Bed om tydelig feedback på et forslag | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Das Feedback sagt, dass der Vorschlag stärker sein sollte, aber das klingt vage.

   Feedbacken siger, at forslaget bør være stærkere, men det virker vagt.

   Feedback

   feedback

   sagt

   siger

   Vorschlag

   forslag

   stärker

   stærkere

   sein sollte

   bør være

   klingt

   lyder / virker

   vage

   vagt

   Uddybende forklaring

   Feedback er et tysk substantiv, der her betyder feedback eller tilbagemelding. Det bruges ofte uden artikel, når man taler om feedback som en ikke nærmere afgrænset masse: Das Feedback ist hilfreich. – Feedbacken er nyttig. sagt er nutidsformen af sagen for er/sie/es: er sagt – han/hun/det siger. Her er subjektet das Feedback, og derfor står verbet i tredje person ental. sagen kan introducere det indhold, der kommer efter dass: Sie sagt, dass ... – Hun siger, at ... Vorschlag betyder forslag. I der Vorschlag er substantivet hankøn og ental, mens der her markerer nominativ bestemt form. Det er altså ikke substantivet, der ændres, fordi det står efter der; artiklen og substantivets grammatiske egenskaber bestemmer denne form. Et nyttigt eksempel er Der Vorschlag ist klar. – Forslaget er klart. stärker er komparativ af tillægsordet stark – stærk. Kæden er stark – stærk, stärker – stærkere, am stärksten – stærkest. Her beskriver stärker forslaget, så betydningen er, at forslaget bør være stærkere, uden at sætningen angiver præcist, hvad det sammenlignes med. sein sollte består af infinitiven sein – at være – og datidsformen sollte af sollen. I denne ledsætning står sollte til sidst, efter infinitiven, og udtrykker, hvad der forventes eller anbefales: Der Text sollte kürzer sein. – Teksten bør være kortere. Det er sollte, ikke sein, der bærer modaliteten og bøjningen. klingt er nutidsformen af klingen for tredje person ental. Grundbetydningen er at lyde, men med et indtryk eller en vurdering kan etwas klingt vage betyde, at noget virker eller lyder vagt. Et eksempel er Das klingt gut. – Det lyder godt. vage er tillægsordet vage – vag eller upræcis. Efter klingen står det prædikativt og får ingen særskilt bøjningsendelse: Die Erklärung klingt klar. – Forklaringen lyder klar. Hele sætningen bygges sådan: Das Feedback sagt, dass ... introducerer det indhold, feedbacken giver udtryk for. I dass der Vorschlag stärker sein sollte står verballeddet samlet sidst i ledsætningen, og betydningen er, at forslaget bør være stærkere. aber markerer derefter en modsætning: das klingt vage betyder, at det foregående udsagn virker eller lyder vagt. Samlet: Feedbacken siger, at forslaget bør være stærkere, men det virker vagt.

2. Frag, welcher Teil überarbeitet werden muss: die Belege, der Ton oder die Struktur.

   Spørg, hvilken del der skal revideres: dokumentationen, tonen eller strukturen.

