At finde et fælles kompromis | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich glaube, wir sind uns uneinig, weil wir von unterschiedlichen Annahmen ausgegangen sind.

   Jeg tror, vi er uenige, fordi vi havde forskellige antagelser.

   Ich glaube

   jeg tror

   wir

   vi

   uneinig

   uenige

   weil

   fordi

   unterschiedlichen

   forskellige

   Annahmen

   antagelser

   ausgegangen

   gået ud fra

   Uddybende forklaring

   Ich glaube betyder her “jeg tror”. glaube er nutidsformen af glauben i 1. person ental: ich glaube. Udtrykket kan efterfølges af en hel sætning: Ich glaube, sie kommt später. — “Jeg tror, hun kommer senere.” Her står den troede påstand direkte efter kommaet uden dass. wir betyder “vi” og er 1. person flertal. I wir sind uns uneinig er wir den grammatiske grundledsform, mens uns er en del af den faste konstruktion sich uneinig sein; den viser, at uenigheden gælder personerne indbyrdes. uneinig er et prædikativt adjektiv og bøjes ikke i denne placering. Konstruktionen betyder at være uenig eller ikke have samme opfattelse. weil betyder “fordi” og indleder en årsagssætning. I en tysk weil-sætning står det finitte verbum normalt sidst: weil wir müde sind — “fordi vi er trætte”. Her står sind derfor til sidst i den underordnede sætning, efter participiet ausgegangen. unterschiedlichen er en bøjet form af adjektivet unterschiedlich, “forskellig”. Det står sammen med flertalsordet Annahmen i præpositionsforbindelsen von unterschiedlichen Annahmen; von kræver dativ, og adjektivet får her endelsen -en. Formen beskriver, at antagelserne ikke var ens. Annahmen betyder “antagelser” og er flertal af Annahme. En entalsform er eine Annahme, og flertalsformen har både endelsen -n og ændringen a → ä: Annahme → Annahmen. Eksempel: Diese Annahme war falsch. — “Denne antagelse var forkert.” ausgegangen er perfektum participium af det adskillelige verbum ausgehen. I denne betydning bruges det i mønsteret von etwas ausgehen, “gå ud fra noget” eller “antage noget som udgangspunkt”. Grundformen er ausgehen, og i perfektum hedder det ist/sind ausgegangen; i en underordnet sætning står hjælpeverbet sidst: weil sie von anderen Daten ausgegangen ist — “fordi hun gik ud fra andre data.” Her er sind ... ausgegangen knyttet til wir, og den samlede fortidsform henviser til de antagelser, som lå til grund for uenigheden. Samlet er opbygningen: Ich glaube + wir sind uns uneinig + weil-årsagssætningen wir von unterschiedlichen Annahmen ausgegangen sind. Den giver betydningen: “Jeg tror, vi er uenige, fordi vi havde forskellige antagelser.” Den første del udtrykker talerens vurdering, og weil forklarer årsagen; i den tyske årsagssætning placeres sind til sidst.

2. Ich dachte, der Kunde wollte zuerst eine einfache Version.

   Jeg troede, at kunden først ville have en enkel version.

   dachte

   troede

   Kunde

   kunde

   wollte

   ville have

   zuerst

   først

   einfache

   enkel

   Version

   version

   Uddybende forklaring

   dachte er datidsformen af denken (at tænke): denken – dachte – hat gedacht. Her betyder formen “troede”, fordi den indleder talerens tidligere antagelse. Eksempel: Ich dachte, du bist zu Hause. – “Jeg troede, du var hjemme.” Kunde betyder “kunde”. Det er et hankønsord: der Kunde i ental; som svag maskulinum bøjes det for eksempel den Kunden i akkusativ og dem Kunden i dativ. I den faste sætning står der Kunde som den, der ville have noget. wollte er datidsformen af modalverbet wollen (at ville): ich will – ich wollte. Her udtrykker det kundens ønske eller hensigt, ikke blot en fremtidig begivenhed. Sammen med en infinitiv kan wollen bruges i mønstret jemand will etwas haben – “nogen vil have noget”; i denne sætning er haben underforstået i den danske oversættelse “ville have”. zuerst betyder “først” i betydningen “før noget andet” eller “i den første fase”. Eksempel: Wir prüfen zuerst die einfache Version. – “Vi undersøger først den enkle version.” einfache er formen af adjektivet einfach (enkel). Her beskriver det Version, som er femininum ental: eine einfache Version. Endelsen -e kommer af kombinationen af den ubestemte artikel eine, adjektivets placering foran substantivet og den grammatiske form i denne nominalgruppe. einfach kan også stå uden foranstillet artikel i andre konstruktioner, så formen er ikke altid einfache. Version betyder “version” eller “udgave”. Det er et feminint substantiv: die Version; efter eine får man eine Version. I den faste sætning er det den version, kunden først ville have. Samlet består udsagnet af Ich dachte (“Jeg troede”) og den gengivne tanke der Kunde wollte zuerst eine einfache Version (“kunden ville først have en enkel version”). Ich er den, der havde tanken, mens der Kunde er den, hvis ønske omtales. Den tyske rækkefølge viser først talerens tidligere vurdering og derefter kundens ønskede løsning. Udsagnet kan genbruges med mønstret Ich dachte, [person] wollte zuerst [noget].

