „überarbeitet werden“. Sammen viser forbindelsen, at delen modtager handlingen, altså at nogen bearbejder den.

muss „muss“ udtrykker nødvendighed i „überarbeitet werden muss“: delen er nødt til at blive revideret. Formen bruges, når man siger, at en bestemt ændring er nødvendig.

die „die“ er det bestemte kendeord i „die Belege“ og svarer her til „belæggene“ eller „dokumentationen“. Det står foran den bestemte gruppe af belæg, som kan være årsag til revision.

Belege „Belege“ betyder „belæg“ eller „dokumentation“ og henviser her til den evidens, forslaget bygger på. Ordet bruges i faglige samtaler om oplysninger, kilder eller argumenter, der understøtter en påstand.

Ton „Ton“ betyder „tone“ og handler her om den måde, teksten eller forslaget lyder på over for læseren. I feedback om en tekst kan „der Ton“ bruges om sprogets stil eller fremtræden.

oder „oder“ betyder „eller“ og forbinder de mulige dele, der kan kræve revision: „die Belege, der Ton oder die Struktur“. Det bruges til at præsentere alternativer uden at vælge ét af dem på forhånd.

Struktur „Struktur“ betyder „struktur“ og henviser her til, hvordan forslaget er bygget op. Ordet bruges, når man taler om rækkefølge, opdeling eller organiseringen af en tekst.

Ich „Ich“ betyder „jeg“ og markerer taleren som den person, der giver sin egen vurdering i „Ich glaube“. I samtaler bruges „Ich“ til at formulere en personlig opfattelse eller usikker vurdering.

glaube „glaube“ betyder „tror“ i „Ich glaube“ og viser, at taleren fremsætter en vurdering uden at præsentere den som sikker viden. Mønstret „Ich glaube, dass ...“ kan bruges til forsigtigt at udtrykke en mening.

Einleitung „Einleitung“ betyder „indledning“ og er den første del af teksten, som her muligvis ikke forklarer problemet tydeligt nok. Ordet bruges om begyndelsen på en tekst, præsentation eller anden fremstilling.

Problem „Problem“ betyder „problem“ og er det indhold, som indledningen skal forklare. Ordet bruges direkte om en vanskelighed eller et spørgsmål, der skal gøres tydeligt for læseren.

vielleicht „vielleicht“ betyder „måske“ og gør vurderingen i „vielleicht nicht deutlich genug“ mindre kategorisk. Det bruges, når taleren vil angive en mulighed uden at hævde, at noget er sikkert.

nicht „nicht“ betyder „ikke“ og benægter her, at indledningen forklarer problemet tilstrækkeligt tydeligt. Det står sammen med „deutlich genug“ for at markere, at graden af tydelighed ikke er tilstrækkelig.

deutlich „deutlich“ betyder „tydeligt“ og beskriver, hvor let problemet bliver forklaret i „deutlich genug“. Ordet kan bruges om noget, der er klart for modtageren, især i forklaringer og skriftlig kommunikation.

genug „genug“ betyder „nok“ og viser i „deutlich genug“, at forklaringen skal have en tilstrækkelig grad af tydelighed. Mønstret „adjektiv + genug“ bruges til at sige, om noget er tilstrækkeligt på en bestemt måde.

erklärt „erklärt“ betyder „forklarer“ og beskriver, hvad indledningen gør med problemet. Formen bruges om at gøre et emne eller en sammenhæng forståelig for andre.

Dann „Dann“ betyder „så“ eller „derefter“ og forbinder rådet med den tidligere vurdering. Det bruges til at præsentere det næste skridt i en samtale eller arbejdsgang.

nach „nach“ betyder her „efter“ i forbindelsen „nach einem Beispiel“, men hele forbindelsen „nach einem konkreten Beispiel fragen“ betyder at spørge efter et konkret eksempel. Mønstret kan bruges, når man beder om en bestemt oplysning eller afklaring.

einem „einem“ svarer her til „et“ i „einem konkreten Beispiel“. Efter præpositionen „nach“ får det ubestemte kendeord denne form, og udtrykket bruges til at bede om ét eksempel uden at have specificeret hvilket.

konkreten „konkreten“ betyder „konkret“ og beskriver „Beispiel“ som specifikt og tydeligt afgrænset. I arbejdssamtaler bruges ordet til at efterspørge noget præcist frem for en vag vurdering.