   Frag

   spørg

   welcher

   hvilken

   Teil

   del

   überarbeitet

   revideret

   werden muss

   skal blive

   Belege

   dokumentation

   Ton

   tone

   oder

   eller

   Struktur

   struktur

   Uddybende forklaring

   Frag er imperativ af fragen (“at spørge”) til én person i du-form. Mønstret Frag, ... kan bruges til en direkte opfordring: Frag ihn. = “Spørg ham.” welcher betyder her “hvilken” og står foran Teil. Formen er maskulin ental nominativ, fordi Teil er subjekt i den indlejrede spørgekonstruktion. Sammenlign welche med et feminint eller flertalligt substantiv, for eksempel welche Struktur og welche Belege. Teil er et maskulint substantiv og betyder “del”. Flertal er Teile. Konstruktionen welcher Teil spørger efter én bestemt del blandt mulige dele. überarbeitet er perfektum participium af überarbeiten (“at revidere” eller “at bearbejde”). Her beskriver det den del, der udsættes for revision; det er altså ikke delen, der reviderer noget. I passiv bruges participiet sammen med werden, som i Der Text wird überarbeitet. = “Teksten bliver revideret.” Sammen med überarbeitet danner werden muss her betydningen “skal revideres”. müssen udtrykker nødvendighed, og i en ledsætning står det bøjede modalverbum til sidst: ..., welcher Teil überarbeitet werden muss. Rækkefølgen überarbeitet werden viser passiv, mens muss tilføjer nødvendigheden. I hovedsætningen hedder det Der Teil muss überarbeitet werden. Belege er flertal af Beleg og betyder her “dokumentationen” eller “belæggene”. Den bestemte betydning i oversættelsen viser, at der henvises til dokumentation som en af de dele, der kan revideres. Belege kan også bruges om konkrete belæg eller beviser, afhængigt af sammenhængen. Ton er et maskulint substantiv og betyder her “tone”, altså den sproglige eller stilistiske tone. Flertal er Töne, men her er ordet ental, fordi det betegner tone som én del af opremsningen. oder forbinder alternativer og betyder “eller”. Serien A, B oder C angiver tre muligheder, hvor den sidste forbindes med oder. Struktur er et feminint substantiv og betyder “struktur”. Den bestemte form i nominativ og akkusativ er begge die Struktur; kønnet bliver tydeligere i andre former, for eksempel dativ der Struktur. Hele sætningen følger mønstret Imperativ, welcher Teil ...?: Først kommer opfordringen Frag, derefter spørgsmålet om, hvilken del der skal revideres. überarbeitet werden muss siger, at revisionen er nødvendig, og opremsningen efter kolon specificerer alternativerne: dokumentationen, tonen eller strukturen. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Spørg, hvilken del der skal revideres: dokumentationen, tonen eller strukturen.”

3. Ich glaube, dass die Einleitung das Problem vielleicht nicht deutlich genug erklärt.

   Jeg tror, at indledningen måske ikke forklarer problemet tydeligt nok.

   Ich glaube

   jeg tror

   dass

   at

   die Einleitung

   indledningen

   das Problem

   problemet

   vielleicht

   måske

   nicht

   ikke

   deutlich genug

   tydeligt nok

   erklärt

   forklarer

   Uddybende forklaring

   Ich glaube betyder her “jeg tror”. glauben er grundformen; ich glaube er 1. person ental i nutid. Konstruktionen Ich glaube, dass ... bruges til at indlede en vurdering eller antagelse. Eksempel: Ich glaube, dass er kommt. — “Jeg tror, at han kommer.” dass betyder “at” og indleder her en ledsætning. I en tysk ledsætning med dass står det finitte verbum normalt sidst: dass ... erklärt. Det er ikke det samme som das, som blandt andet kan være en artikel eller et pronomen. die Einleitung betyder “indledningen”. Einleitung er et feminint substantiv, og die er her den bestemte artikel i nominativ ental, fordi dette er subjektet for erklärt. Eksempel: Die Einleitung ist kurz. — “Indledningen er kort.” das Problem betyder “problemet”. Problem er et intetkønssubstantiv. Her er det genstandsled til erklärt, altså det, der bliver forklaret; derfor står det i akkusativ. Ved intetkøn ental ser den bestemte artikel dog ens ud i nominativ og akkusativ: das Problem. vielleicht betyder “måske” og gør udsagnet usikkert eller foreløbigt. Det ændrer ikke verbets person eller tal. Eksempel: Vielleicht ist die Antwort richtig. — “Måske er svaret rigtigt.” nicht betyder “ikke”. Her negerer det den efterfølgende vurdering af, hvor tydeligt problemet bliver forklaret. Sammen med vielleicht bliver betydningen “måske ikke ...”. deutlich genug betyder “tydeligt nok”. deutlich er grundformen af et beskrivende ord og betyder “tydelig” eller, som her ved en handling, “tydeligt”. genug betyder “nok” og står efter det ord, det begrænser: deutlich genug — “tydeligt nok”. Eksempel: Sie spricht deutlich genug. — “Hun taler tydeligt nok.” erklärt betyder her “forklarer”. Grundformen er erklären; er erklärt og sie erklärt er 3. person ental i nutid. Formen erklärt står sidst, fordi verbet hører til dass-ledsætningen, og subjektet er die Einleitung. Hele strukturen er: Ich glaube + dass + subjektet die Einleitung + genstandsleddet das Problem + vielleicht nicht + vurderingen deutlich genug + verbet erklärt. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg tror, at indledningen måske ikke forklarer problemet tydeligt nok.”

