Et kort teammøde om status og opfølgning | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Halten wir unser Update-Meeting kurz und gehen wir die Tagesordnung durch.

   Lad os holde dette statusmøde kort og gennemgå dagsordenen.

   Halten wir

   lad os holde

   unser

   vores

   Update-Meeting

   statusmøde

   kurz

   kort

   gehen … durch

   gennemgå

   Tagesordnung

   dagsorden

   Uddybende forklaring

   Halten wir er en tysk opfordring i første person flertal: "lad os holde ...". Den bygger på halten (at holde), hvis nutidsform med wir er halten. Samme mønster kan bruges i andre forslag, for eksempel: Gehen wir! — "Lad os gå!" unser betyder "vores" her og er et possessivt bestemmerord. Formen står foran Update-Meeting, som er intetkøn og står i akkusativ ental efter halten; derfor hedder det unser i netop denne kombination. Formen kan ændre sig efter det ord, den bestemmer, for eksempel unsere Tagesordnung — "vores dagsorden". Update-Meeting er et sammensat låneord for et møde, hvor man giver eller får en statusopdatering. I sætningen er det det, der skal holdes kort. Et almindeligt tysk alternativ er Besprechung — "møde" eller "drøftelse" — men det er ikke den form, der står i kildesætningen. kurz betyder "kort" her. Efter halten beskriver det den tilstand eller varighed, man ønsker for mødet, og adjektivet står uden bøjning i denne prædikative brug. Mønstret etwas kurz halten betyder "at holde noget kort"; for eksempel: Wir halten die Besprechung kurz. — "Vi holder mødet kort." gehen ... durch hører sammen som det adskillelige verbum durchgehen, der her betyder "gennemgå" eller "gå en dagsorden igennem". I en hovedsætning står den bøjede del gehen på verbets plads, mens forstavelsen durch står til sidst; wir står mellem dem. I opfordringsmønstret bliver Gehen wir ... durch derfor "lad os gennemgå ...". For eksempel: Gehen wir den Plan durch. — "Lad os gennemgå planen." Tagesordnung betyder "dagsorden", altså den liste over punkter, der skal behandles på et møde. Her er den det, som gennemgås. Det bestemte kendeord die foran substantivet i hele sætningen viser den bestemte dagsorden, mens selve substantivet er Tagesordnung. Sætningen samler først opfordringen Halten wir unser Update-Meeting kurz — "Lad os holde vores statusmøde kort" — og derefter den parallelle opfordring gehen wir die Tagesordnung durch — "og lad os gennemgå dagsordenen". Den samlede betydning er: "Lad os holde dette statusmøde kort og gennemgå dagsordenen."

2. Ich kann mit dem Fortschritt bei der Designaufgabe beginnen.

   Jeg kan begynde med status på designopgaven.

   Ich kann

   jeg kan

   Fortschritt

   status, fremdrift

   Designaufgabe

   designopgave

   beginnen

   begynde

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her, at taleren har mulighed for eller evne til at begynde. kann er nutidsformen af modalverbet können for ich; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen. Eksempel: Ich kann morgen beginnen. — Jeg kan begynde i morgen. mit dem Fortschritt udtrykker det, man begynder med. Fortschritt er et hankønsord: der Fortschritt; efter mit står det i dativ, derfor dem Fortschritt. Ordet betyder grundlæggende “fremgang” eller “fremskridt”, men den faste danske oversættelse “status” passer her til den tilsigtede betydning. Eksempel: Der Fortschritt ist langsam. — Fremgangen er langsom. bei der Designaufgabe præciserer, hvilket område fremgangen eller status vedrører. Designaufgabe er et hunkønsord: die Designaufgabe; efter bei står det i dativ, derfor der Designaufgabe. Sammensætningen betyder “designopgaven”. Eksempel: Die Designaufgabe ist fast fertig. — Designopgaven er næsten færdig. beginnen er infinitiven “begynde”. Her står den efter kann og placeres derfor sidst. Grundformen er beginnen; en nutidsform uden modalverbum er for eksempel ich beginne — jeg begynder. anfangen er et nært beslægtet, mere dagligdags alternativ i mange sammenhænge, men den observerede form her er beginnen. Samlet bygges sætningen sådan op: Ich kann + mit dem Fortschritt bei der Designaufgabe + beginnen. Den betyder: “Jeg kan begynde med status på designopgaven.” mit markerer det, man begynder med, mens bei der Designaufgabe angiver, at status vedrører designopgaven.