Beispiel „Beispiel“ betyder „eksempel“ og er her den konkrete illustration af, hvad modtageren ønsker ændret. Ordet bruges ofte i mønstret „nach einem Beispiel fragen“, når man har brug for at forstå en kritik bedre.

dafür „dafür“ betyder her „for det“ og peger i „dafür, was sie geändert haben möchten“ på det, eksemplet skal handle om. Det forbinder altså eksemplet med spørgsmålet om, hvad der ønskes ændret.

was „was“ betyder „hvad“ og indleder spørgsmålet om det, de gerne vil have ændret. Det bruges til at spørge efter indholdet af en ønsket ændring, som i „was sie geändert haben möchten“.

sie „sie“ betyder „de“ og henviser her til de personer, der har givet feedbacken. Formen bruges som subjekt for „möchten“ og angiver, hvem der ønsker ændringen.

geändert „geändert“ betyder „ændret“ og beskriver den ændring, som feedbackgiverne ønsker. I „geändert haben möchten“ indgår det i formuleringen af, hvad de gerne vil have ændret i forslaget.

haben „haben“ betyder „have“ og indgår her i „geändert haben möchten“ sammen med „geändert“. Forbindelsen bruges til at formulere, hvad nogen ønsker skal være ændret.

möchten „möchten“ betyder „gerne ville“ og udtrykker et ønske på en høflig måde. I „was sie geändert haben möchten“ fortæller det, hvad feedbackgiverne ønsker at få ændret.

Würde „Würde“ betyder „ville“ i det høflige spørgsmål „Würde das defensiv klingen?“. Formen bruges til forsigtigt at spørge, hvordan en formulering eller handling vil blive opfattet.

defensiv „defensiv“ betyder „defensiv“ og beskriver her en mulig måde, spørgsmålet kan lyde på. I en arbejdssamtale bruges ordet, når man overvejer, om ens reaktion kan virke som et forsvar mod kritik.

wenn „wenn“ betyder her „hvis“ og indleder betingelsen „wenn du sagst“. Det bruges til at forklare, under hvilken betingelse en handling eller formulering får den nævnte virkning.

du „du“ betyder „du“ og angiver den person, som rådet er rettet til. Her er „du“ subjekt for „sagst“ i en direkte, uformel samtale mellem kolleger.

sagst „sagst“ betyder „siger“ i „wenn du sagst“ og beskriver, hvad modtageren kan formulere. Formen bruges sammen med „du“, når man taler direkte til én person om noget, vedkommende siger.

ihren „ihren“ betyder „deres“ og viser, at forventningerne tilhører de personer, der har givet feedbacken. Det står direkte foran „Erwartungen“ i „ihren Erwartungen entsprechen“.

Erwartungen „Erwartungen“ betyder „forventninger“ og henviser her til det niveau eller resultat, feedbackgiverne ønsker. Ordet bruges i arbejdssammenhænge, når man taler om at forstå eller opfylde andres forventninger.

entsprechen „entsprechen“ betyder her „svare til“ eller „leve op til“ i „ihren Erwartungen entsprechen“. Mønstret bruges, når noget skal passe med eller opfylde bestemte forventninger.

kann „kann“ betyder „kan“ og viser her, at taleren har mulighed for at stille et spørgsmål. Formen står sammen med infinitiven „fragen“, som kommer til sidst i hovedsætningen.

fragen „fragen“ betyder „spørge“ og er handlingen, taleren kan udføre for at afklare feedbacken. Det bruges blandt andet i mønstret „fragen, ob ...“, når man spørger, om noget er tilfældet.

ob „ob“ betyder „om“ eller „hvorvidt“ og indleder et indirekte ja-nej-spørgsmål. I „ob sie mehr Daten oder einen selbstbewussteren Ton wollen“ introducerer det spørgsmålet om, hvad de ønsker.

mehr „mehr“ betyder „mere“ eller „flere“ og angiver her en større mængde data. Det bruges foran et stof- eller flertalsord, når man spørger, om der ønskes en større mængde.

Daten „Daten“ betyder „data“ og er den ene mulige retning for en revision af forslaget. Ordet bruges om oplysninger eller talmateriale, som kan tilføjes eller uddybes i en tekst.

einen „einen“ svarer her til „en“ i „einen selbstbewussteren Ton“. Det står foran „Ton“ som den ubestemte betegnelse for én mulig tone eller stil i teksten.

selbstbewussteren „selbstbewussteren“ betyder „mere selvsikker“ og beskriver „Ton“ som mere sikker og overbevisende end den nuværende. Formen bruges her til at præcisere, hvilken slags ændring af tonen der kan ønskes.

wollen „wollen“ betyder „vil“ eller „ønsker“ og angiver, hvad feedbackgiverne ønsker: mere data eller en mere selvsikker tone. I spørgsmålet står „wollen“ efter de to valgmuligheder, fordi det er en indirekte spørgsmålssætning.

gibt „gibt“ betyder „giver“ i „Das gibt ihnen zwei klare Richtungen“. Her beskriver det, at den foreslåede formulering giver feedbackgiverne to muligheder at vælge imellem.

ihnen „ihnen“ betyder „dem“ og henviser til feedbackgiverne som modtagere af de to retninger. Det står efter „gibt“ i mønstret „jemandem etwas geben“, hvor nogen får noget.

klare „klare“ betyder „klare“ eller „tydelige“ og beskriver „Richtungen“ som lette at skelne mellem. I arbejdskommunikation bruges ordet om valgmuligheder eller instruktioner, der ikke er vage.