4. Dann frag nach einem konkreten Beispiel dafür, was sie geändert haben möchten.

   Så bed om et konkret eksempel på, hvad de gerne vil have ændret.

   Dann

   så; derefter

   frag nach

   bed om; spørg efter

   konkreten

   konkret

   Beispiel

   eksempel

   dafür

   om det; på hvad

   was

   hvad

   sie

   de

   geändert

   ændret

   möchten

   gerne vil

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og markerer det næste skridt. Det er et adverbium og ændrer ikke verbets tid. frag nach er bydeformen til én person af det adskillelige verbum nachfragen, “at spørge efter” eller “at bede om”. I bydeformen står den adskilte del nach efter frag: Frag nach einem Beispiel! = “Bed om et eksempel!” Ved denne brug står det, man spørger efter, efter nach i dativ. konkreten betyder “konkret” og beskriver Beispiel. Adjektivets grundform er konkret; endelsen -en hører til adjektivet, ikke til substantivet. Den skyldes her dativ ental efter den ubestemte artikel einem: nach einem konkreten Beispiel. Beispiel betyder “eksempel”. Flertalsformen er Beispiele: Sie nennt ein Beispiel. = “Hun nævner et eksempel.” Her er Beispiel det, der bliver spurgt efter. dafür betyder her “om det” eller “på hvad” og peger frem mod indholdet efter kommaet: ein Beispiel dafür, was ... = “et eksempel på, hvad ...”. I denne sætning har det altså ikke betydningen “derfor”. was indleder den del, der angiver indholdet af eksemplet: “hvad”. Det er ikke et direkte spørgsmål, men indleder en indirekte indholdssætning. Ich weiß, was sie wollen. betyder “Jeg ved, hvad de vil.” sie betyder her “de”, sådan som den faste oversættelse viser. I denne brug er det et pronomen i tredje person flertal; teksten angiver ikke personernes konkrete identitet. geändert er perfektum participium af ändern, “at ændre”. Grundformen er derfor ändern, ikke geändert. Her indgår det i geändert haben möchten, som i den faste sætning udtrykker, hvad de gerne vil have ændret. Sie haben den Text geändert. betyder “De har ændret teksten.” möchten betyder her “gerne vil” og udtrykker et ønske. Formen er den almindelige ønskende eller høflige form, der hænger sammen med mögen. I ledsætningen står den sammen med geändert haben til sidst: was sie geändert haben möchten. Hele sætningen bygges sådan op: Dann markerer næste skridt; frag nach einem konkreten Beispiel betyder “bed om et konkret eksempel”; og dafür, was sie geändert haben möchten præciserer, at eksemplet skal handle om, hvad de gerne vil have ændret. Den samlede betydning er: “Så bed om et konkret eksempel på, hvad de gerne vil have ændret.”

5. Würde das defensiv klingen?

   Ville det lyde defensivt?