3. Danach nenne bitte alle Hindernisse, die den Zeitplan beeinflussen könnten.

   Derefter må du gerne nævne eventuelle blokeringer, der kan påvirke tidsplanen.

   Danach

   derefter

   nenne

   nævn

   bitte

   venligst

   alle

   alle

   Hindernisse

   forhindringer

   Zeitplan

   tidsplan

   beeinflussen

   påvirke

   könnten

   kan

   Uddybende forklaring

   Danach betyder “derefter” og knytter opfordringen til noget, der allerede er nævnt. Det er et tidsadverbium; som genanvendeligt mønster kan man sætte Danach foran en ny handling: Danach sprechen wir darüber. — “Derefter taler vi om det.” nenne er bydeformen af nennen (“at nævne”). Formen er rettet til én person i du-form: Nenne drei Beispiele. — “Nævn tre eksempler.” Her er nenne selve opfordringen, mens bitte gør den høfligere. bitte betyder “venligst” eller “gerne” i denne opfordring. Det er et høflighedsord og ændrer ikke, hvad handlingen er. alle betyder “alle” og står her foran et substantiv i flertal. Det angiver den samlede mængde af relevante hindringer; det er ikke et ubestemt antal som sådan. Hindernisse er flertal af das Hindernis (“forhindring”). Ordet betegner noget, der står i vejen eller gør en plan vanskeligere. Ental: ein Hindernis; flertal: Hindernisse. I denne sætning er det de hindringer, som kan påvirke tidsplanen. Zeitplan betyder “tidsplan”. Det er et maskulint substantiv: der Zeitplan; efter præpositionen eller et verbum, der kræver akkusativ, kan man se den Zeitplan, som her. I den Zeitplan beeinflussen er tidsplanen det, der påvirkes. beeinflussen betyder “påvirke”. Det er infinitiven og står efter modalverbet könnten i den underordnede relativsætning. Et genanvendeligt eksempel er: Das kann den Plan beeinflussen. — “Det kan påvirke planen.” könnten er en bøjet form af können og står i 3. person flertal, fordi grundleddet er die med betydningen “forhindringerne”. Her udtrykker könnten en mulighed: hindringerne kan muligvis påvirke tidsplanen, men virkningen fremstilles ikke som sikker. I ledsætningen står modalverbet til sidst: die den Zeitplan beeinflussen könnten. Samlet er Danach nenne bitte alle Hindernisse en høflig opfordring: “Derefter må du gerne nævne alle forhindringer.” Relativsætningen die den Zeitplan beeinflussen könnten beskriver, hvilke forhindringer der menes: dem, som muligvis kan påvirke tidsplanen. Hele ytringen betyder derfor: “Derefter må du gerne nævne eventuelle blokeringer, der kan påvirke tidsplanen.”

4. Das wichtigste Hindernis ist, dass wir auf die Genehmigung des Rechtsteams warten.

   Den største blokering er, at vi venter på godkendelse fra det juridiske team.

   wichtigste

   vigtigste

   Hindernis

   forhindring; blokering

   dass wir

   at vi

   warten

   venter

   Genehmigung

   godkendelse

   Rechtsteams

   det juridiske teams

   Uddybende forklaring

   wichtigste er superlativformen af wichtig (“vigtig”): wichtig – wichtiger – am wichtigsten eller attributivt der/die/das wichtigste. Her står formen foran Hindernis og bøjes som et intetkønssubstantiv i ental: das wichtigste Hindernis. Den betyder her “den vigtigste”, altså den hindring der har størst betydning blandt de relevante hindringer. Hindernis betyder “forhindring” eller i denne sammenhæng “blokering”. Det er et intetkønssubstantiv: das Hindernis, flertal die Hindernisse. Et eksempel: Zeitmangel ist ein Hindernis. – “Mangel på tid er en forhindring.” dass wir indleder en ledsætning med betydningen “at vi”. dass gør ledsætningen underordnet, og i tysk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. wir er første person flertal, “vi”; formen er den samme som subjektform i andre hovedsætninger, for eksempel Wir warten. – “Vi venter.” warten betyder “vente”. Verbet bruges her i forbindelsen auf etwas warten, “vente på noget”, hvor auf styrer akkusativ: Wir warten auf die Genehmigung. – “Vi venter på godkendelsen.” I ledsætningen står det finitte verbum til sidst: dass wir ... warten. Genehmigung betyder “godkendelse” eller “tilladelse”. Det er et feminint substantiv: die Genehmigung; efter auf i denne betydning står det her som die Genehmigung i akkusativ, hvilket har samme form som nominativ. Eksempel: Wir brauchen die Genehmigung. – “Vi har brug for godkendelsen.” Rechtsteams er genitivformen af das Rechtsteam, “det juridiske team”. Endelsen -s markerer her genitiv ental efter die Genehmigung des Rechtsteams: “godkendelsen fra det juridiske team”. Rechtsteam er et intetkønssubstantiv, og genitivforbindelsen angiver, hvilket team godkendelsen kommer fra eller tilhører. Hele strukturen er Das wichtigste Hindernis ist, dass ...: “Den vigtigste forhindring er, at ...”. Hovedsætningen identificerer blokeringen, og ledsætningen efter dass forklarer, hvad den består i: wir auf die Genehmigung des Rechtsteams warten – “vi venter på godkendelse fra det juridiske team”. Samlet betyder sætningen derfor: “Den største blokering er, at vi venter på godkendelse fra det juridiske team.”