3. Ich dachte, der Kunde erwartete eine vollständige Version mit allen Funktionen.

   Jeg troede, at kunden forventede en komplet version med alle funktioner.

   Ich

   jeg

   dachte

   troede

   Kunde

   kunde

   erwartete

   forventede

   vollständige

   fuldstændig

   Version

   version

   allen

   alle

   Funktionen

   funktioner

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Formen bruges som subjekt: Ich lerne Deutsch. betyder “Jeg lærer tysk.” dachte er datidsformen (Präteritum) af denken, “at tænke”. Her betyder den “troede” og passer til Ich: Ich dachte, ... = “Jeg troede, at ...”. I nutid hedder det Ich denke, ... = “Jeg tror, at ...”. Kunde betyder “kunde”. Det er et hankønsord; grundformen er der Kunde. Efter den bestemte artikel i nominativ ental står formen der Kunde. En nyttig bøjningsforskel er der Kunde (subjekt) og den Kunden (akkusativ), for eksempel: Ich sehe den Kunden. — “Jeg ser kunden.” erwartete er datidsformen af erwarten, “at forvente”. Her er det 3. person ental, fordi subjektet er der Kunde: “kunden forventede”. Der Kunde erwartet ... betyder “Kunden forventer ...” i nutid. I den indlejrede sætning står verbet på sidste plads: der Kunde erwartete .... vollständige er en bøjet form af adjektivet vollständig, “fuldstændig” eller “komplet”. Her beskriver det Version, som er hunkøn, ental og står som genstand for erwartete. Kombinationen eine vollständige Version betyder derfor “en komplet version”. Adjektivets endelse følger blandt andet artiklen og substantivets køn, tal og kasus; den samme idé ses i ein vollständiger Bericht — “en komplet rapport”. Version betyder “version”. Det er et hunkønsord: die Version; flertal er die Versionen. I den faste sætning er det den version, som kunden forventede, og eine markerer den ubestemte nominale reference uden i sig selv at angive et bestemt antal. allen betyder her “alle” og står sammen med Funktionen. Efter mit bruges dativ, og i flertal får all- formen allen: mit allen Funktionen = “med alle funktioner”. Til sammenligning står nominativ flertal som alle Funktionen i Alle Funktionen sind wichtig. — “Alle funktioner er vigtige.” Funktionen er flertal af Funktion, “funktion”. Formen Funktion er ental, mens Funktionen er flertal. Her står flertallet efter mit, så hele gruppen er mit allen Funktionen, “med alle funktioner”. Sætningen samles sådan: Ich dachte angiver talerens tidligere antagelse. Den indlejrede sætning der Kunde erwartete eine vollständige Version mit allen Funktionen siger, at kunden forventede en komplet version, som havde alle funktionerne med. Hele betydningen er derfor: “Jeg troede, at kunden forventede en komplet version med alle funktioner.”

4. Lass uns die Notizen prüfen, statt aus dem Gedächtnis zu diskutieren.

   Lad os tjekke noterne i stedet for at diskutere ud fra hukommelsen.