   Würde das

   ville det

   defensiv

   defensivt

   klingen

   lyde

   Uddybende forklaring

   Würde das betyder her «ville det». würde er Konjunktiv II af werden og bruges sammen med infinitiven til at danne en høflig eller hypotetisk formulering. I dette spørgsmål står den finitte form først, fordi tysk ofte placerer verbet først i ja/nej-spørgsmål. das er et demonstrativt pronomen, som her betyder «det»; den konkrete reference fremgår ikke mere præcist af selve sætningen. defensiv beskriver her en måde at lyde på: «defensiv». Adjektivet står i grundform, fordi det bruges efter verbet klingen som prædikativ og derfor ikke får en attributiv endelse. Det modsatte ord er offensiv, for eksempel: Die Antwort klingt offensiv. — «Svaret lyder offensivt.» klingen betyder «lyde» og står i infinitiv efter würde. Det bruges blandt andet om, hvilket indtryk en ytring eller lyd giver: Das klingt freundlich. — «Det lyder venligt.» Her er det ikke selve handlingen at sige noget, der beskrives, men det indtryk ytringen kan give. Samlet er Würde das defensiv klingen? et hypotetisk ja/nej-spørgsmål: «Ville det lyde defensivt?» Mønstret kan genbruges som Würde das + adjektiv + klingen?, for eksempel Würde das unhöflich klingen? — «Ville det lyde uhøfligt?» Formuleringen spørger forsigtigt til det mulige indtryk af noget, uden at fastslå at det faktisk lyder defensivt.

6. Nicht, wenn du sagst, dass du ihren Erwartungen entsprechen möchtest.

   Ikke hvis du siger, at du gerne vil leve op til deres forventninger.

   Nicht

   ikke

   wenn … du sagst

   hvis du siger

   dass

   at

   du … möchtest

   du vil gerne

   ihren

   deres

   Erwartungen

   forventninger

   entsprechen

   leve op til

   Uddybende forklaring

   Nicht betyder her “ikke” og afviser hele betingelsen, der kommer bagefter. Tysk nicht placeres ofte tæt på det, der benægtes; her benægtes situationen “hvis du siger ...”, ikke kun ét enkelt ord. wenn indleder en betingelsessætning: “hvis/når”. I denne sætning er betydningen “hvis”. En nyttig genanvendelig model er wenn + ledsætning, hovedsætning, for eksempel: Wenn du Zeit hast, ruf mich an. — “Hvis du har tid, så ring til mig.” du sagst er nutidsformen af sagen — “at sige” — for anden person ental: du sagst. I ledsætningen står det bøjede verbum sagst til sidst, fordi wenn indleder en underordnet sætning. Eksempel: Wenn du das sagst, glaube ich dir. — “Hvis du siger det, tror jeg på dig.” dass betyder “at” og indleder her indholdet af det, du siger. Også i en dass-sætning står det bøjede verbum normalt sidst. Her kommer möchtest derfor efter subjektet du, mens infinitiven entsprechen står helt til sidst. du möchtest bruger möchtest, anden person ental af möchten, til at udtrykke et ønske: “du vil gerne”. möchten er den høflige ønskefunktion, der hænger sammen med mögen; med et andet verbum står dette andet verbum i infinitiv: Du möchtest gehen. — “Du vil gerne gå.” I den faste sætning er ønsket ikke bare “at sige”, men at entsprechen — at leve op til noget. ihren er et possessivt bestemmelsesord med betydningen “deres” i denne sammenhæng. Formen står sammen med Erwartungen: ihren Erwartungen. Her viser kombinationen med verbet entsprechen og flertalsformen Erwartungen, at udtrykket står i dativ flertal. Det er de omtalte personers forventninger, men hvem “de” er, identificeres ikke nærmere i den faste sætning. Erwartungen er flertal af Erwartung, “forventning”. Den indgår her i et fast og meget nyttigt mønster: jemandem/etwas entsprechen — “at svare til noget” eller, om krav og forventninger, “at leve op til noget”. Eksempel: Das entspricht meinen Erwartungen. — “Det lever op til mine forventninger.” entsprechen er infinitiven og står efter möchtest. Verbet tager dativ for det, man svarer til eller lever op til: den Erwartungen entsprechen — “leve op til forventningerne”. Det er derfor ikke selve Erwartungen, der bøjes på grund af verbet alene; ihren Erwartungen er den dativiske nominalgruppe, som verbet kræver. Samlet er strukturen: Nicht, wenn du sagst, dass du ihren Erwartungen entsprechen möchtest. Først afviser Nicht betingelsen. wenn du sagst betyder “hvis du siger”, og dass indleder indholdet af udsagnet: du ... entsprechen möchtest, “du gerne vil leve op til deres forventninger”. Hele ytringen betyder derfor: “Ikke hvis du siger, at du gerne vil leve op til deres forventninger.”