5. Wer sollte sich nach diesem Gespräch bei ihnen melden?

   Hvem skal følge op med dem efter dette møde?

   Wer

   hvem

   sollte

   skal

   sich … melden

   følge op / kontakte

   nach

   efter

   diesem

   dette

   Gespräch

   samtale

   bei ihnen

   hos dem / med dem

   Uddybende forklaring

   Wer betyder “hvem” og spørger efter den person, der skal udføre handlingen. Det er spørgeordet i nominativ, altså den handlende deltager. I tysk står verbet i ental efter wer: Wer kommt? = “Hvem kommer?” sollte er formen af modalverbet sollen i Konjunktiv II. Her udtrykker den, hvem der bør eller forventes at følge op, snarere end en ren konstatering af, hvem der skal gøre det. Sammenlign soll = “skal” som mere direkte formulering og sollte = “bør/skulle” som anbefaling eller forventning. Wer sollte anfangen? = “Hvem bør begynde?” sich melden er den refleksive konstruktion sich bei jemandem melden: at give lyd fra sig, kontakte nogen eller følge op. sich henviser grammatisk tilbage til den person, der spørges om, mens melden er verbets grundform efter modalverbet. I hovedsætningen ville man sige Ich melde mich bei ihnen = “Jeg kontakter dem.” Den refleksive form ændrer sig efter personen: ich melde mich, du meldest dich, er/sie meldet sich. nach betyder her “efter” og angiver tidspunktet for opfølgningen. Med den tidslige betydning står det, der følger, i dativ: nach dem Gespräch = “efter samtalen”. diesem er dativ ental af det demonstrative ord dieser/diese/dieses, her tilpasset Gespräch. Gespräch er intetkøn, og derfor bliver dativformen diesem: nach diesem Gespräch. Sammenlign nominativ dieses Gespräch = “denne samtale” og dativ diesem Gespräch = “efter denne samtale”. Formen viser altså både bestemt pegen på noget bestemt og den kasus, som nach kræver i denne brug. Gespräch betyder “samtale” eller “diskussion”. Det er et intetkønsord: das Gespräch. Flertalsformen er die Gespräche. I den faste oversættelse gengives det som “møde”; den tyske formulering peger mere direkte på en samtale eller drøftelse. bei ihnen er en del af konstruktionen sich bei jemandem melden, hvor bei angiver den person eller gruppe, man kontakter. ihnen er her det lille begyndelsesbogstavs pronomen for “dem” i flertal og står i dativ efter bei. Den formelle tiltaleform Ihnen skrives med stort begyndelsesbogstav og er en anden anvendelse. Hele sætningen samles således: Wer spørger, hvem den handlende er; sollte markerer, hvem der bør eller forventes at gøre det; sich bei ihnen melden betyder at følge op eller kontakte dem; og nach diesem Gespräch angiver, at det skal ske efter denne samtale. Den samlede betydning er: “Hvem skal følge op med dem efter dette møde?”

6. Ich kann das übernehmen, aber ich brauche zuerst die neueste Version des Dokuments.

   Jeg kan gøre det, men jeg har brug for den nyeste version af dokumentet først.