   Lass uns

   lad os

   Notizen

   noter

   prüfen

   tjekke

   statt

   i stedet for

   aus dem Gedächtnis

   ud fra hukommelsen

   diskutieren

   diskutere

   Uddybende forklaring

   Lass uns betyder her “lad os …”. Lass er imperativ af lassen i 2. person ental; uns er et pronomen, der markerer gruppen, som taleren foreslår skal handle. Mønstret Lass uns + infinitiv bruges til forslag: Lass uns anfangen. — “Lad os begynde.” Notizen betyder “noterne” her. Entalsformen er die Notiz, og Notizen er flertal; formen er den samme i nominativ og akkusativ flertal. I sætningen er die Notizen det, som handlingen retter sig mod. Eksempel: Ich lese die Notizen. — “Jeg læser noterne.” prüfen betyder “tjekke” eller “undersøge” og står i infinitiv efter Lass uns. Verbet kan bruges, når man kontrollerer noget for at se, om det er korrekt eller egnet. Eksempel: Wir prüfen den Plan. — “Vi tjekker planen.” statt indleder her et alternativ: “i stedet for”. I mønstret statt ... zu + infinitiv erstattes den nævnte handling af en anden handling. Her står statt før aus dem Gedächtnis zu diskutieren; zu hører sammen med infinitiven diskutieren, selv om zu ikke er med i den valgte korte frase. Eksempel: Sie liest, statt zu raten. — “Hun læser i stedet for at gætte.” aus dem Gedächtnis er et fast udtryk, der betyder “ud fra hukommelsen” eller “uden at se på noter”. aus styrer her dativ, derfor dem foran det neutrale substantiv Gedächtnis. Eksempel: Er antwortet aus dem Gedächtnis. — “Han svarer ud fra hukommelsen.” diskutieren betyder “diskutere”. Her er det infinitiven i den afhængige statt-konstruktion, med zu foran: zu diskutieren. Verbet kan også bøjes regelmæssigt, for eksempel Wir diskutieren das Problem. — “Vi diskuterer problemet.” Samlet er strukturen Lass uns [handling 1], statt [handling 2]: Taleren foreslår, at gruppen tjekker noterne, og angiver, at den alternative handling — at diskutere ud fra hukommelsen — ikke skal være den valgte fremgangsmåde. Hele sætningen betyder derfor: “Lad os tjekke noterne i stedet for at diskutere ud fra hukommelsen.”

5. In den Notizen steht, dass Geschwindigkeit am wichtigsten ist, aber eine fortgeschrittene Funktion trotzdem nötig ist.

   Noterne siger, at hastighed er vigtigst, men at én avanceret funktion stadig er nødvendig.

   Notizen

   noter

   steht

   står her: siger eller angiver

   Geschwindigkeit

   hastighed

   am wichtigsten

   vigtigst

   fortgeschrittene

   avanceret

   Funktion

   funktion

   trotzdem

   alligevel

   nötig

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   Notizen betyder her “noter”. Det er flertal af Notiz; efter in i betydningen “i” står flertal i dativ: in den Notizen. Eksempel: Ich lese in den Notizen. – “Jeg læser i noterne.” steht kommer fra stehen. I mønstret In ... steht, dass ... bruges det om noget, der står skrevet, og derfor naturligt også om, hvad en tekst eller nogle noter angiver. steht er nutid, 3. person ental. Eksempel: Im Bericht steht, dass der Termin morgen ist. – “Der står i rapporten, at aftalen er i morgen.” Geschwindigkeit betyder “hastighed” og er et feminint navneord: die Geschwindigkeit. Her bruges det uden artikel som et generelt begreb. Eksempel: Geschwindigkeit ist nicht alles. – “Hastighed er ikke alt.” am wichtigsten er superlativformen af wichtig: wichtig – wichtiger – am wichtigsten (“vigtig” – “vigtigere” – “vigtigst”). Den beskriver her den højeste grad af betydning. Eksempel: Sicherheit ist am wichtigsten. – “Sikkerhed er vigtigst.” fortgeschrittene betyder “avanceret” i betydningen med et højt eller mere udviklet niveau. Formen bygger på adjektivet fortgeschritten. I eine fortgeschrittene Funktion er Funktion et feminint entalsnavneord i nominativ, og den ubestemte artikel eine står foran det; derfor får adjektivet endelsen -e. Eksempel: Das ist eine fortgeschrittene Methode. – “Det er en avanceret metode.” Funktion betyder “funktion” og er et feminint navneord: die Funktion. I eine fortgeschrittene Funktion står det i ental og er den ting, der beskrives som nødvendig. Eksempel: Diese Funktion spart Zeit. – “Denne funktion sparer tid.” trotzdem betyder “alligevel”. Det markerer en modsætning til det, der lige er sagt: selv om hastighed er vigtigst, gælder det næste udsagn stadig. Eksempel: Es ist schwierig, aber trotzdem möglich. – “Det er svært, men alligevel muligt.” nötig betyder “nødvendig”. I nötig ist bruges adjektivet prædikativt sammen med sein, så det får ingen substantivendelse. I denne ledsætning står det finitte verbum ist til sidst, og derfor står nötig lige foran ist. Den nyttige konstruktion er etwas ist nötig – “noget er nødvendigt”. Eksempel: Eine Änderung ist nötig. – “En ændring er nødvendig.” Hele strukturen begynder med In den Notizen steht, dass ...: noterne angiver et indhold. I den underordnede dass-sætning står verbet ist til sidst. Først fastslås det, at Geschwindigkeit er am wichtigsten; derefter følger kontrasten med aber: eine fortgeschrittene Funktion er trotzdem nötig. Samlet betyder sætningen: “Noterne siger, at hastighed er vigtigst, men at en avanceret funktion stadig er nødvendig.”