7. Ich kann fragen, ob sie mehr Daten oder einen selbstbewussteren Ton wollen.

   Jeg kan spørge, om de ønsker flere data eller en mere selvsikker tone.

   Ich kann

   Jeg kan

   fragen

   spørge

   ob

   om

   sie

   de

   mehr

   flere; mere

   Daten

   data

   oder

   eller

   selbstbewussteren

   mere selvsikker

   Ton

   tone

   wollen

   ønsker

   Uddybende forklaring

   Ich kann: können står i 1. person ental i nutid: ich kann. Det udtrykker her mulighed eller evne, og det følgende udsagnsord står i infinitiv. Sammenlign ich kann fragen — »jeg kan spørge« — med ich will fragen — »jeg vil spørge«. fragen: Grundformen er fragen, »at spørge«. Her er det infinitiv efter modalverbet kann; i en hovedsætning står infinitiven efter modalverbet. Eksempel: Ich kann helfen. — »Jeg kan hjælpe.« ob: ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål og svarer her til »om«. Det gør den følgende del til en ledsætning, hvor det bøjede udsagnsord står til sidst. Mønstret er fragen, ob ... wollen — »spørge, om ... ønsker ...«. sie: Her er sie subjekt i flertal og betyder »de«, sådan som den faste oversættelse angiver. Formen kan også have andre grammatiske funktioner i tysk, men i denne sætning viser det efterfølgende wollen, at subjektet er flertal. mehr: mehr betyder her »flere« foran Daten: en større mængde data. Det er den sammenlignende form, der bruges ved mængde; den står ikke som et bøjet tillægsord. Eksempel: Wir brauchen mehr Zeit. — »Vi har brug for mere tid.« Daten: Daten er flertal af Datum og betyder »data« i denne sammenhæng. Tysk bruger altså Datum for ét datum og Daten for flere data. Her er ordet objekt for det, som de eventuelt ønsker. oder: oder forbinder to alternativer: mehr Daten eller einen selbstbewussteren Ton. Det betyder »eller« og ændrer ikke selv formen på de forbundne led. selbstbewussteren: Grundformen er tillægsordet selbstbewusst, »selvsikker«. Den sammenlignende form er selbstbewusster, »mere selvsikker«, og her får den endelsen -en, fordi den står foran det maskuline akkusativobjekt einen ... Ton. Sammenlign ein selbstbewusster Ton — »en selvsikker tone« — med einen selbstbewussteren Ton — »en mere selvsikker tone«. Ton: Ton betyder her »tone«, altså den måde noget formuleres eller lyder på. Det er et maskulint substantiv: der Ton; efter einen står det i akkusativ, mens selve substantivet ikke får en synlig akkusativendelse. wollen: Grundformen er modalverbet wollen, »ville/ønske«. sie wollen er nutid i 3. person flertal og betyder her »de ønsker«. I ledsætningen står det til sidst: ob sie ... wollen. Formen wollen kan også være infinitiv, men her er den det bøjede udsagnsord, fordi subjektet er sie i flertal. Hele sætningen bygges sådan op: Ich kann fragen betyder »jeg kan spørge«. Spørgsmålet indledes med ob, og sie wollen betyder »om de ønsker«. De to mulige ønsker forbindes med oder: mehr Daten — »flere data« — og einen selbstbewussteren Ton — »en mere selvsikker tone«. Derfor bliver den samlede betydning: »Jeg kan spørge, om de ønsker flere data eller en mere selvsikker tone.«

8. Das gibt ihnen zwei klare Richtungen zur Auswahl.

   Det giver dem to tydelige retninger at vælge imellem.