   Ich kann

   jeg kan

   übernehmen

   påtage mig; gøre det

   brauche

   har brug for

   zuerst

   først

   neueste

   nyeste

   Version

   version

   Dokuments

   dokument

   Uddybende forklaring

   Ich kann er første person ental af modalverbet können. Her udtrykker det mulighed eller evne: “jeg kan”. Et modalverbum står normalt sammen med et andet verbum i infinitiv, som übernehmen senere i sætningen. Eksempel: Ich kann heute kommen. = “Jeg kan komme i dag.” übernehmen betyder her at påtage sig eller overtage en opgave, altså “gøre det” i den faste oversættelse. Formen er infinitiv, fordi den følger modalverbet kann; den ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Eksempel: Sie übernimmt die Aufgabe. = “Hun påtager sig opgaven.” Her er übernimmt den bøjede form af samme verbum. brauche er første person ental af brauchen, “have brug for”. I denne betydning tager verbet normalt et direkte objekt: Ich brauche Zeit. = “Jeg har brug for tid.” I kildesætningen er brauche det bøjede verbum i den anden del, med ich som subjekt. zuerst er et tidsadverbium, “først”. Det angiver, at behovet for versionen kommer før noget andet i den relevante rækkefølge. Eksempel: Lies zuerst den Text. = “Læs teksten først.” neueste er superlativformen af adjektivet neu, “ny”. Kæden er neu → neuer/neue/neues i passende bøjning → neueste i superlativ. I die neueste Version beskriver adjektivet Version, ikke et andet ord. Fordi Version er hunkøn, ental og her står som direkte objekt efter brauche, har den bestemte nominalgruppe formen die neueste Version. Superlativformen betyder “den nyeste”, ikke blot “en ny”. Eksempel: Das ist die neueste Ausgabe. = “Det er den nyeste udgave.” Version er et hunkønsnavneord, die Version, og betyder “version”. I sætningen er det hovedordet i objektet die neueste Version. Det kan bruges om en bestemt udgave af et dokument, et program eller andet, men her identificerer oversættelsen den som dokumentets nyeste version. Dokuments er genitiv ental af det neutrale navneord das Dokument. Endelsen -s viser her forbindelsen “af dokumentet”: die Version des Dokuments. Genitivgruppen forklarer, hvilket dokument versionen hører til; den er ikke et selvstændigt objekt for brauche. Eksempel: der Titel des Buches = “bogens titel”. Hele sætningen består af to dele, der forbindes med aber, “men”: Ich kann das übernehmen betyder “Jeg kan påtage mig det”, og ich brauche zuerst die neueste Version des Dokuments betyder “jeg har først brug for den nyeste version af dokumentet”. Samlet bliver betydningen derfor: “Jeg kan gøre det, men jeg har brug for den nyeste version af dokumentet først.”

7. Ich werde jemanden bitten, sie heute zu schicken.

   Jeg beder nogen om at sende den i dag.

   Ich werde

   jeg vil

   jemanden

   nogen

   bitten

   bede

   sie

   den

   heute

   i dag

   zu schicken

   at sende

   Uddybende forklaring

   Ich werde betyder her, at taleren vil gøre noget fremover: “jeg vil/kommer til at”. werde er en bøjet form af werden med subjektet ich. Konstruktionen ich werde bruges sammen med en infinitiv til fremtid eller en fremadrettet plan. Eksempel: Ich werde morgen anrufen. – “Jeg ringer i morgen.” jemanden betyder “nogen” og er akkusativformen af jemand (“nogen”). Formen bruges her, fordi personen er den, som taleren vil bede. Den tilsvarende nominativform er jemand: Jemand hilft mir. – “Nogen hjælper mig.” bitten betyder “bede”. Verbet bitten har i denne konstruktion personen som direkte objekt i akkusativ og kan følges af jemanden, etwas zu tun — “bede nogen om at gøre noget”. Det er ikke det samme verbum som fragen, der typisk betyder “spørge”. Eksempel: Ich bitte ihn zu warten. – “Jeg beder ham om at vente.” sie er her det objekt, som skal sendes, og den faste oversættelse angiver betydningen “den”. Den konkrete genstand er ikke navngivet i selve sætningen; pronomenets form og referent skal derfor holdes adskilt. I andre sammenhænge kan sie have andre grammatiske funktioner, så betydningen her kommer fra den faste oversættelse og konteksten. heute betyder “i dag” og angiver tidspunktet for handlingen. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke formen på schicken. Eksempel: Wir arbeiten heute. – “Vi arbejder i dag.” zu schicken betyder “at sende”. schicken er grundformen, og zu schicken er en infinitiv med zu, som står efter konstruktionen jemanden bitten, .... I denne sætning er det den handling, personen bliver bedt om at udføre. Eksempel: Sie verspricht, die Datei zu schicken. – “Hun lover at sende filen.” Samlet består sætningen af den fremadrettede handling Ich werde, personen jemanden, som taleren vil bede, og infinitivkonstruktionen sie heute zu schicken, som angiver, hvad personen skal gøre og hvornår. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil bede nogen om at sende den i dag.”