6. Eine einfachere Version, die diese Funktion enthält, klingt nach dem richtigen Kompromiss.

   En enklere version, der indeholder den funktion, lyder som det rigtige kompromis.

   einfachere

   enklere

   Version

   version

   die

   som

   diese

   denne

   Funktion

   funktion

   enthält

   indeholder

   klingt nach

   lyder som

   richtigen

   rigtige

   Kompromiss

   kompromis

   Uddybende forklaring

   einfachere betyder her «enklere» og er komparativ af einfach («enkel»): einfach → einfacher → einfachste. Endelsen -e kommer af, at adjektivet står foran det feminine entalssubstantiv Version efter eine. Version er et feminint substantiv: die Version, pluralis die Versionen. I mønsteret eine einfachere Version er det den version, der beskrives som enklere. die er her et relativpronomen, der indleder den beskrivende ledsætning. Det viser feminint ental og står i nominativ, fordi det er subjekt for enthält; det henviser i denne sætning til Version. Mønstret er: ein/eine ... , der/die/das .... diese betyder «denne» og står foran Funktion. Formen er feminin ental akkusativ, fordi Funktion er direkte objekt for enthält. Ved femininum har demonstrativet samme form i nominativ og akkusativ: diese. Funktion er et feminint substantiv: die Funktion, pluralis die Funktionen. Her er det den funktion, som den enklere version indeholder. enthält er 3. person ental i nutid af enthalten («indeholde»). Verbet får vokalskiftet enthalten → er/sie/es enthält, og det tager normalt et akkusativobjekt: Die Version enthält diese Funktion. — «Versionen indeholder denne funktion.» klingt nach betyder «lyder som». Det er 3. person ental nutid af klingen plus præpositionen nach; i denne betydning står det, som noget lyder som, efter nach i dativ. Det er et nyttigt mønster: etwas klingt nach + dativ. richtigen er adjektivet richtig («rigtig») i svag bøjning. Det står i maskulinum ental dativ, fordi Kompromiss står efter nach og er styret af dem: nach dem richtigen Kompromiss. Grundformen er richtig; endelsen -en hører til denne dativkonstruktion. Kompromiss er et maskulint substantiv: der Kompromiss, pluralis die Kompromisse. Efter nach får entalformen dativartiklen dem: nach dem Kompromiss. Samlet er strukturen Eine einfachere Version, die diese Funktion enthält, klingt nach dem richtigen Kompromiss. Først nævnes en enklere version. Relativsætningen die diese Funktion enthält beskriver versionen og siger, at den indeholder denne funktion. Hovedsætningen klingt nach dem richtigen Kompromiss siger derefter, at denne løsning lyder som det rigtige kompromis.

7. Das kann ich akzeptieren, wenn wir den Zielkonflikt klar erklären.

   Det kan jeg acceptere, hvis vi forklarer afvejningen tydeligt.