   Das

   det

   gibt

   giver

   ihnen

   dem

   zwei

   to

   klare

   tydelige

   Richtungen

   retninger

   zur Auswahl

   at vælge imellem

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som subjekt. Det peger på det allerede omtalte indhold eller resultat, uden at teksten præciserer et bestemt navneord. Som pronomen står formen das her i neutrum; den skal ikke forveksles med den bestemte artikel foran et navneord. gibt er 3. person ental i nutid af geben (“give”). Et nyttigt mønster er jemandem etwas geben: en modtager står i dativ, og det givne står som genstand. Eksempel: Sie gibt ihm ein Buch. — “Hun giver ham en bog.” ihnen betyder “dem” og er dativformen af sie i flertal. Formen markerer modtageren for gibt; den angiver ikke i sig selv, hvem “dem” er, ud over den deltagergruppe som konteksten omtaler. zwei angiver konkret tallet to. Det står foran substantivet og gør, at Richtungen forstås som to enheder; dette er en faktisk talangivelse, ikke blot betydningen af en ubestemt artikel. klare er den bøjede form af adjektivet klar, her med betydningen “tydelige”. Det beskriver Richtungen i flertal. Formen er ikke en komparativ: komparativen af klar er klarer (“tydeligere”). I zwei klare Richtungen viser adjektivets endelse blandt andet, at det står sammen med et substantiv i flertal uden en forudgående artikel. Richtungen betyder “retninger” og er flertal af Richtung (“retning”). Her er det, der bliver givet: der tilbydes to tydeligt adskilte retninger eller valgmuligheder. Eksempel: Wir sehen drei Richtungen. — “Vi ser tre retninger.” zur Auswahl er den faste sammentrækning af zu der Auswahl og betyder her “at vælge imellem” eller “til rådighed som valg”. Sammen med zwei klare Richtungen viser den, at de to retninger er valgmuligheder. Auswahl betyder “udvalg” eller “valg”; i denne konstruktion handler det om valget mellem de nævnte muligheder. Samlet følger sætningen mønsteret Das gibt ihnen [noget]: “Det giver dem [noget].” zwei klare Richtungen er dette noget, og zur Auswahl forklarer, at retningerne foreligger som muligheder at vælge imellem. Derfor bliver hele betydningen: “Det giver dem to tydelige retninger at vælge imellem.”

9. Sobald ich die Richtung kenne, kann ich es schnell überarbeiten.

   Når jeg kender retningen, kan jeg hurtigt revidere det.