8. Dann sollten wir es immer noch bis zum geplanten Abgabetermin schaffen.

   Så burde vi stadig kunne blive færdige inden den planlagte deadline.

   Dann

   så

   sollten wir

   burde vi

   es

   det

   immer noch

   stadig

   geplanten

   planlagte

   Abgabetermin

   deadline

   schaffen

   nå det / blive færdig

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og viser en følge af det, der er sagt tidligere. Det kan også betyde “derefter”, når det handler om rækkefølge. Eksempel: Dann gehen wir. – “Så går vi.” sollten wir giver her betydningen “burde vi kunne”. sollten er formen af modalverbet sollen, som i denne sammenhæng læses som Konjunktiv II og udtrykker en vurdering eller forventning. Formen er dog identisk med præteritumformen i 1. person pluralis, så det er betydningen og sammenhængen her, der støtter læsningen “burde”. Sammenlign Wir sollen gehen – “Vi skal/gives besked på at gå” – med Wir sollten gehen – “Vi burde gå”. Det er sollten, ikke wir, der bærer modaliteten. es er objektpronomenet i den genanvendelige konstruktion es schaffen, som betyder “at klare det” eller “at nå det”. Her fungerer es ikke som en nærmere identificeret ting, men indgår i udtrykket om at nå det tilsigtede mål. Eksempel: Wir schaffen es. – “Vi klarer det.” immer noch betyder “stadig” og viser, at muligheden eller forventningen fortsat gælder på dette tidspunkt. noch alene kan ofte betyde “endnu/stadig”, mens immer noch tydeligere fremhæver fortsættelsen. Eksempel: Sie wartet immer noch. – “Hun venter stadig.” geplanten er en bøjet form af adjektivet geplant (“planlagt”). Her står det foran Abgabetermin efter dem i den sammentrukne forbindelse bis zum; derfor har adjektivet endelsen -en. Det er adjektivet geplant, der bøjes, ikke substantivet. Eksempel: der geplante Termin – “den planlagte dato”, men mit dem geplanten Termin – “med den planlagte dato”. Abgabetermin er et sammensat substantiv: Abgabe kan betyde aflevering eller indlevering, og Termin en fastsat dato eller frist. Her betyder ordet den planlagte deadline for aflevering. Som tysk substantiv skrives det med stort begyndelsesbogstav, og det er hankøn: der Abgabetermin. schaffen betyder her “at nå” eller “at klare” noget inden for en tidsgrænse. Det er infinitiven efter modalverbet sollten, så den står sidst i sætningen. I konstruktionen es schaffen betyder verbet ikke “skabe”; den betydning findes også, men passer ikke her. Eksempel: Wir schaffen den Zug. – “Vi når toget.” bis zum geplanten Abgabetermin betyder “inden den planlagte deadline” i den tilsigtede tidslige læsning. zum er sammentrukket af zu dem, og bis zum angiver her den seneste tid, hvor målet skal være nået. Samlet står delene i denne rækkefølge: Dann (“så”) + sollten wir (“burde vi”) + es + immer noch (“stadig”) + bis zum geplanten Abgabetermin (“inden den planlagte deadline”) + schaffen (“nå det/klare det”). es og schaffen danner tilsammen den delte konstruktion es ... schaffen. Den samlede betydning er: “Så burde vi stadig kunne blive færdige inden den planlagte deadline.”

9. Nach dem Meeting schicke ich eine schriftliche Zusammenfassung der Entscheidungen.

   Efter mødet sender jeg et skriftligt resumé af beslutningerne.