   Das

   det

   kann ich

   kan jeg

   akzeptieren

   acceptere

   wenn wir

   hvis vi

   Zielkonflikt

   afvejning

   klar

   tydeligt

   erklären

   forklare

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som et stedord for en allerede identificeret sag eller et forslag; den konkrete reference skal ikke udledes af formen alene. Som demonstrativt stedord kan det pege på noget uden at gentage et navneord. kann ich består af modalverbet können i 1. person ental, kann, og subjektet ich. können udtrykker her mulighed eller acceptabilitet: “kan”. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens subjektet kommer efter det, fordi Das står først. Eksempel: Das kann ich verstehen. — “Det kan jeg forstå.” akzeptieren betyder “acceptere”. Det er infinitiven, som står til sidst i modalverbets ledsagende verbalkonstruktion: ich kann ... akzeptieren. Efter können står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Ich kann den Vorschlag akzeptieren. — “Jeg kan acceptere forslaget.” wenn wir indleder en betingelsesledsætning: “hvis vi”. wir er 1. person flertal, og wenn betyder her “hvis”, ikke et tidsligt “når”. I en tysk ledsætning placeres det bøjede verbum normalt til sidst. Zielkonflikt betyder her “afvejning” eller en konflikt mellem mål, som skal afvejes mod hinanden. Det er et sammensat navneord: Ziel betyder “mål”, og Konflikt betyder “konflikt”, men den samlede betydning er den relevante. Som navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Flertalsformen er Zielkonflikte. klar betyder her “tydeligt” og beskriver måden, noget forklares på; derfor fungerer det som adverbial bestemmelse til erklären, selv om formen er den samme som adjektivet. Det står ikke som en sammenligning: en sammenlignende form ville være klarer (“tydeligere”) og superlativformen am klarsten (“tydeligst”). erklären betyder “forklare”. Her står det i infinitiv efter modalverbet og kommer til sidst i wenn-ledsætningen. Eksempel: Wir erklären den Plan klar. — “Vi forklarer planen tydeligt.” Hele konstruktionen kan sættes sammen sådan: Das (“det”) + kann ich akzeptieren (“kan jeg acceptere”) + wenn wir den Zielkonflikt klar erklären (“hvis vi forklarer afvejningen tydeligt”). Den samlede betydning er: “Det kan jeg acceptere, hvis vi forklarer afvejningen tydeligt.”

8. Wir können es an den Prioritäten des Kunden ausrichten.

   Vi kan formulere det ud fra kundens prioriteter.

   Wir können

   vi kan

   es

   det

   Prioritäten

   prioriteter

   des Kunden

   kundens

   an … ausrichten

   rette ind efter

   Uddybende forklaring

   Wir können viser, at udsagnet udtrykker mulighed eller evne: “vi kan”. können er modalverbet i nutid for wir; efter et modalverbum står det andet verbum normalt som infinitiv til sidst. Eksempel: Wir können warten. – “Vi kan vente.” es er her et personligt pronomen i akkusativ neutrum og betyder “det”. Den faste sætning identificerer ikke nærmere, hvad pronomenet henviser til; formen viser dets grammatiske rolle som det, der rettes ind. Prioritäten betyder “prioriteter” her. Entalsformen er die Priorität, og Prioritäten er flertal. I forbindelsen an den Prioritäten står præpositionsleddet i dativ; i flertal ses det især på artiklen den, mens navneformen Prioritäten ikke ændres. des Kunden betyder “kundens”. Grundformen er der Kunde. Her er det genitiv ental, og det svage maskuline navneord har -n i Kunden: der Kunde, des Kunden. Forbindelsen angiver, at prioriteterne er knyttet til kunden. an … ausrichten er en genbrugelig konstruktion med betydningen “rette ind efter” eller “orientere efter”. ausrichten er infinitiven, mens an indleder det, som noget rettes ind efter. I denne sætning står de adskilt, fordi an den Prioritäten des Kunden kommer imellem dem. Med modalverbet können står infinitiven samlet til sidst. Eksempel: Wir können den Plan an den Vorgaben ausrichten. – “Vi kan rette planen ind efter retningslinjerne.” Samlet består sætningen af Wir können (“vi kan”), es (“det”), an den Prioritäten des Kunden (“ud fra kundens prioriteter”) og ausrichten (“rette ind”). Den betyder derfor: “Vi kan formulere det ud fra kundens prioriteter.”

9. Ich aktualisiere die Aufgabenbeschreibung, damit sie zur Entscheidung passt.

   Jeg opdaterer opgavebeskrivelsen, så den passer til beslutningen.