   Sobald

   så snart

   Richtung

   retning

   kenne

   kender

   kann ich

   kan jeg

   es

   det

   schnell

   hurtigt

   überarbeiten

   revidere

   Uddybende forklaring

   Sobald betyder her “så snart” og indleder en tidsledsætning. I en sådan tysk ledsætning står det finitte verbum normalt sidst: Sobald ich die Richtung kenne = “så snart jeg kender retningen”. Mønstret kan genbruges som Sobald + subjekt + ... + verbum. Richtung betyder “retning”. Substantivets form er Richtung, og flertalsformen er Richtungen, som i den tidligere sætning. Her står det med det bestemte kendeord die, fordi der er tale om en bestemt retning, nemlig “retningen”. kenne kommer af kennen og er nutid, første person ental: ich kenne. Det betyder her “jeg kender” eller “jeg ved, hvilken retning der er tale om”, ikke “jeg møder”. I ledsætningen står kenne efter objektet die Richtung. kann ich består af kann, første person ental af modalverbet können, og subjektet ich. kann udtrykker her mulighed eller evne: “kan jeg”. I hovedsætningen står det finitte modalverbum på anden plads, så verbet kommer før ich, fordi tidsledsætningen står først. Det efterfølgende infinitiviske verbum hører sammen med modalverbet. es betyder her “det”. Det er et personligt pronomen i intetkøn, men den faste oversættelse identificerer ikke nærmere, hvad “det” henviser til. Pronomenet fungerer som objekt for überarbeiten. schnell betyder “hurtigt” og beskriver her måden eller hastigheden for handlingen. Som adverbium ændrer det ikke form efter det, der revideres. Eksempel: Sie arbeitet schnell — “Hun arbejder hurtigt.” überarbeiten betyder “revidere” eller “bearbejde igen”. Det er infinitiven efter modalverbet kann; den konkrete struktur er altså kann ... überarbeiten. Grundformen er überarbeiten, og i nutid hedder det for eksempel ich überarbeite. I betydningen “revidere” er verbet ikke adskilleligt: ich überarbeite den Text, ikke ich arbeite den Text über. Hele strukturen er Sobald ich die Richtung kenne, kann ich es schnell überarbeiten. Først angives betingelsen eller tidspunktet med den præcise betydning “så snart jeg kender retningen”. Derefter følger hovedsætningen med mulighed eller evne: “kan jeg hurtigt revidere det”. Den samlede betydning er: “Så snart jeg kender retningen, kan jeg hurtigt revidere det.”

10. Klare Hinweise können unnötiges Umschreiben vermeiden.

    Tydelig vejledning kan spare unødvendigt omskrivningsarbejde.

    Klare

    tydelige

    Hinweise

    vejledning

    können

    kan

    unnötiges

    unødvendigt

    Umschreiben

    omskrivningsarbejde

    vermeiden

    undgå

    Uddybende forklaring

    Klare betyder her “tydelige” og står foran flertalsordet Hinweise. Grundformen er klar; i flertal uden en foranstillet artikel får adjektivet her endelsen -e. Sammenlign ein klarer Hinweis og klare Hinweise. Hinweise er flertalsformen af der Hinweis (“henvisning”, “vejledning” eller “tip”). Entalsformen er ein Hinweis, flertal Hinweise. I denne sætning er det Hinweise, der er subjektet, altså det som kan udføre handlingen i betydningen “kan undgå”. können er modalverbet können (“at kunne”) i nutid, 3. person flertal, fordi subjektet er klare Hinweise. Modalverbet står på anden plads i hovedsætningen, mens det andet verbum står som infinitiv til sidst: Hinweise können helfen — “Vejledning kan hjælpe.” Her udtrykker können mulighed eller evne, ikke en sikker følge. unnötiges betyder “unødvendigt” og beskriver Umschreiben. Grundformen er unnötig. Umschreiben er et substantiveret infinitiv og behandles som intetkøn: das Umschreiben. Her står det som direkte objekt efter vermeiden, så adjektivet får den stærke intetkønsendelse -es: unnötiges Umschreiben. Umschreiben betyder her “omskrivning” eller “det at skrive om”. Det er infinitiven umschreiben, der er gjort til et substantiv; derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav. Som verbum kan umschreiben have betydningen “skrive om”, mens det substantiverede Umschreiben betegner selve aktiviteten. vermeiden betyder “at undgå”. Det er infinitiven, som følger modalverbet können; derfor står det ikke bøjet efter personen. Dets bøjningsformer omfatter vermeiden – vermied – hat vermieden. Et nyttigt eksempel er Wir vermeiden unnötige Fehler — “Vi undgår unødvendige fejl.” Samlet består sætningen af subjektet Klare Hinweise, modalverbet können, objektet unnötiges Umschreiben og infinitiven vermeiden: Tydelig vejledning kan undgå unødvendig omskrivning. Den faste danske oversættelse formulerer samme praktiske betydning som, at tydelig vejledning kan spare unødvendigt omskrivningsarbejde.