   Nach

   efter

   Meeting

   møde

   schicke

   sender

   ich

   jeg

   schriftliche

   skriftlig

   Zusammenfassung

   resumé

   Entscheidungen

   beslutninger

   Uddybende forklaring

   Nach betyder her »efter« og står foran tidsudtrykket dem Meeting. Den tyske præposition nach styrer dativ i denne tidsbetydning, hvilket ses på dem. Eksempel: Nach dem Essen lese ich. — »Efter maden læser jeg.« Meeting er et låneord, der bruges som intetkøn: das Meeting. Efter nach bliver det her dem Meeting, dativ ental. Eksempel: Das Meeting beginnt um neun. — »Mødet begynder klokken ni.« schicke kommer fra grundformen schicken og er nutidsformen for første person ental sammen med ich: »jeg sender«. Eksempel: Ich schicke dir die Datei. — »Jeg sender dig filen.« Her er dir modtageren, mens die Datei er det, der sendes. ich er pronomenet for første person ental, altså taleren. Det står som subjekt for schicke og forklarer, hvorfor verbet har formen schicke. schriftliche kommer fra adjektivet schriftlich og betyder »skriftlig« her. Adjektivet beskriver Zusammenfassung; endelsen -e skyldes, at adjektivet står foran et feminint substantiv i ental med den ubestemte artikel eine: eine schriftliche Zusammenfassung. Eksempel: Sie gibt mir eine schriftliche Antwort. — »Hun giver mig et skriftligt svar.« Zusammenfassung er et feminint substantiv: die Zusammenfassung, »resumé« eller »sammenfatning«. I sætningen er eine Zusammenfassung det, der bliver sendt, altså verbets direkte objekt. Eksempel: Die Zusammenfassung ist kurz. — »Resuméet er kort.« Entscheidungen er flertal af Entscheidung — »beslutning«. I der Entscheidungen står flertallet i genitiv, som her udtrykker forholdet »af beslutningerne«. Formen Entscheidungen viser flertal med endelsen -en; der er den bestemte artikel i genitiv flertal. Eksempel: Wir besprechen die Entscheidungen. — »Vi drøfter beslutningerne.« Samlet består sætningen af tidsleddet Nach dem Meeting (»efter mødet«), subjektet ich (»jeg«), verbet schicke (»sender«) og objektet eine schriftliche Zusammenfassung der Entscheidungen (»et skriftligt resumé af beslutningerne«). Hele betydningen er derfor: »Efter mødet sender jeg et skriftligt resumé af beslutningerne.«

10. Das hilft allen, bei den nächsten Schritten den Überblick zu behalten.

    Det vil hjælpe alle med at have styr på de næste skridt.

    Das

    det

    hilft

    hjælper

    allen

    alle

    nächsten

    næste

    Schritten

    skridt

    Überblick

    overblik

    behalten

    beholde; bevare

    Uddybende forklaring

    Das står her som subjektet og svarer i den faste oversættelse til «det». Som pronomen er formen neutrum ental; den konkrete reference er ikke yderligere specificeret i sætningen. Sammenlign fx: Das ist wichtig. — «Det er vigtigt.» hilft er nutidsformen af helfen i 3. person ental: helfen – hilft. Verbet tager den person eller gruppe, der modtager hjælpen, i dativ. Her markeres det af allen. Eksempel: Das hilft mir. — «Det hjælper mig.» allen betyder her «alle» som modtagere af hjælpen. Det er dativ flertal af alle; formen viser altså den funktion, som helfen kræver. alle uden denne dativfunktion kan fx være subjekt: Alle kommen. — «Alle kommer.» nächsten betyder «næste» i betydningen de næste i rækken. Adjektivet nächst- står her i dativ flertal efter bei og har derfor endelsen -en. Det beskriver Schritten, ikke omvendt. En genanvendelig model er bei den nächsten ... — «under/ved de næste ...». Schritten er flertal af Schritt («skridt; trin»). Efter præpositionen bei står det i dativ; dativ flertal får her også -n: Schritt – Schritte – bei den Schritten. Eksempel: Bei den ersten Schritten hilft eine Anleitung. — «Ved de første skridt hjælper en vejledning.» Überblick betyder «overblik». I forbindelsen den Überblick behalten er det et direkte objekt for behalten, og hele forbindelsen betyder «have styr på» eller «bevare overblikket». Überblick er et maskulint substantiv; derfor står artiklen som den i akkusativ ental. Eksempel: Ich verliere den Überblick nicht. — «Jeg mister ikke overblikket.» behalten er infinitiven «beholde; bevare». Her står den som zu behalten efter helfen: jemandem helfen, etwas zu tun — «hjælpe nogen med at gøre noget». I den faste forbindelse den Überblick behalten får verbet den mere idiomatiske betydning «have styr på». Eksempel: Sie versucht, den Überblick zu behalten. — «Hun prøver at bevare overblikket.» Samlet er strukturen Das hilft + dativperson, bei ... + zu-infinitiv: Noget hjælper alle modtagerne med at bevare overblikket under de næste skridt. Derfor bliver hele udsagnet: «Det vil hjælpe alle med at have styr på de næste skridt.»