   aktualisiere

   opdaterer

   Aufgabenbeschreibung

   opgavebeskrivelse

   damit

   så / for at

   sie

   den

   zur

   til den

   Entscheidung

   beslutning

   passt

   passer

   Uddybende forklaring

   aktualisiere er den observerede form af aktualisieren og betyder her “opdaterer”. Det er 1. person ental i nutid: ich aktualisiere. Verbet får altså endelsen -e med ich; sammenlign sie aktualisiert (“hun/den opdaterer”). Aufgabenbeschreibung er et sammensat substantiv: Aufgabe (“opgave”) + Beschreibung (“beskrivelse”), altså “opgavebeskrivelse”. Det er feminint, hvilket ses af den tilhørende form die i hovedsætningen og senere af pronomenet sie. Flertalsformen er Aufgabenbeschreibungen. damit indleder her en ledsætning, der angiver det ønskede formål eller resultat: “så / for at”. I en tysk ledsætning med damit står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønstret kan genbruges sådan: Ich ändere X, damit Y ... — “Jeg ændrer X, så Y ...”. sie er her 3. person ental femininum i nominativ og fungerer som subjekt i ledsætningen. Den henviser i den faste oversættelse til opgavebeskrivelsen, ikke til en ny deltager. Formen er sie, fordi dette tyske substantiv er feminint; et maskulint substantiv ville normalt give er, og et intetkønssubstantiv es i samme syntaktiske rolle. zur er den sammentrukne form af zu der. zu styrer dativ, og der er her dativ ental femininum. Udtrykket zur Entscheidung betyder derfor “til beslutningen”. Den tilsvarende form med et maskulint eller intetkønssubstantiv kan være zum (zu dem), mens zu der også kan stå usammentrukket i passende sammenhænge. Entscheidung betyder “beslutning” her. Det er et feminint substantiv; den bestemte dativform er der Entscheidung, og efter sammentrækning bliver det zur Entscheidung. Substantivet er dannet af verbet entscheiden (“beslutte”), men Entscheidung skal læres som substantivet for selve beslutningen. passt er 3. person ental i nutid af passen, “passe”. Her bøjes det efter sie: sie passt. I konstruktionen zu etwas passen betyder verbet, at noget passer til eller er foreneligt med noget: Das passt zum Plan — “Det passer til planen.” Samlet er strukturen Ich aktualisiere die Aufgabenbeschreibung, damit sie zur Entscheidung passt. Først siger taleren, at vedkommende opdaterer opgavebeskrivelsen. damit knytter derefter formålet eller det tilsigtede resultat til: beskrivelsen skal passe til beslutningen. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg opdaterer opgavebeskrivelsen, så den passer til beslutningen.”

10. Dann sollte die Uneinigkeit das Projekt nicht verzögern.

    Så bør uenigheden ikke forsinke projektet.

    Dann

    så

    sollte

    bør

    die Uneinigkeit

    uenigheden

    das Projekt

    projektet

    nicht

    ikke

    verzögern

    forsinke

    Uddybende forklaring

    Dann betyder her “så” og knytter udsagnet til det, der netop er nævnt eller følger af situationen. Det kan også betyde “derefter” i en tidsmæssig rækkefølge, men her er den naturlige læsning en følge: “så bør …”. sollte er en bøjet form af modalverbet sollen. Formen er præteritum, 3. person ental, og den bruges her til at udtrykke, hvad der bør ske eller forventes: “bør”. Modalverbet står sammen med infinitiven verzögern; den bøjede modalform kommer på andenpladsen i hovedsætningen, mens infinitiven står til sidst. Eksempel: Du solltest warten. — “Du bør vente.” die Uneinigkeit betyder “uenigheden”. Uneinigkeit er et feminint navneord; die markerer her bestemt ental. Det er navneordet selv, ikke artiklen, der bærer betydningen “uenighed”. Den ubestemte form er eine Uneinigkeit, mens flertal er Uneinigkeiten. das Projekt betyder “projektet”. Projekt er et intetkønnet navneord; das er den bestemte artikel i ental. Den ubestemte form er ein Projekt. I denne sætning er projektet det direkte objekt for verzögern, altså det, som kan blive forsinket. nicht betyder “ikke” og negerer her den forventede handling: projektet bør ikke blive forsinket. Dets præcise rækkevidde afhænger af konstruktionen og betoningen, men i den givne oversættelse er det handlingen verzögern, der benægtes. verzögern er infinitiven “forsinke”. Verbet beskriver, at noget får en proces eller begivenhed til at ske senere end planlagt. I den faste sætning er die Uneinigkeit den årsag eller påvirkende faktor, mens das Projekt er det, der forsinkes. Eksempel: Der Verkehr verzögert den Bus. — “Trafikken forsinker bussen.” Hele strukturen er Dann + sollte + subjektet die Uneinigkeit + objektet das Projekt + nicht + infinitiven verzögern. Den giver betydningen: “Så bør uenigheden ikke forsinke projektet.”