Richtungen „Richtungen“ betyder „retninger“ og bruges her billedligt om to mulige veje for den videre revision. Ordet kan i denne sammenhæng beskrive forskellige fokusområder, man kan vælge mellem.

zur „zur“ er den sammentrukne form af „zu der“ og indgår her i „zur Auswahl“. Hele udtrykket betyder, at mulighederne er lagt frem til valg eller udvælgelse.

Auswahl „Auswahl“ betyder „valg“ eller „udvælgelse“ og viser her, at de to retninger står som muligheder, som feedbackgiverne kan vælge mellem. Mønstret „zur Auswahl“ bruges, når flere muligheder er tilgængelige.

Sobald „Sobald“ betyder „så snart“ og indleder betingelsen for den næste handling: når retningen er kendt. Det bruges til at forbinde en handling med det tidspunkt, hvor noget andet netop er blevet afklaret.

Richtung „Richtung“ betyder „retning“ og henviser her til den valgte vej for revisionen. I denne arbejdssammenhæng bruges ordet om det fokus, man beslutter at følge videre.

kenne „kenne“ betyder „kender“ i „die Richtung kenne“ og viser, at taleren har fået retningen afklaret. Mønstret „etwas kennen“ bruges her om at være bekendt med den relevante retning eller information.

es „es“ betyder „det“ og er det, der skal bearbejdes i „es schnell überarbeiten“. Her henviser det til det materiale eller den del af forslaget, som den valgte retning gælder.

schnell „schnell“ betyder „hurtigt“ og beskriver, hvor hurtigt taleren kan revidere materialet, når retningen er kendt. Ordet bruges til at angive tempoet for en handling.

überarbeiten „überarbeiten“ betyder „revidere“ eller „bearbejde“ og er den handling, taleren vil udføre med materialet. Det bruges om at ændre og forbedre en eksisterende tekst eller et eksisterende forslag.

Hinweise „Hinweise“ betyder her „vejledning“ eller „henvisninger“ og henviser til klare oplysninger om, hvad der skal ændres. I arbejdssammenhænge bruges ordet om praktiske anvisninger, der hjælper én videre.

können „können“ betyder „kan“ og viser, at klare Hinweise har mulighed for at forhindre unødvendigt omskrivningsarbejde. Formen bruges sammen med infinitiven „vermeiden“ til at udtrykke en mulig virkning.

unnötiges „unnötiges“ betyder „unødvendigt“ og beskriver „Umschreiben“ som arbejde, der ikke behøver at blive udført. Her præciserer formen, at tydelig vejledning kan spare overflødige ændringer.

Umschreiben „Umschreiben“ betyder „omskrivning“ og henviser her til arbejdet med at skrive en tekst om igen. I „unnötiges Umschreiben“ bruges ordet om gentagne tekstændringer, som klar feedback kan gøre overflødige.

vermeiden „vermeiden“ betyder „undgå“ og beskriver den virkning, klare Hinweise kan have på unødvendig omskrivning. Mønstret „etwas vermeiden“ bruges, når man vil forhindre en bestemt handling eller konsekvens.

Grammatikpunkter

jemandem entsprechen

Das entspricht meinen Erwartungen.

Das ent-sjpriht majnən e:a-vartungən.

Det svarer til mine forventninger.

Verbet entsprechen styrer dativ: jemandem entsprechen betyder at svare til nogens forventninger.

Tysk Ordforråd

Beleg Substantiv

be:le:k belæg, dokumentation Belege

Einleitung Substantiv

ajn-lajtung indledning

Feedback Substantiv

fiitbæk feedback

Das Feedback sagt ...

fragen Verbum

fraagen spørge Frag

sagen Verbum

zaagen sige sagt

stark Adjektiv

sjtark stærk stärker

Struktur Substantiv

sjtruk-too-a struktur

Teil Substantiv

tajl del

Ton Substantiv

toon tone

überarbeiten Verbum

yba-a:bajtn revidere, bearbejde überarbeitet

vage Adjektiv

vaage vag

Vorschlag Substantiv

foar-sjlaak forslag

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Ville det lyde defensivt?

Vis Svar

Würde das defensiv klingen?

Tydelig vejledning kan spare unødvendigt omskrivningsarbejde.

Vis Svar

Klare Hinweise können unnötiges Umschreiben vermeiden.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

feedback

Vis Svar

Feedback

belæg, dokumentation

Vis Svar

Belege

vag

Vis Svar

vage

sige

Vis Svar

sagt